“Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Den globale klimadebat har langt om længe rykket sig videre, så politikere nu begynder at handle på udfordringerne. Men gamle usandheder og tilbageviste påstande dukker op igen og igen i debatten, fordi de lever på nettet. Og det bekymrer klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.

Som en af hovedforfatterne bag FN’s klimarapport har klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet befundet sig midt i den globale klimadebat i årevis. Han fortæller, at debatten langt om længe har rykket sig videre fra det kontroversielle spørgsmål om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte. Det er stort set alle med en faglig ballast enige om, understreger han. Alligevel er han bekymret på videnskabens vegne på grund af tidens trumpistiske tendenser og folks informationssøgning i egne ekkokamre, hvor usandheder og allerede tilbageviste påstande lever i bedste velgående.

“Det sted, vi ser de største angreb på klimaforskningen, er selvfølgelig i USA. Men noget af kritikken spirer også op andre steder, så argumenterne dukker med mellemrum også op i debatten herhjemme. Og helt overordnet oplever jeg også her i Danmark, at folk ofte allerede har dannet deres mening om klimaforandringerne på baggrund af, hvad de har samlet op af argumenter fra blogs rundt omkring på internettet.”

“Sagen er den, at der i dag er meget få med faglig tyngde på klimaområdet, som betvivler, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Men der dukker alligevel argumenter op igen og igen, som egentlig er blevet tilbagevist videnskabeligt flere gange. De lever deres evige liv på nettet. Bjørn Lomborg er et godt eksempel. Han er jo helt tavs nu. Men fordi klimadiskussionen har været så markant på den internationale dagsorden, så står nogle af de ting, han har påstået, stadigvæk tilbage i luften, som om de var uimodsagt. Men det er ikke rigtigt. De er videnskabeligt tilbagevist.”

Men klimadebatten har rykket sig. Hvordan det?

“Med Parisaftalen for halvandet år siden flyttede fokus i debatten sig fra at handle om, hvorvidt klimaforandringerne er menneskeskabte, til et fokus på, at der skal findes en løsning. Så fra politisk side har man taget det skridt og dermed accepteret, at der stadig er lidt videnskabelig tvivl, men vurderet, at den ikke er relevant nok til at tilbageholde handling.”

“Det er bare ikke givet, at det vil fortsætte. Hvis det viser sig, at en trumpisitisk tankegang breder sig mere markant, og at man ignorerer fakta, fordi det ikke passer ind i den politiske virkelighed, så betyder det jo også, at vi bevæger os væk fra at have et anker i den videnskabelige autoritet i debatten.”

“Og helt overordnet kan jeg også godt være lidt bekymret over de demokratiske konsekvenser ved, at vi begynder kun at søge information i de sfærer, som vi nu engang allerede tror på. Lige for øjeblikket synes jeg, at det bliver værre. Der er en klar tendens til, at diskussionen går så hurtigt hele vejen rundt, at folk søger nemme løsninger og den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

Hvad er opgaven for jer forskere så?

“Jeg tror, det vigtigste er, at fagligheden er stærk. Hvis man ikke har sit på det tørre i det faglige bagland, så mister man autoritet som ekspert. Men det er jo også vigtigt at kunne kommunikere. Og jeg tror, at der er et behov for, at flere af mine kolleger åbner op og giver interview til journalister eller stiller op for at udbrede deres viden. Det skal vi som forskere gøre, fordi vi kan bidrage med noget.”

Skal I gøre noget anderledes i jeres kommunikation?

“Noget af det, vi skal blive bedre til, er f.eks. at forklare, hvad vi videnskabeligt mener med usikkerhed. For det er jo et begreb med to helt forskellige betydninger afhængigt af, om du er i den offentlige eller i en videnskabelig debat. I klimaforskningen er usikkerhed noget, vi hele tiden har med i beregningerne. Men i offentligheden lyder det næsten, som om man ingenting ved, hvis man siger, at der er usikkerhed ved noget forskning. Så nogle gange skal man måske bruge en anden terminologi, når man som forsker skal ud med et budskab i en bredere kreds.”

Er du som forsker ikke selv med til at politisere klimaforskningen, når du f.eks. er hovedforfatter på FN’s klimarapport?

“Styrken ved FN’s klimarapporter er, at anbefalingerne til handling ikke kommer fra klimapanelet, men fra landene og FN selv. Opgaven for eksperterne i klimapanelet er sådan set bare at fremlægge den eksisterende viden om problemet og opstille nogle forskellige handlemuligheder og pege på de sandsynlige konsekvenser ved dem. Som fagmand og forfatter har jeg ikke nogen politisk holdning til, hvad man skal gøre.”

Men du har vel personligt en holdning?

“Jeg svarer gerne, hvis journalister eller embedsmænd i ministeriet spørger mig om min holdning, så på den måde blander jeg mig, og jeg kan heller ikke helt undslå mig som borger at have en mening om, hvorvidt klimaforandringerne er et problem eller ej. Det har jeg på et tidspunkt taget stilling til, og jeg synes, det er et problem, hvis klimaet forandrer sig voldsomt.”

LÆS OGSÅ:

Videnskabens autoritet er under pres

“Politikerne er de allerværste”

Opråb til forskerne

Forrige artikel Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet Globalt vidensprojekt skal bringe verdenssamfundet tilbage på sporet Næste artikel EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte EU er på vej ind i et politisk-økonomisk sporskifte

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.