Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Foto: Jørgen Kirk/Ritzau Scanpix
Jens Reiermann

MM Special: Privatiseringen mister momentum
  • Socialdemokratiets kovending i sagen om Radius-salget markerer et historisk skifte
  • En række analyser med argumenter for privatisering møder nu en ændret politisk virkelighed
  • Centrale mål om flere private kræfter i regeringens forsyningsstrategi fra 2016 er ikke opnået
  • Det danske fjernvarmesystem kan få en afgørende rolle i den grønne omstilling.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Temaet er udarbejdet i samarbejde med portalerne Altinget: forsyning og Altinget: energi og klima

I Danmark kan en ofte overset aktør få en helt central placering i den grønne omstilling. Det handler om de mere end 570 fjernvarmeværker, som hver dag opvarmer næsten to ud af tre boliger i Danmark.  

Det er muligt, at det ikke lyder voldsomt sexet at tale om fjernvarme, men spørger man en af Danmarks fremmeste eksperter i omstilling af energiforsyningen, Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning og energisystemer ved Aalborg Universitet, er fjernvarmen ikke til at komme udenom.

Han har udarbejdet adskillige scenarier for, hvordan Danmarks energiforsyning kan omstilles fra fossile brændsler som olie, kul og naturgas til vedvarende energikilder.

"Fjernvarmen kan få en nøglerolle i omstillingen, fordi vi kan lagre overskudsvarme fra kraftværker og industri eller bruge overskudsstrøm fra vindmøllerne i Nordsøen til at drive store varmepumper på kraftværkerne. Hvis ikke vi bruger fjernvarmen, bliver omstillingen fra sort til grøn energi meget dyrere," siger han.

Ifølge Brian Vad Mathiesen er listen med muligheder temmelig lang.

Desværre er der tilsvarende langt til, at de gode muligheder rent faktisk realiseres. En forklaring på den misere er ifølge Brian Vad Mathiesen, at regeringen og Folketinget bruger tiden på det forkerte.

"Det er en hel perlerække af reguleringer, der har skabt Danmarks helt unikke fjernvarmesystem. Derfor kan det være svært at forstå, hvorfor Folketing og regering er begyndt at smide nogle af perlerne væk," siger han.

De perler vender vi tilbage til.

Fjernvarme – et fleksibelt alternativ

Om natten producerer vindmøllerne i Nordsøen ofte langt mere strøm, end der er brug for. I dag kan man ikke lagre strømmen eller denne overskudsenergi i stor skala. Det er her de gigantiske varmepumper i fjernvarmeforsyningen kommer ind i billedet, idet de kunne sættes til at køre om natten og opvarme vandet i fjernvarmens store ledningsnet med overskudsstrømmen.

Et andet eksempel handler om geotermi – varme i undergrunden. I dag varmer geotermien i de tre små anlæg i København, Sønderborg og Thisted næsten 10.000 boliger op. I alle tre tilfælde er den geotermiske varme koblet op på de lokale fjernvarmenet.

"Fjernvarmen kan integrere langt mere vedvarende energi end noget andet alternativ. Vi kan for eksempel kun tale om potentialet med geotermi, fordi fjernvarmenettet er så udbygget, som det er," siger Brian Vad Mathiesen.

De 570 fjernvarmeselskaber råder over samlet 60.000 kilometer rør i Danmarks undergrund, som kan rumme omkring 1 milliard liter varmt vand. De er derfor naturlige – og muligvis de eneste realistiske – aftagere for mange nye og alternative energiformer.

I dag fyrer fjernvarmeværkerne først og fremmest med biomasse, affald og naturgas. Der kan derfor være et stort, uforløst grønt potentiale i, at man i stedet anvender strøm fra vindmøllernes overskudsproduktion, varme fra undergrunden eller overskudsvarme fra kraftværker og industri til at opvarme vores boliger. Se figur 1.

Lige nu forsøger to operatører, GEOOP og Mærsk, at udvikle geotermiske løsninger i Danmark. For Mærsk er der med investeringer i et tocifret milliardbeløb tale om en investering af de større. Hvis nu det lykkes GEOOP og Mærsk at etablere geotermisk energi som endnu et alternativ, vil denne eventuelle succes forudsætte et veludbygget fjernvarmenet.

Det klassiske – og unødvendige – skænderi

Med der er vi tilbage ved Brian Vad Mathiesen og den "perlerække" af reguleringer, der har skabt et fjernvarmesystem, der kan bidrage markant til Danmarks grønne omstilling.

Internationalt har fjernvarmen i Danmark et omdømme, der for specialister kan sammenlignes med vindmøllerne. Besøgslisten er fyldt godt op med aktører og specialister fra en række andre lande som for eksempel Holland og Frankrig, der vil have et indblik i, hvad der skal til for at etablere et udbygget fjernvarmesystem.

Den største enkelte perle er ifølge Brian Vad Mathiesen ejerskabsformen, mens de mange mindre, men lige så skinnende perler, er den samlede regulering, som skiftende regeringer over tid har etableret på området.

Ejerskabsformen handler om, at omkring hvert tredje kraftværk er ejet af forbrugerne selv. En endnu større del, omkring 60 procent er ejet af en kommune og endeligt er en lille del, omkring 5 procent af værkerne ejet af private.

I mange år har skiftende regeringer haft fokus på ejerskabsformen og i mange tilfælde også ønsket at fremme private virksomheders ejerskab.

Det er, siger Brian Vad Mathiesen, et lidt ærgerligt fokus.

Han nævner som eksempel, at de forbrugerejede og kommunalt ejede værker leverer varmen billigst. Se figur 2.

"Det betyder noget helt særligt, når forbrugerne selv ejer værket, så vil de være interesseret i at producere varmen så billigt som muligt. I den anden ende vil en privat ejer også skulle hente et overskud hjem til sine aktionærer. Man kan ikke entydigt sige at prisen vil stige med en anden ejer, men ejerinteresserne er forskellige. Derfor kan det få stor betydning," siger han.

Fjernvarmens naturlige monopol

Men selvom ejerskabet er vigtigt, er det ifølge Brian Vad Mathisen ikke nødvendigvis det vigtigste område at fokusere på, når det gælder fjernvarme.

Han så gerne, at politikerne i højere grad fokuserede på den samlede effekter af de øvrige "perler" – den regulering, der skal til for at fremme udviklingen af en fjernvarmesektor, der i Danmark og i en europæisk sammenhæng står meget stærkt.

"Debatten kan hurtigt komme til at handle om fordelene ved forbrugereje eller fordelene ved privat ejerskab. Men lige præcis når vi taler om fjernvarme, er det noget helt andet, der er vigtigt," siger han.

Det skyldes først og fremmest, at fjernvarme ikke er som andre energiformer. Taler man om el, kan vindmøller i Nordsøen eller Østersøen levere strøm til hele Danmark, men sådan er det ikke med kraftværkerne. De kan kun levere varme i et område tæt ved kraftværket.

Et fjernvarmeværk i Jylland kan altså ikke levere varme til kunder i København – eller omvendt. Varmetabet er simpelthen for stort. Man kan heller ikke forestille sig, at fri konkurrence vil føre til, at en aktør bygger et kraftværk ved siden af et eksisterende og derudover også graver sine egne fjernvarmerør ned i undergrunden.

Derfor har hvert enkelt af de 570 kraftværker i praksis monopol på leveringen af varme i deres lokalområde. For en økonom er et kraftvarmeværk og dets rør et såkaldt naturligt monopol.

Derfor er det vigtigt at tage reguleringen med i billedet, når man skal forstå fjernvarmens succes i Danmark.

Den første af Brian Vad Mathiesens regulatoriske perler handler om tilslutningspligten. Indtil nytår har alle borgere skullet tilslutte sig det lokale fjernvarmeværk, hvis boligen lå i dets område.

Den regel har et bredt flertal i Folketinget med et forlig fra sidste år nu fjernet.

"Jeg tror sådan set godt, at man kan fjerne en enkelt af perlerne uden at ødelægge hele billedet, men det skaber bare usikkerhed i hele sektoren, og det sætter udviklingen under pres," siger han.

Derfor er det værd at se på de andre perler.

For ligesom der har været tilslutningspligt, så er der stadig en forblivelsespligt. Bor man i et område med fjernvarme og er koblet op på det lokale kraftværk, må man ikke skifte opvarmning til for eksempel gas. Man skal forblive på fjernvarmen.

For langt de fleste borgere vil det i praksis heller ikke være særlig tillokkende, fordi det vil koste mere at opvarme et hus med gas end med fjernvarme. Ifølge Gasprisguiden koster det 15.558 kroner at opvarme et parcelhus på 130 m2 om året, altså et stykke over den gennemsnitlige pris på mellem 12.000 og 13.500 kroner for fjernvarmen.

Forblivelsespligten har været til diskussion, men indgår stadig i den seneste regulering af sektoren.

Billige lån fremmer grønne investeringer

En tredje perle gør det muligt for værkerne at finansiere deres investeringer via kommunernes egen kreditforening, KommuneKredit. På grund af de aktuelt meget lave renter betyder det ikke så meget lige nu, men i situationer med et mere normalt renteniveau kan KommuneKredit yde lånene til et lavere lån end markedsrenten.

"Hvis værkerne skal forrente deres investeringer med en rente, der er noget højere end den, kommunekredit kan tilbyde, så kommer de nødvendige investeringer måske ikke," siger Brian Vad Mathiesen.

Og så er der den sidste af perlerne: varmeforsyningsloven, som kræver, at værkerne skal investere billigst muligt. Når nu forbrugerne typisk ikke kan shoppe mellem varme fra forskellige kraftværker, skal kraftværkernes bestyrelser til gengæld shoppe sig til de bedste og billigste teknologiske løsninger. Der er altså hele tiden en konkurrencesituation om at sikre den bedste og billigste teknologi til værkerne.

"Der ligger et tungt åg af ansvar, som bestyrelserne er meget bevidste om. Derfor tænker de sig om, når de foretager en investering," siger Brian Vad Mathiesen.

Han mener, at der er stor konkurrence lige der, hvor det betyder noget, nemlig i forhold til valget af den teknologi og det produktionsapparat, der skal levere varmen.

Med striben af regulatoriske perler har skiftende Folketing og regeringer skabt det, Brian Vad Mathiesen kalder for et guldæg i forhold til den grønne omstilling af energiforsyningen.

"Danmark har skabt en meget energieffektiv varmeforsyning. Der er lave omkostninger, og så er den meget fleksibel. Uden at særlig mange har opdaget det, har værkerne skiftet brændsel mange gange i løbet af de seneste 40 år. Først fra olie til kul, så fra kul til naturgas, og senest fra naturgas til biomasse. Nu skal de i gang med den næste omstilling. Denne gang skal det være til vedvarende energi," siger han.

Ud over at ophæve tilslutningspligten, har det seneste politiske forlig på området sat gang i et analysearbejde for at undersøge, om en anden af perlerne, forblivelsespligten, også skal afskaffes. 

Ifølge Brian Vad Mathiesen kan det betyde, at udbygningen af fjernvarmen vil aftage eller ligefrem gå i stå.

I stedet for det vedholdende fokus på at justere reguleringen ville han foretrække, at Folketing og regering fokuserede på, hvordan man kan fremme den grønne omstilling via afgifter.

Omtalte personer

Brian Vad Mathiesen

Professor, Institut for planlægning, Aalborg Uni., København
cand.polyt. (Aalborg Uni. 2003), ph.d. i energiplanlægning (Aalborg Uni. 2008)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu