Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Dansk forskning og kultur ville være ilde stedt uden fondene. ”Vi belønner kvalitet, meritter og excellence. Det kunne det offentlige tage ved lære af,” siger Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet. Han kalder det en katastrofe, hvis fondsmidlerne i stedet skulle uddeles af det offentlige.

”Dansk forskning og dansk kultur ville være ilde stedt uden fondene. Nogen kunne måske drømme om, at fondsmidlerne i stedet blev uddelt gennem f.eks. offentlige forskningsråd. Det, mener jeg, ville være en katastrofe,” siger Flemming Besenbacher.

Han er formand for Carlsbergfondet, der som en af Danmarks store erhvervsdrivende fonde både ejer en C20-virksomhed og deler ud af overskuddet til filantropiske formål. Hvert år bliver det til omkring 200 millioner kr. i donationer til dansk forskning og gennem Ny Carlsbergfondet til cirka 120 millioner kr. til dansk kunst og kultur.

Det er afgørende, at det ikke kun er staten, der uddeler penge til de formål, mener Besenbacher.

”Jeg er sikker på, at vi i Danmark har en model med private fonde, der kan bidrage til forskning, kunst og kultur, så den samlede værdiskabelse er langt større, end hvis man opkrævede pengene i skatter og fordelte dem over finansloven,” siger han.

Præcis som Carlsberg-stifteren I.C. Jacobsen ønskede det, da han i 1876 testamenterede virksomheden til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, styres Carlsbergfondet også i dag af anerkendte og meriterede forskere. Besenbacher selv har siden 1996 været professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet, og han har publiceret artikler i nogle af de mest anerkendte internationale forskningstidsskrifter som Nature og Science. Og selv om fondene har stor betydning for dansk kultur og forskning, så understreger Besenbacher også, at fondene ikke kan gøre den store forskel alene.

”Jeg tror på, at den bedste og største værdiskabelse i forsknings- og kulturverdenen sker med kombinationen af private fonde og offentlig støtte. Donationerne fra de to aktører spiller sammen. Fondene kan jo ikke finansiere et universitet. Vi kan give penge til et forskningscenter eller til unge menneskers forskningsprojekter. Men uden de basismidler, universiteterne får fra det offentlige, giver fondenes bidrag jo ingen mening. Når vi støtter et ungt menneskes forskning med en bevilling, skal der jo allerede være både lokale, apparatur osv. Og det betyder også, at man så skal passe meget på med at skære for kraftigt i universiteternes basismidler,” siger han.

Niels Bohr og arkæologi som rollemodel

Han peger på, at dansk forskning netop ligger i top internationalt set på grund af den finansieringsmæssige diversitet, der indebærer, at mange fonde har andre prioriteter end det offentlige.

”Det er den balance mellem de mange private fonde, de offentlige forskningsfonde og universiteternes rammebevillinger, der giver værdi.”

Hvor vil du pege på, at Carlsbergfondet har gjort en forskel, som ikke lige så godt kunne være sket gennem finansloven?

”Fra stiftelsen i 1876 og frem til i dag har Carlsbergfondet haft fokus på talentudvikling og dermed generationsskifte på de danske universiteter. Vi sender de absolut bedste danske ph.d.’er til førende udenlandske universiteter, for at de selv kan skabe et internationalt netværk og medvirke til internationalisering af dansk forskning. Efter et par år i udlandet trækker vi dem tilbage til Danmark, så de kan skabe sig en selvstændig karriere på universiteterne. De netværk, som disse udlandsophold skaber, har været og er med til at sikre Danmarks internationale topposition inden for forskning. Et fremragende eksempel er Niels Bohr, som indledte sin internationale karriere med et forskningsophold hos Rutherford i Manchester. Mange nutidige fastansatte universitetsforskere har modtaget deres første bevilling fra Carlsbergfondet på dette kritiske tidspunkt i karrieren, hvor det ellers ofte er vanskeligt at tiltrække egne midler.”

”En helt ny fondsstatistik viser, at Carlsbergfondet også i dag yder afgørende bidrag til dansk forskning. Tallene viser, at vi er den største private bidragyder inden for humaniora. Som ét eksempel blandt mange kan jeg nævne, at dansk arkæologi i dag er verdensførende, og det er den bl.a., fordi Carlsbergfondet siden oprettelsen har ydet støtte til dette forskningsområde, fordi andre aktører ikke har ydet den nødvendige støtte. Det eksempel illustrerer, at vi som fond kan træde til der, hvor andre ikke kan – eller vil – bidrage, men hvor vi selv mener, at der er et behov og mulighed for værdiskabelse til gavn for samfundet. Og der er uden tvivl mange andre af de glimrende projekter, som Carlsbergfondet har støttet, der ikke ville have fået støtte fra staten.”

Uendelig horisont skaber resultater

Hvad er det, fondene kan, som politikerne ikke kan?

”De danske fonde har en langsigtet strategi og i princippet en uendelig horisont, der ikke afhænger af den siddende regerings præferencer. Og fondene har mulighed for at operere mere frit og agilt, da de ganske enkelt er mindre bureaukratiske og kun er bundet af en fundats. De kan tillade sig at tage en større kalkuleret risiko i nogle projekter, velvidende at resultaterne ligger langt ude i fremtiden. Sådan er det jo f.eks. med grundforskning – vi kan ikke måle impact efter et år eller to.”

Hvad siger du til kritikken af, at I har lige lovlig meget indflydelse – uden om de demokratiske institutioner – på, hvilken kunst, kultur og forskning, der skal have et løft?

”Jeg forstår ikke helt de folk. Jeg kan ikke tale for alle fonde, men i Carlsbergfondet har vi meget fokus på det enkelte individ – altså er det en dygtig forsker, en god ansøgning, et originalt projekt? Vores formel er meget simpel: Vi giver pengene til den bedste forsker med det bedste projekt. Det er dog klart, at når staten i disse år skærer i budgetterne, så stiger interessen for fondsmidler, og vores indflydelse øges dermed.”

”Jeg tror, at noget af den kritik, der har været af fondene, opstår, når nogle af mine kolleger inden for fondsverdenen kommer med meget store bevillinger inden for et meget specifikt område. Der er ingen tvivl om, at mine venner ude fra Novo har lavet nogle kæmpe satsninger. Her kan man godt diskutere, om det er med til at skævvride dansk forskning. Men omvendt kan man sige, at havde det ikke været for Novo, så havde de forskningsområder været ilde stedt.”

Og hvad med kritikken af, at I ikke har demokratisk legitimitet?

”Man kan ikke diskutere, at fondene er mindre demokratiske i klassisk forstand. Men fondene skal leve op til nogle demokratisk besluttede regler, såsom regler for god fondsledelse, og bestyrelser og udvalg i fondene gør meget for at udvælge modtagerne objektivt med fokus på faglighed. Fondenes legitimitet beror først og fremmest på, at vi giver pengene til de bedste kunsterne og forskere. Vi belønner kvalitet, meritter og excellence,” siger Flemming Besenbacher og fortsætter:

”Det burde det offentlige tage ved lære af. Der er alt for meget fokus på kvantitet frem for kvalitet i f.eks. universitetsverdenen. Det må høre op. Vi må fokusere på at styrke kvaliteten og excellencen. Den eneste måde, vi kan konkurrere globalt, er ved at styrke de eliteforskningsenheder, vi har herhjemme.”

Der er også fra tid til anden kritik af, at fondene er for lukkede og på den måde er en magtfaktor, som offentligheden ikke kan kigge i kortene?

”Der kan jeg kun sige én ting til mine kolleger i fondene: åbenhed, åbenhed, åbenhed. ’Fortæl, hvem I giver pengene til, fortæl, hvad I gør’. I gamle dage, hvor fondene ikke ville kommunikere, det går ikke længere. For det eneste, vi opnår med det, er, at politikere og andre siger: ’Hvis ikke de vil fortælle, hvad de gør, så gør de sikkert noget, der ikke kan tåle at se dagens lys.’ Og det mener jeg ikke er rigtigt. Derfor vil fondene gøre sig selv en kæmpe tjeneste ved at have åbenhed og transparens, og det synes jeg også i stigende grad, jeg oplever de fleste steder.”

LÆS OGSÅ:

Private penge holder hånden under dansk forskning

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Forrige artikel Journalistikken har tabt det amerikanske valg Journalistikken har tabt det amerikanske valg Næste artikel Private penge holder hånden under dansk forskning Private penge holder hånden under dansk forskning
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.