Forskeralliance: Staten skal sikre alle borgere et job på fremtidens grønne arbejdsmarked

POLITIK OG VELFÆRD Vedvarende arbejdsløshed og en accelererende klimaomstilling af det danske arbejdsmarked øger presset for nye beskæftigelsespolitiske løsninger. Et nyt notat fra forskeralliancen Klima- og Omstillingsrådet sætter en statslig jobgaranti i centrum for en løsning. Økonomisk vismand Nabanita Datta Gupta er skeptisk. 

Et bredt flertal af Folketingets politikere har vedtaget et 70 procents reduktionsmål for den danske CO2-udledning. Med den beslutning følger en omstilling af hele det danske arbejdsmarked, som vil skabe mange spændende job til de danskere, der kan følge med udviklingen. 

Men en stor del af det danske arbejdsmarkeds kompetencer er indstillet på den fossile økonomi, og den acceleration, politikerne har fundet nødvendig med klimaloven, rummer betydelige sociale risici.  

Derfor er der brug for at tænke helt nyt, mener den tværfaglige, forskerdrevne alliance Klima- og Omstillingsrådet (KOR). I et nyt notat puster KOR liv i en gammel beskæftigelsespolitisk idé: job til alle. 

”Vi har et mulighedsunderskud i vores beskæftigelsessystem, som vi har brug for at gøre noget ved,” siger Asker Voldsgaard, der er ph.d.-studerende på University College London og notatets hovedforfatter. 

Ifølge Asker Voldsgaard trænger det danske beskæftigelsessystem til en opgradering, der ruster os til fremtiden. Staten skal garantere, at alle danskere kan få et job, når den grønne omstilling begynder at tage fart og stille nye krav til arbejdsmarkedet.  

I notatet udpeger KOR de 14 mest klimabelastende brancher i Danmark og en række brancher, der er afhængige af de klimabelastende aktiviteter. I alt cirka 300.000 personers beskæftigelse er enten direkte eller indirekte udsat for den grønne omstilling, hvilket svarer til hver tiende arbejdstager

Det er ikke en dommedagsprofeti. Men den grønne omstilling kommer til at kræve nogle strukturelle forandringer på arbejdsmarkedet, og der skal vi udvise rettidig omhu,” siger han.  

Statens unikke rolle i samfundsøkonomien 

Sidste år nedsatte regeringen en kommission for såkaldte andengenerationsreformer med økonom Nina Smith i formandsstolen. KOR’s forslag om en jobgaranti er sendt med direkte adresse til Smith og kollegerne i kommissionen, som efter eget udsagn er klar til at tage imod nye ideer i erkendelse af, at beskæftigelsespolitikkens lave frugter er plukket. 

Under coronakrisen er langtidsledigheden vokset. Med en accelererende grøn omstilling risikerer gruppen af udsatte at vokse. Ifølge Asker Voldsgaard har det dog længe stået klart, at den danske velfærdsstat ikke formår at få nok danskere ud på arbejdsmarkedet. Det beskæftigelsesniveau, Danmark nåede før oliekrisen, er vi nemlig aldrig vendt tilbage til, hvis man ser bort fra en kort periode op til finanskrisen. 

Dette strukturelle bagtæppe gør, at en jobgaranti ifølge Voldsgaard ikke bare er et sympatisk luftkastel, men sund fornuft. Det betyder, at staten tager ansvar for at holde borgerne i gang, selv om de samfundsøkonomiske konjunkturer svinger, og kravene til arbejdstagerne ændrer sig. Politikerne skal stadig prioritere at få så mange som muligt i ordinær beskæftigelse, men når en recession koster jobs i den private sektor, kan staten tillade sig at hyre overskuddet.  

Det er en slags ekspansiv finanspolitik, der holder arbejdsstyrken skarp og samtidig forhindrer social nedtur og den mismodighed, som langtidsledighed kan medføre. Den dag, opsvinget kommer, vil statens udgifter til jobgarantien falde i takt med, at den private sektor igen begynder at hyre folk, og dermed vil ordningen automatisk stabilisere finanspolitikken efter det aktuelle behov.  

”Der er kun én økonomisk aktør, der har mulighed for at skabe alle de samfundsmæssige fordele ved at have tilnærmelsesvis fuld beskæftigelse, og det er staten. Staten kan garantere et job til alle de mennesker, som den private sektor ikke for indeværende har brug for. Og der er rigeligt med problemer at løse i den offentlige sektor,” siger han.  

Man skal ifølge Voldsgaard bare gå en tur på et almindelig dansk plejehjem for at finde vigtige opgaver at løse. På samme måde ville det have skabt værdi i starten af coronakrisen, hvis staten havde rådet over en gruppe borgere, som hurtigt kunne mobiliseres til smitteopsporing i den akutte situation.  

“Vi har en meget markedsgjort ide om, hvad der i en meget snæver forstand er produktivt. I stedet bør vi fokusere på at løse problemer med den til enhver tid ledige arbejdskraft,” siger han. 

Den kreative destruktion må ikke destrueres 

Nabanita Datta Gupta, der er økonomisk vismand og professor på Aarhus Universitet, er imidlertid ikke overbevist om, at en statssanktioneret jobgaranti er den type reform, Danmark har brug for lige nu.  

”I Danmark har vi et veludviklet arbejdsløshedssystem, som løser perioder med arbejdsløshed ret godt. Derfor kan jeg ikke se, hvorfor der er behov for en jobgaranti i et land som Danmark,” siger hun.  

Tværtimod risikerer en jobgaranti at ødelægge den mekanisme, økonomer kalder ”kreativ destruktion”. Hvis samfundet skal blive ved med at udvikle sig, er der nødt til at være nogle virksomheder, som går konkurs, fordi der kommer en ny på markedet, som kan gøre det bedre. Den friktion skaber en arbejdsløshed, som er en forudsætning for samfundsøkonomisk udvikling. 

Vismanden er sympatisk indstillet over for idéen og kan se den have et positivt formål i udviklingsøkonomier som Indien. Siden 2005 har skiftende indiske regeringer eksperimenteret med jobgarantiordninger i landområder. Men konteksten her er dog afgørende.  

”I disse områder er der ikke bare arbejdsløshed men underbeskæftigelse, og der er mange marginaliserede grupper i samfundet, hvor staten kan spille en større rolle i at skabe jobs.” 

Ifølge Nabanita Datta Gupta er den grønne omstilling en større udfordring for det danske samfund end coronapandemien. Men snarere end garanteret beskæftigelse har danske lønmodtagere brug statens hjælp til at komme i gang med opkvalificering og efteruddannelse, så de får flere muligheder for at blive en del af det grønne arbejdsmarked.  

”Vi skal selvfølgelig udnytte folks kompetencer og give folk en chance. Men jeg kan være nervøs for, at det vil dræbe nogle incitamenter til nogensinde at dygtiggøre og opkvalificere sig, hvis man ved, at man altid bare kan få et job til en vis løn i staten,” siger hun. 

Rejsen mod den politiske midte 

Trods vismandens skepsis er der i de senere år kommet en øget, positiv opmærksomhed på jobgaranti-idéen. I foråret skrev en større forskersammenslutning, blandt andre økonomerne Thomas Piketty, Gabriel Zucman og Dani Rodrik, et debatindlæg i The Guardian med budskabet om, at coronakrisen havde aktualiseret behovet for at demokratisere arbejdspladsen og ”kollektivt sikre meningsfuld beskæftigelse til alle”. 

For tre år siden tog fem fremtrædende amerikanske senatorer fra Det Demokratiske Parti initiativ til et jobgarantiprogram. Gruppen, der bestod af Cory Booker, Elizabeth Warren, Kirsten Gillibrand, Jeff Merkley og Kamala Harris foreslog i første omgang ordningen som et pilotprojekt i udvalgte områder, rettet mod nogle af samfundets udsatte grupper. Det vil vise sig, om dette forslag rykker endnu tættere på konsensus hos Demokraterne, nu hvor Kamala Harris er blevet vicepræsident i en Biden-administration, der har lovet en omfattende og finanspolitisk ambitiøs corona-genopretning.  

Længere er man nået i Østrig, hvor Marienthal, en lille landsby syd for Wien, siden november 2020 har været testområde for en jobgarantiordning, som drives og undersøges af en gruppe forskere fra Oxford University. Omtrent 150 langtidsledige har i Marienthal fået statsbetalte jobs i områder som børnepasning, gartneri eller renoveringsbranchen. Forskerne bag pilotprojektet forventer en årlig pris på 29.841 euro per deltager, hvilket i grove træk svarer til statens aktuelle årlige omkostninger til arbejdsløse. Det er desuden forskernes forventning, at ordningens beskæftigelse vil indbringe staten indtægter for omkring 383.000 euro.  

Ifølge Asker Voldsgaard bør Nina Smiths kommission og regeringen lade sig inspirere af det østrigske eksempel og teste ordningen i en række danske kommuner. Den danske beskæftigelsespolitik har ifølge Voldsgaard i de seneste to årtier været præget af en pisk-logik med tvivlsomme positive effekter af. ”Det vil i sidste ende altid være et trosspørgsmål, hvad der driver mennesker,” siger han. Det er ifølge Voldsgaard oplagt at kombinere jobgarantiens stabilitet med løbende opkvalificering, men han er ikke nervøs for, om jobgarantien vil blive for attraktiv, at den vil hæmme folks lyst til at komme i ordinær beskæftigelse 

Ifølge Voldsgaard vil en stabil hverdag med succesoplevelser og noget at stå op til virke motiverende og åbne nye muligheder for folk, der ellers sad fast i arbejdsløshed. Jobgarantien giver ikke mulighed for forfremmelser eller gode tillægsordninger, som det almindelige arbejdsmarked kan tilbyde.   

”Der er ikke noget karrierespor i jobgarantien. Man kan se det som et stabilt plateau at stå på. Man aflønnes med en politisk vedtaget sats, og det er det.



Simon Friis Date

Journalist på Mandag Morgen. Statskundskabsuddannet fra Aarhus Universitet. Dækker den grønne omstilling med fokus på politik og økonomi.

LÆS MERE
Forrige artikel De samler frustrerede danskere i protest mod coronarestriktioner De samler frustrerede danskere i protest mod coronarestriktioner Næste artikel Naturens design er – naturligvis – bæredygtigt og cirkulært Naturens design er – naturligvis – bæredygtigt og cirkulært
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.