Et forslag fra Kommunernes Landsforening (KL) om at indføre såkaldte faglinjer eller flere praktiske valgfag de sidste år i folkeskolen vil øge den sociale slagside og forstærke de stereotype uddannelsesmønstre, der allerede eksisterer i de unges uddannelsesvalg. Så skarpt lyder advarslen fra forskerne bag den hidtil største analyse af erhvervsuddannelsernes problemer med tårnhøjt frafald og svag rekruttering.

[quote align="right" author="Christian Helms Jørgensen, uddannelsesforsker på RUC"]Man ved, at alle den slags valg også bliver forældrenes valg, og det bliver derfor et valg, der i høj grad kommer til at afspejle de unges sociale baggrund. Det vil øge den sociale selektion, hvis man laver en sådan opdeling[/quote]

I stedet peger det nye forskningsprojekt på, at erhvervsskolernes frafald på omkring 33 pct. hænger sammen med, at de unge ikke er modne til at træffe et endegyldigt erhvervsvalg i 16-17 års alderen, hvor de er færdige med folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at de uafklarede elever får tid og hjælp til en afklaring, før de endeligt vælger, om resten af arbejdslivet skal leves som tømrer, elektriker eller for eksempel blikkenslager, lyder det i konklusionerne for ”Frafald og fastholdelse i det danske erhvervsuddannelsessystem,” der samler fire års studier fra forskere på universiteterne i Roskilde, Aarhus og Aalborg.

Valgfag bliver forældrenes valg

KL’s forslag, der blev præsenteret i flere medier i går, lægger op til, at folkeskolens elever allerede fra 7. klasse inddeles på praktiske og teoretiske valgfag, der lægger sig op ad de fag, de senere får på ungdomsuddannelserne. Som formanden for KL’s Børne- og Kulturudvalg Jane Findahl siger til Politiken: ”Det ville være godt med linjer eller valgfag i udskolingen, som er tonet fagligt ind på begyndelsen af en ungdomsuddannelse.”

Men et af problemerne er ifølge forskerne, at folkeskolens elever ikke har forudsætninger for at vide, hvad de ofte meget specialiserede erhvervsuddannelser indebærer, og at de ikke har nogen personlige erfaringer med fagene. Og den indsigt får de ikke gennem valgfag, siger en af uddannelsesforskerne bag projektet, Christian Helms Jørgensen, der er lektor på RUC.

”Man ved, at alle den slags valg også bliver forældrenes valg, og det bliver derfor et valg, der i høj grad kommer til at afspejle de unges sociale baggrund. Det vil øge den sociale selektion, hvis man laver en sådan opdeling,” siger han til Mandag Morgen.

[graph title="Erhvervsuddannelser på skrump" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/3f2f2-aba_fig01_erhvervsuddannelser-pa-skrum.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d3189-aba_fig01_erhvervsuddannelser-pa-skrum.png" text="Erhvervsuddannelser slås ikke bare med frafald, men også med dalende tilgang af nye elever."]Kilde: Danmarks Statistik. [/graph]

Det nikker erhvervsskolerne genkendende til. Men problemerne kan imødegås, hvis eleverne gradvist modnes i folkeskolen og derefter i et grundforløb på ungdomsuddannelserne, siger direktør i EUC Sjælland Astrid Dahl.

”De unge er ikke parate til at træffe endegyldige valg for, hvilken uddannelse de vil have. Der er brug for at anerkende, at sådan er dagens unge. De vil afsøge nogle muligheder, og de skal modnes til at finde ud af, hvilken uddannelse de vil have,” siger Astrid Dahl.

Hun foreslår, at grundforløbet på erhvervsskolerne udvides fra et halvt til to år, så de unge får tid til at orientere sig og tage det rette valg. Samtidig vil et længere grundforløb være med til at skabe et egentligt ungdomsmiljø på skolerne, som kan konkurrere med gymnasiernes.

”Som det er nu, skal de vide, hvilken uddannelse de vil have fra første dag. Og det kan de ikke,” siger hun.

Frafald og upopularitet

I dag sidder erhvervsskolerne derfor som taberne, når afgangselever fra folkeskolen skal vælge ungdomsuddannelse. Stadigt flere unge vælger gymnasierne, mens erhvervsskolerne oplever en drastisk nedgang i tilgangen af nye elever. Det gælder især inden for byggeri og anlæg samt jern- og metalindustriens uddannelser. Se figur 1.

”Problemet er, at frafald har været betragtet som fejl og mangler ved de unge,” siger uddannelsesforsker Christian Helms Jørgensen fra RUC. I den forstand er han og hans kolleger positive over for, at KL’s forslag lægger op til at erhvervsskolernes frafald behandles som en systemfejl.

”Man har ment, at det er visse ”svage” unges dårlige skolekundskaber og rodede familiebaggrund, som kræver særlige tiltag. Men det individualiserer frafaldsproblemet og placerer det hos de unge, selv om det i høj grad er systemets problemer,” siger han.

En boglig folkeskole inkluderer ikke nødvendigvis de børn, som har lettere ved de praktiske kundskaber, og allerede der lægges kimen til erhvervsskolernes frafald, siger professor ved Aalborg Universitet Lene Tanggaard Pedersen, som er en anden af hovedkræfterne bag forskningsprojektet. Derfor mener hun ikke, det giver mening at bebrejde erhvervsskolerne, at de ikke kan holde på deres elever.

[quote align="left" author="Christian Helms Jørgensen, uddannelsesforsker på RUC"]Det er nærmest det modsatte af valg, der er brug for. Hvis alle som en integreret del af folkeskolen i højere grad fik kendskab til den bredere vifte af uddannelses- og arbejdsmuligheder, så kunne man godt formode, at det kunne bidrage til at reducere frafald[/quote]

”Vi skal ikke sige, at det er erhvervsskolerne, der har et problem. Det rækker helt tilbage til vuggestuen,” siger hun og uddyber: ”Der er en konflikt mellem at ville have uddannelse i ”verdensklasse” på den ene side, og på den anden side sikre, at alle kan være med. Erhvervsskolerne gør et stort stykke arbejde med at få mange elever med, som nærmest har været opgivet af folkeskolen. Og det skaber et dilemma for lærerne, for hvor meget kan de så fokusere på det faglige. Nogle gange kan det føre til en passiv undervisningsstrategi,” forklarer hun.

Alle unge skal kende de faglige uddannelser

Forskerteamet vurderer bare ikke, at praktiske valgfag i folkeskolen er den rette medicin til de syge erhvervsfaglige uddannelser.

De er mere på linje med OECD, der i en rapport i efteråret konkluderede om Danmark, at ”Folkeskolen og erhvervsskolerne skal i samarbejde med forældre, vejledere og lokale virksomheder interagere mere med potentielle studerende, når de går i 9. og 10. klasse.”

De danske forskere peger på, at folkeskolen må tilpasse sig og ikke mindst tage bedre højde for de elever, som hægtes af i den bogligt tunge undervisning.

”Det er nærmest det modsatte af valg, der er brug for. Hvis alle som en integreret del af folkeskolen i højere grad fik kendskab til den bredere vifte af uddannelses- og arbejdsmuligheder, så kunne man godt formode, at det kunne bidrage til at reducere frafald, fordi valget så blev mere kvalificeret,” siger Christian Helms Jørgensen om de unges valg af ungdomsuddannelse.

Her kan folkeskolen i virkeligheden lære meget af erhvervsskolerne.

”En del erhvervsskoler er gode til at give undervisningen et praktisk indhold, som betyder, at de skoletrætte får positive oplevelser og lyst til at dygtiggøre sig,” lyder det i forskningsrapporten.

”Det er rystende at høre, hvor mange elever, der de sidste år i grundskolen har oplevet tomgang, og at lærerne er ligeglade med dem. De er blevet kritiseret for alt det, de ikke kan. Der er og har erhvervsuddannelserne været et alternativ, som rigtig mange af eleverne benytter sig af med stort udbytte,” siger Christian Helms Jørgensen.