Ny forskning afliver myte om indvandreres ledighed

Kontanthjælpsloft og starthjælp har ikke den motiverende effekt, som politikerne hævder. Ny forskning viser, at det er en myte, at lave sociale ydel­ser er medvirkende til, at ledige indvandrere finder et arbejde. Den nye afhandling sammenligner arbejds­markedsforhold for indvandrere i 12 EU-lande og konkluderer, at sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job, er stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, som for dem, der modtager den mest gene­røse understøttelse. Forklaringen på den særligt høje arbejdsløshed blandt indvandrere er således ikke generøse sociale ydelser, pointerer forskerne. De af­liver dermed en social myte, som har været en central pointe, når politikere fra både den ene og anden fløj diskuterer den høje indvandrerledighed. Førende forskere inden for integration og indvandring bakker undersøgelsen op: at skære i ydelserne får ikke flere i arbejde.

En politisk myte står for fald, efter at danske forskere har undersøgt årsagerne til at mange EU-lande har langt højere arbejdsløshed blandt indvandrere end indfødte borgere. Forskere konkluderer nemlig entydigt, at lavere sociale ydelser ikke bringer flere indvandrere i arbejde.

Høje sociale ydelser er ikke skyld i indvandreres høje arbejdsløshed" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b8293-afs_fig02_udbuddet-af-ufaglert-arbejdskraft-har-positiv-indflydelse.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/824a2-afs_fig02_udbuddet-af-ufaglert-arbejdskraft-har-positiv-indflydelse.png | Forstør   Luk

Udbuddet af ufaglært arbejde har effekt på indvandreres tilgang til arbejdsmarkedet. Et stort sekundært arbejdsmarked øger sandsynligheden indvandrere kommer i arbejde.

Kilde: The effect of welfare and labour market institutions on the labour market outcomes of immigrants in Europe, Anna Diop-Christensen, 2014 [/graph]

Konklusionerne bryder med en årelang myte om, at det er Danmarks høje sociale ydelser, som er direkte årsag til den store arbejdsløshed, vi i mange år har set hos indvandrere i Danmark.

”Hovedforklaringen på den høje arbejdsløshed blandt indvandrere i de skandinaviske lande er sandsynligvis ikke, som det ofte bliver antaget, at vi har generøse sociale ydelser. Så at skære i ydelserne vil ikke få flere i arbejde. Der er en række andre barrierer, som indretningen af vores arbejdsmarked og antallet af flygtninge, der gør, at vi har en høj arbejdsløshed blandt indvandrere i Danmark,” siger Anna Diop-Christensen, som står bag en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet og Luxembourg Institute of Socio-Economic Research.

Afhandlingen sammenligner 12 EU-landes arbejdsmarkedskarakteristika, hvad angår forskellen mellem indvandrere fra lande uden for EU og EU-borgeres arbejdsløshedsvarighed.

Ifølge afhandlingen er sandsynligheden for, at indvandrere finder et lavtlønnet job således stort set den samme for dem, der ikke modtager arbejdsløshedsrelaterede ydelser, og dem, der modtager den mest generøse understøttelse eller den højeste kompensationsgrad. Se figur 1.

Det stikker en kile ind i en politisk ophedet udlændingedebat på Christiansborg, hvor den høje arbejdsløshed blandt indvandrere op mod det kommende folketingsvalg igen er gjort til boksebold i udlændingedebatten. Senest markeret af statsministerens nytårstale, hvor kravet om, at indvandrere skal arbejde for at få kontanthjælp, blev fremlagt. Men også tidligere i år med forslag om bl.a. genindførelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet.

Konklusionerne bakkes op af professor på Aalborg Universitet Flemming Larsen, som i flere år har forsket i integration på arbejdsmarkedet. Han vurderer, at nedskæringer i de sociale ydelser kan have direkte negativ effekt på muligheden for at få flere indvandrere ud på arbejdsmarkedet.

”Effekten af at skære i sociale ydelser er minimal for langt den største gruppe af dem, der modtager sociale ydelser. Men fra politisk hånd stirrer man sig blind på bestemte løsninger og gør de høje sociale ydelser til et politisk våben. Det er især marginaliserede indvandrere, der rammes, hvis man skærer i ydelser. Derfor kan man nemt gøre ondt værre og få folk endnu længere væk fra arbejdsmarkedet,” påpeger han.

Et voksende problem

I torsdags indgik regeringen og KL en flygtningeaftale, som lægger op til, at flygtninge og familiesammenførte hurtigere bliver en del af arbejdsmarkedet eller kommer i gang med en uddannelse bl.a. gennem hurtigere kvalifikationsafklaring og opbygning af et ”aktivt medborgerskab”.

Aftalen er en reaktion på, at billedet af indvandrere på arbejdsmarkedet aktuelt ser alt andet end positivt ud. Det skorter således ikke på dårlige tal og negative rater for en stadig større del af de indvandrere, som i dag er på sociale ydelser. Og der har i en årrække været en række udfordringer forbundet med at få indvandrere – og i særdeleshed ikke-vestlige indvandrere – i arbejde.

[quote align="left" author="Anna Diop-Christensen Ph.d."]Da man indførte 300-timersreglen var det ud fra en forestilling om, at det var motivationen til at arbejde blandt indvandrere, som var problemet. Men det er det sandsynligvis ikke.[/quote]

Over halvdelen af de ikke-vestlige indvandrere står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det samme gælder for hver fjerde dansker. Som Mandag Morgen skrev i september sidste år, er antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse steget til knap 100.000. Det svarer til en stigning på 35 pct. siden krisens start i 2008.

De seneste tal fra Danmarks statistik viser, at karakterer ved folkeskolens afgangsprøve for efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande i gennemsnit ligger halvandet point lavere end for børn af forældre med dansk oprindelse. Og at 8 af 10 ægtepar, hvor begge modtager kontanthjælp, er ægtepar, hvor begge er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Det en er udfordring, som tærer på samfundsøkonomien. Ifølge Finansministeriets egne tal ville det forbedre de offentlige finanser med 23 milliarder kr. årligt, hvis indvandrere fra ikke-vestlige lande delte beskæftigelsesmønster med personer med dansk oprindelse.

”Det skal kunne betale sig at arbejde”

Finansminister Bjarne Corydon (S) har sagt det. Lars Løkke Rasmussen (V) har sagt det. Det skal kunne betale sig at arbejde.  [graph title="Udbuddet af ufaglært arbejdskraft har positiv indflydelse" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: The effect of welfare and labour market institutions on the labour market outcomes of immigrants in Europe, Anna Diop-Christensen, 2014. 

Men kontanthjælpen i Danmark er for høj og gør det uattraktivt at tage jobs med lav indtægt, lyder det fra Christiansborg. Tidligere i år advarede bl.a. Joachim B. Olsen (LA) om, at ”de sociale ydelser i Danmark er så høje, at de er med til at ødelægge integrationen ved at presse indvandrere fra tredjelande ud af arbejdsmarkedet”.

Og de seneste tal for ikke-vestlige indvandrere motiverede i december sidste år DF’s Pia Kjærsgaard til at plædere for, at sociale ydelser til indvandrere skulle sættes ned, fordi ”Danmark er en åben pengekasse”.  Også Venstre foreslog som reaktion på tallene, at man skal genindføre et loft over de sociale ydelser samt sænke skatten for små indkomster for at ”øge incitamentet” til at tage et arbejde.

Disse udmeldinger ligger i tråd med blå bloks sidste regeringsperiode, hvor der blev gennemført flere stramninger og nedskæringer i de offentlige ydelser med formålet at få flere indvandrere i arbejde. Bl.a. den såkaldte Udlændingepakke fra 2002 og 300-timersreglen, der er forgængeren til 225-timersreglen – fra 2006.

Men ifølge Anna Diop-Christensen kaster den type sanktioner ikke positive gevinster af sig – hverken for samfundsøkonomien eller for den enkelte kontanthjælpsmodtager.

”Da man indførte 300-timersreglen, var det ud fra en forestilling om, at det var motivationen til at arbejde blandt indvandrere, som var problemet. Men det er det sandsynligvis ikke, og derfor har tiltaget ikke haft de forventede positive effekter,” siger hun.

Hun har også undersøgt 300-timersreglens effekter på indvandreres tilgang til arbejdsmarkedet. Se tekstboks. Konklusionen er, at 300-timersreglen hovedsageligt virkede på systemet. Sagsbehandlerne opgraderede indsatsen, mens en stor del blot blev flyttet rundt i systemet til andre sociale ydelser. Af de kun fem pct., der oprindelig blev sanktioneret, faldt langt hovedparten tilbage på kontanthjælp.

Ifølge Flemming Larsen er årsagen til det klar: ”Dem, der er på kontanthjælp, har ikke noget at miste. De ejer ikke noget særligt, og derfor får sanktioner dem blot længere ud i marginalisering,” siger han.

Mulige knapper

Barriererne for den store arbejdsløshed blandt indvandrere i Danmark skal findes et andet sted. Ifølge Anna Diop-Christensen er de primære årsager, at vi har begrænset efterspørgsel på ufaglært arbejde, og at vi har haft en indvandrerpolitik, som i høj grad har været flygtningebaseret.[graph title="Arbejdsmarkedsfokuseret indvandrer- politik har også en positiv effekt" caption="Figur 3  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1105d-afs_fig03_arbejdsmarkedsfokuseret-indvandrepolitik-har-ogsaa-en-positiv-effekt.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bf28e-afs_fig03_arbejdsmarkedsfokuseret-indvandrepolitik-har-ogsaa-en-positiv-effekt.png" text="Jo højere andel asylansøgere, jo lavere sandsynlighed for, at indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet."]Kilde: The effect of welfare and labour market institutions on the labour market outcomes of immigrants in Europe, Anna Diop-Christensen, 2014. [/graph]

”Det er andre barrierer, som gør sig gældende, når det kommer til den høje arbejdsløshed blandt indvandrere. Det er vores arbejdsmarkeds opbygning, hvor vi i høj grad baserer vores arbejdsmarked på højt kvalificeret arbejdskraft og den type indvandring, vi har haft i de Skandinaviske lande, som i høj grad har været flygtninge,” siger Anna Diop-Christensen og fortsætter: ”Derfor er det vigtigt at have øje for disse barrierer, hvis man gerne vil gøre noget ved den høje arbejdsløshed blandt indvandrere”.

De lande, som har stor efterspørgsel på ufaglært arbejde, er således også dem, der er bedst til at få indvandrere i arbejde. Se figur 2 ovenfor.

Derudover har indvandrere lettere ved at finde arbejde i de lande, som har haft en arbejdsmarkedsorienteret indvandring. Anna Diop-Christensen konkluderer således, at ”en humanitært fokuseret immigrationspolitik har negative implikationer for indvandreres jobmuligheder”. Se figur 3.

Jørgen Søndergaard, forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er også enig i, at vejen frem, hvad angår at gøre noget ved den høje arbejdsløshed blandt indvandrere, er at dreje på andre håndtag end nedskæringer i ydelserne.

”Hovedproblemet er ikke ydelserne, men kompetenceniveauet. Det er helt afgørende, at man kigger på arbejdsmarkedet og sørger for, at der reelt er efterspørgsel på den type arbejdskraft, som de indvandrere, vi har og får flere af i Danmark, kan udfylde. Vi har i dag ikke et arbejdsmarked, som har nok efterspørgsel på arbejdskraft med det kompetenceniveau, som mange af de indvandrere, som i dag ender på sociale ydelser, kan matche,” siger han.

Det understøttes af Henrik Lindegaard Andersen, forsker hos Kora, som har gennemført en række undersøgelser om indvandrere og arbejdsløshed.

”I min optik er det ikke de økonomiske incitamenter, der står øverst på listen over, hvad der skal til for at få flere indvandrere i arbejde. Der er andre barrierer, som er så store, at det er svært at presse denne gruppe med økonomiske incitamenter. Uddannelse er en barrierer, og det samme er kulturelle forskelle. Det hjælper ikke at bruge pisk på nogen, som ikke reagerer på pisk,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu