Ny forskning afliver myte om indvandreres ledighed
Anna Fenger Schefte
En politisk myte står for fald, efter at danske forskere har undersøgt årsagerne til at mange EU-lande har langt højere arbejdsløshed blandt indvandrere end indfødte borgere. Forskere konkluderer nemlig entydigt, at lavere sociale ydelser ikke bringer flere indvandrere i arbejde.
Men kontanthjælpen i Danmark er for høj og gør det uattraktivt at tage jobs med lav indtægt, lyder det fra Christiansborg. Tidligere i år advarede bl.a. Joachim B. Olsen (LA) om, at ”de sociale ydelser i Danmark er så høje, at de er med til at ødelægge integrationen ved at presse indvandrere fra tredjelande ud af arbejdsmarkedet”.
Og de seneste tal for ikke-vestlige indvandrere motiverede i december sidste år DF’s Pia Kjærsgaard til at plædere for, at sociale ydelser til indvandrere skulle sættes ned, fordi ”Danmark er en åben pengekasse”. Også Venstre foreslog som reaktion på tallene, at man skal genindføre et loft over de sociale ydelser samt sænke skatten for små indkomster for at ”øge incitamentet” til at tage et arbejde.
Disse udmeldinger ligger i tråd med blå bloks sidste regeringsperiode, hvor der blev gennemført flere stramninger og nedskæringer i de offentlige ydelser med formålet at få flere indvandrere i arbejde. Bl.a. den såkaldte Udlændingepakke fra 2002 og 300-timersreglen, der er forgængeren til 225-timersreglen – fra 2006.
Men ifølge Anna Diop-Christensen kaster den type sanktioner ikke positive gevinster af sig – hverken for samfundsøkonomien eller for den enkelte kontanthjælpsmodtager.
”Da man indførte 300-timersreglen, var det ud fra en forestilling om, at det var motivationen til at arbejde blandt indvandrere, som var problemet. Men det er det sandsynligvis ikke, og derfor har tiltaget ikke haft de forventede positive effekter,” siger hun.
Hun har også undersøgt 300-timersreglens effekter på indvandreres tilgang til arbejdsmarkedet. Se tekstboks. Konklusionen er, at 300-timersreglen hovedsageligt virkede på systemet. Sagsbehandlerne opgraderede indsatsen, mens en stor del blot blev flyttet rundt i systemet til andre sociale ydelser. Af de kun fem pct., der oprindelig blev sanktioneret, faldt langt hovedparten tilbage på kontanthjælp.
Ifølge Flemming Larsen er årsagen til det klar: ”Dem, der er på kontanthjælp, har ikke noget at miste. De ejer ikke noget særligt, og derfor får sanktioner dem blot længere ud i marginalisering,” siger han.
Mulige knapper
Barriererne for den store arbejdsløshed blandt indvandrere i Danmark skal findes et andet sted. Ifølge Anna Diop-Christensen er de primære årsager, at vi har begrænset efterspørgsel på ufaglært arbejde, og at vi har haft en indvandrerpolitik, som i høj grad har været flygtningebaseret.[graph title="Arbejdsmarkedsfokuseret indvandrer- politik har også en positiv effekt" caption="Figur 3 " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1105d-afs_fig03_arbejdsmarkedsfokuseret-indvandrepolitik-har-ogsaa-en-positiv-effekt.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/bf28e-afs_fig03_arbejdsmarkedsfokuseret-indvandrepolitik-har-ogsaa-en-positiv-effekt.png" text="Jo højere andel asylansøgere, jo lavere sandsynlighed for, at indvandrere kommer ud på arbejdsmarkedet."]Kilde: The effect of welfare and labour market institutions on the labour market outcomes of immigrants in Europe, Anna Diop-Christensen, 2014. [/graph]
”Det er andre barrierer, som gør sig gældende, når det kommer til den høje arbejdsløshed blandt indvandrere. Det er vores arbejdsmarkeds opbygning, hvor vi i høj grad baserer vores arbejdsmarked på højt kvalificeret arbejdskraft og den type indvandring, vi har haft i de Skandinaviske lande, som i høj grad har været flygtninge,” siger Anna Diop-Christensen og fortsætter: ”Derfor er det vigtigt at have øje for disse barrierer, hvis man gerne vil gøre noget ved den høje arbejdsløshed blandt indvandrere”.
De lande, som har stor efterspørgsel på ufaglært arbejde, er således også dem, der er bedst til at få indvandrere i arbejde. Se figur 2 ovenfor.
Derudover har indvandrere lettere ved at finde arbejde i de lande, som har haft en arbejdsmarkedsorienteret indvandring. Anna Diop-Christensen konkluderer således, at ”en humanitært fokuseret immigrationspolitik har negative implikationer for indvandreres jobmuligheder”. Se figur 3.
Jørgen Søndergaard, forskningsleder i Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er også enig i, at vejen frem, hvad angår at gøre noget ved den høje arbejdsløshed blandt indvandrere, er at dreje på andre håndtag end nedskæringer i ydelserne.
”Hovedproblemet er ikke ydelserne, men kompetenceniveauet. Det er helt afgørende, at man kigger på arbejdsmarkedet og sørger for, at der reelt er efterspørgsel på den type arbejdskraft, som de indvandrere, vi har og får flere af i Danmark, kan udfylde. Vi har i dag ikke et arbejdsmarked, som har nok efterspørgsel på arbejdskraft med det kompetenceniveau, som mange af de indvandrere, som i dag ender på sociale ydelser, kan matche,” siger han.
Det understøttes af Henrik Lindegaard Andersen, forsker hos Kora, som har gennemført en række undersøgelser om indvandrere og arbejdsløshed.
”I min optik er det ikke de økonomiske incitamenter, der står øverst på listen over, hvad der skal til for at få flere indvandrere i arbejde. Der er andre barrierer, som er så store, at det er svært at presse denne gruppe med økonomiske incitamenter. Uddannelse er en barrierer, og det samme er kulturelle forskelle. Det hjælper ikke at bruge pisk på nogen, som ikke reagerer på pisk,” siger han.