Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip?

At turde miste fodfæstet er en forudsætning for at overleve overgangen fra startup til en professionelt ledet virksomhed. Men hvordan får man succes uden at miste entreprenørånden? Svaret handler om tillid, skriver Lars Thinggaard, President & CEO i Milestone Systems.

Jeg har tre børn, og de to af dem er vel forbi teenageårene, mens den tredje stadig er (en meget flink) teenager af slagsen. Noget af det, jeg husker bedst – også fra min egne teenageår – er en fanden-i-voldskhed og et mod til at kaste sig ud i nye ting og tage bøvlet bagefter, hvis man gjorde noget forkert. I den rækkefølge. Samme træk kendetegner startups.

Men ligesom teenagere efterhånden skaber sig fastere rammer, når de bliver voksne, og med tiden tilegner sig en vis låsen-sig-fast på måden at gøre tingene på, så ender rigtig mange startups også med at køre fast i rigide regelsæt og langsommelige procedurer, i takt med at de vokser sig store. Visse rammer og procedurer er der selvfølgelig brug for, men det må aldrig blive for dominerende for virksomhedens kultur eller ske for tidligt. Man må ikke helt miste den der teenageånd fra iværksættertiden. Som forælder såvel som virksomhedsleder handler en succesfuld overgang langt hen ad vejen om at udvise tillid. Men det er svært. Så hvordan gennemfører man bedst muligt transitionen fra iværksætter til etableret virksomhed? Jeg har nogle erfaringer fra min egen virksomhed, der i år ikke længere er en teenager.

For 20 år siden fik to ingeniører en god ide: udvikling af en software, der kunne håndtere data fra de dengang nye digitale kameraer til professionel videoovervågning – en ide baseret på ikke meget andet end en åbenlys mulighed i markedet og en dybfølt tro på, at det nok skulle lykkes. Jeg blev inviteret ombord som bestyrelsesmedlem tidligt i opstarten. På daværende tidspunkt var der enighed om, at det (endnu) ikke gav mening med en CEO, så jeg var med til at samle en ekstern bestyrelse. Efter fem år havde vi flere end 2.000 kunder i 40 lande og en medarbejderstab på 20 personer. Vi voksede støt, men med væksten kom også en række alvorlige udfordringer, der handlede om tillid og adfærd i en helt ny virkelighed som voksen virksomhed. Og i dag er vi knap 700 ansatte i Milestone Systems i 20 forskellige lande.

En af de første udfordringer var behovet for at skabe klarhed over forskellige roller i ledelsesteamet. Som stiftere og fungerende direktører kan det være en udfordring, hvis man opfatter sig selv som både ejer, leder og almindelig medarbejder. For som ejer og leder handler det basalt set om at have en strategisk tilgang til at holde aktionærerne glade og tjene penge til virksomheden. Men som medarbejder er man blandt dem, som skal hjælpe med at udvikle og sælge produkterne. Det skaber en risiko for silo-tænkning, hvor ingen ser virksomheden i sin helhed, og det kan betyde, at vigtige problemstillinger lander mellem to – eller flere – stole.

Når man som startup når til denne transitionsfase i overgangen fra ejerledet startup til en professionelt ledet organisation, skal en vigtig beslutning træffes: Hvor skal virksomheden nu hen? Det handler om at svare på en række fundamentale spørgsmål: Hvad er det, virksomheden fremover vil tilbyde markedet? Hvordan skal virksomheden differentiere sig fra konkurrenterne? Hvilke mål skal der sættes for medarbejderne? Hvem skal lede? Hvem skal ledes? Og hvordan sikrer vi den bedst mulige samarbejdskultur? Og allervigtigst: Hvad kendetegner virksomhedskulturen?

Det er ikke en nem opgave. For det handler om tillid. Når man som ejerleder skal overdrage ansvaret til en ny og forhåbentlig mere professionel ledelse, handler det først og fremmest om så hurtigt som muligt at opbygge tillid. Efter jeg tiltrådte som CEO, fandt jeg meget inspiration hos forfatteren Patrick Lencioni i bogen ’The Five Dysfunctions of a Team’ og hans teori om de fem mulige team-dysfunktioner for ledelsen i stort set enhver virksomhed:

  1. absence of trust (mangel på tillid)
  2. fear of conflict (frygt for konflikt)
  3. lack of commitment (mangel på engagement)
  4. avoidance of accountability (undvigelse af ansvar)
  5. inattention to results (uopmærksomhed på resultater)

Det at erkende og konfrontere disse dysfunktionaliteter i et team er afgørende for lederskabet i en startup-organisation, hvis denne skal udvikle sig – og gerne hurtigt – til en professionel virksomhed. Og det er ofte her, at tillid, eller mangel på samme, bliver en udfordring. Der er et afrikansk ordsprog, som lyder i retning af ’Hvis du vil gå hurtigt, gå alene. Hvis du vil gå langt, gå sammen med andre’ og afspejler et klart dilemma i forhold til evnen til at ville og kunne arbejde sammen med andre.

Jeg har lært det på den hårde måde; tillid er ikke en given størrelse, slet ikke i starten, og det er fundamentet for al fremadrettet opbygning af teams og dermed forretning. I mit selskab var der indledningsvist kun meget lidt åbenhed lederne imellem, og der eksisterede en vis uvillighed til at indrømme fejl og svagheder. Men faktisk var det allersværeste, når der løbende blev tilføjet og byttet rundt på medlemmer i ledelsesteamene. For hvis der ikke hurtigt kunne etableres et højt bundniveau af tillid, blev beslutningsprocesserne meget hurtigt tunge og nogle gange umulige.

At opbygge tillid i en relativt nystartet virksomhed er en gradvis proces. Når tilliden begynder at vise sig, begynder både ledere og medarbejdere også at turde indrømme fejl og sårbarheder og at være åbne over for feedback og input til deres arbejdsopgaver. De tør tage risici – også når det gælder egne opgaver. De kan fokusere på vigtige problemstillinger i stedet for regelsæt, og de kan være klar til at give og modtage både kritik og undskyldninger. Og så handler det om åben og ærlig kommunikation. Det var et af de største dilemmaer i forbindelse med transformationen fra startup til professionel virksomhed.

Et eksempel fra dengang, hvor det nær var gået rigtig galt: Et af vores ledelsesteams havde problemer med viljen til at indgå i teamarbejdet, så jeg bad dem om at udføre en simpel tillidstest baseret på deres intention til at arbejde i teamet versus reel adfærd i samme team. Jeg bad hvert team-medlem om at beskrive dennes intentioner og bedømme sig selv og de øvrige teammedlemmer på en skala fra 1 til 10. Dernæst bad jeg resten af teamet om at bedømme, i hvilken grad det første team-medlems intention og adfærd stemte overens med vedkommendes egne intentioner – også på en skala fra 1 til 10. Jeg konsoliderede det hele i en oversigt, hvoraf hver persons egen rating af intention og adfærd blev sammenholdt med gennemsnit fra den øvrige gruppes rating.

Det var en øjenåbner – for alle. Et af medlemmerne bedømte sine egne intentioner til 10, mens vedkommendes adfærd blev bedømt til en etter af resten af teamet. Konklusionen var, at lederen selv havde klare nok intentioner, men at teamet ikke stolede på, at lederen rent faktisk handlede på sine intentioner, og at personen slet ikke udviste den adfærd, han selv troede. Der var uden tvivl et alvorligt problem med kollegaens vilje til at ville indgå i teamarbejdet, og jeg endte med at måtte afskedige vedkommende. Mange af medlemmerne af det daværende ledelsesteam husker stadig denne øvelse som en øjenåbner, og vi diskuterede i processen årsager til vigtigheden af teamarbejde og tillid.

Leder er ikke noget, man er, det er noget, man bliver. Og man bliver det kun, hvis man er i stand til at udvise den rette adfærd baseret på de rette intentioner. Lederskab i en startup må nødvendigvis ændre sig, når startuppen bliver til en voksen virksomhed – og det samme gælder adfærden blandt lederne. Da min virksomhed stadig var en startup, kunne organisationen bedst sammenlignes med et spindelvæv, hvor ejerne sad inde i midten og rådførte sig med alle, en for en, og fastholdt en vis grad af subjektivitet, i forhold til hvordan virksomheden skulle ledes. Udfordringen er at forvandle denne adfærd fra en gruppe af followers til proaktive holdspillere, som er villige og i stand til at lede og skabe værdi i en stærk virksomhedskultur. Det kan kun lykkes, hvis man definerer, hvad virksomhedskulturen er, og hvilke værdier der ligger til grund for kulturen.

Det er en voldsom og kompleks proces at overleve transformationen fra startup til en professionelt ledet organisation. Men det kan lade sig gøre – og det kan også lade sig gøre uden helt at miste teenagerens fanden-i-voldskhed eller modet til at turde miste fodfæstet, når det virkelig gælder.

Lars Thinggaard har været CEO i Milestone Systems siden 2003 og var inden da medstifter af Mondosoft, hvor han også bestred posten som CFO. Han er bestyrelsesformand i opstartvirksomheden Dixa, en cloud-baseret customer service-platform. Han er forfatter til bogen "Business Magnetism – the power of partnership," som udkom i 2015.

Forrige artikel BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger Næste artikel Hospitalerne skal genopfinde sig selv Hospitalerne skal genopfinde sig selv
  • Anmeld

    Morten Thyme Rasmussen

    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse

    Hej Lars,

    Gode pointer om en svær rejse.
    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse. Jeg vil dog gerne perspektivere den lidt da jeg synes den mangler noget helt essentielt.

    Generelt ift. den svære værdiarena så synes jeg mange starter på det forkerte ben og tager for givet vi forstår det samme. Her ligger kimen til mange misforståelser for ord er ikke neutrale. Kloge ord siger "med begreber begriber vi verden". Hvis det præmis købes så skal vi starte med et sikre et fælles sprog inden vi går ind i dialogarenaen om værdier fx. tillid.

    For at det kan blive konkret snak der handler om mere end; "jeg synes, jeg føler og jeg oplever" kan det faciliteres med 3 blikke. Summen af den dialog kan give en ny fællesmængde for den efterfølgende dialog og udlevelse af værdihandlinger i den daglige gøren og væren - så der både opstår opgave og social kohæsion.

    De 3 spørgsmål der også kaldes troperne (græsk for at vende sig mod dig selv) er som jeg oplever det, alene i deres laserskarpe perspektivformuleringer, foregribende i deres samskabelse. På den måde fungerer de som en slags ’kickstarter’ til at samtale og forstå ords og begrebers betydning.

    Troperne centrerer sig om de 3 spørgsmål og kan tilpasses andre værdiord som fx tillid:
    • Hvad vil det sige at være et 'tillidsfuldt menneske overfor andre?
    • Hvad vil det sige at modtage andre menneskers tillid?
    • Hvad vil det sige at være et tillidsfuldt menneske overfor sig selv?

    Jeg vil påstå at det er først, når når alle har svaret på spørgsmålene og at det har været drøftet, at der er et fælles sprog at tale og handle videre udfra. Alt før det er at foregøgle, at vi taler om og forstår det samme. Det er helt sikkert at det gør vi mennesker ikke. Lidt populært sagt siger andre kloge ord, at der ikke findes én virkelighed - det er noget vi forhandler os frem til.


Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.