Fra teenagevirksomhed til voksen: Hvordan giver man ordentligt slip?

At turde miste fodfæstet er en forudsætning for at overleve overgangen fra startup til en professionelt ledet virksomhed. Men hvordan får man succes uden at miste entreprenørånden? Svaret handler om tillid, skriver Lars Thinggaard, President & CEO i Milestone Systems.

Jeg har tre børn, og de to af dem er vel forbi teenageårene, mens den tredje stadig er (en meget flink) teenager af slagsen. Noget af det, jeg husker bedst – også fra min egne teenageår – er en fanden-i-voldskhed og et mod til at kaste sig ud i nye ting og tage bøvlet bagefter, hvis man gjorde noget forkert. I den rækkefølge. Samme træk kendetegner startups.

Men ligesom teenagere efterhånden skaber sig fastere rammer, når de bliver voksne, og med tiden tilegner sig en vis låsen-sig-fast på måden at gøre tingene på, så ender rigtig mange startups også med at køre fast i rigide regelsæt og langsommelige procedurer, i takt med at de vokser sig store. Visse rammer og procedurer er der selvfølgelig brug for, men det må aldrig blive for dominerende for virksomhedens kultur eller ske for tidligt. Man må ikke helt miste den der teenageånd fra iværksættertiden. Som forælder såvel som virksomhedsleder handler en succesfuld overgang langt hen ad vejen om at udvise tillid. Men det er svært. Så hvordan gennemfører man bedst muligt transitionen fra iværksætter til etableret virksomhed? Jeg har nogle erfaringer fra min egen virksomhed, der i år ikke længere er en teenager.

For 20 år siden fik to ingeniører en god ide: udvikling af en software, der kunne håndtere data fra de dengang nye digitale kameraer til professionel videoovervågning – en ide baseret på ikke meget andet end en åbenlys mulighed i markedet og en dybfølt tro på, at det nok skulle lykkes. Jeg blev inviteret ombord som bestyrelsesmedlem tidligt i opstarten. På daværende tidspunkt var der enighed om, at det (endnu) ikke gav mening med en CEO, så jeg var med til at samle en ekstern bestyrelse. Efter fem år havde vi flere end 2.000 kunder i 40 lande og en medarbejderstab på 20 personer. Vi voksede støt, men med væksten kom også en række alvorlige udfordringer, der handlede om tillid og adfærd i en helt ny virkelighed som voksen virksomhed. Og i dag er vi knap 700 ansatte i Milestone Systems i 20 forskellige lande.

En af de første udfordringer var behovet for at skabe klarhed over forskellige roller i ledelsesteamet. Som stiftere og fungerende direktører kan det være en udfordring, hvis man opfatter sig selv som både ejer, leder og almindelig medarbejder. For som ejer og leder handler det basalt set om at have en strategisk tilgang til at holde aktionærerne glade og tjene penge til virksomheden. Men som medarbejder er man blandt dem, som skal hjælpe med at udvikle og sælge produkterne. Det skaber en risiko for silo-tænkning, hvor ingen ser virksomheden i sin helhed, og det kan betyde, at vigtige problemstillinger lander mellem to – eller flere – stole.

Når man som startup når til denne transitionsfase i overgangen fra ejerledet startup til en professionelt ledet organisation, skal en vigtig beslutning træffes: Hvor skal virksomheden nu hen? Det handler om at svare på en række fundamentale spørgsmål: Hvad er det, virksomheden fremover vil tilbyde markedet? Hvordan skal virksomheden differentiere sig fra konkurrenterne? Hvilke mål skal der sættes for medarbejderne? Hvem skal lede? Hvem skal ledes? Og hvordan sikrer vi den bedst mulige samarbejdskultur? Og allervigtigst: Hvad kendetegner virksomhedskulturen?

Det er ikke en nem opgave. For det handler om tillid. Når man som ejerleder skal overdrage ansvaret til en ny og forhåbentlig mere professionel ledelse, handler det først og fremmest om så hurtigt som muligt at opbygge tillid. Efter jeg tiltrådte som CEO, fandt jeg meget inspiration hos forfatteren Patrick Lencioni i bogen ’The Five Dysfunctions of a Team’ og hans teori om de fem mulige team-dysfunktioner for ledelsen i stort set enhver virksomhed:

  1. absence of trust (mangel på tillid)
  2. fear of conflict (frygt for konflikt)
  3. lack of commitment (mangel på engagement)
  4. avoidance of accountability (undvigelse af ansvar)
  5. inattention to results (uopmærksomhed på resultater)

Det at erkende og konfrontere disse dysfunktionaliteter i et team er afgørende for lederskabet i en startup-organisation, hvis denne skal udvikle sig – og gerne hurtigt – til en professionel virksomhed. Og det er ofte her, at tillid, eller mangel på samme, bliver en udfordring. Der er et afrikansk ordsprog, som lyder i retning af ’Hvis du vil gå hurtigt, gå alene. Hvis du vil gå langt, gå sammen med andre’ og afspejler et klart dilemma i forhold til evnen til at ville og kunne arbejde sammen med andre.

Jeg har lært det på den hårde måde; tillid er ikke en given størrelse, slet ikke i starten, og det er fundamentet for al fremadrettet opbygning af teams og dermed forretning. I mit selskab var der indledningsvist kun meget lidt åbenhed lederne imellem, og der eksisterede en vis uvillighed til at indrømme fejl og svagheder. Men faktisk var det allersværeste, når der løbende blev tilføjet og byttet rundt på medlemmer i ledelsesteamene. For hvis der ikke hurtigt kunne etableres et højt bundniveau af tillid, blev beslutningsprocesserne meget hurtigt tunge og nogle gange umulige.

At opbygge tillid i en relativt nystartet virksomhed er en gradvis proces. Når tilliden begynder at vise sig, begynder både ledere og medarbejdere også at turde indrømme fejl og sårbarheder og at være åbne over for feedback og input til deres arbejdsopgaver. De tør tage risici – også når det gælder egne opgaver. De kan fokusere på vigtige problemstillinger i stedet for regelsæt, og de kan være klar til at give og modtage både kritik og undskyldninger. Og så handler det om åben og ærlig kommunikation. Det var et af de største dilemmaer i forbindelse med transformationen fra startup til professionel virksomhed.

Et eksempel fra dengang, hvor det nær var gået rigtig galt: Et af vores ledelsesteams havde problemer med viljen til at indgå i teamarbejdet, så jeg bad dem om at udføre en simpel tillidstest baseret på deres intention til at arbejde i teamet versus reel adfærd i samme team. Jeg bad hvert team-medlem om at beskrive dennes intentioner og bedømme sig selv og de øvrige teammedlemmer på en skala fra 1 til 10. Dernæst bad jeg resten af teamet om at bedømme, i hvilken grad det første team-medlems intention og adfærd stemte overens med vedkommendes egne intentioner – også på en skala fra 1 til 10. Jeg konsoliderede det hele i en oversigt, hvoraf hver persons egen rating af intention og adfærd blev sammenholdt med gennemsnit fra den øvrige gruppes rating.

Det var en øjenåbner – for alle. Et af medlemmerne bedømte sine egne intentioner til 10, mens vedkommendes adfærd blev bedømt til en etter af resten af teamet. Konklusionen var, at lederen selv havde klare nok intentioner, men at teamet ikke stolede på, at lederen rent faktisk handlede på sine intentioner, og at personen slet ikke udviste den adfærd, han selv troede. Der var uden tvivl et alvorligt problem med kollegaens vilje til at ville indgå i teamarbejdet, og jeg endte med at måtte afskedige vedkommende. Mange af medlemmerne af det daværende ledelsesteam husker stadig denne øvelse som en øjenåbner, og vi diskuterede i processen årsager til vigtigheden af teamarbejde og tillid.

Leder er ikke noget, man er, det er noget, man bliver. Og man bliver det kun, hvis man er i stand til at udvise den rette adfærd baseret på de rette intentioner. Lederskab i en startup må nødvendigvis ændre sig, når startuppen bliver til en voksen virksomhed – og det samme gælder adfærden blandt lederne. Da min virksomhed stadig var en startup, kunne organisationen bedst sammenlignes med et spindelvæv, hvor ejerne sad inde i midten og rådførte sig med alle, en for en, og fastholdt en vis grad af subjektivitet, i forhold til hvordan virksomheden skulle ledes. Udfordringen er at forvandle denne adfærd fra en gruppe af followers til proaktive holdspillere, som er villige og i stand til at lede og skabe værdi i en stærk virksomhedskultur. Det kan kun lykkes, hvis man definerer, hvad virksomhedskulturen er, og hvilke værdier der ligger til grund for kulturen.

Det er en voldsom og kompleks proces at overleve transformationen fra startup til en professionelt ledet organisation. Men det kan lade sig gøre – og det kan også lade sig gøre uden helt at miste teenagerens fanden-i-voldskhed eller modet til at turde miste fodfæstet, når det virkelig gælder.

Lars Thinggaard har været CEO i Milestone Systems siden 2003 og var inden da medstifter af Mondosoft, hvor han også bestred posten som CFO. Han er bestyrelsesformand i opstartvirksomheden Dixa, en cloud-baseret customer service-platform. Han er forfatter til bogen "Business Magnetism – the power of partnership," som udkom i 2015.

Forrige artikel BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger BLOXHUB er en fejring af bæredygtige byløsninger Næste artikel Hospitalerne skal genopfinde sig selv Hospitalerne skal genopfinde sig selv
  • Anmeld

    Morten Thyme Rasmussen

    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse

    Hej Lars,

    Gode pointer om en svær rejse.
    Spændende øvelse omkring intention og tillidsbaseret ledelse. Jeg vil dog gerne perspektivere den lidt da jeg synes den mangler noget helt essentielt.

    Generelt ift. den svære værdiarena så synes jeg mange starter på det forkerte ben og tager for givet vi forstår det samme. Her ligger kimen til mange misforståelser for ord er ikke neutrale. Kloge ord siger "med begreber begriber vi verden". Hvis det præmis købes så skal vi starte med et sikre et fælles sprog inden vi går ind i dialogarenaen om værdier fx. tillid.

    For at det kan blive konkret snak der handler om mere end; "jeg synes, jeg føler og jeg oplever" kan det faciliteres med 3 blikke. Summen af den dialog kan give en ny fællesmængde for den efterfølgende dialog og udlevelse af værdihandlinger i den daglige gøren og væren - så der både opstår opgave og social kohæsion.

    De 3 spørgsmål der også kaldes troperne (græsk for at vende sig mod dig selv) er som jeg oplever det, alene i deres laserskarpe perspektivformuleringer, foregribende i deres samskabelse. På den måde fungerer de som en slags ’kickstarter’ til at samtale og forstå ords og begrebers betydning.

    Troperne centrerer sig om de 3 spørgsmål og kan tilpasses andre værdiord som fx tillid:
    • Hvad vil det sige at være et 'tillidsfuldt menneske overfor andre?
    • Hvad vil det sige at modtage andre menneskers tillid?
    • Hvad vil det sige at være et tillidsfuldt menneske overfor sig selv?

    Jeg vil påstå at det er først, når når alle har svaret på spørgsmålene og at det har været drøftet, at der er et fælles sprog at tale og handle videre udfra. Alt før det er at foregøgle, at vi taler om og forstår det samme. Det er helt sikkert at det gør vi mennesker ikke. Lidt populært sagt siger andre kloge ord, at der ikke findes én virkelighed - det er noget vi forhandler os frem til.


Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.