Hvad har overvægtige børn til fælles med andre udsatte børn? Og hvad har ordblinde børn til fælles med psykisk sårbare børn og unge? Og hvad har de fire grupper til fælles med kronisk syge børn?

At de – trods deres udfordringer – ikke nødvendigvis ender i en tilværelse på kanten af arbejdsmarkedet, når de bliver voksne.

Det viser eksempler fra fem kommuner, der har sat gang i sociale investeringer med det ene formål at tilbyde børnene så god en indsats, at udgifterne ikke bare skal noteres med røde tal, men i løbet af en kortere årrække betaler sig tilbage.

Samtidig arbejder forskere på flere forskningsinstitutioner og universiteter på at udvikle og raffinere de regneværktøjer, kommunerne skal bruge, når de skal vurdere potentialet i den type sociale investeringer.

Kommunernes nye praksis og forskernes arbejde baner tilsammen vej for et nybrud i hele tilgangen til den sociale indsats, hvor forebyggelse og tidlig opsporing af problemer prioriteres højere end tidligere. For borgerne kan det betyde, at problemer ikke vokser sig store, for kommunerne, at udgifterne til den sociale indsats fokuseres på tidlige virkemidler. Dermed kommer kommunerne til at spare penge i det lange løb.

Ud over de fem kommuner forbereder yderligere tre datagrundlaget for at foretage tilsvarende sociale investeringer – ofte på helt andre områder. I en af de tre kommuner er der fokus på stofmisbrugere, i en anden på sundhedsplejersken, mens en tredje har udvalgt hele tre forskellige målgrupper.

De i alt otte kommuner arbejder med Skandia-modellen, der er et regneværktøj, som gør det muligt at beregne, om sociale indsatser betaler sig tilbage og altså ikke bare er løbende udgifter, men kan fungere som egentlige investeringer.

”For bare to år siden tvivlede de fleste på, at man kunne beregne, om sociale indsatser ikke bare var en udgift, men en investering. Nu er flere og flere kommuner i gang,” siger professor Jacob Arendt Nielsen, KORA.

Han og KORA udvikler lige nu en socialøkonomisk investeringsmodel (SØM) i samarbejde med konsulenthuset Incentive. Modellen er på en lang række områder en videreudvikling og forfinelse af Skandia-modellen, med derudover tilføjer den en omfattende effektdatabase. Opgaven udføres for Socialministeriet og skal efter planen afsluttes til september.

Bedre forretning end aktier

Indtil nu har de fleste kunnet sige, at forebyggelse betaler sig. Men man har bare ikke haft bevis for, at det rent faktisk forholder sig sådan. Man har muligvis kunnet konstatere, at forebyggelse giver borgere et bedre liv, men ikke, at det også er en god forretning.

”Problemet er, at forebyggelse også koster penge. Vi skal vide, om forebyggelse kan betale sig, og det regnestykke kan vi nu lave,” siger Christian Hjorth, konsulent i Økonomi og Analyse i Rødovre Kommune.

Rødovre er en af de fem kommuner, der lige nu arbejder med Skandia-modellen – et regneværktøj, der på baggrund af erfaringer fra svenske kommuner nu er tilpasset danske forhold.

De fem kommuner, der er kommet længst i arbejdet med sociale investeringer, fokuserer alle på indsatser over for børn og unge. Det er der en god forklaring på: Jo tidligere i livet en indsats kan bryde en dårlig udvikling, des flere år vil de gode resultater præge en borgers liv.

På den måde ligger de fem pionerkommuners praksis i lige forlængelse af den amerikanske stjerneøkonom og nobelpristager James J. Heckmans banebrydende forskning. Han leder Center for The Economics of Human Development ved Chicago Universitet og er formand for den rådgivende bestyrelse for TrygFondens Børneforskningscenter.

Hans seneste forskning ud fra amerikanske forhold viser, at sociale investeringer tidligt i livet kan give et afkast på helt op til 13 pct. om året. Se figur 1.

Samtaler reducerer børns vægt

I Rødovre Kommune har Christian Hjorth beregnet, at det kan betale sig at sætte ind over for overvægtige børn ved at følge den såkaldte Holbæk-model.

Modellen er udviklet af Jens-Christian Holm, overlæge og leder af Enheden for Overvægtige Børn og Unge på Holbæk Sygehus. Modellen består af en lille række nøje tilrettelagte samtaler mellem sundhedsplejersken og familier med overvægtige børn. Samtalerne ender med en skræddersyet behandlingsplan, der er tilpasset lige netop den familie og det barn.

”Overvægt er en sygdom, som kræver behandling gennem hele livet. Vi gør behandlingen til patientens eget valg og hjælper mellem 75 og 80 pct. af børnene til at tabe i vægt,” siger Jens-Christian Holm.

Ud fra den viden har Christian Hjorth beregnet, at der ikke bare er gode effekter for borgerne, men også god økonomi ved at følge Holbæk-modellens metode.

”Succesraten skal ikke være ret høj, før samtalerne kan betale sig. Holbæk-modellen er billig, og effekten er ret stor,” siger han. Se figur 2.

Det tankevækkende er, at selv om en kommune som Rødovre betaler for samtalerne, og et stort flertal af børnene rent faktisk taber sig, så henter regionen den store økonomiske gevinst, mens kommunens egen gevinst er noget mindre.

Forklaringen er her, at overvægt fører til en række følgesygdomme som for eksempel diabetes eller hjertekarsygdomme. Når de skal behandles, sker det på sygehusene eller hos den praktiserende læge og altså først og fremmest for regionernes penge. I takt med at samtalerne flytter børnene fra gruppen af overvægtige til gruppen af ’normale’ danskere, sparer regionerne på den måde flere penge end kommunerne. Se figur 3.

Da kommunen også selv kan se frem til at få betalt sine investeringer tilbage, kan det under alle omstændigheder betale sig for en kommune som Rødovre at gennemføre samtaleforløbene med de relevante familier.

Det er bare ikke altid, at gevinsterne fordeler sig på den måde. I andre tilfælde kan en investering tidligt i et barns liv give gevinster hos andre forvaltninger i den enkelte kommune eller hos regioner, sygehuse og læger. I de tilfælde kan den samlede samfundsøkonomiske gevinst være meget stor, mens gevinsten for den enhed, der skal foretage investeringen, ikke er til at få øje på.

Fritidsjob ruster unge til uddannelser

Også Gladsaxe Kommune arbejder med et af de mere enkle projekter. Kommunen har ligesom andre kommuner en gruppe unge, der ikke kommer i gang med en uddannelse efter folkeskolen.

En undersøgelse fra 2013 viser, at unge oftere gennemfører en ungdomsuddannelse, hvis de har et fritidsjob. Dertil kommer, at unge fra familier med ringe eller lav tilknytning til arbejdsmarkedet ikke så ofte har et fritidsjob som unge fra familier med en mere gennemsnitlig tilknytning til arbejdsmarkedet. Se figur 4.

Undersøgelsen er foretaget af Foreningen Nydansker og bygger på registerdata for alle 71.793 danskere født i 1990.

”Vi tror, at vi kan undgå, at nogle udsatte unge ender i restgruppen, hvis vi hjælper dem med at få et fritidsjob,” siger Steffen Mølgaard Hansen, der er økonomikonsulent i Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommune.

Kommunen ansætter nu to medarbejdere, der skal hjælpe de 75 unge i målgruppen med først at finde et fritidsjob og derefter tage en uddannelse. Der er tale om en ekstra jobkonsulent og en ekstra uddannelsesvejleder, der kun skal have fokus på netop denne gruppe af unge.

Den ekstra indsats koster 1,1 mio. kr. om året, og Steffen Mølgaard Hansen vurderer, at investeringen betaler sig hjem i løbet af 8 år.

”Det er heldigt, at vore politikere prioriterer den her type investeringer meget højt. Det er en god ide at sætte ind med fritidsjobbene, og det har vi nu kunnet synliggøre,” siger han.

Byrådet i Gladsaxe har vedtaget indsatsen i forbindelse med budgettet for 2017. Forventningen er, at indsatsen over tid finansierer sig selv, fordi indsatsen vil føre til, at færre i målgruppen ender på offentlig forsørgelse.

Borgmester og byråd bag sociale investeringer

Ishøj Kommune arbejder som den tredje københavnske omegnskommune med sociale investeringer, hvor Skandia-modellen har leveret nøgletallene.

Hvor både Rødovre og Gladsaxe har udpeget et enkelt projekt som en slags test-case, har Ishøj Kommune også taget det store organisatoriske skridt.

Der er nedsat en selvstændig ’Skandia-gruppe’ med repræsentanter fra forskellige fagcentre, fra økonomicenteret og fra kommunens ledelsessekretariat. Ishøj Kommunes arbejde med Skandia-modellen og de sociale investeringer er forankret så centralt som overhovedet muligt. På næste uges møde i kommunens økonomi- og planudvalg skal politikerne beslutte, om den årlige investeringspulje på 2 mio. kr. skal gå til to forberedte investeringsprojekter.

”De 2 mio. kr. fungerer som en startkapital og skal ikke finansiere projekterne fult ud. Tanken er, at de to projekter efter nogle år skal finansiere sig selv,” siger Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard.

Det ene projekt skal øge andelen af ordblinde børn, der fortsætter med en ungdomsuddannelse, når de har afsluttet folkeskolen. Det andet skal reducere antallet af anbragte børn.

I stedet for at samle alle ordblinde elever i særlige klasser skal en nyansat ordblindelærer støtte eleverne i den daglige undervisning. De skal bl.a. lære at bruge særlige hjælpemidler og kunne forholde sig til deres ordblindhed. Den særlige ressourceperson skal også være kontaktperson for forældre og hjælpe lærere med ordblinde elever i klasserne.

Indsatsen betyder, at der bruges flere ressourcer på ordblinde elever i de almindelige klasser. Til gengæld skal de nuværende tre særlige ordblindeklasser over tid reduceres til kun to. Denne besparelse skal finansiere udgifter til den særlige ordblindelærer..

”Projektet bygger både på vore egne erfaringer og på erfaringer fra andre kommuner med indsatsen over for ordblinde børn. Vi vurderer, at projektet kan forebygge, at færre unge ender uden en ungdomsuddannelse,” siger Anne Birgitte Dyhrberg-Nørregaard.

Fra Herning til Ishøj

Hvor datagrundlaget for Ishøj Kommunes nye forebyggende indsats over for de ordblinde børn er sammenstykket af erfaringer fra Ishøj og andre kommuners arbejde med de ordblinde børn, hviler kommunens andet sociale investeringsprojekt på et anderledes solidt fundament af viden.

Her vil Ishøj sætte ind over for psykisk sårbare børn og unge med inspiration fra Herning. Den store midtjyske kommune har i flere skoledistrikter ansat dobbelt så mange socialrådgivere som normalt til at arbejde med psykisk sårbare børn og unge og deres familier.

Projektchef Hanne Søndergård Pedersen fra KORA har gennemført en midtvejsevaluering af projektet i Herning og er nu ved at færdiggøre den endelige evaluering af projektet. Den viser, at socialrådgiverne har haft en tættere kontakt til familierne, og bl.a. derfor er det lykkedes at reducere antallet af børn, der bliver anbragt i en døgninstitution.

Som social investering er der tale om en succes. Børn og familier oplever, at der bliver lyttet mere til dem, ødelæggende konflikter reduceres, og færre familier brydes op.

På den økonomiske side er der overskud – også når lønnen til de ekstra socialrådgivere er betalt. Årsagen er her, at anbringelser på en døgninstitution ligger i den meget dyre ende af de sociale indsatser.

I Ishøj betaler kommunen således godt 1,2 mio. kr. om året for hvert af de børn, der er anbragt på en døgninstitution. Med tydelig inspiration fra Herning vil også Ishøj nu ansætte ekstra personale i arbejdet med familierne.

Hvis Ishøj kan opnå samme resultater som i Herning, vil indsatsen være betalt tilbage i løbet af mindre end to år. Derefter er der tale om en overskudsforretning.

Netop Herning er den fjerde af de i alt fem kommuner, der har arbejdet systematisk med sociale investeringer og brugt Skandia-modellen til at beregne deres økonomiske omkostninger. Arbejdet i Herning viser dog også, at Skandia-modellen kun er et af de mange mulige redskaber, kommunerne kan bruge, når de afprøver sociale investeringstiltag.

Hvor Ishøj har brugt Skandia-modellen til at gennemregne den Herning-inspirerede indsats over for familier med psykisk sårbare børn og unge, har Herning Kommune selv anvendt Skandia-modellen på beregninger af tiltag over for familier med kronisk syge børn.

”Nogle familier har svært ved at overskue og gennemføre de forløb, vi planlægger. De har brug for ekstra hjælp, så børnene så vidt muligt kan leve et liv som andre, når de bliver voksne,” siger sundhedskonsulent Louise Theilgaard Nikolajsen, Sundhed og Ældre i Herning Kommune.

Arbejdet med netop de familier er nu en integreret del af ’Herning-modellen’. Louise Theilgaard Nikolajsen følger dog særligt familierne med kronisk syge børn.

Københavnere arbejder med U-vendinger

Københavns Kommune har brugt Skandia-modellen til at påvise, at en indsats over for udsatte unge, U-turn, kan betale sig. U-turn har eksisteret siden 2004 og er et af de bedst evaluerede sociale tiltag i Danmark. En SFI-rapport fra 2015 påviser, at de unge i U-turn generelt får halveret deres misbrug, flere går i skole, og færre begår kriminalitet.

Det konkrete socialøkonomiske regnestykke for U-turn giver et overskud på 2 mio. kr., når 8 ud af de 24 unge i forløbet får ændret deres livsbane til det bedre. Og overskuddet stiger til 5 mio. kr., hvis det lykkes for 12 af de unge. Succesraten er beregnet på baggrund af indsamlet viden fra det sociale arbejde i Københavns Kommune.

Ligesom i blandt andet Rødovre Kommune er der bare et problem. Selv om investeringen for samfundet giver overskud, hvis 8 af de unge får hjælp til at komme videre, opnår kommunen først selv en økonomisk gevinst, hvis tiltagene rykker ved mindst 12 ud af de 24.

Det skyldes, at gevinsten i første omgang kan skummes af regionen og staten, fordi regionen ikke længere har udgifter til behandling af de unges misbrug eller til en psykiatrisk indsats, mens staten på sin side kan se frem til, at de unge begår mindre vold, hærværk og kriminalitet, og at staten derfor får færre udgifter til domstole og fængsler.

Kommunen arbejder systematisk med sociale investeringer og gennemfører nu analyser på en række områder. Der skal med andre både være fokus på socialeeffekter og på mulige økonomiske gevinster.

”Der sker rigtig meget på området for sociale investeringer. Lige nu leverer Københavns Kommune input til udviklingen af Socialstyrelsens nye model for socialøkonomiske investeringer. Vi vil godt dele vores viden, og vi vil også godt blive klogere på, hvad der virker,” siger Katrine Bagge Thorball, kontorchef for Velfærdsanalyseenheden, Københavns Kommune.

Arbejdet med Skandia-modellen i de fem kommuner sker sideløbende med bl.a. KORA og Incentives udvikling af en investeringsmodel, version 2.0. Det udviklingsarbejde er finansieret med midler fra satspuljeforliget i 2016 og er et tegn på, at ikke bare praktikere, men også Folketinget og regeringen, nu skubber på i arbejdet for at udbrede investeringstanken på det sociale område.

LÆS OGSÅ: Data-mining skal understøtte sociale investeringer