Fransk innovationsminister: Wake up – shake up, Europa

De europæiske politikere skal se at vågne op, hvis Europa skal blive en reel udfordrer til Silicon Valleys status som verdens innovationsmekka. Derfor bør alle skolebørn i EU f.eks. lære at kode software, lyder det fra den franske minister for digitale anliggender, Axelle Lemaire.
Jens Jørgen Madsen

I en lang periode hørte det til sjældenhederne, at man hørte opråb om mere EU-samarbejde fra en fransk politiker. Og da slet ikke et så ekstraordinært opråb, som det nu lyder fra den franske minister for innovation og digitalisering, Axelle Lemaire.

Historisk – og særligt op gennem 00’erne – er Frankrig tværtimod løbende blevet kritiseret for stigende protektionisme, og det er sket mere end én gang, at EU’s skiftende konkurrencekommissærer har erklæret sig for både ’chokeret’ og ’rystet’ over den franske enegang.

Det har de ikke længere grund til. I hvert fald ikke hvis man skal tro de klare meldinger fra Axelle Lemaire, der i dag er en af de varmeste fortalere for en usædvanlig fælles transformation på tværs af hele Europa. Under et besøg i København kort før jul opfordrede hun samtlige ministre i alle EU-landene til at få sat innovation allerøverst på den politiske dagsorden.

”Det er nødvendigt, at det bliver en del af alle ministerier, for der er ikke en eneste branche, hvor der ikke er behov for innovation, hvis gamle Europa fortsat skal klare sig,” lyder det advarende fra den canadiskfødte Axelle Lemaire, der nævner skræmmeeksempler fra både banksektoren, landbruget, forsikringsbranchen og andre sektorer, hvor hæderkronede europæiske virksomheder ikke længere kan føle sig sikre.

”Tag blot bankverdenen og alle de store banker i Frankrig. De er direkte truet af Apple Pay, Google Wallet og Facebook Pay, der reelt er deres potentielt største konkurrenter i dag. Så hvis de europæiske banker ikke tænker i nye platforme og udvikling af digitale løsninger, samt i hvordan de kan skille sig ud i den digitale verden af bankservices, så er deres forretningsmodel død,” siger hun.

Fransk med canadiske rødder

Axelle Lemaire, 42, er født og opvokset i Quebec, Canada, som datter af en fransk mor og en fransk-canadisk far. Hun flyttede som teenager til Montpellier i Frankrig. Siden læste Lemaire moderne litteratur og politisk videnskab på Institut d’études Politiques i Paris, inden hun fortsatte med jurastudier på først Panthéon-Assas University og siden King’s College i London. Her fik hun i første omgang job i et advokatfirma og arbejdede efterfølgende for den tidligere Labour-minister Denis MacShane. Axelle Lemaire boede i London fra 2002 til 2014 med sin mand og to børn, inden hun vendte tilbage til Frankrig for at blive minister for digitale anliggender i premierminister Manuel Valls socialistiske regering.

Den 42-årige socialistiske politiker, der er dybt engageret i den franske tech-scene, erklæret fan af Europas førende startup-festival, Slush i Helsinki, og som i forrige uge deltog i verdens største teknik- og gadgetmesse i Las Vegas, CES, er dog overbevist om, at Europa endnu ikke har tabt slaget.

”Hvis de gamle traditionelle industrier, som blev skabt under den sidste industrielle revolution, tager udfordringen op, investerer og gør sig klar til fremtiden, så kan Europa virkelig blive en magtfuld faktor i den digitale økonomi,” siger hun og slår fast:

”Men Europa trænger i den grad til et wake up – shake up.”

Styrk indsats på fire områder

Axelle Lemaire understreger flere gange undervejs, at det kræver en række fælles tiltag. Og hun har en klar ambition om at få hele EU til at skabe bedre rammevilkår for startups og etablere centrale tech-miljøer. Helst så hun, at alle medlemslande arbejdede langt mere målrettet på at fremme en iværksætterkultur, så flere unge dropper mageligheden og løber en risiko.

Men nok så vigtigt plæderer hun for, at EU-landene i fællesskab bør udnytte Europas vigtigste ressource: Dets mange kloge hoveder. Derudover bør de enkelte lande droppe kun at tænke i, hvordan de på nationalt plan kan støtte deres egne håbefulde entreprenører, mener hun.

”Det giver ikke nogen mening kun at have en franko-fransk fintech-scene. Eller en dano-dansk tech-scene. Ligesom det heller ikke giver nogen mening at investere i Frankrig uden at investere i Danmark. Vi kan ikke skabe et kreativt Europa, hvis vi ikke tænker i hele Europa og investeringer på tværs. Eftersom vi står over for en massiv global konkurrence fra først og fremmest Silicon Valley og Kina, må det være vores fælles mål at skabe virkelige europæiske stormestre,” siger Axelle Lemaire.

Hun ser fire hovedområder, hvor EU bør sætte ind og skrue op for indsatsen, hvis det skal lykkes unionen at klare sig i konkurrencen og skabe tilstrækkelig innovation:

Det første er penge – det vil sige EU-midler målrettet mod investeringer i forskning, tech og startups. Gerne i form af partnerskaber med private.


  • Dernæst øget uddannelse af Europas vigtigste råstof, nemlig mennesker, som skal give europæerne de nødvendige nye kompetencer.

  • Det tredje er fremtidens infrastruktur, hvilket vil sige data.

  • Og endelig nævner hun åben innovation som altafgørende for, at man får skabt de bedst mulige økosystemer med de dygtigste forskere og udviklere i den digitale verden.


Vi kommer tilbage til de fire indsatsområder, men først er det på sin plads at nævne, at Axelle Lemaire fremsætter sine forslag på baggrund af, at Frankrig – med rette – i de seneste år har positioneret sig som europæisk foregangsland for innovation og investeringer i startups.
The French Tech Ticket

To år i træk har Frankrig tilbudt udenlandske entreprenører at blive en del af et særligt støtteprogram, der gør det muligt for alle deltagerne at etablere sig på fordelagtige vilkår. Blandt andet får alle deltagerne 45.000 euro til at etablere deres startup-virksomhed i landet. De får samtidig opholdstilladelse gennem en særlig fast-track procedure, de tilbydes masterclasses, mentorer og networking i løbet af programmets 12 måneder, og de indgår desuden partnerskaber med 41 udvalgte franske inkubatorer, som bl.a. løbende sørger for coaching. I den seneste runde blev 70 internationale startup-selskaber (eller omkring 180 entreprenører) valgt ud efter en global konkurrence.

”For et par år siden var meldingen: ’Who cares about France?’ Men nu er Frankrig tilbage. Vi vandt prisen som det mest innovative land i Europa for godt to år siden,” siger hun og fremhæver, hvordan en række nationale love og initiativer har været med til at bringe Frankrig helt i front.

Attraktive innovationsprogrammer

Det gælder f.eks. programmet Le French Tech fra 2013, som blandt andet stod for etableringen af 13 startup-hubs – eller -økosystemer – rundt om i landet. Men også initiativet French Tech Ticket, hvor 180 udenlandske entreprenører årligt tilbydes noget nær drømmevilkår mod til gengæld at rykke til Frankrig, har bidraget til succesen. Her tilbydes udenlandske startups et stipendium på 45.000 euro, visa til alle medarbejdere, virksomhedsfaciliteter, adgang til relevante branchemiljøer og super hurtig behandlingstid i forbindelse med alle administrative procedurer. Se tekstbokse.

Derudover har Frankrig generelt lempet vilkårene for udenlandske techselskaber og entreprenører, der vil etablere sig i landet. Lempelserne dækker blandt andet over skattelettelser til virksomheder, som ansætter franske medarbejdere i Frankrig, reduktion i beskatningen af medarbejderaktier i startups og fuldstændig skattefrie investeringer i franske startups for business angels.

Endvidere gennemførte man en ny arbejdsmarkedsreform i 2016, som har skabt større fleksibilitet på arbejdsmarkedet og større juridisk sikkerhed samt helt nye vilkår, der skal sikre et mere effektivt og konstruktivt forhold mellem fagforeninger og virksomhedsledelser.

Station F

’Alt, hvad du kan drømme om som entreprenør, og det hele samlet under samme tag.’ Sådan lyder den overordnede filosofi for Station F, verdens største startup-campus, som slår dørene op i Paris den 1. april i år. Med mere end 3.000 skriveborde i den såkaldte startup-zone og over 10 internationale startup-programmer fordelt på de i alt 34.000 m2 er det tanken at etablere verdens mest veludbyggede økosystem af entreprenører, investorer, acceleratorer, eksperter og startup-virksomheder. Dertil kommer restaurant, køkkener, cafe, eventlokaler, makerspace og servicering 24/7. Og entreprenørfesten stopper ikke her. Station F udvider i 2018 med 100 lejligheder, sportscenter, nye tårne og meget mere. Bag hele projektet står den legendariske franske entreprenør og businessman Xavier Niel, der blandt andet ejer Monaco Telecom, og som personligt er god for omkring 7,4 milliarder dollars.

Men ifølge Axelle Lemaire var fremgangen ikke kommet, hvis ikke man samtidig havde indledt et omfattende nationalt investeringsprogram. Ikke mindst fordi risikovilligheden simpelthen ikke var stor nok i den eksisterende private sektor. Hvor kapitalfonde i USA står for omkring 80 pct. af alle investeringer i startups, mens de resterende 20 pct. er lån fra banker, så er situationen den stik modsatte i Europa. Her udgør banklån hele 80 pct. af finansieringen for startups.

”Vi var nødt til at vende udviklingen,” siger Axelle Lemaire og peger på, at mange franske startups var begyndt at rykke til London, Silicon Valley, ja sågar andre europæiske lande og Kina, hvor der var lettere adgang til risikovillig kapital.

”Derfor etablerede vi i slutningen af 2012 den offentlige investeringsbank Bpifrance, som i løbet tre år udviklede sig til den førende investeringskilde for startups.”

Modellen var inspireret af en tilsvarende israelsk støtteordning, hvor der er tale om co-finansiering med private midler.

”Og tro mig, de private investorer havde brug for det spark, fordi de ellers ikke ønskede at dele kagen. De var alt for komfortable i deres egen virkelighed,” siger Lemaire.

Her godt fire år senere ser initiativerne ud til at have båret frugt. De seneste tal viser, at Frankrig nu er rykket op som det næstmest attraktive land i Europa at etablere sig i som startup- og techvirksomhed kun overgået af London-området i Storbritannien.

Men mens investeringer i britiske startups raslede ned i 2016 – ikke mindst som en konsekvens af Brexit – ja, så steg investeringerne i franske tech-satsninger med 71 pct. fra januar til udgangen af september i år. Alene i tredje kvartal sidste år blev der ifølge Business Insider investeret 857 millioner euro i franske startups, hvilket er dobbelt så meget som i Tyskland og næsten på niveau med Storbritannien, hvor der blev investeret 919 millioner euro i startups i samme periode.

Invester i mennesker

Men den franske minister for digitale anliggender er slet ikke tilfreds endnu. Hendes vision går meget længere, og hun understreger, at de enkelte EU-lande må kæmpe sammen – frem for i individuelle konkurrerende kapløb – hvis de skal gøre sig håb om klare sig.

”Det næste skridt er, at vi breder det ud på europæisk plan. EU er nødt til i fællesskab at tage kampen op. Og det er blandt andet derfor, jeg er i Danmark og andre lande for at høre om mulighederne for fremtidige samarbejder,” siger Axelle Lemaire, der argumenterer for yderligere investeringer i forskning, ny teknologi og udvikling af kommercielle innovationer.

Grande École du Numérique

Frankrig lancerede i 2014 projektet Grande École du Numérique, som går ud på at klæde landets skoler, børnehaver og gymnasier på til den digitale tidsalder. I første omgang blev 72 gymnasier omfattet af en række pilotforløb. Siden er projektet med det digitale kørekort bredt ud til hele landet, og foreløbig har 70.000 studerende og 8.000 lærere været igennem omfattende træningsforløb med undervisning i blandt andet kodning og andre digitale kompetencer på lige niveau med at lære at læse, skrive og regne. Selv børnehavebørn har obligatorisk undervisning i digitale medier.

Derudover er hun som nævnt overbevist om, at kampen skal vindes ved at investere i mennesker og viden.

”Se på Silicon Valley, hvor der i øjeblikket foregår en krig om talentmassen. Det er ekstremt svært at hyre de bedste folk, hvis du ikke kan tilbyde en tilstrækkelig høj løn. Og i den sammenhæng kan Europa faktisk godt konkurrere, for vi har veluddannede mennesker med masser af kunnen. Udfordringen for det gamle Europa er til gengæld at gennemføre vores egen transformation. Enhver sektor har brug for at indarbejde langt større viden for at blive tilstrækkelig innovativ og dermed i stand til at tage kampen op med de globale tech-giganter. Og her har vi simpelthen ikke nok veluddannede. Det gælder ikke kun Frankrig, men hele Europa,” mener hun.

Axelle Lemaire er i den forbindelse stærk fortaler for det nye franske program Grande École du Numérique, som blandt andet indebærer, at man har indført obligatorisk skoleundervisning i kodning af computersoftware helt ned i de yngste klasser. Ganske naturligt har man samtidig været nødt til at efteruddanne lærerne, så de er i stand til at forstå og anvende de nye værktøjer og dermed kan give eleverne den nødvendige indsigt i den digitale verden.

Ud over investeringer og uddannelse og opkvalificering af mennesker er adgangen til data ifølge ministeren det tredje afgørende element for at kunne skabe den nødvendige innovation.

”Det 21. århundrede er den immaterielle tidsalder. Hvor vi tidligere var optaget af olie og andre naturressourcer, og hvor infrastruktur handlede om broer, motorveje og togstationer, ja så er vi i dag nødt til at fokusere på netværk og it-arkitektur i etableringen af den digitale økonomi.”

Endelig slår hun et slag for, at hele forskningen og udviklingen af de nye produkter sker i et langt mere åbent miljø og i form af såkaldt åben innovation, hvor både startups og ikke mindst de etablerede virksomheder kan agere langt hurtigere og genopfinde sig selv og deres egen forretningsmodel.

”Vi skal nærmest tænke i at skabe en platform, hvor alle kan arbejde sammen og på tværs – virksomheder og startups såvel som myndigheder – for dermed at sikre, at der er de absolut bedste vilkår for at skabe ny rigdom,” siger Axelle Lemaire.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu