Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Af Nicklas Larsen og Søren Jensen
Instituttet for Fremtidsforskning 

En pandemi er hverken en historisk unik eller uventet begivenhed. Faktisk blev en respiratorisk pandemi som covid-19 betragtet som sandsynlig og var endda forventet af flere virologer.

Alligevel har der i debatten om, hvor velforberedte vi var, indsneget sig en tendens til at omtale pandemien som en sort svane.

Udtrykket har vundet udbredelse med bogen ’The Black Swan’ fra 2007, hvor den libanesisk-amerikanske filosof Nassim Taleb anvender udtrykket om ​​begivenheder med enorme konsekvenser, som man ikke med rimelighed kunne forudse.

Det tjener i dag et ringe formål at dvæle ved de mange rapporter og akademikere, der fortalte os, at en pandemi var meget sandsynlig, eller at Bill Gates fortalte verden i en Ted Talk, at ”we are not ready”.

Men vi må ikke bilde os ind, at coronapandemien er en sort svane. For det indbyder til, at man slår ud med armene og siger, at det kunne vi ikke have forudset. Den aktuelle pandemi var nærmere en sort elefant – en sandsynlig og vidt forudsagt begivenhed, som ignoreres af ​​mange eller af samfundet som helhed. Se figur 1.

Det vil der utvivlsomt blive lavet om på nu. Hvis coronavirussen kan siges at have haft nogen positiv effekt, så er det, at vi er blevet pinligt opmærksomme på den risiko, som virusser og lignende biologiske faktorer udgør for vores levevis og potentielt vore eksistens.

Instituttet for Fremtidsforskning søger med rapporten ’Pandemics – Existential Risk & Enablers of Change’, som udkommer 2. juni, at bidrage til den bevidsthed. Det følgende baserer sig på rapportens hovedpointer og -konklusioner.

Det accelererede risikolandskab for pandemier

Vores globale forbundethed har gjort det meget lettere for en pandemi at sprede sig på meget kort tid, og hyppigheden af ​​udbrud, accelereres blandt andet af økosystemers sammenbrud, global opvarmning og demografisk udvikling.

Der er forskellige eksisterende tendenser, der bidrager til udbredelsen af ​​nye sygdomsudbrud, såsom befolkningstilvækst, international handel og rejser og tiltagende urbanisering.

I en hvilken som helst given måned opsporer the World Health Organisation (WHO) cirka 7.000 signaler om potentielle udbrud, de gennemfører 300 opfølgninger og udfører 30 nærmere undersøgelser. I juni 2018 så WHO for første gang nogensinde udbrud fra seks af de otte ’prioriterede overførbare sygdomme’ såsom zika, ebola og mers på samme tid.

WHO’s liste over potentielle udbrud inkluderer også ”sygdom X”. En fremtidig epidemi eller pandemi forårsaget af en organisme, der er ukendt for os på det aktuelle tidspunkt. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de globale tendenser, der kan fremskynde spredningen af smitsomme ​​sygdomme i fremtiden.

Megabyer er petriskåle for sygdomme

Overgangen fra livet i landdistrikter til byer er et definerende træk for vores tid med lovningen om bedre økonomiske muligheder, bedre adgang til sundhedspleje, uddannelse og øget mobilitet. I 2050 vil to tredjedele af verdens cirka 10 milliarder mennesker bo i byområder. Det er en stigning fra omkring halvdelen, der bor i byerne i dag.

I løbet af det næste årti forudser FN, at antallet af megabyer (10 millioner indbyggere eller mere) stiger til 43 ved blandt andet at tilføje Chicago, Bogota, Ho Chi Min City, Luanda, Chennai, Baghdad og Dar es Salaam til listen. Med langt størstedelen i udviklingslande, hvor store dele af befolkningen bor i slumområder, vil sygdomme kunne sprede sig ubesværet.

Fremtidens megabyer vil være tætbefolkede knudepunkter for international handel og mobilitet, hvilket både forstærker den pandemiske risiko og derigennem behovet for at styrke byernes modstandsdygtighed. Forskere på MIT har set nærmere på indretningen af den pandemisikre by. Som en del af deres projekt 'Underworlds' placerede de sensorer i kloakker for at opdage koncentrationer af ulovlige stoffer og skadelige bakterier i specifikke områder.

Forskerne foreslår at udvikle en ny type sensorer til at måle folkesundheden igennem byens tarmsystem, kloakkerne, og således give tidlige signaler om blandt andet smitsom sygdom med geografisk præcision.

Den slags byudvikling baseret på lektioner fra pandemier kan være med til at sænke risikoen. Men mens teknologi kan få os noget af vejen, kan det ikke løse nogle af de mere strukturelle problemer, der gør, at lokale sygdomsudbrud bliver til epidemier eller pandemier.

Global opvarmning og grænsefladen mellem mennesker og dyreliv

Pandemier og klimaforandringer minder os om, at naturen er magtfuld, og at vi trods alle vores gadgets stadig er underlagt dens temperamenter. Vores nuværende situation kan være en forsmag på en skræmmende fremtid, hvis klimaændringerne fortsætter med at destabilisere naturen.

Allerede i dag afslører den globale opvarmning nye trusler, som strækker sig ud over stigende vandstande og voldsommere vejr. 

Den opvarmede planet smelter permafrost, der har været frosset i årtier eller længere, og frigiver gamle virusser og bakterier. For eksempel døde en russer, og 60 blev indlagt, da de blev smittet af en optøet fordærvet hjort, der havde været frosset ned i mere end 70 år. Ud af smeltevandet kan smitsomme og dødelige sygdomme som kopper eller den spanske syge altså få en chance til. Eller måske noget helt nyt, som vi ikke ønsker at opdage.

 Stigende globale temperaturer udvider også den geografiske rækkevidde af sygdomme som zika, denguefeber og malaria, da disse infektionssygdomme og deres vektorer, som myg, trives bedre i et varmere og et mere fugtigt klima.

Derudover ændrer den globale opvarmning også vandkredsløbet på jorden, hvilket fører til kraftigere regn og større risiko for oversvømmelser og potentiel spredning af vandbårne sygdomme såsom kolera. Dette er især problematisk i verdens fattigste regioner, som ikke er i stand til at investere bredt i forebyggende infrastruktur inden for hverken sundhed eller klima.

Det, vi har set med covid-19-virussen, er, at den brød de naturlige grænser mellem menneskelig aktivitet og vilde økosystemer. En vigtig faktor, der driver disse overførsler, er tabet af naturlige buffere mellem mennesker og vilde dyr, eksemplificeret ved skovrydning, jagt på eksotiske dyr og de asiatiske åbne dyremarkeder.

Verdensbefolkningens stigende efterspørgsel på dyreprotein øger kraftigt antallet af svin og kyllinger på planeten, hvilket gør risiciene for, at svine- eller fugleinfluenza springer fra dyr til mennesker, større. Se figur 2.

Demokratisering og spredning af bioteknologi

Ud over de risici, som findes i naturen, og som blot forstærkes af vores levevis, findes også en gruppe af risici, som er direkte menneskeskabte. 

I de sidste århundreder er vi gået fra at opdage en verden af ​​mikroorganismer usynlige for det menneskelige øje, til at dyrke dem i petriskåle, kortlægge deres genom og nu ændre deres dna. 

Alene i de sidste ti år har vi set store gennembrud i vores bioteknologiske evner, såsom brugen af ​​gene drives, der muliggør udryddelsen eller redigering af for eksempel myg eller invasive arter. Dertil kommer det genetiske copy-paste-værktøj Crispr-Cas9, og vi har set verdens første genetisk modificerede babyer.

Hvad der imidlertid er foruroligende, er, at disse bioteknologiske gennembrud ikke kun er i hænderne på de få, såsom statslige aktører og velmenende institutioner. Demokratisering af bioteknologi har gjort, at disse kraftfulde værktøjer i stigende grad er tilgængelige for blandt andet biologistuderende og gør-det-selv-bio-hackers.

Omkostningerne ved kortlægningen af genomet samt den høje barriere for ekspertise falder hurtigt og øger derved tilgængeligheden. Da det første menneskelige genom blev kortlagt i 2001, tog det næsten 15 år og kostede omkring 2,6 milliarder dollar. I dag kan et genom kortlægges på en time til en pris på mindre end 1.000 dollar.

Vores voksende bioteknologiske viden og evner giver os mange fordele, herunder nye og bedre lægemidler, personalisering af behandling, forbedringer af landbrugsproduktiviteten og miljøbeskyttelse. Men det er igen teknologi, der kan misbruges – bevidst eller ubevidst – og når antallet af mennesker med adgang til teknologien stiger, så øges risikoen for, at den kan misbruges med katastrofale konsekvenser. 

En konstrueret pandemi – ved et uheld eller som terror

En bioteknologisk katastrofe kan være forårsaget på flere måder. Det kan ske via en manipuleret organisme, der ved et uheld frigives fra kontrollerede forskningsmiljøer. Eller af den planlagte frigivelse af en sådan organisme, som derefter viser sig at have uforudsete interaktioner med økosystemer. Og så er der naturligvis bevidst anvendelse af manipulerede organismer i biologisk krigsførelse eller bioterrorisme.

De eksistentielle risici, der er forbundet med videnskabelig og medicinsk forskning, er for det meste ubetydelige. Der sker dog løbende forskning i blandt andet kopper, sars og fugleinfluenza, og hvis de ved en fejl undslap laboratorierne, kunne de have potentielt dødelige konsekvenser.

Og det er endda muligt at konstruere organismer, der er endnu farligere end de naturlige udgaver, ved at øge deres smitsomhed, dødelighed eller modstandsdygtighed mod vaccination og behandling. Forskning fra velmenende aktører i organismer med pandemipotentiale, både naturlige og hen ad vejen syntetiske, er en retning, samfundet kan forfølge for at forsøge at forblive et skridt foran ondsindede aktører ved at udforske mulighederne og forberede sig tilstrækkeligt.

At udforske konstruerede dødelige organismer kommer naturligvis med sit eget sæt af risici, men fordelene ved opbygget robusthed kan opveje risikoen og udgør således en balancegang, som det internationale videnskabelige samfund og dets regulatorer skal gå.

De teknologiske midler til genetisk modificering vil sandsynligvis blive mere udbredt i fremtiden. Den vigtigste kandidat for biologisk eksistentiel risiko i de kommende årtier stammer således fra vores egen teknologi og især risikoen for misbrug af grupper eller endda enkeltpersoner. Funktioner, der engang kun var i hænderne på regeringer og universiteter, bevæger sig i stigende grad ind i stuer, bryggerser og garager.

Nick Bostrom fra Oxford Future of Humanity Institute estimerer sammen med andre førende forskere i en undersøgelse, at der er fem procents sandsynlighed for en naturlig pandemi med katastrofale følger (1 milliard dødsfald) inden udgangen af dette århundrede, mens de estimerer sandsynligheden for en konstrueret pandemi til at være ti procent.

Gentænkning af samarbejde i en tid uden globalt lederskab

Det menneskelige sind er ikke naturligt godt rustet til intuitivt at håndtere meget små sandsynligheder som at vinde i lotto, asteroidenedslag eller pandemier. Vi er lige så dårlige til at håndtere langsomt bevægelige begivenheder på tværs af flere generationer.

Fra de nuværende trusler med naturlige pandemier til nye teknologiske risici og hjemmelavede superbugs er vi nødt til at være opmærksomme på ekstreme scenarier og begivenheder med lille sandsynlighed og stor indvirkning. Disse typer af risici kan virke usandsynlige og nogle meget fjerne.

Men små sandsynligheder akkumuleres, og fordi eksistentiel risikoreduktion er et globalt samfundsgode – ligesom grøn omstilling – vil de enkelte nationer have en tendens til at underinvestere i det.

Eksistentielle risici er af natur både grænseoverskridende og går på tværs af generationer, og at handle på disse både anerkender og berettiger fremtidens generationer. Den aktuelle globale usikkerhed giver os en mulighed, der aldrig har været før: Den får os til at indse, at solidaritet og samarbejde er den eneste måde at sikre både individet og fællesskabet fremadrettet.

I vores tid uden nogen form for globalt lederskab og med eskalerende tvister mellem supermagter, bør vi systematisere arbejdet for global sikkerhed ved at gentænke velfinansierede verdensinstitutioner med fornyet autoritet.

Dette kan kun gøres i en koordineret indsats, der strækker sig ud over den destruktive magtkamp mellem USA og Kina om teknologisk herredømme. Der er behov for FN-lignende agenturer som mæglere, der tilskynder oprettelsen af responssystemer for at fremme global resiliens. Verdens lande står lige nu med det politiske mandat til at styrke for eksempel WHO og organisationens juridiske magt eller vælge at ødelægge et af de vigtigste agenturer i FN-systemet ved gradvist at lade det visne.

Dette er en tid til refleksion. Covid-19 har begrænset vores normale pligter, forstyrret vores rutiner, rusket i gamle strukturer og efterlader sig et vakuum med mere tid til at overveje, forestille og udforske. Det, at vi kan forestille os verden på ny på den anden side af pandemien, er en hidtil uset mulighed i moderne tid.

Som samfund kan vi bruge denne omvæltning til at udfordre de traditionelle strukturer og vaner ved at foregribe nytænkning, spørge 'hvad nu hvis?' og styrke vores handlekraft i en verden i uset forandring.

Vi skal både sørge for at forberede os på de sorte elefanter, vi allerede nu kan se, og forsøge at gøre samfundet modstandsdygtigt over for de sorte svaner, som vi ikke kan forudse, men som vi ved vil komme.

Vi er nødt til at være ydmyge og omfavne vores uvidenhed. For hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed om fremtiden, er det, at den ikke vil være chokfri.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger

Forrige artikel Corona er ikke en landskamp mod Sverige Corona er ikke en landskamp mod Sverige Næste artikel Kampen om den politiske ytringsfrihed Kampen om den politiske ytringsfrihed
Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

Farvel, Trump – nu er EU's demokrati på spil

EU Kampen om demokratiet i EU går under radaren for de fleste, men der er afgørende ting på spil. I længden kan EU ikke acceptere at finansiere korruption og falske nyheder i Ungarn og Polen.

Hun skal skabe tillid

Hun skal skabe tillid

LEDELSE Nu var der endelig ved at være skabt ro på bassinkanten. Men så blussede balladen op igen. Derfor skal Merete Riisager få genskabt tilliden hurtigst muligt.

Regeringen spiller en grøn defensiv

Regeringen spiller en grøn defensiv

GRØN OMSTILLING Udspillet til en grøn skattereform viser med stadig større tydelighed en regering, der i klimapolitikken lytter mere til traditionalisterne i fagbevægelsen end til erhvervslivets grønne frontløbere. Måske kommer der slet ikke noget udspil til CO2-afgift i denne regeringsperiode. 

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU's ombudsmand: Kommissionen har ikke styr på interessekonflikter hos sine rådgivere

EU bør sikre sig langt bedre mod interessekonflikter, skriver EU’s ombudsmand i en afgørelse på en klage over valget af Blackrock som rådgiver om bæredygtig finans. Verdens største kapitalforvalter har indlysende egne interesser på spil i det område, som den nu skal rådgive kommissionen om. Men Kommissionens retningslinjer forhindrer i dag ikke, at Blackrock kan gå direkte fra lobbyist til rådgiver.  

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

Pandemi-udbrændthed og hvad du kan gøre ved det

LEDELSE Ledere prøver at støtte deres medarbejdere med alt fra overraskende fridage til 30 timers-uger under pandemien. Nogle gange handler det bare om at spørge ”Hvordan har du det, helt oprigtigt?”

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

Veganerpartiet ønsker et opgør med den menneskelige kødæder

GRØN OMSTILLING Hvis det nyligt opstillingsberettigede Veganerpartiet kommer til magten i morgen, bliver Danmark over 200 millioner individer fattigere. Partiets mærkesag er at lukke det konventionelle dyrelandbrug, servere bønnepostej for leverpostejsdanskerne og sætte naturen og dyrene i centrum – på lige fod med mennesket. For nogle et skrækscenarie. For Veganerpartiets forperson Lisel Vad Olsson det eneste scenarie for et medfølende og grønt land, som kan tage kampen op med klimakrise og døende økosystemer.

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

Verdens rige lande hamstrer coronavacciner

POLITIK OG VELFÆRD Allerede før den første coronavaccine har ramt markedet, er kampen om doserne i fuld gang. Et studie fra Duke University viser, at USA og EU har sat sig hårdt på den forventede produktion, skarpt efterfulgt af Indien, hvilket kan betyde færre og senere vacciner til milliarder af mennesker i andre og mindre velstående lande.

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

Grøn omstilling vil styrke EU på verdensscenen

GRØN OMSTILLING Vedvarende energi er ikke kun godt for klodens klima. Det er også en nødvendig vej for Europa til regulær selvstændighed i forhold til USA og Rusland. Der kan også være sikkerhedsmæssige risici ved en udvikling, der svækker oliestater som Rusland og Saudi-Arabien og efterlader afrikanske lande med fossil energi. 

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

USA har stoppet russisk-europæisk energiprojekt til 75 milliarder

GRØN OMSTILLING Amerikanske politikere har truet europæiske virksomheder til at stoppe byggeriet af gasrørledningen Nord Stream 2. Sagen er et voldsomt geopolitisk sammenstød mellem USA på det ene side og Tyskland, Rusland og EU på den anden side om Europas energiforsyning.

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

Nye energikilder forskyder verdens magtbalancer

GRØN OMSTILLING USA er blevet selvforsynende med olie. Dét faktum kombineret med den accelererede grønne omstilling betyder, at de gamle oliegiganter som Rusland og Saudi-Arabien mister indflydelse, mens Kina og andre lande, der satser på rene energiteknologier, styrkes.

Koks i regeringens maskinrum

Koks i regeringens maskinrum

LEDELSE Minksagen kommer ikke alene til at trække dybe politiske spor. Det må også blive en anledning til et kritisk eftersyn af ministeriernes topledelser. Det er ikke kun et Fødevareministerium og en fødevareminister, der har et problem.

Velkommen til skandaleministeriet

Velkommen til skandaleministeriet

LEDELSE Rasmus Prehn overtager et ministerium, hvor den tidligere departementscchef har beklaget fejl i ministerbetjeningen. Det er ikke første gang, Fødevareministeriets sagsbehandling halter efter almindelige forvaltningsretlige standarder. Rasmus Prehn skal sørge for, at det bliver den sidste gang.

Kent Damsgaard anbefaler

Kent Damsgaard anbefaler

KULTURANBEFALING Corona kan heldigvis ikke aflyse efterårets flotte farver. Ny administrerende direktør i Forsikring & Pension, Kent Damsgaard, mærker årstiden og anbefaler filmklassiker, der i den grad tåler et gensyn – også sammen med teenagebørnene.

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

Macron-doktrinen: Europa skal samle koalitioner af villige

POLITIK OG VELFÆRD Frankrigs præsident og Tysklands kansler vil øge EU’s autonomi over for USA og Kina. EU skal stille sig i spidsen for globale koalitioner om sundhed, terror, menneskerettigheder, sådan som man har gjort det på klimaområdet.

Den næste industrielle revolution er biologisk

Den næste industrielle revolution er biologisk

DIGITAL OMSTILLING Industrialiseringen bygger på ingeniørkunst. De teknologier, vi har brugt til fremstilling, har været præget af mekanik og kemi – og drevet af fossile brændsler. Men fremtidens industriproduktion kan for en stor dels vedkommende blive baseret på et helt andet teknologisk paradigme; på biologi.

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

Innovation Centre Denmark: Indien vil være førende på vacciner

KOMMENTAR Indien har været hårdt ramt af pandemien, men indsatsen for at bekæmpe covid-19 har også udviklet det indiske sundhedssystem, forskningssystem og den medicinske industri med ekspresfart, skriver det danske innovationscenter i Indien.

Hyldest til forstyrrelsen

Hyldest til forstyrrelsen

LEDELSE Prisen for hjemmearbejdets uforstyrrede fokus er mindre innovation og færre løbende småjusteringer af mål, strategier og processer. Coronakrisen har understreget, at en vigtig ledelsesopgave er blot at være til stede og “åben for forstyrrelse”, skriver Mads Thimmer.

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

Eksperter: Økonomisk genopretning uden grøn slagkraft

GRØN OMSTILLING Regeringens økonomiske genstart af Danmark har indtil videre ikke formået at gribe en række grønne muligheder. Sådan lyder kritikken fra en lang række eksperter og DI, som opfordrer regeringen til at udnytte hjælpepakkernes grønne potentialer.

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

Nina Smith: Kom med alle jeres gode idéer

POLITIK OG VELFÆRD Som ny kommissionsformand får økonomiprofessor Nina Smith et stort ansvar for at forme fremtidens Danmark med en ny generation af reformer, så flere borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer i job. I et interview med Mandag Morgen løfter hun sløret for, hvordan hun vil forberede reformerne. Det danske uddannelseslandskab kan stå over for store forandringer.

Fra dimittend til direktør

Fra dimittend til direktør

POLITIK OG VELFÆRD Den tårnhøje ledighed blandt dimittender får universitet, jobcenter og erhvervskontorer til at samarbejde om at finde job til de unge. Nu skal dimittenderne også selv tænke på jobmuligheder i små og mellemstore virksomheder – eller starte deres egen virksomhed.

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

Der er brug for en vejviser i junglen af efteruddannelser

POLITIK OG VELFÆRD Man kan få fuld løn under et kursus, men mulighederne bliver ikke brugt. Ekspert efterlyser en personlig uddannelseskonto og et farvel til et uoverskueligt system af efteruddannelser. Jysk kommune bryder fødekæde fra fravær i folkeskolen til et liv med ufaglærte job.

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

Frivillige hjælper udsatte unge ud på karrieresporet

POLITIK OG VELFÆRD Over 600 drenge fra udsatte boligområder har etableret knap 70 mikrovirksomheder i samarbejde med erhvervsfolk og andre frivillige i løbet af ti år. Skoledirektør opfordrer til at skrue ned for skoler og i stedet flytte undervisning ud, hvor borgerne er, for at få flere til at tage en uddannelse. Halvdelen af hans 3.000 kursister bliver undervist andre steder end på skolen. Men incitamenterne halter.

Netværk erstatter isolation

Netværk erstatter isolation

POLITIK OG VELFÆRD Mange års en-til-en-møder mellem jobcentre og kvinder med en ikkevestlig baggrund har ikke fået kvinderne i job eller uddannelse. Nu samler jobcentret i Svendborg kvinder i ti-personersgrupper, hvor de kan støtte hinanden. De har fejret den første mønsterbryder, der har fået et arbejde.

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

Regeringens nye nødvendighedens politik giver bagslag

POLITIK OG VELFÆRD Minksagen har givet en gedigen forskrækkelse til en regering, der har været fristet til at lede enerådigt. Når presset øges på borgerens rettigheder, skal den demokratiske legitimitet styrkes. Den balance er tippet for regeringen, mener eksperter. 

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

Coronakrisen sætter fart på it-investeringer

DIGITAL OMSTILLING Under finanskrisen faldt virksomhedernes it-investeringer, men effekten af coronakrisen er en ganske anden. Trods forventet negativt BNP på næsten fire procent i 2020 forventer danske virksomheder at investere mere end 70 milliarder kroner i it i 2020, viser en rundspørge foretaget af DI.

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

Set, læst og hørt: Rasmus Brandt Lassen

LEDELSE Bygningsstyrelsens direktør har set, hvor vigtigt et tætnet vandrør kan være for det amerikanske valg. Og så mener han, at en svensk professor burde komme på ungdomsuddannelsernes pensum.

Panikminister Frederiksen

Panikminister Frederiksen

LEDELSE Mette Frederiksen gør en dyd ud af sit politiske lederskab. Men handlekraften stiller særlige krav til både statsministeren og hendes øverste embedsfolk. Ellers ender det med panikløsninger.

Han skal sætte strøm til klimaministeren

Han skal sætte strøm til klimaministeren

LEDELSE Klimaminister Dan Jørgensen synes at køre på flade batterier. Lars Frelle-Petersen skal som ny departementschef i Klimaministeriet forsøge at give ministeren og klimadagsordenen ny energi.

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

John Wagner: Uerfarne ministre kan koste Danmark dyrt

POLITIK OG VELFÆRD Statsministre forsøger at udvise handlekraft, når de hyrer og fyrer ministre, men det svækker folkestyret og medfører ringere politiske løsninger, at mange ministre kun sidder i halvandet år. Tålmodighed og ’ministeruddannelse’ er vejen frem, skriver John Wagner.

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

Fra nørderi på Nørrebro til milliardintroduktion på børsen i New York

DIGITAL OMSTILLING Unity er en softwarevirksomhed, der blev stiftet i en lejlighed på Nørrebro i 2004. I september i år blev virksomheden introduceret på børsen i New York med en markedsværdi på 164 milliarder kroner. Men det er de færreste danskere, der har hørt om Unity – endsige forstår, hvad de laver. 

Gamingteknologi er også på vej til din branche

Gamingteknologi er også på vej til din branche

DIGITAL OMSTILLING Spil har for længst overhalet filmindustrien på omsætning, og i de kommende år kan mange af de elementer, vi kender i spilverdenen, også blive en del af den måde, vi generelt omgås digital information på i hverdagen. Spillebranchen vil brede sig til langt mere end bare spil.

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

Vi skal tale mere om magt og underkastelse

LEDELSE Vi skal forstå krænkelser og magtmisbrug i lyset af menneskets sociale natur. Derfor må vi tale åbent og bredt om, hvad magt gør ved både dem, der har magten, og deres omgivelser, skriver psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Louise Dinesen.

Biden er ingen grøn mirakelmager

Biden er ingen grøn mirakelmager

GRØN OMSTILLING Kampen mod klimaforandringerne får et moralsk rygstød, hvis Biden som lovet melder amerikanerne tilbage i Parisaftalen på sin første arbejdsdag i Det Hvide Hus. USA skal være klimadiplomatisk modvægt til Kina og lægge pres på nogle af verdens nølende nationer. Men kun en tåbe frygter ikke de gule veste. 

Danske startups skal lære at tænke stort

Danske startups skal lære at tænke stort

DIGITAL OMSTILLING Der er opstået et stort og dynamisk miljø for startups i Danmark, godt hjulpet af offentlig støtte til den tidlige finansiering og hjælp med uddannelse i kunsten at være entreprenør. Men tag ikke fejl:  Det er stadig risikabelt at starte virksomhed, og det er de færreste, der får realiseret de store ambitioner.

Man skal løse et virkeligt problem

Man skal løse et virkeligt problem

DIGITAL OMSTILLING Af de fire startups, Mandag Morgen har fulgt gennem et år, var det Streamcrux, der havde de største planer – men det var også dem, der måtte give op. Teamet bag Streamcrux er for længst i gang med en ny startup. 

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

Det handler om, hvor stor din virksomhed kan tænkes at blive

DIGITAL OMSTILLING Man kommer ikke langt i Silicon Valley, hvis ikke ambitionerne er store. Den lektie har startuppen Vertikal AI taget med hjem til Vejle. Det går stærkt med væksten – men der er langt til at være en unicorn. 

Vil hunde spille computerspil?

Vil hunde spille computerspil?

DIGITAL OMSTILLING Idéen bag Go Dogo er en af den slags, de færreste ville have tænkt at nogen kunne have brug for, men på den anden side: You never know. Man kunne faktisk godt forestille sig, at produktet fik et gennembrud. Foreløbig lader det dog vente på sig.