Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Af Nicklas Larsen og Søren Jensen
Instituttet for Fremtidsforskning 

En pandemi er hverken en historisk unik eller uventet begivenhed. Faktisk blev en respiratorisk pandemi som covid-19 betragtet som sandsynlig og var endda forventet af flere virologer.

Alligevel har der i debatten om, hvor velforberedte vi var, indsneget sig en tendens til at omtale pandemien som en sort svane.

Udtrykket har vundet udbredelse med bogen ’The Black Swan’ fra 2007, hvor den libanesisk-amerikanske filosof Nassim Taleb anvender udtrykket om ​​begivenheder med enorme konsekvenser, som man ikke med rimelighed kunne forudse.

Det tjener i dag et ringe formål at dvæle ved de mange rapporter og akademikere, der fortalte os, at en pandemi var meget sandsynlig, eller at Bill Gates fortalte verden i en Ted Talk, at ”we are not ready”.

Men vi må ikke bilde os ind, at coronapandemien er en sort svane. For det indbyder til, at man slår ud med armene og siger, at det kunne vi ikke have forudset. Den aktuelle pandemi var nærmere en sort elefant – en sandsynlig og vidt forudsagt begivenhed, som ignoreres af ​​mange eller af samfundet som helhed. Se figur 1.

Det vil der utvivlsomt blive lavet om på nu. Hvis coronavirussen kan siges at have haft nogen positiv effekt, så er det, at vi er blevet pinligt opmærksomme på den risiko, som virusser og lignende biologiske faktorer udgør for vores levevis og potentielt vore eksistens.

Instituttet for Fremtidsforskning søger med rapporten ’Pandemics – Existential Risk & Enablers of Change’, som udkommer 2. juni, at bidrage til den bevidsthed. Det følgende baserer sig på rapportens hovedpointer og -konklusioner.

Det accelererede risikolandskab for pandemier

Vores globale forbundethed har gjort det meget lettere for en pandemi at sprede sig på meget kort tid, og hyppigheden af ​​udbrud, accelereres blandt andet af økosystemers sammenbrud, global opvarmning og demografisk udvikling.

Der er forskellige eksisterende tendenser, der bidrager til udbredelsen af ​​nye sygdomsudbrud, såsom befolkningstilvækst, international handel og rejser og tiltagende urbanisering.

I en hvilken som helst given måned opsporer the World Health Organisation (WHO) cirka 7.000 signaler om potentielle udbrud, de gennemfører 300 opfølgninger og udfører 30 nærmere undersøgelser. I juni 2018 så WHO for første gang nogensinde udbrud fra seks af de otte ’prioriterede overførbare sygdomme’ såsom zika, ebola og mers på samme tid.

WHO’s liste over potentielle udbrud inkluderer også ”sygdom X”. En fremtidig epidemi eller pandemi forårsaget af en organisme, der er ukendt for os på det aktuelle tidspunkt. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de globale tendenser, der kan fremskynde spredningen af smitsomme ​​sygdomme i fremtiden.

Megabyer er petriskåle for sygdomme

Overgangen fra livet i landdistrikter til byer er et definerende træk for vores tid med lovningen om bedre økonomiske muligheder, bedre adgang til sundhedspleje, uddannelse og øget mobilitet. I 2050 vil to tredjedele af verdens cirka 10 milliarder mennesker bo i byområder. Det er en stigning fra omkring halvdelen, der bor i byerne i dag.

I løbet af det næste årti forudser FN, at antallet af megabyer (10 millioner indbyggere eller mere) stiger til 43 ved blandt andet at tilføje Chicago, Bogota, Ho Chi Min City, Luanda, Chennai, Baghdad og Dar es Salaam til listen. Med langt størstedelen i udviklingslande, hvor store dele af befolkningen bor i slumområder, vil sygdomme kunne sprede sig ubesværet.

Fremtidens megabyer vil være tætbefolkede knudepunkter for international handel og mobilitet, hvilket både forstærker den pandemiske risiko og derigennem behovet for at styrke byernes modstandsdygtighed. Forskere på MIT har set nærmere på indretningen af den pandemisikre by. Som en del af deres projekt 'Underworlds' placerede de sensorer i kloakker for at opdage koncentrationer af ulovlige stoffer og skadelige bakterier i specifikke områder.

Forskerne foreslår at udvikle en ny type sensorer til at måle folkesundheden igennem byens tarmsystem, kloakkerne, og således give tidlige signaler om blandt andet smitsom sygdom med geografisk præcision.

Den slags byudvikling baseret på lektioner fra pandemier kan være med til at sænke risikoen. Men mens teknologi kan få os noget af vejen, kan det ikke løse nogle af de mere strukturelle problemer, der gør, at lokale sygdomsudbrud bliver til epidemier eller pandemier.

Global opvarmning og grænsefladen mellem mennesker og dyreliv

Pandemier og klimaforandringer minder os om, at naturen er magtfuld, og at vi trods alle vores gadgets stadig er underlagt dens temperamenter. Vores nuværende situation kan være en forsmag på en skræmmende fremtid, hvis klimaændringerne fortsætter med at destabilisere naturen.

Allerede i dag afslører den globale opvarmning nye trusler, som strækker sig ud over stigende vandstande og voldsommere vejr. 

Den opvarmede planet smelter permafrost, der har været frosset i årtier eller længere, og frigiver gamle virusser og bakterier. For eksempel døde en russer, og 60 blev indlagt, da de blev smittet af en optøet fordærvet hjort, der havde været frosset ned i mere end 70 år. Ud af smeltevandet kan smitsomme og dødelige sygdomme som kopper eller den spanske syge altså få en chance til. Eller måske noget helt nyt, som vi ikke ønsker at opdage.

 Stigende globale temperaturer udvider også den geografiske rækkevidde af sygdomme som zika, denguefeber og malaria, da disse infektionssygdomme og deres vektorer, som myg, trives bedre i et varmere og et mere fugtigt klima.

Derudover ændrer den globale opvarmning også vandkredsløbet på jorden, hvilket fører til kraftigere regn og større risiko for oversvømmelser og potentiel spredning af vandbårne sygdomme såsom kolera. Dette er især problematisk i verdens fattigste regioner, som ikke er i stand til at investere bredt i forebyggende infrastruktur inden for hverken sundhed eller klima.

Det, vi har set med covid-19-virussen, er, at den brød de naturlige grænser mellem menneskelig aktivitet og vilde økosystemer. En vigtig faktor, der driver disse overførsler, er tabet af naturlige buffere mellem mennesker og vilde dyr, eksemplificeret ved skovrydning, jagt på eksotiske dyr og de asiatiske åbne dyremarkeder.

Verdensbefolkningens stigende efterspørgsel på dyreprotein øger kraftigt antallet af svin og kyllinger på planeten, hvilket gør risiciene for, at svine- eller fugleinfluenza springer fra dyr til mennesker, større. Se figur 2.

Demokratisering og spredning af bioteknologi

Ud over de risici, som findes i naturen, og som blot forstærkes af vores levevis, findes også en gruppe af risici, som er direkte menneskeskabte. 

I de sidste århundreder er vi gået fra at opdage en verden af ​​mikroorganismer usynlige for det menneskelige øje, til at dyrke dem i petriskåle, kortlægge deres genom og nu ændre deres dna. 

Alene i de sidste ti år har vi set store gennembrud i vores bioteknologiske evner, såsom brugen af ​​gene drives, der muliggør udryddelsen eller redigering af for eksempel myg eller invasive arter. Dertil kommer det genetiske copy-paste-værktøj Crispr-Cas9, og vi har set verdens første genetisk modificerede babyer.

Hvad der imidlertid er foruroligende, er, at disse bioteknologiske gennembrud ikke kun er i hænderne på de få, såsom statslige aktører og velmenende institutioner. Demokratisering af bioteknologi har gjort, at disse kraftfulde værktøjer i stigende grad er tilgængelige for blandt andet biologistuderende og gør-det-selv-bio-hackers.

Omkostningerne ved kortlægningen af genomet samt den høje barriere for ekspertise falder hurtigt og øger derved tilgængeligheden. Da det første menneskelige genom blev kortlagt i 2001, tog det næsten 15 år og kostede omkring 2,6 milliarder dollar. I dag kan et genom kortlægges på en time til en pris på mindre end 1.000 dollar.

Vores voksende bioteknologiske viden og evner giver os mange fordele, herunder nye og bedre lægemidler, personalisering af behandling, forbedringer af landbrugsproduktiviteten og miljøbeskyttelse. Men det er igen teknologi, der kan misbruges – bevidst eller ubevidst – og når antallet af mennesker med adgang til teknologien stiger, så øges risikoen for, at den kan misbruges med katastrofale konsekvenser. 

En konstrueret pandemi – ved et uheld eller som terror

En bioteknologisk katastrofe kan være forårsaget på flere måder. Det kan ske via en manipuleret organisme, der ved et uheld frigives fra kontrollerede forskningsmiljøer. Eller af den planlagte frigivelse af en sådan organisme, som derefter viser sig at have uforudsete interaktioner med økosystemer. Og så er der naturligvis bevidst anvendelse af manipulerede organismer i biologisk krigsførelse eller bioterrorisme.

De eksistentielle risici, der er forbundet med videnskabelig og medicinsk forskning, er for det meste ubetydelige. Der sker dog løbende forskning i blandt andet kopper, sars og fugleinfluenza, og hvis de ved en fejl undslap laboratorierne, kunne de have potentielt dødelige konsekvenser.

Og det er endda muligt at konstruere organismer, der er endnu farligere end de naturlige udgaver, ved at øge deres smitsomhed, dødelighed eller modstandsdygtighed mod vaccination og behandling. Forskning fra velmenende aktører i organismer med pandemipotentiale, både naturlige og hen ad vejen syntetiske, er en retning, samfundet kan forfølge for at forsøge at forblive et skridt foran ondsindede aktører ved at udforske mulighederne og forberede sig tilstrækkeligt.

At udforske konstruerede dødelige organismer kommer naturligvis med sit eget sæt af risici, men fordelene ved opbygget robusthed kan opveje risikoen og udgør således en balancegang, som det internationale videnskabelige samfund og dets regulatorer skal gå.

De teknologiske midler til genetisk modificering vil sandsynligvis blive mere udbredt i fremtiden. Den vigtigste kandidat for biologisk eksistentiel risiko i de kommende årtier stammer således fra vores egen teknologi og især risikoen for misbrug af grupper eller endda enkeltpersoner. Funktioner, der engang kun var i hænderne på regeringer og universiteter, bevæger sig i stigende grad ind i stuer, bryggerser og garager.

Nick Bostrom fra Oxford Future of Humanity Institute estimerer sammen med andre førende forskere i en undersøgelse, at der er fem procents sandsynlighed for en naturlig pandemi med katastrofale følger (1 milliard dødsfald) inden udgangen af dette århundrede, mens de estimerer sandsynligheden for en konstrueret pandemi til at være ti procent.

Gentænkning af samarbejde i en tid uden globalt lederskab

Det menneskelige sind er ikke naturligt godt rustet til intuitivt at håndtere meget små sandsynligheder som at vinde i lotto, asteroidenedslag eller pandemier. Vi er lige så dårlige til at håndtere langsomt bevægelige begivenheder på tværs af flere generationer.

Fra de nuværende trusler med naturlige pandemier til nye teknologiske risici og hjemmelavede superbugs er vi nødt til at være opmærksomme på ekstreme scenarier og begivenheder med lille sandsynlighed og stor indvirkning. Disse typer af risici kan virke usandsynlige og nogle meget fjerne.

Men små sandsynligheder akkumuleres, og fordi eksistentiel risikoreduktion er et globalt samfundsgode – ligesom grøn omstilling – vil de enkelte nationer have en tendens til at underinvestere i det.

Eksistentielle risici er af natur både grænseoverskridende og går på tværs af generationer, og at handle på disse både anerkender og berettiger fremtidens generationer. Den aktuelle globale usikkerhed giver os en mulighed, der aldrig har været før: Den får os til at indse, at solidaritet og samarbejde er den eneste måde at sikre både individet og fællesskabet fremadrettet.

I vores tid uden nogen form for globalt lederskab og med eskalerende tvister mellem supermagter, bør vi systematisere arbejdet for global sikkerhed ved at gentænke velfinansierede verdensinstitutioner med fornyet autoritet.

Dette kan kun gøres i en koordineret indsats, der strækker sig ud over den destruktive magtkamp mellem USA og Kina om teknologisk herredømme. Der er behov for FN-lignende agenturer som mæglere, der tilskynder oprettelsen af responssystemer for at fremme global resiliens. Verdens lande står lige nu med det politiske mandat til at styrke for eksempel WHO og organisationens juridiske magt eller vælge at ødelægge et af de vigtigste agenturer i FN-systemet ved gradvist at lade det visne.

Dette er en tid til refleksion. Covid-19 har begrænset vores normale pligter, forstyrret vores rutiner, rusket i gamle strukturer og efterlader sig et vakuum med mere tid til at overveje, forestille og udforske. Det, at vi kan forestille os verden på ny på den anden side af pandemien, er en hidtil uset mulighed i moderne tid.

Som samfund kan vi bruge denne omvæltning til at udfordre de traditionelle strukturer og vaner ved at foregribe nytænkning, spørge 'hvad nu hvis?' og styrke vores handlekraft i en verden i uset forandring.

Vi skal både sørge for at forberede os på de sorte elefanter, vi allerede nu kan se, og forsøge at gøre samfundet modstandsdygtigt over for de sorte svaner, som vi ikke kan forudse, men som vi ved vil komme.

Vi er nødt til at være ydmyge og omfavne vores uvidenhed. For hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed om fremtiden, er det, at den ikke vil være chokfri.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger

Forrige artikel Corona er ikke en landskamp mod Sverige Corona er ikke en landskamp mod Sverige Næste artikel Kampen om den politiske ytringsfrihed Kampen om den politiske ytringsfrihed

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.