Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Af Nicklas Larsen og Søren Jensen
Instituttet for Fremtidsforskning 

En pandemi er hverken en historisk unik eller uventet begivenhed. Faktisk blev en respiratorisk pandemi som covid-19 betragtet som sandsynlig og var endda forventet af flere virologer.

Alligevel har der i debatten om, hvor velforberedte vi var, indsneget sig en tendens til at omtale pandemien som en sort svane.

Udtrykket har vundet udbredelse med bogen ’The Black Swan’ fra 2007, hvor den libanesisk-amerikanske filosof Nassim Taleb anvender udtrykket om ​​begivenheder med enorme konsekvenser, som man ikke med rimelighed kunne forudse.

Det tjener i dag et ringe formål at dvæle ved de mange rapporter og akademikere, der fortalte os, at en pandemi var meget sandsynlig, eller at Bill Gates fortalte verden i en Ted Talk, at ”we are not ready”.

Men vi må ikke bilde os ind, at coronapandemien er en sort svane. For det indbyder til, at man slår ud med armene og siger, at det kunne vi ikke have forudset. Den aktuelle pandemi var nærmere en sort elefant – en sandsynlig og vidt forudsagt begivenhed, som ignoreres af ​​mange eller af samfundet som helhed. Se figur 1.

Det vil der utvivlsomt blive lavet om på nu. Hvis coronavirussen kan siges at have haft nogen positiv effekt, så er det, at vi er blevet pinligt opmærksomme på den risiko, som virusser og lignende biologiske faktorer udgør for vores levevis og potentielt vore eksistens.

Instituttet for Fremtidsforskning søger med rapporten ’Pandemics – Existential Risk & Enablers of Change’, som udkommer 2. juni, at bidrage til den bevidsthed. Det følgende baserer sig på rapportens hovedpointer og -konklusioner.

Det accelererede risikolandskab for pandemier

Vores globale forbundethed har gjort det meget lettere for en pandemi at sprede sig på meget kort tid, og hyppigheden af ​​udbrud, accelereres blandt andet af økosystemers sammenbrud, global opvarmning og demografisk udvikling.

Der er forskellige eksisterende tendenser, der bidrager til udbredelsen af ​​nye sygdomsudbrud, såsom befolkningstilvækst, international handel og rejser og tiltagende urbanisering.

I en hvilken som helst given måned opsporer the World Health Organisation (WHO) cirka 7.000 signaler om potentielle udbrud, de gennemfører 300 opfølgninger og udfører 30 nærmere undersøgelser. I juni 2018 så WHO for første gang nogensinde udbrud fra seks af de otte ’prioriterede overførbare sygdomme’ såsom zika, ebola og mers på samme tid.

WHO’s liste over potentielle udbrud inkluderer også ”sygdom X”. En fremtidig epidemi eller pandemi forårsaget af en organisme, der er ukendt for os på det aktuelle tidspunkt. Nedenfor ser vi nærmere på nogle af de globale tendenser, der kan fremskynde spredningen af smitsomme ​​sygdomme i fremtiden.

Megabyer er petriskåle for sygdomme

Overgangen fra livet i landdistrikter til byer er et definerende træk for vores tid med lovningen om bedre økonomiske muligheder, bedre adgang til sundhedspleje, uddannelse og øget mobilitet. I 2050 vil to tredjedele af verdens cirka 10 milliarder mennesker bo i byområder. Det er en stigning fra omkring halvdelen, der bor i byerne i dag.

I løbet af det næste årti forudser FN, at antallet af megabyer (10 millioner indbyggere eller mere) stiger til 43 ved blandt andet at tilføje Chicago, Bogota, Ho Chi Min City, Luanda, Chennai, Baghdad og Dar es Salaam til listen. Med langt størstedelen i udviklingslande, hvor store dele af befolkningen bor i slumområder, vil sygdomme kunne sprede sig ubesværet.

Fremtidens megabyer vil være tætbefolkede knudepunkter for international handel og mobilitet, hvilket både forstærker den pandemiske risiko og derigennem behovet for at styrke byernes modstandsdygtighed. Forskere på MIT har set nærmere på indretningen af den pandemisikre by. Som en del af deres projekt 'Underworlds' placerede de sensorer i kloakker for at opdage koncentrationer af ulovlige stoffer og skadelige bakterier i specifikke områder.

Forskerne foreslår at udvikle en ny type sensorer til at måle folkesundheden igennem byens tarmsystem, kloakkerne, og således give tidlige signaler om blandt andet smitsom sygdom med geografisk præcision.

Den slags byudvikling baseret på lektioner fra pandemier kan være med til at sænke risikoen. Men mens teknologi kan få os noget af vejen, kan det ikke løse nogle af de mere strukturelle problemer, der gør, at lokale sygdomsudbrud bliver til epidemier eller pandemier.

Global opvarmning og grænsefladen mellem mennesker og dyreliv

Pandemier og klimaforandringer minder os om, at naturen er magtfuld, og at vi trods alle vores gadgets stadig er underlagt dens temperamenter. Vores nuværende situation kan være en forsmag på en skræmmende fremtid, hvis klimaændringerne fortsætter med at destabilisere naturen.

Allerede i dag afslører den globale opvarmning nye trusler, som strækker sig ud over stigende vandstande og voldsommere vejr. 

Den opvarmede planet smelter permafrost, der har været frosset i årtier eller længere, og frigiver gamle virusser og bakterier. For eksempel døde en russer, og 60 blev indlagt, da de blev smittet af en optøet fordærvet hjort, der havde været frosset ned i mere end 70 år. Ud af smeltevandet kan smitsomme og dødelige sygdomme som kopper eller den spanske syge altså få en chance til. Eller måske noget helt nyt, som vi ikke ønsker at opdage.

 Stigende globale temperaturer udvider også den geografiske rækkevidde af sygdomme som zika, denguefeber og malaria, da disse infektionssygdomme og deres vektorer, som myg, trives bedre i et varmere og et mere fugtigt klima.

Derudover ændrer den globale opvarmning også vandkredsløbet på jorden, hvilket fører til kraftigere regn og større risiko for oversvømmelser og potentiel spredning af vandbårne sygdomme såsom kolera. Dette er især problematisk i verdens fattigste regioner, som ikke er i stand til at investere bredt i forebyggende infrastruktur inden for hverken sundhed eller klima.

Det, vi har set med covid-19-virussen, er, at den brød de naturlige grænser mellem menneskelig aktivitet og vilde økosystemer. En vigtig faktor, der driver disse overførsler, er tabet af naturlige buffere mellem mennesker og vilde dyr, eksemplificeret ved skovrydning, jagt på eksotiske dyr og de asiatiske åbne dyremarkeder.

Verdensbefolkningens stigende efterspørgsel på dyreprotein øger kraftigt antallet af svin og kyllinger på planeten, hvilket gør risiciene for, at svine- eller fugleinfluenza springer fra dyr til mennesker, større. Se figur 2.

Demokratisering og spredning af bioteknologi

Ud over de risici, som findes i naturen, og som blot forstærkes af vores levevis, findes også en gruppe af risici, som er direkte menneskeskabte. 

I de sidste århundreder er vi gået fra at opdage en verden af ​​mikroorganismer usynlige for det menneskelige øje, til at dyrke dem i petriskåle, kortlægge deres genom og nu ændre deres dna. 

Alene i de sidste ti år har vi set store gennembrud i vores bioteknologiske evner, såsom brugen af ​​gene drives, der muliggør udryddelsen eller redigering af for eksempel myg eller invasive arter. Dertil kommer det genetiske copy-paste-værktøj Crispr-Cas9, og vi har set verdens første genetisk modificerede babyer.

Hvad der imidlertid er foruroligende, er, at disse bioteknologiske gennembrud ikke kun er i hænderne på de få, såsom statslige aktører og velmenende institutioner. Demokratisering af bioteknologi har gjort, at disse kraftfulde værktøjer i stigende grad er tilgængelige for blandt andet biologistuderende og gør-det-selv-bio-hackers.

Omkostningerne ved kortlægningen af genomet samt den høje barriere for ekspertise falder hurtigt og øger derved tilgængeligheden. Da det første menneskelige genom blev kortlagt i 2001, tog det næsten 15 år og kostede omkring 2,6 milliarder dollar. I dag kan et genom kortlægges på en time til en pris på mindre end 1.000 dollar.

Vores voksende bioteknologiske viden og evner giver os mange fordele, herunder nye og bedre lægemidler, personalisering af behandling, forbedringer af landbrugsproduktiviteten og miljøbeskyttelse. Men det er igen teknologi, der kan misbruges – bevidst eller ubevidst – og når antallet af mennesker med adgang til teknologien stiger, så øges risikoen for, at den kan misbruges med katastrofale konsekvenser. 

En konstrueret pandemi – ved et uheld eller som terror

En bioteknologisk katastrofe kan være forårsaget på flere måder. Det kan ske via en manipuleret organisme, der ved et uheld frigives fra kontrollerede forskningsmiljøer. Eller af den planlagte frigivelse af en sådan organisme, som derefter viser sig at have uforudsete interaktioner med økosystemer. Og så er der naturligvis bevidst anvendelse af manipulerede organismer i biologisk krigsførelse eller bioterrorisme.

De eksistentielle risici, der er forbundet med videnskabelig og medicinsk forskning, er for det meste ubetydelige. Der sker dog løbende forskning i blandt andet kopper, sars og fugleinfluenza, og hvis de ved en fejl undslap laboratorierne, kunne de have potentielt dødelige konsekvenser.

Og det er endda muligt at konstruere organismer, der er endnu farligere end de naturlige udgaver, ved at øge deres smitsomhed, dødelighed eller modstandsdygtighed mod vaccination og behandling. Forskning fra velmenende aktører i organismer med pandemipotentiale, både naturlige og hen ad vejen syntetiske, er en retning, samfundet kan forfølge for at forsøge at forblive et skridt foran ondsindede aktører ved at udforske mulighederne og forberede sig tilstrækkeligt.

At udforske konstruerede dødelige organismer kommer naturligvis med sit eget sæt af risici, men fordelene ved opbygget robusthed kan opveje risikoen og udgør således en balancegang, som det internationale videnskabelige samfund og dets regulatorer skal gå.

De teknologiske midler til genetisk modificering vil sandsynligvis blive mere udbredt i fremtiden. Den vigtigste kandidat for biologisk eksistentiel risiko i de kommende årtier stammer således fra vores egen teknologi og især risikoen for misbrug af grupper eller endda enkeltpersoner. Funktioner, der engang kun var i hænderne på regeringer og universiteter, bevæger sig i stigende grad ind i stuer, bryggerser og garager.

Nick Bostrom fra Oxford Future of Humanity Institute estimerer sammen med andre førende forskere i en undersøgelse, at der er fem procents sandsynlighed for en naturlig pandemi med katastrofale følger (1 milliard dødsfald) inden udgangen af dette århundrede, mens de estimerer sandsynligheden for en konstrueret pandemi til at være ti procent.

Gentænkning af samarbejde i en tid uden globalt lederskab

Det menneskelige sind er ikke naturligt godt rustet til intuitivt at håndtere meget små sandsynligheder som at vinde i lotto, asteroidenedslag eller pandemier. Vi er lige så dårlige til at håndtere langsomt bevægelige begivenheder på tværs af flere generationer.

Fra de nuværende trusler med naturlige pandemier til nye teknologiske risici og hjemmelavede superbugs er vi nødt til at være opmærksomme på ekstreme scenarier og begivenheder med lille sandsynlighed og stor indvirkning. Disse typer af risici kan virke usandsynlige og nogle meget fjerne.

Men små sandsynligheder akkumuleres, og fordi eksistentiel risikoreduktion er et globalt samfundsgode – ligesom grøn omstilling – vil de enkelte nationer have en tendens til at underinvestere i det.

Eksistentielle risici er af natur både grænseoverskridende og går på tværs af generationer, og at handle på disse både anerkender og berettiger fremtidens generationer. Den aktuelle globale usikkerhed giver os en mulighed, der aldrig har været før: Den får os til at indse, at solidaritet og samarbejde er den eneste måde at sikre både individet og fællesskabet fremadrettet.

I vores tid uden nogen form for globalt lederskab og med eskalerende tvister mellem supermagter, bør vi systematisere arbejdet for global sikkerhed ved at gentænke velfinansierede verdensinstitutioner med fornyet autoritet.

Dette kan kun gøres i en koordineret indsats, der strækker sig ud over den destruktive magtkamp mellem USA og Kina om teknologisk herredømme. Der er behov for FN-lignende agenturer som mæglere, der tilskynder oprettelsen af responssystemer for at fremme global resiliens. Verdens lande står lige nu med det politiske mandat til at styrke for eksempel WHO og organisationens juridiske magt eller vælge at ødelægge et af de vigtigste agenturer i FN-systemet ved gradvist at lade det visne.

Dette er en tid til refleksion. Covid-19 har begrænset vores normale pligter, forstyrret vores rutiner, rusket i gamle strukturer og efterlader sig et vakuum med mere tid til at overveje, forestille og udforske. Det, at vi kan forestille os verden på ny på den anden side af pandemien, er en hidtil uset mulighed i moderne tid.

Som samfund kan vi bruge denne omvæltning til at udfordre de traditionelle strukturer og vaner ved at foregribe nytænkning, spørge 'hvad nu hvis?' og styrke vores handlekraft i en verden i uset forandring.

Vi skal både sørge for at forberede os på de sorte elefanter, vi allerede nu kan se, og forsøge at gøre samfundet modstandsdygtigt over for de sorte svaner, som vi ikke kan forudse, men som vi ved vil komme.

Vi er nødt til at være ydmyge og omfavne vores uvidenhed. For hvis der er én ting, vi kan sige med sikkerhed om fremtiden, er det, at den ikke vil være chokfri.

---

Indlægget er alene udtryk for skribenternes egne holdninger

Forrige artikel Corona er ikke en landskamp mod Sverige Corona er ikke en landskamp mod Sverige Næste artikel Kampen om den politiske ytringsfrihed Kampen om den politiske ytringsfrihed
En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

En lukket valgfest: Hvorfor stemmer de ikke?

POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

Fest, fællesskab og nålestikskampagner skal få flere ind i valglokalet

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktør stå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021?