Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For ikke så længe siden lukkede Radio24Syv ned efter otte års skatteyderfinansierede udsendelser. I forbindelse med lukningen forfattede de to programchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger en kronik, hvor de reflekterede over, hvad det var, der i manges øjne havde gjort organisationen til en succes. 

Et stykke inde i artiklen kom den mest centrale pointe ifølge min egen erfaring: At det tager mindst fem år at bygge en fremragende organisation – og at blive anerkendt for det. Hvorfor? Simpelt: Ting tager tid.

Det tager tid at bygge op. At skabe strategi. At finde en holdbar vision. At rekruttere medarbejdere. At lave systemer. At organisere. At udvikle relationer. At afprøve nye løsninger. At lære, hvad der ikke virker. At prøve igen. Miste medarbejdere. Ansætte nye og køre dem ind. Og så videre.

Samtidig er sagen, som Radio24syv-cheferne naturligvis har kunnet bevidne, at det omvendt tager ganske kort tid at rive ting ned.

Årsagerne til, at møjsommeligt opbyggede og innovative organisationer dør, kan være mange. I den private sektor sker det løbende og helt naturligt, når markedet skifter – og organisationen viser sig ikke at kunne følge med tiden eller skifte retning hurtigt nok. Men i den offentlige sektor, hvor det i sidste ende er de beslutningstagere, der har pengene, der bestemmer, er sagen en anden.

Her er det ikke de rå markedskræfter, som afgør en organisations fremtid. Her er det politiske eller administrative beslutninger. Og eksemplet med Radio24syv fik mig til at tænke på, hvilket grundlag de offentlige topledelser egentlig har for at træffe kloge beslutninger om, hvilke organisationer der får lov til at leve, og hvilke der skal dø? 

Det lette offer i svære tider 

Det er nemlig efter min erfaring ikke sådan, at de, der træffer beslutningerne, selv ved, hvad det kræver at bygge nyskabende organisationer, som også skaber værdi – systematisk og på langt sigt.

Tag bare to eksempler: For ti år siden fremstod Skat – i hvert fald i international sammenhæng – som et lysende eksempel på offentlig innovation: Man havde en ambitiøs strategi og satsede stort på digitalisering og nye former for borgerinddragelse. Man var i en periode partner med min tidligere arbejdsplads MindLab og investerede sidenhen i et internt innovationsteam, ”Innovation & Videndeling”.

Men på et tidspunkt blev Skat så udfordret, at man lukkede dette team og måtte fokusere på helt andre presserende sager. I dag er organisationen en skygge af sig selv og har efter eget udsagn behov for nye milliardinvesteringer de kommende år, før man kan lykkes med den nødvendige digitale transformation og præstere det, Folketinget og borgerne forventer. 

I den private sektor så vi den forbløffende genrejsning af Danske Bank efter finanskrisen og New Normal-skandalen gennem nyskabende digitale løsninger med MobilePay som det lysende og ikoniske eksempel. I dag er det lykkedes topledelsen at ødelægge bankens brand; alene siden 2018 er Danske faldet hele 31 pladser i analyseorganisationen IFO’s årlige imagemåling. Der er ingen, der længere peger på Danske Bank som en nyskabende aktør på sit marked – selv om der stadig er folk i banken, der arbejder hårdt for det.

For mig at se illustrerer eksemplerne her særligt to forhold, der gør, at det er særligt vanskeligt at skabe langsigtet, bæredygtig innovation.

Det første forhold er forholdsvis oplagt. Nytænkning kan ikke trives inden for dysfunktionelle rammer. Hvis en organisation er i en tillidskrise, under langvarig beskydning i pressen, i økonomisk uføre, undergår omfattende forandringer eller simpelthen er dårligt ledet, er der ikke mulighed for at skabe miljøer, hvor risikovillighed, nysgerrighed og viljen til at eksperimentere blomstrer. Her er det ikke svært at se, hvorfor organisationer som Skat og Danske Bank har fået det svært – men listen er lang med organisationer, som de senere år har måttet skifte nyskabelse ud med krisehåndtering. 

En anden tendens er, at topledelser sjældent selv forstår, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at bygge innovative teams og organisationer op fra bunden. Som regel er de selv blevet topledere ved at tage den sikre vej og levere, hvad der forventes af dem.

I modsætning hertil står ledere, der bygger innovative miljøer og organisationer. De er entreprenante, de er komfortable med flertydighed, og de omgiver sig med en mere mangfoldig og krævende gruppe af medarbejdere. Hvis de indgår i større organisationer er deres budgetter og eksistens imidlertid afhængig af, om den givne topledelse anser dem for værdifulde, og det udfordrer dem yderligere, da deres succes kan være vanskelig at måle – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Evaluering og måling af innovative kompetencer, processer og organisationer er, især i den offentlige sektor, en yderst underudviklet og undervurderet disciplin.

Ikke så underligt, at de nyskabende organisationer er skrøbelige, eller at de står først for skud, når der skal skæres og fokuseres.

Billigt at lukke, men dyrt at starte op igen

Det er imidlertid en fejl at konsolidere eller dræbe dynamiske, nyskabende teams og miljøer, så snart der er udfordringer i driften eller en udefrakommende krise opstår. Man glemmer som topledelse, hvor mange kræfter, penge, tid, talent og energi det har taget at skabe en organisation, der systematisk kan tænke nyt og skabe ekstraordinære præstationer.

Radio24syv leverede naturligvis en eller anden værdi for Danmark hver dag for de i alt 800 millioner kroner, man forvaltede i sin levetid. Men en meget stor del af de penge blev altså brugt på opbygning, udvikling, forsøg, fejlskud, læring, tilpasning og videreudvikling hen mod det høje niveau, organisationen i manges øjne endte på. Al denne erfaring og læring er nu spredt for alle vinde – og selv om de enkelte dele kan leve videre med de tidligere medarbejdere og chefer, bliver den samlede værdi aldrig den samme. Nu starter den samme proces så forfra med nye organisationer, der skal igennem samme mangeårige proces, før de virkelig præsterer. Alt sammen for vores alles penge.

Alt skal naturligvis tilpasses, når krisen kradser, ja. Og nogle gange skal der lukkes ned. Men snarere end hurtigt at opgive det, der er opbygget, burde man rationelt og nøgternt vurdere, hvad der er kvaliteten i det, man har finansieret. Flere topledelser burde interessere sig for ikke blot den fine, skinnende overflade af deres corporate labs, innovationsteams, og udviklingsafdelinger. De burde interessere sig for deres kompetencer, processer, relationer, værktøjer og metoder – og absolut for deres værdiskabelse på kort, mellemlang og lang sigt, i bredeste forstand.

Og først og fremmest burde de udvise den vigtigste egenskab, når det gælder innovation: en langt, langt højere grad af tålmodighed. Fordi ting tager tid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt Næste artikel Wammen blev den rød-grønne julemand Wammen blev den rød-grønne julemand

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.