Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For ikke så længe siden lukkede Radio24Syv ned efter otte års skatteyderfinansierede udsendelser. I forbindelse med lukningen forfattede de to programchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger en kronik, hvor de reflekterede over, hvad det var, der i manges øjne havde gjort organisationen til en succes. 

Et stykke inde i artiklen kom den mest centrale pointe ifølge min egen erfaring: At det tager mindst fem år at bygge en fremragende organisation – og at blive anerkendt for det. Hvorfor? Simpelt: Ting tager tid.

Det tager tid at bygge op. At skabe strategi. At finde en holdbar vision. At rekruttere medarbejdere. At lave systemer. At organisere. At udvikle relationer. At afprøve nye løsninger. At lære, hvad der ikke virker. At prøve igen. Miste medarbejdere. Ansætte nye og køre dem ind. Og så videre.

Samtidig er sagen, som Radio24syv-cheferne naturligvis har kunnet bevidne, at det omvendt tager ganske kort tid at rive ting ned.

Årsagerne til, at møjsommeligt opbyggede og innovative organisationer dør, kan være mange. I den private sektor sker det løbende og helt naturligt, når markedet skifter – og organisationen viser sig ikke at kunne følge med tiden eller skifte retning hurtigt nok. Men i den offentlige sektor, hvor det i sidste ende er de beslutningstagere, der har pengene, der bestemmer, er sagen en anden.

Her er det ikke de rå markedskræfter, som afgør en organisations fremtid. Her er det politiske eller administrative beslutninger. Og eksemplet med Radio24syv fik mig til at tænke på, hvilket grundlag de offentlige topledelser egentlig har for at træffe kloge beslutninger om, hvilke organisationer der får lov til at leve, og hvilke der skal dø? 

Det lette offer i svære tider 

Det er nemlig efter min erfaring ikke sådan, at de, der træffer beslutningerne, selv ved, hvad det kræver at bygge nyskabende organisationer, som også skaber værdi – systematisk og på langt sigt.

Tag bare to eksempler: For ti år siden fremstod Skat – i hvert fald i international sammenhæng – som et lysende eksempel på offentlig innovation: Man havde en ambitiøs strategi og satsede stort på digitalisering og nye former for borgerinddragelse. Man var i en periode partner med min tidligere arbejdsplads MindLab og investerede sidenhen i et internt innovationsteam, ”Innovation & Videndeling”.

Men på et tidspunkt blev Skat så udfordret, at man lukkede dette team og måtte fokusere på helt andre presserende sager. I dag er organisationen en skygge af sig selv og har efter eget udsagn behov for nye milliardinvesteringer de kommende år, før man kan lykkes med den nødvendige digitale transformation og præstere det, Folketinget og borgerne forventer. 

I den private sektor så vi den forbløffende genrejsning af Danske Bank efter finanskrisen og New Normal-skandalen gennem nyskabende digitale løsninger med MobilePay som det lysende og ikoniske eksempel. I dag er det lykkedes topledelsen at ødelægge bankens brand; alene siden 2018 er Danske faldet hele 31 pladser i analyseorganisationen IFO’s årlige imagemåling. Der er ingen, der længere peger på Danske Bank som en nyskabende aktør på sit marked – selv om der stadig er folk i banken, der arbejder hårdt for det.

For mig at se illustrerer eksemplerne her særligt to forhold, der gør, at det er særligt vanskeligt at skabe langsigtet, bæredygtig innovation.

Det første forhold er forholdsvis oplagt. Nytænkning kan ikke trives inden for dysfunktionelle rammer. Hvis en organisation er i en tillidskrise, under langvarig beskydning i pressen, i økonomisk uføre, undergår omfattende forandringer eller simpelthen er dårligt ledet, er der ikke mulighed for at skabe miljøer, hvor risikovillighed, nysgerrighed og viljen til at eksperimentere blomstrer. Her er det ikke svært at se, hvorfor organisationer som Skat og Danske Bank har fået det svært – men listen er lang med organisationer, som de senere år har måttet skifte nyskabelse ud med krisehåndtering. 

En anden tendens er, at topledelser sjældent selv forstår, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at bygge innovative teams og organisationer op fra bunden. Som regel er de selv blevet topledere ved at tage den sikre vej og levere, hvad der forventes af dem.

I modsætning hertil står ledere, der bygger innovative miljøer og organisationer. De er entreprenante, de er komfortable med flertydighed, og de omgiver sig med en mere mangfoldig og krævende gruppe af medarbejdere. Hvis de indgår i større organisationer er deres budgetter og eksistens imidlertid afhængig af, om den givne topledelse anser dem for værdifulde, og det udfordrer dem yderligere, da deres succes kan være vanskelig at måle – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Evaluering og måling af innovative kompetencer, processer og organisationer er, især i den offentlige sektor, en yderst underudviklet og undervurderet disciplin.

Ikke så underligt, at de nyskabende organisationer er skrøbelige, eller at de står først for skud, når der skal skæres og fokuseres.

Billigt at lukke, men dyrt at starte op igen

Det er imidlertid en fejl at konsolidere eller dræbe dynamiske, nyskabende teams og miljøer, så snart der er udfordringer i driften eller en udefrakommende krise opstår. Man glemmer som topledelse, hvor mange kræfter, penge, tid, talent og energi det har taget at skabe en organisation, der systematisk kan tænke nyt og skabe ekstraordinære præstationer.

Radio24syv leverede naturligvis en eller anden værdi for Danmark hver dag for de i alt 800 millioner kroner, man forvaltede i sin levetid. Men en meget stor del af de penge blev altså brugt på opbygning, udvikling, forsøg, fejlskud, læring, tilpasning og videreudvikling hen mod det høje niveau, organisationen i manges øjne endte på. Al denne erfaring og læring er nu spredt for alle vinde – og selv om de enkelte dele kan leve videre med de tidligere medarbejdere og chefer, bliver den samlede værdi aldrig den samme. Nu starter den samme proces så forfra med nye organisationer, der skal igennem samme mangeårige proces, før de virkelig præsterer. Alt sammen for vores alles penge.

Alt skal naturligvis tilpasses, når krisen kradser, ja. Og nogle gange skal der lukkes ned. Men snarere end hurtigt at opgive det, der er opbygget, burde man rationelt og nøgternt vurdere, hvad der er kvaliteten i det, man har finansieret. Flere topledelser burde interessere sig for ikke blot den fine, skinnende overflade af deres corporate labs, innovationsteams, og udviklingsafdelinger. De burde interessere sig for deres kompetencer, processer, relationer, værktøjer og metoder – og absolut for deres værdiskabelse på kort, mellemlang og lang sigt, i bredeste forstand.

Og først og fremmest burde de udvise den vigtigste egenskab, når det gælder innovation: en langt, langt højere grad af tålmodighed. Fordi ting tager tid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt Næste artikel Wammen blev den rød-grønne julemand Wammen blev den rød-grønne julemand
Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

Dansk topchef i OECD: Danmark og EU skal sikre retfærdig digitalisering

POLITIK OG VELFÆRD Digitalisering er ligesom globalisering en nøgle til Danmarks fremtidige velstand. Men både i Danmark og i EU skal man sikre, at digitaliseringens goder i 2020’erne fordeles retfærdigt, mener Ulrik Vestergaard Knudsen, vicegeneralsekretær i OECD. Skæv fordeling af globaliseringens gevinster medvirkede til 2010’ernes folkelige oprør, påpeger han i dette interview om de store globale megatrends og Danmarks rolle.

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

Cybertruslen bekymrer næsten alle danske topledere

DIGITAL OMSTILLING En rekordhøj andel af danske topledere er i 2021 bekymrede for cyberangreb. 97 procent af de adspurgte danske CEO’s peger på cybertruslen som en forretningsmæssig bekymring, og hele 47 procent er ‘meget bekymret’, viser en rapport fra PwC. 

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.