Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For ikke så længe siden lukkede Radio24Syv ned efter otte års skatteyderfinansierede udsendelser. I forbindelse med lukningen forfattede de to programchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger en kronik, hvor de reflekterede over, hvad det var, der i manges øjne havde gjort organisationen til en succes. 

Et stykke inde i artiklen kom den mest centrale pointe ifølge min egen erfaring: At det tager mindst fem år at bygge en fremragende organisation – og at blive anerkendt for det. Hvorfor? Simpelt: Ting tager tid.

Det tager tid at bygge op. At skabe strategi. At finde en holdbar vision. At rekruttere medarbejdere. At lave systemer. At organisere. At udvikle relationer. At afprøve nye løsninger. At lære, hvad der ikke virker. At prøve igen. Miste medarbejdere. Ansætte nye og køre dem ind. Og så videre.

Samtidig er sagen, som Radio24syv-cheferne naturligvis har kunnet bevidne, at det omvendt tager ganske kort tid at rive ting ned.

Årsagerne til, at møjsommeligt opbyggede og innovative organisationer dør, kan være mange. I den private sektor sker det løbende og helt naturligt, når markedet skifter – og organisationen viser sig ikke at kunne følge med tiden eller skifte retning hurtigt nok. Men i den offentlige sektor, hvor det i sidste ende er de beslutningstagere, der har pengene, der bestemmer, er sagen en anden.

Her er det ikke de rå markedskræfter, som afgør en organisations fremtid. Her er det politiske eller administrative beslutninger. Og eksemplet med Radio24syv fik mig til at tænke på, hvilket grundlag de offentlige topledelser egentlig har for at træffe kloge beslutninger om, hvilke organisationer der får lov til at leve, og hvilke der skal dø? 

Det lette offer i svære tider 

Det er nemlig efter min erfaring ikke sådan, at de, der træffer beslutningerne, selv ved, hvad det kræver at bygge nyskabende organisationer, som også skaber værdi – systematisk og på langt sigt.

Tag bare to eksempler: For ti år siden fremstod Skat – i hvert fald i international sammenhæng – som et lysende eksempel på offentlig innovation: Man havde en ambitiøs strategi og satsede stort på digitalisering og nye former for borgerinddragelse. Man var i en periode partner med min tidligere arbejdsplads MindLab og investerede sidenhen i et internt innovationsteam, ”Innovation & Videndeling”.

Men på et tidspunkt blev Skat så udfordret, at man lukkede dette team og måtte fokusere på helt andre presserende sager. I dag er organisationen en skygge af sig selv og har efter eget udsagn behov for nye milliardinvesteringer de kommende år, før man kan lykkes med den nødvendige digitale transformation og præstere det, Folketinget og borgerne forventer. 

I den private sektor så vi den forbløffende genrejsning af Danske Bank efter finanskrisen og New Normal-skandalen gennem nyskabende digitale løsninger med MobilePay som det lysende og ikoniske eksempel. I dag er det lykkedes topledelsen at ødelægge bankens brand; alene siden 2018 er Danske faldet hele 31 pladser i analyseorganisationen IFO’s årlige imagemåling. Der er ingen, der længere peger på Danske Bank som en nyskabende aktør på sit marked – selv om der stadig er folk i banken, der arbejder hårdt for det.

For mig at se illustrerer eksemplerne her særligt to forhold, der gør, at det er særligt vanskeligt at skabe langsigtet, bæredygtig innovation.

Det første forhold er forholdsvis oplagt. Nytænkning kan ikke trives inden for dysfunktionelle rammer. Hvis en organisation er i en tillidskrise, under langvarig beskydning i pressen, i økonomisk uføre, undergår omfattende forandringer eller simpelthen er dårligt ledet, er der ikke mulighed for at skabe miljøer, hvor risikovillighed, nysgerrighed og viljen til at eksperimentere blomstrer. Her er det ikke svært at se, hvorfor organisationer som Skat og Danske Bank har fået det svært – men listen er lang med organisationer, som de senere år har måttet skifte nyskabelse ud med krisehåndtering. 

En anden tendens er, at topledelser sjældent selv forstår, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at bygge innovative teams og organisationer op fra bunden. Som regel er de selv blevet topledere ved at tage den sikre vej og levere, hvad der forventes af dem.

I modsætning hertil står ledere, der bygger innovative miljøer og organisationer. De er entreprenante, de er komfortable med flertydighed, og de omgiver sig med en mere mangfoldig og krævende gruppe af medarbejdere. Hvis de indgår i større organisationer er deres budgetter og eksistens imidlertid afhængig af, om den givne topledelse anser dem for værdifulde, og det udfordrer dem yderligere, da deres succes kan være vanskelig at måle – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Evaluering og måling af innovative kompetencer, processer og organisationer er, især i den offentlige sektor, en yderst underudviklet og undervurderet disciplin.

Ikke så underligt, at de nyskabende organisationer er skrøbelige, eller at de står først for skud, når der skal skæres og fokuseres.

Billigt at lukke, men dyrt at starte op igen

Det er imidlertid en fejl at konsolidere eller dræbe dynamiske, nyskabende teams og miljøer, så snart der er udfordringer i driften eller en udefrakommende krise opstår. Man glemmer som topledelse, hvor mange kræfter, penge, tid, talent og energi det har taget at skabe en organisation, der systematisk kan tænke nyt og skabe ekstraordinære præstationer.

Radio24syv leverede naturligvis en eller anden værdi for Danmark hver dag for de i alt 800 millioner kroner, man forvaltede i sin levetid. Men en meget stor del af de penge blev altså brugt på opbygning, udvikling, forsøg, fejlskud, læring, tilpasning og videreudvikling hen mod det høje niveau, organisationen i manges øjne endte på. Al denne erfaring og læring er nu spredt for alle vinde – og selv om de enkelte dele kan leve videre med de tidligere medarbejdere og chefer, bliver den samlede værdi aldrig den samme. Nu starter den samme proces så forfra med nye organisationer, der skal igennem samme mangeårige proces, før de virkelig præsterer. Alt sammen for vores alles penge.

Alt skal naturligvis tilpasses, når krisen kradser, ja. Og nogle gange skal der lukkes ned. Men snarere end hurtigt at opgive det, der er opbygget, burde man rationelt og nøgternt vurdere, hvad der er kvaliteten i det, man har finansieret. Flere topledelser burde interessere sig for ikke blot den fine, skinnende overflade af deres corporate labs, innovationsteams, og udviklingsafdelinger. De burde interessere sig for deres kompetencer, processer, relationer, værktøjer og metoder – og absolut for deres værdiskabelse på kort, mellemlang og lang sigt, i bredeste forstand.

Og først og fremmest burde de udvise den vigtigste egenskab, når det gælder innovation: en langt, langt højere grad af tålmodighed. Fordi ting tager tid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt Næste artikel Wammen blev den rød-grønne julemand Wammen blev den rød-grønne julemand

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.