Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For ikke så længe siden lukkede Radio24Syv ned efter otte års skatteyderfinansierede udsendelser. I forbindelse med lukningen forfattede de to programchefer Mikael Bertelsen og Mads Brügger en kronik, hvor de reflekterede over, hvad det var, der i manges øjne havde gjort organisationen til en succes. 

Et stykke inde i artiklen kom den mest centrale pointe ifølge min egen erfaring: At det tager mindst fem år at bygge en fremragende organisation – og at blive anerkendt for det. Hvorfor? Simpelt: Ting tager tid.

Det tager tid at bygge op. At skabe strategi. At finde en holdbar vision. At rekruttere medarbejdere. At lave systemer. At organisere. At udvikle relationer. At afprøve nye løsninger. At lære, hvad der ikke virker. At prøve igen. Miste medarbejdere. Ansætte nye og køre dem ind. Og så videre.

Samtidig er sagen, som Radio24syv-cheferne naturligvis har kunnet bevidne, at det omvendt tager ganske kort tid at rive ting ned.

Årsagerne til, at møjsommeligt opbyggede og innovative organisationer dør, kan være mange. I den private sektor sker det løbende og helt naturligt, når markedet skifter – og organisationen viser sig ikke at kunne følge med tiden eller skifte retning hurtigt nok. Men i den offentlige sektor, hvor det i sidste ende er de beslutningstagere, der har pengene, der bestemmer, er sagen en anden.

Her er det ikke de rå markedskræfter, som afgør en organisations fremtid. Her er det politiske eller administrative beslutninger. Og eksemplet med Radio24syv fik mig til at tænke på, hvilket grundlag de offentlige topledelser egentlig har for at træffe kloge beslutninger om, hvilke organisationer der får lov til at leve, og hvilke der skal dø? 

Det lette offer i svære tider 

Det er nemlig efter min erfaring ikke sådan, at de, der træffer beslutningerne, selv ved, hvad det kræver at bygge nyskabende organisationer, som også skaber værdi – systematisk og på langt sigt.

Tag bare to eksempler: For ti år siden fremstod Skat – i hvert fald i international sammenhæng – som et lysende eksempel på offentlig innovation: Man havde en ambitiøs strategi og satsede stort på digitalisering og nye former for borgerinddragelse. Man var i en periode partner med min tidligere arbejdsplads MindLab og investerede sidenhen i et internt innovationsteam, ”Innovation & Videndeling”.

Men på et tidspunkt blev Skat så udfordret, at man lukkede dette team og måtte fokusere på helt andre presserende sager. I dag er organisationen en skygge af sig selv og har efter eget udsagn behov for nye milliardinvesteringer de kommende år, før man kan lykkes med den nødvendige digitale transformation og præstere det, Folketinget og borgerne forventer. 

I den private sektor så vi den forbløffende genrejsning af Danske Bank efter finanskrisen og New Normal-skandalen gennem nyskabende digitale løsninger med MobilePay som det lysende og ikoniske eksempel. I dag er det lykkedes topledelsen at ødelægge bankens brand; alene siden 2018 er Danske faldet hele 31 pladser i analyseorganisationen IFO’s årlige imagemåling. Der er ingen, der længere peger på Danske Bank som en nyskabende aktør på sit marked – selv om der stadig er folk i banken, der arbejder hårdt for det.

For mig at se illustrerer eksemplerne her særligt to forhold, der gør, at det er særligt vanskeligt at skabe langsigtet, bæredygtig innovation.

Det første forhold er forholdsvis oplagt. Nytænkning kan ikke trives inden for dysfunktionelle rammer. Hvis en organisation er i en tillidskrise, under langvarig beskydning i pressen, i økonomisk uføre, undergår omfattende forandringer eller simpelthen er dårligt ledet, er der ikke mulighed for at skabe miljøer, hvor risikovillighed, nysgerrighed og viljen til at eksperimentere blomstrer. Her er det ikke svært at se, hvorfor organisationer som Skat og Danske Bank har fået det svært – men listen er lang med organisationer, som de senere år har måttet skifte nyskabelse ud med krisehåndtering. 

En anden tendens er, at topledelser sjældent selv forstår, hvor vanskeligt og tidskrævende det er at bygge innovative teams og organisationer op fra bunden. Som regel er de selv blevet topledere ved at tage den sikre vej og levere, hvad der forventes af dem.

I modsætning hertil står ledere, der bygger innovative miljøer og organisationer. De er entreprenante, de er komfortable med flertydighed, og de omgiver sig med en mere mangfoldig og krævende gruppe af medarbejdere. Hvis de indgår i større organisationer er deres budgetter og eksistens imidlertid afhængig af, om den givne topledelse anser dem for værdifulde, og det udfordrer dem yderligere, da deres succes kan være vanskelig at måle – i hvert fald på kort og mellemlangt sigt. Evaluering og måling af innovative kompetencer, processer og organisationer er, især i den offentlige sektor, en yderst underudviklet og undervurderet disciplin.

Ikke så underligt, at de nyskabende organisationer er skrøbelige, eller at de står først for skud, når der skal skæres og fokuseres.

Billigt at lukke, men dyrt at starte op igen

Det er imidlertid en fejl at konsolidere eller dræbe dynamiske, nyskabende teams og miljøer, så snart der er udfordringer i driften eller en udefrakommende krise opstår. Man glemmer som topledelse, hvor mange kræfter, penge, tid, talent og energi det har taget at skabe en organisation, der systematisk kan tænke nyt og skabe ekstraordinære præstationer.

Radio24syv leverede naturligvis en eller anden værdi for Danmark hver dag for de i alt 800 millioner kroner, man forvaltede i sin levetid. Men en meget stor del af de penge blev altså brugt på opbygning, udvikling, forsøg, fejlskud, læring, tilpasning og videreudvikling hen mod det høje niveau, organisationen i manges øjne endte på. Al denne erfaring og læring er nu spredt for alle vinde – og selv om de enkelte dele kan leve videre med de tidligere medarbejdere og chefer, bliver den samlede værdi aldrig den samme. Nu starter den samme proces så forfra med nye organisationer, der skal igennem samme mangeårige proces, før de virkelig præsterer. Alt sammen for vores alles penge.

Alt skal naturligvis tilpasses, når krisen kradser, ja. Og nogle gange skal der lukkes ned. Men snarere end hurtigt at opgive det, der er opbygget, burde man rationelt og nøgternt vurdere, hvad der er kvaliteten i det, man har finansieret. Flere topledelser burde interessere sig for ikke blot den fine, skinnende overflade af deres corporate labs, innovationsteams, og udviklingsafdelinger. De burde interessere sig for deres kompetencer, processer, relationer, værktøjer og metoder – og absolut for deres værdiskabelse på kort, mellemlang og lang sigt, i bredeste forstand.

Og først og fremmest burde de udvise den vigtigste egenskab, når det gælder innovation: en langt, langt højere grad af tålmodighed. Fordi ting tager tid.



Christian Bason@christianbason ‏

Adm. direktør for Dansk Design Center. Tidligere innovationschef i MindLab og business manager i Rambøll Management. Forfatter til syv bøger om design, innovation og ledelse.

LÆS MERE
Forrige artikel En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt Næste artikel Wammen blev den rød-grønne julemand Wammen blev den rød-grønne julemand
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.