Giv sundheden en 2025-plan

Sundhedsvæsenet kan i denne måned fejre 11-årsdagen for udgivelsen af rapporten “Patientens møde med Sundhedsvæsenet”.Den handler om de mellemmenneskelige relationer og har 20 anbefalinger for, hvordan man inddrager patienterne og skaber bedre sammenhæng i behandlingerne. Bag anbefalingerne stod hele den samlede danske sundhedssektor – anført af Amtsrådsforeningen, som det dengang hed.

Utilsigtet markeres begivenheden med en ny økonomiaftale, der udløser skarpe advarsler fra Danske Patienter med 900.000 patienter i ryggen. De forudser, at aftalen vil udløse besparelser, der vil ramme patienterne hårdt og gå ud over patienternes sikkerhed. De bakkes op af sygeplejerskernes organisation, Dansk Sygeplejeråd, der i skarpe vendinger tager afstand fra aftalen og – på linje med Danske Patienter – mener, det er uundgåeligt, at der sker fyringer, tempoet skrues i vejret, og patienterne kommer til at betale regningen i form af flere fejl og utilsigtede hændelser. Det betyder i realiteten, at en stor del af besparelserne spises op af patientdrevne bivirkninger.

Bag advarslerne gemmer sig følgende regnestykke: Der tilføres 475 millioner kr. ekstra til sundhedsvæsenet, en stigning på 0,5 pct. Men samtidig skal produktiviteten forbedres med det, der svarer til 2 milliarder kr. Med andre ord: Der skal spares/effektiviseres for 1,5 milliarder kr. Spørgsmålet er, om advarslerne skal opfattes som forudsigelige rygmarvsreaktioner fra de berørte parter, eller om de rummer en vigtig pointe.

UANSAT HVORDAN MAN opfatter beløbet, skal det sammenholdes med et stærkt øget pres på sundhedsvæsenet de kommende år. Antallet af kronisk syge med flere diagnoser vil stige markant i løbet af få år, f.eks. bliver der 30 pct. flere kræftpatienter alene i løbet af det næste tiår. Der kan rejses begrundet tvivl om, hvorvidt sektoren er disponeret til at håndtere en langt mere behandlingskrævende patientkultur. I forvejen slås sektoren med at bekæmpe et uacceptabelt højt antal af utilsigtede hændelser og forebyggelige dødsfald. Hertil kommer, at sektoren i forvejen har gennemført en række effektiviseringer – en udvikling der betyder, at vi hører til i OECD’s billige ende for størrelsen af sundhedsudgifter, nemlig som nummer 19 ud af 34. Ud fra disse vurderinger er der gode grunde til at tage advarslerne alvorligt og ikke blot affærdige dem som røster fra rygmarven.

DETTE ER IKKE ET ARGUMENT mod at øge produktiviteten, men imod at udstede et generelt krav om en fast procent og så håbe, at sektoren på kortest muligt sigt innoverer nye løsninger. Man når ikke at udtænke nye gennembrud til milliardbeløb fra ét år til et andet. Der er kun én vej: at skære ned, at hente besparelser. Det er meldingen fra en række af landets hospitaler, og det er naivt at forestille sig, at det kan ske uden at ramme patienterne. Desuden hverken motiverer eller åbner kravene for indførelse

af initiativer og idéer, der kan forbedre patienternes vilkår. Det er der bl.a. den årsag til, at det er vanskeligt at måle effekten af empati – af at involvere og inddrage patienterne mere. Den form for tiltag er det svært at sætte kroner og ører på. Derimod er det enkelt at reducere i kapaciteten i antallet af senge, indlæggelser osv. og i øvrigt øge tempoet.

HERMED VENDER VI TILBAGE til anbefalingerne fra 2003 om patientens møde med sundhedsvæsenet. Anbefalingerne var klare og entydige – men kunne med lige så stor aktualitet skrives i dag. Realiteten er, at vi igennem mere end et tiår har talt og skrevet rapporter om betydningen af at sætte patienten i centrum. Det er blevet et gennemgående mantra. Problemet er blot, at det i betydeligt omfang er blevet ved intentionerne. Godt nok er der gennemført initiativer, der peger i den rigtige retning, men forskellen på at være indlagt på et hospital i dag og for 10-15 år siden er ikke stor. Bortset fra at presset måske er øget, og medarbejderne løber stærkere. Men patientoplevelsen er ikke markant ændret, og hverken sikkerheden eller trygheden er tilsyneladende øget. Måske tværtimod.

Stadig flere internationale rapporter og analyser tyder også på, at kombinationen af stort arbejdspres, mere komplicerede behandlinger, øget specialisering osv. er en stadig vigtigere årsag til fejl og utilsigtede hændelser. At man – med de nuværende arbejdsgange og processer – nærmer sig en smertegrænse, hvor en ond cirkel accelererer. Den brydes ikke med flere krav om produktivitet, men ved at man grundlæggende nyvurderer organiseringen og incitamenterne i hele sundhedssektoren.

Især inden for det sidste års tid har der været et stærkt øget fokus på netop patientens sikkerhed og tryghed. Derfor kunne man have forventet eller håbet på, at det også kom til udtryk i økonomiaftalen. Økonomi er fortsat et vigtigt incitament til at ændre adfærd. Økonomiaftalen cementerer imidlertid, at produktivitet prioriteres højere end kvalitet – og at succesen fortsat måles på, hvor hurtigt og effektivt en sygdom kureres, frem for på hvor meget bedre en patient behandles. Så længe dette forhold ikke ændrer sig, skal vi næppe forvente et gennembrud i patienternes vilkår.

PRODUKTIVITET KAN IKKE UMIDDELBART sidestilles med kvalitet, alene af den grund at kvalitet er svær at måle. Kvalitet reduceres ofte til en hensigtserklæring, hvorimod produktivitet er et budgetkrav. Derfor kan vi på samme tid opleve en stærkt øget produktivitet og et stærkt stigende antal utilsigtede hændelser – hvilket igen fører til utilsigtede omkostninger. Entydige, uigennemtænkte produktivitetskrav kan derfor vise sig at være meget urentable og hæmme enhver bestræbelse på at sikre en højere kvalitet.

Vi har med andre ord behov for en helt ny incitamentsstruktur – én der sætter kontante og konkrete midler bag det igennem mange år udtalte ønske om at placere patienten i centrum. Det vil sige, kobler produktivitet og kvalitet til én sammenhængende målbar størrelse. Og kvalitet handler i den forbindelse om den patientoplevede kvalitet. Den har vi fortsat ingen klare og entydige kriterier for, i hvert fald ikke i en form, der kan måles præcist. Glem i den forbindelse de brede landsdækkende undersøgelser. De er alt for generelle og upræcise til at give et detaljeret og nuanceret billede af patienternes situation og vilkår.

Danmark får ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse ved at forfølge en ensidig produktivitetsstrategi. Tværtimod. En langsigtet strategi, der både opfylder de erklærede mål om patienten i centrum og samtidig imødekommer krav til produktivitet, kræver en langt større og langt mere innovativ indsats, end økonomiforhandlingerne kan levere. Der er brug for en samlet vision for det danske sundhedsvæsen, og for hvordan den opfyldes – ikke år for år, men over en årrække. En sundhedens 2025-plan. Den skal forholde sig til en række af de parametre, som både sikrer den faglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Det kunne være et mål for det kommende år. Det fortjener patienterne, de ansatte, hele sektoren og – til syvende og sidst – samfundsøkonomien.

Forrige artikel Bølge af generationsskifter er Danmarks store vækstchance Bølge af generationsskifter er Danmarks store vækstchance Næste artikel Fire veje til engagerede medarbejdere

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rødgrønne julemand

Wammen blev den rødgrønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.