Giv sundheden en 2025-plan

Sundhedsvæsenet kan i denne måned fejre 11-årsdagen for udgivelsen af rapporten “Patientens møde med Sundhedsvæsenet”.Den handler om de mellemmenneskelige relationer og har 20 anbefalinger for, hvordan man inddrager patienterne og skaber bedre sammenhæng i behandlingerne. Bag anbefalingerne stod hele den samlede danske sundhedssektor – anført af Amtsrådsforeningen, som det dengang hed.

Utilsigtet markeres begivenheden med en ny økonomiaftale, der udløser skarpe advarsler fra Danske Patienter med 900.000 patienter i ryggen. De forudser, at aftalen vil udløse besparelser, der vil ramme patienterne hårdt og gå ud over patienternes sikkerhed. De bakkes op af sygeplejerskernes organisation, Dansk Sygeplejeråd, der i skarpe vendinger tager afstand fra aftalen og – på linje med Danske Patienter – mener, det er uundgåeligt, at der sker fyringer, tempoet skrues i vejret, og patienterne kommer til at betale regningen i form af flere fejl og utilsigtede hændelser. Det betyder i realiteten, at en stor del af besparelserne spises op af patientdrevne bivirkninger.

Bag advarslerne gemmer sig følgende regnestykke: Der tilføres 475 millioner kr. ekstra til sundhedsvæsenet, en stigning på 0,5 pct. Men samtidig skal produktiviteten forbedres med det, der svarer til 2 milliarder kr. Med andre ord: Der skal spares/effektiviseres for 1,5 milliarder kr. Spørgsmålet er, om advarslerne skal opfattes som forudsigelige rygmarvsreaktioner fra de berørte parter, eller om de rummer en vigtig pointe.

UANSAT HVORDAN MAN opfatter beløbet, skal det sammenholdes med et stærkt øget pres på sundhedsvæsenet de kommende år. Antallet af kronisk syge med flere diagnoser vil stige markant i løbet af få år, f.eks. bliver der 30 pct. flere kræftpatienter alene i løbet af det næste tiår. Der kan rejses begrundet tvivl om, hvorvidt sektoren er disponeret til at håndtere en langt mere behandlingskrævende patientkultur. I forvejen slås sektoren med at bekæmpe et uacceptabelt højt antal af utilsigtede hændelser og forebyggelige dødsfald. Hertil kommer, at sektoren i forvejen har gennemført en række effektiviseringer – en udvikling der betyder, at vi hører til i OECD’s billige ende for størrelsen af sundhedsudgifter, nemlig som nummer 19 ud af 34. Ud fra disse vurderinger er der gode grunde til at tage advarslerne alvorligt og ikke blot affærdige dem som røster fra rygmarven.

DETTE ER IKKE ET ARGUMENT mod at øge produktiviteten, men imod at udstede et generelt krav om en fast procent og så håbe, at sektoren på kortest muligt sigt innoverer nye løsninger. Man når ikke at udtænke nye gennembrud til milliardbeløb fra ét år til et andet. Der er kun én vej: at skære ned, at hente besparelser. Det er meldingen fra en række af landets hospitaler, og det er naivt at forestille sig, at det kan ske uden at ramme patienterne. Desuden hverken motiverer eller åbner kravene for indførelse

af initiativer og idéer, der kan forbedre patienternes vilkår. Det er der bl.a. den årsag til, at det er vanskeligt at måle effekten af empati – af at involvere og inddrage patienterne mere. Den form for tiltag er det svært at sætte kroner og ører på. Derimod er det enkelt at reducere i kapaciteten i antallet af senge, indlæggelser osv. og i øvrigt øge tempoet.

HERMED VENDER VI TILBAGE til anbefalingerne fra 2003 om patientens møde med sundhedsvæsenet. Anbefalingerne var klare og entydige – men kunne med lige så stor aktualitet skrives i dag. Realiteten er, at vi igennem mere end et tiår har talt og skrevet rapporter om betydningen af at sætte patienten i centrum. Det er blevet et gennemgående mantra. Problemet er blot, at det i betydeligt omfang er blevet ved intentionerne. Godt nok er der gennemført initiativer, der peger i den rigtige retning, men forskellen på at være indlagt på et hospital i dag og for 10-15 år siden er ikke stor. Bortset fra at presset måske er øget, og medarbejderne løber stærkere. Men patientoplevelsen er ikke markant ændret, og hverken sikkerheden eller trygheden er tilsyneladende øget. Måske tværtimod.

Stadig flere internationale rapporter og analyser tyder også på, at kombinationen af stort arbejdspres, mere komplicerede behandlinger, øget specialisering osv. er en stadig vigtigere årsag til fejl og utilsigtede hændelser. At man – med de nuværende arbejdsgange og processer – nærmer sig en smertegrænse, hvor en ond cirkel accelererer. Den brydes ikke med flere krav om produktivitet, men ved at man grundlæggende nyvurderer organiseringen og incitamenterne i hele sundhedssektoren.

Især inden for det sidste års tid har der været et stærkt øget fokus på netop patientens sikkerhed og tryghed. Derfor kunne man have forventet eller håbet på, at det også kom til udtryk i økonomiaftalen. Økonomi er fortsat et vigtigt incitament til at ændre adfærd. Økonomiaftalen cementerer imidlertid, at produktivitet prioriteres højere end kvalitet – og at succesen fortsat måles på, hvor hurtigt og effektivt en sygdom kureres, frem for på hvor meget bedre en patient behandles. Så længe dette forhold ikke ændrer sig, skal vi næppe forvente et gennembrud i patienternes vilkår.

PRODUKTIVITET KAN IKKE UMIDDELBART sidestilles med kvalitet, alene af den grund at kvalitet er svær at måle. Kvalitet reduceres ofte til en hensigtserklæring, hvorimod produktivitet er et budgetkrav. Derfor kan vi på samme tid opleve en stærkt øget produktivitet og et stærkt stigende antal utilsigtede hændelser – hvilket igen fører til utilsigtede omkostninger. Entydige, uigennemtænkte produktivitetskrav kan derfor vise sig at være meget urentable og hæmme enhver bestræbelse på at sikre en højere kvalitet.

Vi har med andre ord behov for en helt ny incitamentsstruktur – én der sætter kontante og konkrete midler bag det igennem mange år udtalte ønske om at placere patienten i centrum. Det vil sige, kobler produktivitet og kvalitet til én sammenhængende målbar størrelse. Og kvalitet handler i den forbindelse om den patientoplevede kvalitet. Den har vi fortsat ingen klare og entydige kriterier for, i hvert fald ikke i en form, der kan måles præcist. Glem i den forbindelse de brede landsdækkende undersøgelser. De er alt for generelle og upræcise til at give et detaljeret og nuanceret billede af patienternes situation og vilkår.

Danmark får ikke et sundhedsvæsen i verdensklasse ved at forfølge en ensidig produktivitetsstrategi. Tværtimod. En langsigtet strategi, der både opfylder de erklærede mål om patienten i centrum og samtidig imødekommer krav til produktivitet, kræver en langt større og langt mere innovativ indsats, end økonomiforhandlingerne kan levere. Der er brug for en samlet vision for det danske sundhedsvæsen, og for hvordan den opfyldes – ikke år for år, men over en årrække. En sundhedens 2025-plan. Den skal forholde sig til en række af de parametre, som både sikrer den faglige, den organisatoriske og den patientoplevede kvalitet. Det kunne være et mål for det kommende år. Det fortjener patienterne, de ansatte, hele sektoren og – til syvende og sidst – samfundsøkonomien.

Forrige artikel Bølge af generationsskifter er Danmarks store vækstchance Bølge af generationsskifter er Danmarks store vækstchance Næste artikel Fire veje til engagerede medarbejdere

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.