Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Katja Iversen har fået globale topledere som Justin Trudeau og Emmanuel Macron til at sætte ligestilling højt på G7-landenes dagsorden. Den slags får man kun igennem, hvis man evner at formulere sig kort og kontant.

Og det er noget, den tidligere konkurrencesvømmer fra Holstebro – nu CEO for New York-ngo’en Women Deliver – forstår sig på. Det gjorde hun også, da hun torsdag talte ved Arena Summit i Tivolis Koncertsal i København, hvor 750 medlemmer af Altingets og Mandag Morgens netværk var samlet til konference under overskriften Next Generation.

Iversens tre hovedbudskaber til dette danske publikum af ledere var:

  • Nej, der er ikke ligestilling i Danmark. Vi sakker bagud. Og det koster.
  • Ligestilling er en win-win-win: økonomisk, socialt, politisk. Og alle spiller en rolle.
  • Vi ved, hvad der skal til. Løsningerne findes. Kom nu i gang!

Under Katja Iversens oplæg havde publikum mulighed for at stille spørgsmål til taleren via tjenesten Slido. Ikke alle spørgsmål nåede at blive besvaret.

Dem samler Mandag Morgen op på i dette interview fra konferencen, hvor undertegnede journalists gennemgang og supplerende spørgsmål indimellem bliver afbrudt af begejstrede tilhørere, der gerne vil hilse på Katja Iversen.

”Bruger du bevidst din kvindelige fremtoning til at få dit budskab igennem, og tror du, at det har en afgørende effekt?” lyder et spørgsmål fra Alette Skov-Hansen, der er udviklingskonsulent i Syddjurs Kommune.

”Jeg har et tydeligt brand med røde briller og en kjole. Der er ikke nogen modsætning mellem at være en kvinde med indflydelse og magt og at være feminin. Man skal ikke bare over og ligne mændene og opføre sig som dem. Det er jo ikke ligestilling,” siger Katja Iversen.

Er det ligefrem en fordel at have flere farver på?

”Da jeg sad til G7-mødet var det helt bevidst, at jeg havde en rød kjole på. Jeg er kvindelig, og det står jeg ved. Der er meget fokus på kvinders udseende. En kvinde som Merkel har valgt sin stil, fordi det er det, der virker for hende. Man er jo den, man er.”

En tilhører kommer og hilser i lobbyen, hvor interviewet finder sted under den stående frokost.

”Tusind tak for dit oplæg. Det var meget inspirerende", lyder det fra manden, der præsenterer sig som Henrik og far til tre døtre.

Katja Iversen vender tilbage til emnet, om billederne af kvinder og mænd.

”Vi oplever heldigvis virksomheder, der går foran med unstereotyping. Vi ser en fænomenal forandring i, hvordan nogle virksomheder begynder at fremstille kvinder og mænd. Mænd er ikke bare høje og stærke – de er også nørdede og gode alligevel. Det er en udvikling, jeg er vild med.”

”Skal der kvoter og lovgivning til for at få ligestilling (hurtigt nok), og hvis ja, hvordan og på hvilke områder?” spørger Katrine H. Havemann Olsen, head of Retail Products, Personal Customers hos Nykredit.

”Man må sige, at frivilligheden ville være det bedste. Men hvis ikke det virker, så er man nødt til at tage nogle mere drastiske metoder i brug. Jeg lærer meget fra nogle af de store institutioner i New York. Fra Christine Lagarde (chef for Den Internationale Valutafond, IMF, red.) og fra FN og nogle af de andre. Vi kan se, at kvoter virker,” siger Iversen og fortsætter:

”Her til morgen havde vi en kæmpe diskussion, da jeg mødtes med ligestillingsministeren, der havde samlet ledere fra tolv store danske virksomheder. Man kunne virkelig mærke, at de slår sig i tøjret. Og så siger de, at de gerne vil. Men at de ikke kan, fordi der ikke er kvinder nok. Det passer ikke. Alle undersøgelser viser, at der er kvinder nok. Problemet er, at vi ansætter dem, der ligner os selv.”

”Som en af lederne ved mødet i dag sagde: Når jeg kigger rundt i ledelsen, så er vi alle sammen mænd i 50’erne og halvskaldede. Så var der en anden, der sagde, at de bare på fire år var gået fra nul til 40 procent kvinder i bestyrelsen. Man skal ville det. Og man skal vise det. Og man skal vise de kvinder, der er på kontoret, at ja, du har en vej frem.”

Man har over det seneste år set, at der er kommet kvindelige cheføkonomer i IMF, Verdensbanken og OECD. Hvilken forskel gør det?

”Alle undersøgelser viser, at hvis der er diversitet i ledelse, så bliver resultatet bedre. Hvis vi er for ens, når vi skal beslutte vejen frem, så laver vi bare en vej for os selv. Diversitet i form af køn, alder, etnicitet og seksualitet, uddannelse og hvor du kommer fra – det er der brug for. Der sker måske ikke en revolution ved at ansætte en kvindelig cheføkonom, men hvis du begynder at have en mere blandet ledelse, så bliver diskussionen anderledes. De bliver også længere, og der bliver stillet flere spørgsmål.”

”Hvad kan Foreningsdanmark gøre for at komme til tiden i forhold til ligestillingsopgaven i Danmark?” spørger Bitten Schjødt Kjær fra FDF.

”Foreningsdanmark spiller en kæmpe rolle. Meget af socialiseringen mellem drenge og piger og mellem mænd og kvinder foregår i Foreningsdanmark. Vi er medlem af alt muligt. Jeg har været medlem i en svømmeklub, badminton, fodbold og folkedans og så konkurrencesvømmer i længere tid – og det gav disciplin. Det er meget vigtigt, hvad der foregår i foreningerne. Er det kun mænd, der er trænere på topholdene, og kvinderne, der er hos lilleputterne? Hvem bestemmer i fodboldklubben? Selvfølgelig er der noget, der skal ske der. Meget af danskernes ledelseserfaring kommer fra foreninger, hvor de træder deres ledelsesmæssige barnesko.”

Du er ude efter Danmark, hvad angår ligestilling. Du siger, at vi ikke vil indse, at vi har et problem. Kan man sammenligne det med #MeToo-debatten, der heller ikke rigtig har fået den udbredelse i Danmark, som den har haft andre steder?

”Dem, der stikker hovedet frem, får en over nakken. På sociale medier og generelt. Den er ret hård i Danmark. Der er en aversion mod ordet 'feminisme' i Danmark. Jeg har det selv sådan, at hvis vi med det forstår ligestilling, så er det fint med mig. #MeToo-debatten handler ikke først og fremmest om seksuel chikane – selvom det også handler om det. Den handler om magt. Om hvem der har magten. Om hvem der udfordrer magten. I Danmark har vi besluttet, at vi har det fint. Så hvis du går ud og siger noget, så er du et offer. Eller også er du en hysterisk kælling. Så det, der skal til i Danmark, er, at der skal mange flere mænd ind i debatten. Der er også de økonomiske argumenter. Det handler om, hvor vi skal hen som samfund.”

”Alle kvinder har deres #MeToo-historier. Jeg kender ikke en eneste kvinde, der ikke har dem. Jeg sidder alle mulige steder nu, og det er blevet ok at snakke om det, og det er blevet okay at dele det. Det er blevet afmystificeret. Men faktisk ikke i Danmark.”

Er #MeToo-diskussionen blevet et tabu i Danmark?

”Den er i hvert fald aldrig blevet særligt fremtrædende. Og den er ikke blevet taget som en strukturel diskussion. Den er ikke blevet taget som en magtdiskussion. Det er blevet til: ’Nå, ja han var også en idiot. Eller også var jeg for fuld.’ Sådan er det bare her.”

Det lyder, som om du skælder ud på danske kvinder her?

”Det gør jeg også. Den er jo dobbelt. Men den skal tages som en strukturel diskussion. Det betyder, at arbejdspladser skal gå ind og definere normer. Det ligger meget til, at hvis der kun sidder mænd på toppen, som kan tage for sig, så er der en kultur, der skal udfordres. Og det er også som lovgivning.”

”Du nævnte, at flere kvinder i ledelse vil mindske omfanget af korruption generelt. Ved man mere om det?” spørger en konferencedeltager ved navn Peter.

”Der er lavet undersøgelser af, hvad der sker, når der kommer flere kvinder i politik. Der er stærkere tendenser til, at uligheden mindskes, at der investeres mere i sundhed, og at korruptionen mindskes. Det falder sammen med, at diskussionerne bliver anderledes, når der kommer flere kvinder med. Man begynder ikke med at dele magten: Du får det, og du får det. Det bliver i højere grad debatter om, hvilket samfund det er, vi vil have. I stedet for at syv mænd deler landet, så kommer debatten til at handle mere om det fremtidige samfund.”

”Det svære ved ligestilling er kulturforandringer. Hvordan skaber man dem?” spørger Lone Fisker, administrerende direktør i GeneTelligence.

”De går for langsomt. Tag barsel for mænd. Barselsorlov for mænd fører til, at værdierne forandres fundamentalt. Så chefen skal vise, at det er det, man vil. Kvinder taber på barsel. De falder hurtigt af karriereraketten. Vi må alle kigge indad og se, hvad vi hver for sig kan gøre. Man hyrer dem, der ligner en selv,” siger Iversen.

Hvad betyder religion i forhold til ligestilling?

”De fleste religioner er defineret af mænd. Hvis man ser på den katolske kirke, og hvordan den kontrollerer kvinders ret til at bestemme over deres egen krop og retten til abort. Det er godt at se, at der er religiøse ledere, der går ind i de her diskussioner.”

”Hvis man tager paven, så har han jo mange holdninger til kvinders plads i samfundet, og så håber jeg bare, at de kommer til det med abort og prævention, for det er helt fundamentalt i forhold til ligestilling. Kvinders ret til at bestemme, hvor mange børn de vil have. De bruger 35 år, hvor det handler om ikke at blive gravide, og fem år på at forsøge at blive gravide. Hvis vi ikke kan bestemme det, så vil vi være gravide det meste af tiden. For ingen sex er ikke en mulighed i rigtig mange lande. Uddannelse bliver svært, job bliver svært. Min mormor slæbte mig til lægen, da jeg fik min menstruation, fordi hun bare vidste, hvad det betød, hvis man blev gravid for tidligt. Når man ser på den store verden, så er det noget af det, der skal til.”

Hvad er den mest positive udvikling i 2018 på ligestillingsområdet?

”Etiopien, Spanien, Colombia, Rwanda og Costa Rica har alle lavet regeringer med lige mange kvinder og mænd. Det er meget inspirerende. Og det kunne Danmark godt lade sig inspirere af. Danmark har én kvinde i Økonomiudvalget og Koordinationsudvalget – tilsammen.”

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, har tiltrukket sig megen opmærksomhed på det seneste. Hvordan ser du hende?

”Det er vidunderligt at se en leder, der tør være sårbar og stærk og sjov. Hun er en rigtig leder – hun er over hele spektret. Hun er en fantastisk god og inkluderende leder. Hun vinder ikke på at sige: I er dumme, og I er dumme, og jeg bestemmer. Hun vinder på at favne, og hun er visionær. Hun sætter retning for det samfund. Og hun gik på barsel, og så tog hendes mand over. Man taler ikke om IQ, men om emotionel intelligens,” siger Katja Iversen og fortsætter:

”Den stærke enehersker som leder er historie. Vi har brug for nogen, der kan favne det hele, sætte retning og sætte hold.”

Forrige artikel Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Mens iPhonen taber flyvehøjde, satser Apple sin fremtid på tv og nyheder Næste artikel "Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.