Globaliseringen indhenter de danske indkøbscentre

Internationale investorer har sat sig solidt på markedet for danske shoppingcentre, og de er klar til at investere endnu mere. På bare 15 år er antallet af shoppingcentre på udenlandske hænder blevet seksdoblet.

Knap hver femte store shoppingcenter i Danmark er i dag ejet af udlændinge. I alt 21 ud af landets 116 shoppingcentre på mere end 5.000 m2 har i dag udenlandske ejere. Til sammenligning havde kun tre centre – Fisketorvet i København og så to IKEA-ejede shoppingcentre – i 2001 ejere uden for landets grænser.

I dag tæller ejerne bag en række af landets største shoppingcentre både hollændere, franskmænd, briter, amerikanere og en hel del med pas fra Sverige, Finland og Norge. Faktisk er ejerkredsen bag en stor del af shoppingcentrene i dag så international, at det slet ikke giver mening at tale om et bestemt nationalt ejerskab.

Sådan har vi gjort

De ti største shoppingcentre i Danmark

Mens mere end halvdelen af ejerne i de børsnoterede danske virksomheder i dag kommer fra udlandet, er globaliseringen altså nu også nået til markedet for shoppingcentre. Drivkraften for udlandets interesse er først og fremmest, at der i de danske indkøbscentre kan hentes et godt afkast – præcis som ved andre typer af ejendomsinvesteringer. Det er den lave rente, der for alvor har bragt fast ejendom på banen hos investorerne. Samtidig er valutarisikoen ved at investere i Danmark minimal, og ligesom i resten af Europa søger flere danskere fra land til by. Samlet øger det efterspørgslen på indkøbsmuligheder omkring de største byer.

Sådan lyder direktør i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreens analyse af de seneste 15 års udvikling i den danske branche for shoppingcentre.

”Internationaliseringen er slået sent igennem i ejendomsbranchen, og den halter stadig efter de børsnoterede danske selskaber. Men der er langsigtede demografiske tendenser, der taler for, at shoppingcentre bliver ved med at være et interessant område at være i for investorer,” siger Curt Liliegreen, der ikke finder det overraskende, at udlandet har fået mere kontrol med landets shoppingcentre.

”Det er mere overraskende, at det ikke er sket noget før,” siger han.

Han mener, at internationaliseringen er en fordel for både branchen og forbrugerne. For med indtoget af giganter som f.eks. franske Unibail-Rodamco, der i dag ejer Fisketorvet i København, kommer også en professionalisering, visioner og kapital, der er de færreste danske ejere forundt.

Unibail-Rodamco har i dag 71 shoppingcentre spredt ud over hele Europa. De fleste ligger i Frankrig, men selskabet driver også centre i Spanien, Holland, Østrig, Tyskland, Polen, Sverige og Finland. I samme kaliber er tyske ECE, der ejer Rosengårdcentret i Odense. ECE er størst i hjemlandet, men driver også en lang række centre i andre europæiske lande fra Bulgarien og Letland i øst, til Spanien og Italien i vest. En tredje stor udenlandsk spiller på det danske marked er Steen & Strøm, der er ejet af franske Klépierre. Steen & Strøm står bag Field’s i København, Bruun’s Galleri i Aarhus, Viva i Odense og Bryggen i Vejle.

Udlandet sender købssignaler

Curt Liliegreen advarer direkte imod, at vi taler om, at ’nu er også danske shoppingcentre kommet på f.eks. franske eller tyske hænder’.

”De udenlandske ejere er aktieselskaber, som pensionsselskaber fra hele verden har skudt penge i. Ejerskabet er globaliseret,” siger Curt Liliegreen.

Klépierre, der ejer Steen og Strøm, har eksempelvis en amerikansk hovedaktionær, Simon Property Group, hvor det ligeledes amerikanske storinvestorselskab BlackRock er en af de store aktionærer. Samme internationale bagland har Fisketorvet. Centrets oprindelige ejer, svenske Piren, blev omkring årtusindskiftet opkøbt af hollandske Rodamco, som i dag er en del af det børsnoterede franske Unibail-Rodamco.

I Odense er Rosengårdcentret godt nok ejet af tyske ECE, men danske ATP er også en væsentlig investor, mens BIG i Herlev tæller et joint venture af amerikanske og britiske ejere i ejerkredsen. Veri Center Aarhus, Frihedens Butikscenter i Hvidovre og Holte Midtpunkt har en pan-nordisk ejerkreds, og det nye shoppingcenter Broen, der til april åbner i Esbjerg, har finske hovedaktionærer. Og sådan fortsætter listen.

”Det er pensionskasser, der går ind i dette område. De er ikke interesserede i, hvad der sker til næste år. De har i stedet en lang tidshorisont og går ind for at udvikle deres investeringer. Samtidig er der en større interesse for shoppingcentre fra udlandet. Tendensen skal ikke overfortolkes, men Danmark er et interessant land at investere i inden for dette område,” siger Curt Liliegreen.

Hos den private rådgivningsvirksomhed ICP – Institut for Center-Planlægning – bekræfter adm. direktør Per Nyborg tendensen. ICP udgiver årligt en stor publikation, der kortlægger de danske shoppingcentre. Tilbage i 2001 var der ifølge ICP 99 shoppingcentre med et udlejningsareal på mere end 5.000 m2. I dag er der 116, mens flere er på tegnebrættet.

”Det er en spændende udvikling, der er sket i løbet af de 15 år. Fra at have haft 2 udenlandske aktører har Danmark nu 11. Verden er blevet mindre, og markedet for shoppingcentre er blevet globalt. Der er en tiltagende interesse fra udlandet og flere af dem, der allerede er her, har signaleret, at de gerne vil købe mere,” siger Per Nyborg.

Både små og store er interessante

Det kræver dog, at noget er til salg. Hidtil har der ikke været den store udskiftning i ejerkredsene, fordi både danske og udenlandske ejere i shoppingcenter-branchen er langsigtede ejere.

”De store udenlandske operatører går efter de helt store centre på plus 50.000 m2, og dem er der bare ikke mange af i Danmark. Og de få, der er, er ikke til salg. Så selv om eksempelvis ECE, der ejer Rosengårdcentret, har signaleret, at de gerne vil købe mere i Danmark og Sverige, så er de ikke kommet videre, for der er ikke meget til salg,” konstaterer Per Nyborg.

Erhvervsmægleren RED Property Advisers er en af landets førende rådgivere inden for handel med danske ejendomme til detailhandel. Selskabet har bl.a. rådgivet ved salget af Rosengårdcentret i Odense samt Illum og Galleri K i København. Her peger partner og head of retail i RED Property Advisers Kristian Vinggaard desuden på, at de udenlandske ejere især går efter de helt store centre, hvor der er en kritisk masse, og hvor de kan professionalisere driften.

Danske shoppingcentre med udenlandske ejere

”Vi har dygtige danske centermanagers. Men det er klart, at har du 10 centre i Danmark, så er du en mindre spiller i forhold til de udenlandske aktører, der driver 100 centre rundt omkring i Europa. Og er du stor, så har du en anden magt til f.eks. at flytte de rigtige butikker rundt på verdenskortet. Det er andre muskler, de store kan spille med,” siger han.

Der er dog også en tendens til, at en del af de udenlandske aktører specialiserer sig i den anden ende af skalaen og opkøber et eller flere mindre centre. SG Nordic, der har hovedkvarter i London, ejer således Vestamagercentret og Rungsted Bytorv, mens Citycon fra Finland ejer Albertslund Centrum og det nye shoppingcenter Strædet i Køge, der forventes at åbne til efteråret, og som blev erhvervet for i omegnen af 560 millioner kr.

En niche i nichen

Størstedelen af de danske indkøbscentre er dog stadig danskejede med Danica som den største aktør. Pensionsselskabet ejer 14 centre efterfulgt af ejendomsinvesteringsselskabet Dades, der har 12. Hos Danica bekræfter ejendomschef Eva Handest, at ejendomme er et interessant investeringsområde for pensionsselskabet, hvor Danica også fremover forventes at allokere flere penge. Størstedelen af selskabets investeringer ligger dog stadig i aktier og obligationer, men ejendomsinvesteringer har historisk haft en fremtrædende plads i Danicas portefølje, hvor shoppingcentre har sin helt egen niche.

Danicas portefølje af shoppingcentre er dog primært vokset, fordi eksisterende centre er blevet udviklet og moderniseret, og ikke fordi selskabet har investeret i nye shoppingcentre. Det kræver kontinuerlig modernisering og investeringer, hvis centrene skal blive ved med at være en god forretning, som kan tilbyde kunderne noget andet end det, de kan shoppe sig til på nettet eller i det lokale supermarked, lyder det fra Eva Handest. Danica ejer bl.a. Frederiksberg Centret, der for knap to år siden afsluttede en stor udvidelse og renovering.

”Der er en positiv stemning i markedet nu. Det betyder dog ikke, at det kommer af sig selv. At drive centre og tjene penge på det er et nichehåndværk, som bliver mere og mere specialiseret,” siger hun.

Samme melding lyder fra Dades, hvor adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen også oplever fremgang igen efter den økonomiske krise. Alligevel tror han langt fra, at vi vil opleve et byggeboom herhjemme, på trods af at investorerne står klar.

”Det bliver sværere og sværere at etablere nye storcentre. Det er de absolut færreste, der har musklerne til at etablere nye storcentre, med alt hvad det indebærer i dag. Det danske marked er ekstremt segmenteret, og selv om der er udenlandske investorer, der gerne vil mere, så er det svært at bryde igennem,” vurderer Boris Nørgaard Kjeldsen.

Planlov giver konkurrencefordele

Modsat f.eks. Sverige har Danmark haft en planlov, der har begrænset opførelsen af nye store shoppingcentre. Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) fremsatte i januar i år et lovforslag, der vil gøre planloven mere lempelig og bl.a. gøre det muligt at opføre nye shoppingcentre uden for byerne.

På trods af udsigten til en lempeligere lovgivning, forventer aktørerne på det danske marked for indkøbscentre ikke, at det vil føre til mange nye centre i den helt store klasse. For selv om planloven skulle ende med at gøre det nemmere, er det stadig op til hver enkel kommune at beslutte, om man ønsker at benytte sig af muligheden. Og eftersom demografien og den generelle samfundsudvikling samtidig peger i retning af, at det er i de største byer, at kundegrundlaget vil være størst og mest købekraftigt i fremtiden, så er det mere oplagt at videreudvikle eksisterende centre end at bygge nyt.

”Det kræver virkelig store økonomiske muskler at få økonomi i et nyt center. De fleste butikker får i dag væsentlige beløb i rabat for at flytte ind i et center og derudover tilskud til markedsføring og indretning. Du skal have stor økonomisk tålmodighed for at stå det igennem. Selv udvider vi det, vi har, men jeg har svært ved at se oplagte steder for nye storcentre,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen fra Dades.

Hos erhvervsmæglerne RED Property Advisers mener partner Kristian Vinggaard, at den restriktive danske planlov faktisk har bidraget til, at Danmark er et interessant land at drive shoppingcentre i, både for danske og for udenlandske centeroperatører. For i Danmark er man relativt sikker på, at har man først et stort center og investerer i det, så kan det ske, uden at en konkurrent åbner et center på næste gadehjørne året efter. Det er med til at sikre kundegrundlaget og omsætningen og i sidste ende investeringslysten i det enkelte center, mener han.

”De udenlandske ejere vil gerne gøre en masse i Danmark og udvide storcentrene til megacentre. Det vil de, bl.a. fordi der er en fortsat sikkerhed for, at de ikke risikerer at få en konkurrent på den anden side af gaden. Vi har i de sidste fem år oplevet en større interesse fra udlandet for at købe og drive shoppingcentre i Danmark,” siger han.

Truslen fra e-handel

Generelt ser branchen for shoppingscentre sig nu ude på den anden side af den økonomiske krise. Men siden tiden før krisen er der dukket en ny væsentlig konkurrent op. Danskerne har i den grad taget internethandel til sig, og det har forandret kundernes adfærd og taget markedsandele fra centrene. Tidligere tog mange mennesker i et storcenter for at klare alle indkøb. Og blev familien sulten undervejs, ja, så snuppede man lidt fastfood fra en af centrets fastfoodkæder.

”Den største konkurrent til vores storcentre er ikke andre storcentre. Det er e-handel,” siger Boris Nørgaard Kjeldsen.

I dag skal et shoppingcenter kunne tilbyde helt andre muligheder end dem, folk kan købe sig til på nettet, lyder det fra branchen, og her er det bl.a. biografbesøg, fitnesscentre og restauranter i den bedre ende, der skal lokke kunderne til. For her kan kunderne få noget, de ikke kan købe online. Og så kan det godt være, at der ryger en bluse eller et par sko med i indkøbskurven, når man alligevel er i centret, fortæller Eva Handest fra Danica.

”Et shoppingcenter skal kunne noget andet i dag end tidligere. Der er et andet handlemønster i dag, og det er e-handlens skyld,” siger Eva Handest og peger på, at store varegrupper som elektronik og hårde hvidevarer, der tidligere fyldte store arealer i mange butikscentre, i dag stort set er væk, fordi folk typisk handler den type varer på nettet.

Familieejet storcenter udvider

Det danske marked for shoppingcentre er dog langt fra en entydig størrelse. Der er stor forskel på at være et indkøbscenter uden for en af landet større byer med et kæmpe opland, som f.eks. Kolding Storcenter, og så at være et indkøbscenter i midten af en by, som f.eks. SlotsArkaderne i Hillerød, eller et center i centrum af hovedstaden, som Frederiksberg Centret, Fisketorvet eller Field’s.

Københavnere er vilde med shoppingcentre

| Forstør   Luk

Kilde — ICP - Institut for Centerplanlægning.

I kort afstand fra de sidstnævnte tre københavnske indkøbscentre ligger Rødovre Centrum, der er landets eneste familieejede storcenter. Centret blev etableret af gartner Aage Knudsen tilbage i 1966 og var dengang Nordeuropas største overdækkede butikscenter. Siden 1991 har Aage Knudsens barnebarn Jesper Andreasen stået i spidsen for Rødovre Centrum, der i dag er landets tredje største målt på omsætning og med sine 48.700 m2 butiksareal sjette størst målt på udlejningsareal. Trods indtoget af udenlandske shoppingmastodonter og pres fra pensionskasseejede storcentre oplever Jesper Andreasen ikke, at han har fået sværere ved at drive shoppingcenter eller tiltrække de brands, som kunderne gerne vil shoppe hos.

Han erkender, at han umiddelbart er i konkurrence med centre som Field’s, Fisketorvet, Lyngby Storcenter og Waves i Hundige. Men ved at satse på et nøje udvalg af butikker med gode tilbud og klassiske forretninger som en slagter, en garnbutik og en cykelhandler, der typisk er forsvundet fra andre centre, mener han ikke, at konkurrencen er blevet hårdere, og han er til efteråret klar med endnu en udvidelse af centret på 5.000 m2.

”De udenlandske spillere burde have længere fangarme end mig og et større netværk og evne til at tiltrække udenlandske brands. Men vi er meget selektive med, hvilke butikker vi tager ind. De skal passe til de kræsne danskere. Vores profil er ikke discount og ikke upper-end. Vi er et typisk dansk center til den typiske danske familie,” lyder Jesper Andreasens opskrift på at drive et storcenter i familieeje.

Forrige artikel Digital dannelse kræver ny samfundskontrakt Digital dannelse kræver ny samfundskontrakt Næste artikel Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.