Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

I foråret besluttede jeg, at min virksomhed i kraft af undertegnede skulle ud i marken og tale med de studerende i de startup- og iværksættermiljøer, som i den grad blomstrer rundt omkring på de danske uddannelsesinstitutioner. 

Første stop var CBS Entrepreneurial Day på Copenhagen Business School i september, hvor 15 startup-virksomheder under CBS pitchede deres forretningskoncepter, efterfulgt af DTU High Tech Summit i oktober, hvor 5 startup-virksomheder fra DTU’s egne rækker skulle overbevise juryen om, at netop deres produkt var værd at satse på.

Jeg sad i dommerpanelet ved begge pitch-konkurrencer, og det var med stolthed, at jeg kunne overrække vinderne en Milestone Award, et kontantbeløb til hjælp til videreudvikling af produkterne samt en mentorordning hos Milestone Systems.

Så hvorfor bruge tid på det?

Ud over at det aldrig kan skade at gøre sin virksomhed synlig over for næste generation af virksomhedsledere og teknologi-guruer, handlede det for mig om at støtte op om et stærkt og bæredygtigt innovations- og iværksættermiljø i Danmark.

For vi får hårdt brug for iværksætterne i fremtiden. Det er dem, der kommer til at udvikle fremtidens teknologi, så det er dem, vi – de etablerede virksomheder – fremover kommer til at samarbejde med, måske endda ansætte og sætte vores lid til.

Men hvad er det så, jeg kan lære disse fremadstormende, unge millennials? Jo, eftersom jeg selv sidder i en nu godt 20-årig startup-virksomhed, vælger jeg at tro på, at der er et eller to gode råd, jeg kan give videre; råd, jeg i min egenskab af CEO selv har efterlevet. Også fejl, jeg har begået, som jeg også tror, at de nye kuld kan lære noget af.

Formål, kultur og fremdrift

Når man første gang stævner ud som startup-virksomhed, er det lidt som at sætte sig op i en rutsjebane; det går hurtigt, det er overvældende, og det er mest af alt sjovt. 

Man er slet ikke i tvivl om sit eget værd eller sin eksistensberettigelse: ”Vores ide er fantastisk og i hvert fald unik”, og det falder ikke altid en ind, at man muligvis konkurrerer med hundredvis af andre om den samme ide. Verden ligger åben.

Spørgsmålet er, hvordan man som startup fastholder denne entreprenørånd og lidenskab og samtidig fremelsker det fulde potentiale blandt ens medarbejdere og ikke mindst får dem til at yde deres allerbedste.

Jeg tror, det kan koges ned til tre ting: at etablere et formål, definere en kultur og sikre fremdrift – også på lang sigt.

Formålet

Et af de parametre, der i min optik vejer allertungest, er formålet, ofte kaldet purpose eller the why. For har du ikke et defineret purpose, har du ingen retning, og så bliver det svært at skabe en succesfuld forretning.

En virksomhed drevet alene af profit fokuserer ofte på at administrere ressourcer, mens en virksomhed drevet af et klart defineret formål inspirerer mennesker, meget basalt sagt, og generelt har en stærkere forretning end andre virksomheder: Over en tiårig periode vil purpose-driven virksomheders aktiekurs være 12 gange højere end lignende virksomheders (som beskrevet i Kotter & Heskett: Corporate Culture and Performance).

Det handler om, at virksomheden og dens medarbejdere er i stand til at forstå og kommunikere, hvorfor man er sat i verden, og hvad den dybere mening er med det, man laver. Og denne mening skal være dybfølt og ikke blot et statement, som et reklamebureau har fundet på efter et par fokusgruppeinterview med en håndfuld medarbejdere.

Et eksempel fra egne rækker: Vi spurgte os selv, hvad det egentlig er, vi laver i Milestone Systems. Hvilken værdi skaber vi for vores kunder, og hvad er vores eksistensberettigelse? Det blev til: Make the World See. Kort og godt. Det er vores DNA.

Kulturen

Hvad pokker er det for en størrelse? Kan man overhovedet tale kultur, før virksomheden har et par år på bagen? Og kan man bestemme sig for en særlig kultur, eller er kultur noget, der naturligt opstår – ja, kan du overhovedet lede den i en bestemt, ønsket retning?

Det har jeg faktisk ikke et klart svar på, men jeg ved, hvordan det har fungeret hos os. Jeg besluttede mig fra starten for, at jeg ville drive virksomheden ud fra et Scandinavian management-koncept.

Med Scandinavian management mener jeg en ledelseskultur, jeg ofte ser i, ja, skandinaviske, men i særdeleshed danske virksomheder: en ukompliceret og ikke-hierarkisk organisationsstruktur og en åben feedbackkultur, der understøtter medarbejderne og giver dem modet til at udfordre det eksisterende – og med det mener jeg også ledelsen.

Og samtidig hele tiden at udfordre kollegerne, skubbe dem ud over kanten, i ordenes bedste forstand, så de også udfordrer sig selv. Kun ved at udfordre sig selv og andre er det muligt at se tingene i et nyt lys og finde på nye løsninger og måder at gøre tingene på.

Det har i hvert fald virket hos os, både da vi var helt unge og i dag, hvor vi er kommet ud af de forretningsmæssige teenageår.

Fremdriften

Ja, det giver sig selv: Virksomheden skal vokse, både på bundlinjen og medarbejderfronten, og der skal tjenes penge til investorerne. Og den fremdrift skal gøres synlig for medarbejderne, så de kan føle sig som en del af succesen.

Men det handler også om fremdrift for de enkelte medarbejdere og om at sikre, at de har en for dem meningsfuld karriere, der konstant er i udvikling.

Lad mig give et eksempel: For et par år siden besluttede vi os for at fyre up under innovationen i vores virksomhed, så vi lancerede en sandbox for vores R&D/innovations-team, en særskilt forretningsenhed under navnet Innovation Business Unit.

De fik eget budget, egne medarbejdere og deres eget kontor i Silicon Valley. Og de fik en klar opgave: at udvikle nye, banebrydende ideer. Og det virkede. I løbet af blot tre år havde teamet udviklet to koncepter: et, der gjorde det muligt for os at gå ind i hardware appliance-segmentet, og et koncept inden for cloud-baserede enterprise video management-systemer.

Det stod dog hurtigt klart, at sidstnævnte lå for langt uden for Milestone Systems’ kerneforretning, så vi valgte at udskille det som en selvstændig startup-enhed. Og Arcules, som virksomheden hedder i dag, er rigtig godt i gang.

Så opsummeret: formål, kultur og fremdrift. Det er nogle af de helt basale råd, jeg valgte – og stadig vælger – at give startups, når de bevæger sig ud over kanten og ind i den virkelige verden, hvor vilde ideer skal omsættes til bæredygtig forretning.

Og det er om noget også råd, vi etablerede virksomheder skal fortsætte med at efterleve – eller i det mindste forsøge at efterleve.

Lærte jeg så noget af de nye kuld på min universitetsturné i løbet af efteråret? Jeg lærte frygtelig meget, men det, jeg især hæftede mig ved, er det mod, den dristighed og den frygtløshed, der kendetegner startup-miljøet.

Det er noget, jeg har taget med mig tilbage på kontoret, og som jeg sikkert vil bruge et godt stykke tid på at fundere over, om jeg – og min virksomhed – stadig har i os. Og hvis ikke, hvordan vi så får det tilbage igen.

For jeg tror på, at også gamle hunde kan lære nye tricks.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Apple er oplagt køber af Tesla Apple er oplagt køber af Tesla Næste artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.