Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

I foråret besluttede jeg, at min virksomhed i kraft af undertegnede skulle ud i marken og tale med de studerende i de startup- og iværksættermiljøer, som i den grad blomstrer rundt omkring på de danske uddannelsesinstitutioner. 

Første stop var CBS Entrepreneurial Day på Copenhagen Business School i september, hvor 15 startup-virksomheder under CBS pitchede deres forretningskoncepter, efterfulgt af DTU High Tech Summit i oktober, hvor 5 startup-virksomheder fra DTU’s egne rækker skulle overbevise juryen om, at netop deres produkt var værd at satse på.

Jeg sad i dommerpanelet ved begge pitch-konkurrencer, og det var med stolthed, at jeg kunne overrække vinderne en Milestone Award, et kontantbeløb til hjælp til videreudvikling af produkterne samt en mentorordning hos Milestone Systems.

Så hvorfor bruge tid på det?

Ud over at det aldrig kan skade at gøre sin virksomhed synlig over for næste generation af virksomhedsledere og teknologi-guruer, handlede det for mig om at støtte op om et stærkt og bæredygtigt innovations- og iværksættermiljø i Danmark.

For vi får hårdt brug for iværksætterne i fremtiden. Det er dem, der kommer til at udvikle fremtidens teknologi, så det er dem, vi – de etablerede virksomheder – fremover kommer til at samarbejde med, måske endda ansætte og sætte vores lid til.

Men hvad er det så, jeg kan lære disse fremadstormende, unge millennials? Jo, eftersom jeg selv sidder i en nu godt 20-årig startup-virksomhed, vælger jeg at tro på, at der er et eller to gode råd, jeg kan give videre; råd, jeg i min egenskab af CEO selv har efterlevet. Også fejl, jeg har begået, som jeg også tror, at de nye kuld kan lære noget af.

Formål, kultur og fremdrift

Når man første gang stævner ud som startup-virksomhed, er det lidt som at sætte sig op i en rutsjebane; det går hurtigt, det er overvældende, og det er mest af alt sjovt. 

Man er slet ikke i tvivl om sit eget værd eller sin eksistensberettigelse: ”Vores ide er fantastisk og i hvert fald unik”, og det falder ikke altid en ind, at man muligvis konkurrerer med hundredvis af andre om den samme ide. Verden ligger åben.

Spørgsmålet er, hvordan man som startup fastholder denne entreprenørånd og lidenskab og samtidig fremelsker det fulde potentiale blandt ens medarbejdere og ikke mindst får dem til at yde deres allerbedste.

Jeg tror, det kan koges ned til tre ting: at etablere et formål, definere en kultur og sikre fremdrift – også på lang sigt.

Formålet

Et af de parametre, der i min optik vejer allertungest, er formålet, ofte kaldet purpose eller the why. For har du ikke et defineret purpose, har du ingen retning, og så bliver det svært at skabe en succesfuld forretning.

En virksomhed drevet alene af profit fokuserer ofte på at administrere ressourcer, mens en virksomhed drevet af et klart defineret formål inspirerer mennesker, meget basalt sagt, og generelt har en stærkere forretning end andre virksomheder: Over en tiårig periode vil purpose-driven virksomheders aktiekurs være 12 gange højere end lignende virksomheders (som beskrevet i Kotter & Heskett: Corporate Culture and Performance).

Det handler om, at virksomheden og dens medarbejdere er i stand til at forstå og kommunikere, hvorfor man er sat i verden, og hvad den dybere mening er med det, man laver. Og denne mening skal være dybfølt og ikke blot et statement, som et reklamebureau har fundet på efter et par fokusgruppeinterview med en håndfuld medarbejdere.

Et eksempel fra egne rækker: Vi spurgte os selv, hvad det egentlig er, vi laver i Milestone Systems. Hvilken værdi skaber vi for vores kunder, og hvad er vores eksistensberettigelse? Det blev til: Make the World See. Kort og godt. Det er vores DNA.

Kulturen

Hvad pokker er det for en størrelse? Kan man overhovedet tale kultur, før virksomheden har et par år på bagen? Og kan man bestemme sig for en særlig kultur, eller er kultur noget, der naturligt opstår – ja, kan du overhovedet lede den i en bestemt, ønsket retning?

Det har jeg faktisk ikke et klart svar på, men jeg ved, hvordan det har fungeret hos os. Jeg besluttede mig fra starten for, at jeg ville drive virksomheden ud fra et Scandinavian management-koncept.

Med Scandinavian management mener jeg en ledelseskultur, jeg ofte ser i, ja, skandinaviske, men i særdeleshed danske virksomheder: en ukompliceret og ikke-hierarkisk organisationsstruktur og en åben feedbackkultur, der understøtter medarbejderne og giver dem modet til at udfordre det eksisterende – og med det mener jeg også ledelsen.

Og samtidig hele tiden at udfordre kollegerne, skubbe dem ud over kanten, i ordenes bedste forstand, så de også udfordrer sig selv. Kun ved at udfordre sig selv og andre er det muligt at se tingene i et nyt lys og finde på nye løsninger og måder at gøre tingene på.

Det har i hvert fald virket hos os, både da vi var helt unge og i dag, hvor vi er kommet ud af de forretningsmæssige teenageår.

Fremdriften

Ja, det giver sig selv: Virksomheden skal vokse, både på bundlinjen og medarbejderfronten, og der skal tjenes penge til investorerne. Og den fremdrift skal gøres synlig for medarbejderne, så de kan føle sig som en del af succesen.

Men det handler også om fremdrift for de enkelte medarbejdere og om at sikre, at de har en for dem meningsfuld karriere, der konstant er i udvikling.

Lad mig give et eksempel: For et par år siden besluttede vi os for at fyre up under innovationen i vores virksomhed, så vi lancerede en sandbox for vores R&D/innovations-team, en særskilt forretningsenhed under navnet Innovation Business Unit.

De fik eget budget, egne medarbejdere og deres eget kontor i Silicon Valley. Og de fik en klar opgave: at udvikle nye, banebrydende ideer. Og det virkede. I løbet af blot tre år havde teamet udviklet to koncepter: et, der gjorde det muligt for os at gå ind i hardware appliance-segmentet, og et koncept inden for cloud-baserede enterprise video management-systemer.

Det stod dog hurtigt klart, at sidstnævnte lå for langt uden for Milestone Systems’ kerneforretning, så vi valgte at udskille det som en selvstændig startup-enhed. Og Arcules, som virksomheden hedder i dag, er rigtig godt i gang.

Så opsummeret: formål, kultur og fremdrift. Det er nogle af de helt basale råd, jeg valgte – og stadig vælger – at give startups, når de bevæger sig ud over kanten og ind i den virkelige verden, hvor vilde ideer skal omsættes til bæredygtig forretning.

Og det er om noget også råd, vi etablerede virksomheder skal fortsætte med at efterleve – eller i det mindste forsøge at efterleve.

Lærte jeg så noget af de nye kuld på min universitetsturné i løbet af efteråret? Jeg lærte frygtelig meget, men det, jeg især hæftede mig ved, er det mod, den dristighed og den frygtløshed, der kendetegner startup-miljøet.

Det er noget, jeg har taget med mig tilbage på kontoret, og som jeg sikkert vil bruge et godt stykke tid på at fundere over, om jeg – og min virksomhed – stadig har i os. Og hvis ikke, hvordan vi så får det tilbage igen.

For jeg tror på, at også gamle hunde kan lære nye tricks.



Lars Thinggaard

Formand og adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri.

LÆS MERE
Forrige artikel Apple er oplagt køber af Tesla Apple er oplagt køber af Tesla Næste artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.