Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

I foråret besluttede jeg, at min virksomhed i kraft af undertegnede skulle ud i marken og tale med de studerende i de startup- og iværksættermiljøer, som i den grad blomstrer rundt omkring på de danske uddannelsesinstitutioner. 

Første stop var CBS Entrepreneurial Day på Copenhagen Business School i september, hvor 15 startup-virksomheder under CBS pitchede deres forretningskoncepter, efterfulgt af DTU High Tech Summit i oktober, hvor 5 startup-virksomheder fra DTU’s egne rækker skulle overbevise juryen om, at netop deres produkt var værd at satse på.

Jeg sad i dommerpanelet ved begge pitch-konkurrencer, og det var med stolthed, at jeg kunne overrække vinderne en Milestone Award, et kontantbeløb til hjælp til videreudvikling af produkterne samt en mentorordning hos Milestone Systems.

Så hvorfor bruge tid på det?

Ud over at det aldrig kan skade at gøre sin virksomhed synlig over for næste generation af virksomhedsledere og teknologi-guruer, handlede det for mig om at støtte op om et stærkt og bæredygtigt innovations- og iværksættermiljø i Danmark.

For vi får hårdt brug for iværksætterne i fremtiden. Det er dem, der kommer til at udvikle fremtidens teknologi, så det er dem, vi – de etablerede virksomheder – fremover kommer til at samarbejde med, måske endda ansætte og sætte vores lid til.

Men hvad er det så, jeg kan lære disse fremadstormende, unge millennials? Jo, eftersom jeg selv sidder i en nu godt 20-årig startup-virksomhed, vælger jeg at tro på, at der er et eller to gode råd, jeg kan give videre; råd, jeg i min egenskab af CEO selv har efterlevet. Også fejl, jeg har begået, som jeg også tror, at de nye kuld kan lære noget af.

Formål, kultur og fremdrift

Når man første gang stævner ud som startup-virksomhed, er det lidt som at sætte sig op i en rutsjebane; det går hurtigt, det er overvældende, og det er mest af alt sjovt. 

Man er slet ikke i tvivl om sit eget værd eller sin eksistensberettigelse: ”Vores ide er fantastisk og i hvert fald unik”, og det falder ikke altid en ind, at man muligvis konkurrerer med hundredvis af andre om den samme ide. Verden ligger åben.

Spørgsmålet er, hvordan man som startup fastholder denne entreprenørånd og lidenskab og samtidig fremelsker det fulde potentiale blandt ens medarbejdere og ikke mindst får dem til at yde deres allerbedste.

Jeg tror, det kan koges ned til tre ting: at etablere et formål, definere en kultur og sikre fremdrift – også på lang sigt.

Formålet

Et af de parametre, der i min optik vejer allertungest, er formålet, ofte kaldet purpose eller the why. For har du ikke et defineret purpose, har du ingen retning, og så bliver det svært at skabe en succesfuld forretning.

En virksomhed drevet alene af profit fokuserer ofte på at administrere ressourcer, mens en virksomhed drevet af et klart defineret formål inspirerer mennesker, meget basalt sagt, og generelt har en stærkere forretning end andre virksomheder: Over en tiårig periode vil purpose-driven virksomheders aktiekurs være 12 gange højere end lignende virksomheders (som beskrevet i Kotter & Heskett: Corporate Culture and Performance).

Det handler om, at virksomheden og dens medarbejdere er i stand til at forstå og kommunikere, hvorfor man er sat i verden, og hvad den dybere mening er med det, man laver. Og denne mening skal være dybfølt og ikke blot et statement, som et reklamebureau har fundet på efter et par fokusgruppeinterview med en håndfuld medarbejdere.

Et eksempel fra egne rækker: Vi spurgte os selv, hvad det egentlig er, vi laver i Milestone Systems. Hvilken værdi skaber vi for vores kunder, og hvad er vores eksistensberettigelse? Det blev til: Make the World See. Kort og godt. Det er vores DNA.

Kulturen

Hvad pokker er det for en størrelse? Kan man overhovedet tale kultur, før virksomheden har et par år på bagen? Og kan man bestemme sig for en særlig kultur, eller er kultur noget, der naturligt opstår – ja, kan du overhovedet lede den i en bestemt, ønsket retning?

Det har jeg faktisk ikke et klart svar på, men jeg ved, hvordan det har fungeret hos os. Jeg besluttede mig fra starten for, at jeg ville drive virksomheden ud fra et Scandinavian management-koncept.

Med Scandinavian management mener jeg en ledelseskultur, jeg ofte ser i, ja, skandinaviske, men i særdeleshed danske virksomheder: en ukompliceret og ikke-hierarkisk organisationsstruktur og en åben feedbackkultur, der understøtter medarbejderne og giver dem modet til at udfordre det eksisterende – og med det mener jeg også ledelsen.

Og samtidig hele tiden at udfordre kollegerne, skubbe dem ud over kanten, i ordenes bedste forstand, så de også udfordrer sig selv. Kun ved at udfordre sig selv og andre er det muligt at se tingene i et nyt lys og finde på nye løsninger og måder at gøre tingene på.

Det har i hvert fald virket hos os, både da vi var helt unge og i dag, hvor vi er kommet ud af de forretningsmæssige teenageår.

Fremdriften

Ja, det giver sig selv: Virksomheden skal vokse, både på bundlinjen og medarbejderfronten, og der skal tjenes penge til investorerne. Og den fremdrift skal gøres synlig for medarbejderne, så de kan føle sig som en del af succesen.

Men det handler også om fremdrift for de enkelte medarbejdere og om at sikre, at de har en for dem meningsfuld karriere, der konstant er i udvikling.

Lad mig give et eksempel: For et par år siden besluttede vi os for at fyre up under innovationen i vores virksomhed, så vi lancerede en sandbox for vores R&D/innovations-team, en særskilt forretningsenhed under navnet Innovation Business Unit.

De fik eget budget, egne medarbejdere og deres eget kontor i Silicon Valley. Og de fik en klar opgave: at udvikle nye, banebrydende ideer. Og det virkede. I løbet af blot tre år havde teamet udviklet to koncepter: et, der gjorde det muligt for os at gå ind i hardware appliance-segmentet, og et koncept inden for cloud-baserede enterprise video management-systemer.

Det stod dog hurtigt klart, at sidstnævnte lå for langt uden for Milestone Systems’ kerneforretning, så vi valgte at udskille det som en selvstændig startup-enhed. Og Arcules, som virksomheden hedder i dag, er rigtig godt i gang.

Så opsummeret: formål, kultur og fremdrift. Det er nogle af de helt basale råd, jeg valgte – og stadig vælger – at give startups, når de bevæger sig ud over kanten og ind i den virkelige verden, hvor vilde ideer skal omsættes til bæredygtig forretning.

Og det er om noget også råd, vi etablerede virksomheder skal fortsætte med at efterleve – eller i det mindste forsøge at efterleve.

Lærte jeg så noget af de nye kuld på min universitetsturné i løbet af efteråret? Jeg lærte frygtelig meget, men det, jeg især hæftede mig ved, er det mod, den dristighed og den frygtløshed, der kendetegner startup-miljøet.

Det er noget, jeg har taget med mig tilbage på kontoret, og som jeg sikkert vil bruge et godt stykke tid på at fundere over, om jeg – og min virksomhed – stadig har i os. Og hvis ikke, hvordan vi så får det tilbage igen.

For jeg tror på, at også gamle hunde kan lære nye tricks.



Lars Thinggaard

Tidligere adm. direktør i Milestone Systems, der laver software til videoovervågning. Han skriver i Mandag Morgen om investering og iværksætteri – og om at føre ledelsesteori ud i praksis.

LÆS MERE
Forrige artikel Apple er oplagt køber af Tesla Apple er oplagt køber af Tesla Næste artikel ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?” ”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask af investeringer

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.