Godt arbejdsmiljø forbedrer bundlinjen
Nu er det bevist. Godt arbejdsmiljø og høj trivsel øger produktiviteten og forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne. Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af internationale undersøgelser og rapporter, som professor Tage Søndergaard Kristensen har foretaget. ”Vi taler ofte om temmelig dramatiske effekter,” siger han. Irma, Middelfart Sparekasse og daginstitutionen Radisen er tre mønstereksempler på virksomheder med høj social kapital. En af verdens mest innovative og succesrige virksomhedsledere beretter hudløst ærligt i en ny bog, hvordan han har skabt et bemærkelsesværdigt turnaround ved at sætte medarbejderne før kunderne og udfordrer dermed hele den klassiske vestlige ledelsesfilosofi.
Torben K. Andersen
Politisk redaktørEfter mange års mere eller mindre udokumenterede påstande er det nu endelig bevist: Høj medarbejdertrivsel og et godt arbejdsmiljø giver høj produktivitet og gode tal på virksomhedens bundlinje.
En af landets førende arbejdsmiljøforskere, professor Tage Søndergård Kristensen, har som den formentlig første i verden støvsuget de nyeste internationale videnskabelige undersøgelser, rapporter og bøger på området for at finde ud af, om der er sammenhænge mellem arbejdsmiljø og virksomhedernes produktivitet.
Den entydige konklusion er, at sammenhængen er der. Både private og offentlige arbejdsgivere kan øge medarbejdernes trivsel og virksomhedernes produktivitet på én gang, i visse tilfælde endda med store økonomiske gevinster som resultat.
“Vi taler ofte om temmelig dramatiske effekter, der er langt højere end den gevinst, man f.eks. kan få ud af at arbejde 12 minutter mere om dagen,” siger Tage Søndergård Kristensen med reference til S og SFs plan “En fair løsning”, som ifølge de to partier vil indbringe 15 milliarder kr.
Virksomhedens sociale kapital er et forholdsvis nyt begreb, som for alvor blev introduceret i Danmark for to år siden. I modsætning til human kapital, der handler om den enkelte medarbejders kompetencer og viden, handler social kapital om hele virksomhedens evne til bl.a. at samarbejde, skabe tillid mellem ledelse og medarbejdere og have retfærdighed på arbejdspladsen.
Der findes forskellige måder at karakterisere social kapital på. Tage Søndergård Kristensen bruger selv denne definition:
“Virksomhedens sociale kapital er den egenskab, som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse dens kerneopgave. For at kunne løse denne kerneopgave er det nødvendigt, at medlemmerne evner at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. F.eks. at medarbejderne udviser godt kollegaskab, hvor man gør mere, end man strengt taget får sin løn for, og hvor man giver, uden at hensigten er at få det samme igen.”
Tage Søndergård Kristensen præsenterer i dag sin undersøgelse på en stor konference om virksomhedernes sociale kapital. Undersøgelsen viser bl.a., at fravær og personaleudskiftning i de virksomheder med højest social kapital ligger på det halve af gennemsnittet. Nogle selskaber udbetaler dobbelt så meget i udbytte til aktionærerne, har en væsentlig højere produktivitet og et større overskud end andre sammenlignelige virksomheder.
“Der er tale om kæmpegevinster, som jeg slet ikke tør sætte tal på. Specielt de virksomheder, som ligger langt under gennemsnittet, har enorme potentielle effekter af at øge produktiviteten og dermed forbedre bundlinjen,” siger Tage Søndergård Kristensen. Han har forsket i psykisk arbejdsmiljø i over 30 år og var frem til 2008 professor på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Siden har han drevet sit eget selskab Task-Consult.
Bevist for første gang
Hidtil har forbedringer af arbejdsmiljøet, medarbejderes ansvar og virksomhedernes sociale kapital spillet en meget lille rolle i den danske debat – både når det handler om, hvordan vi kan finansiere fremtidens velfærdssamfund, og hvordan vi kan forny virksomhedernes produktivitet, så vi ikke halter efter andre OECD-lande.
Men det kan der nu blive lavet om på. Tage Søndergård Kristensen har kulegravet den internationale litteratur på området for sammenhænge mellem arbejdsmiljø og produktivitet. Han har dykket ned i 32 forskellige undersøgelser fra USA, Australien, Malaysia, Finland, Tyrkiet, Holland, Spanien og Danmark. Undersøgelserne er primært fra perioden 2000-2009 og dækker en lang række brancher lige fra stålindustri og traktorfabrikation til skoler, sygehuse og plejehjem.
“I alle de undersøgelser, jeg har gennemgået, er der konstateret signifikante sammenhænge mellem forskellige faktorer i arbejdsmiljøet på den ene side og produktivitet, kvalitet elle økonomisk overskud på den anden side,” siger Tage Søndergård Kristensen. Dermed dokumenterer han, at forbedringer af arbejdsmiljøet kan øge produktiviteten, forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og give mere velfærd for pengene.
Statements som “et godt arbejdsmiljø betaler sig” eller “når de ansatte har det godt, smitter det også af på bundlinjen” er ikke nye. Den nye undersøgelse leverer for første gang systematisk belæg for påstandene.
Der er selvfølgelig stor forskel fra branche til branche på, hvordan man definerer succeskriterierne. F.eks. vil enhver direktør af et teleselskab, restaurant eller supermarked gerne have, at kunderne kommer tilbage. Derfor er begreber som kundetilfredshed og loyalitet af stor betydning, når man måler effekten af nye tiltag blandt disse former for virksomheder. Når man måler parkeringsvagters eller fængselsbetjentes effektivitet, er succeskriteriet stik modsat. Her er det en succes, når kunderne ikke kommer igen.
Virksomheder med høj social kapital har generelt bedre økonomiske resultater, højere afkast til aktionærerne, mindre personaleomsætning og flere ansøgninger til nye stillinger. Det viser opgørelser fra Great Place to Work Instituttet, der hvert år måler virksomhederne i en række forskellige lande. I perioden 1998-2007 gav de 100 bedste virksomheder i USA et udbytte på 11,9 pct. om året. Til sammenligning gav almindelige børsnoterede selskaber blot omkring 6 pct. – altså det halve. De 100 virksomheder havde også kun ca. halvt så mange medarbejdere, der frivilligt forlod virksomheden i 2007-2008 i forhold til gennemsnittet på det amerikanske arbejdsmarked.
Når Tage Søndergård Kristensen alligevel røntgenfotograferer de mange undersøgelser for fælles kendetegn, som kan inspirere danske virksomhedsejere og offentlige ledere til at kombinere høj trivsel med høj produktivitet, hiver han fire forhold ud, som er relevante at tage i betragtning:
Individuelle faktorer
- Det er ikke nok at gå efter “høj jobtilfredshed”. Man skal stile efter medejerskab, høj motivation og kreativitet.
Jobfaktorer
- Høj indflydelse er nødvendigt, men ikke nok. Man skal også have mening, formål, udfordrende krav og store frihedsgrader inden for klare rammer.
Afdelings-/gruppefaktorer
- Her er anerkendende ledelse, klare former for belønning, godt kollegaskab og videndeling nogle af de afgørende forhold.
Virksomhedsfaktorer
- Høj social kapital er af afgørende betydning i form af bl.a. tillid, retfærdighed og samarbejdsevne. Den psykologiske kontrakt skal respekteres, og der skal lægges vægt på gensidig respekt, fælles sprog, fælles viden og fælles mål.
Tage Søndergård Kristensen understreger også, at et godt arbejdsmiljø ikke stopper ved virksomhedens hovedindgang. Den tankegang er forældet. I dag handler arbejdsmiljø også om netværk og videndeling ud af huset med kolleger andre steder i landet eller i verden, skabelse af værdi for kunderne og at sørge for at rekruttere de rette medarbejdere ved nyansættelser.
Tre mønstereksempler
Tage Søndergård Kristensen fremhæver tre danske eksempler på arbejdspladser, der har udviklet en høj social kapital og på hver sin måde skabt bemærkelsesværdige resultater.
- Butikskæden Irma var i dyb krise og truet af lukning, da Alfred Josefsen tiltrådte som direktør i 1999. Men allerede året efter var udviklingen vendt, og de følgende år har Irma haft store millionoverskud. Den succesfulde strategi bygger på en række principper: Stor stabilitet i ledelsen, højt informationsniveau til alle medarbejdere, konsekvent satsning på tillid til medarbejderne og en klar mission i form af et opgør med discount-tænkningen til fordel for et fokus på høj kvalitet i produkter og kundeservice. Den strategi har betydet, at Irma konsekvent har ligget blandt Danmarks 20 bedste virksomheder i den årlige undersøgelse “Great Places to Work.” Se tekstboks.
- Samme undersøgelse har hvert år siden 2004 kåret Middelfart Sparekasse som en af Danmarks tre bedste arbejdspladser. Årsagen skal findes tilbage i midten af 1990’erne, hvor den øverste ledelse med Hans Erik Brønserud i spidsen besluttede at udvikle en arbejdsplads, hvor man skabte værdi for kunderne gennem en meget høj grad af selvledelse blandt medarbejderne. Tilliden til medarbejderne har båret frugt. Sparekassen er blevet kåret som den bedste netbank af Analyse Danmark og som Danmarks bedste sparekasse til at betjene kunderne. Hele 94 pct. af kunderne anbefaler sparekassen til bekendte og familie.
- Daginstitutionen Radisen i København er et eksempel på en offentlig arbejdsplads, hvor en stærk og beslutsom leder, Henrik Steen-Knudsen, på forholdsvis kort tid har formået at skabe et bemærkelsesværdigt turnaround.
Flyselskaber har svært ved at tjene penge for tiden. Men der er undtagelser. Det amerikanske selskab Southwest Airlines er en af dem. Lavprisselskabet har haft overskud 36 år i træk og er i dag et af verdens største luftfartsselskaber. Selskabet mission er at flyve med stor sikkerhed og præcision til billige priser. Det har selskabet haft stor succes med. 92 pct. af flyene har ingen forsinkelse mod 79-86 pct. hos konkurrenterne. Antallet af kundeklager ligger på 0,1 promille mod 0,6-1,4 hos konkurrenterne. Og selskabet har 2.500 passagerer pr. ansat mod 700-1.200 hos konkurrenterne. Nogle af selskabets mest trofaste kunder har endda været med til at ansætte nye medarbejdere. Selskabet bygger på det succesrige servicekoncept – The Service-Profit Chain – hvor et godt psykisk arbejdsmiljø fører til høj jobtilfredshed, der igen fører til høj produktivitet og lav personaleomsætning. Det fører til højere kvalitet og større kundetilfredshed, som skaber vækst og profit. Konceptet bliver også anvendt af andre selskaber som Taco Bell, Bank One og Progressive Insurance.
Da han tiltrådte i 2005, var institutionen præget af højt sygefravær, lav arbejdsglæde og mange lederskift. Men efter at have taget en snak med samtlige medarbejdere iværksatte han en række offensive initiativer: Medarbejderne fik øget indflydelse på egne vagtplaner, store skolebørn blev ansat til at aflaste medarbejdere med praktiske opgaver i de hektiske eftermiddagstimer, og selv påtog han sig opgaven med at udfylde skemaer og andre administrative opgaver. På den måde fik medarbejderne mere tid til at tage sig af børnene, og sygefraværet faldt fra 18 til 3 pct.
“Det er tre eksempler på virksomheder med høj social kapital. Og der findes mange andre. Men fælles for dem er, at ledelsen går forrest. Den siger, hvad den gør, og den gør, hvad den siger,” siger Tage Søndergård Kristensen. Hans nye undersøgelse er finansieret af HK, som dog ikke har haft indflydelse på bogens indhold og konklusioner.
HKs formand Kim Simonsen er meget begejstret for den nye undersøgelse, og forbundet vil efter sommerferien søsætte en større indsats i forsøg på at få både de private virksomheder og det offentlige til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. “Undersøgelsen dokumenterer, at godt psykisk arbejdsmiljø kan øge produktiviteten og få virksomhederne til at performe bedre. Det er jo en klar win-win situation,” siger Kim Simonsen.
Referencer
- Tage Søndergård Kristensen: “Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag”.
