Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne

Der er brug for et paradigmeskifte i organisationers arbejde med forandringer. Det er især medarbejderne, der spænder ben, og netop derfor er der behov for, at ledelsen tager medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Forandringer er svære. 70 pct. af alle forandringsprojekter ender i fiasko, viser en undersøgelse fra det anerkendte konsulentfirma McKinsey.

Det er især medarbejdernes modstand, som spænder ben. 39 pct. af de kuldsejlede projekter i konsulenthusets undersøgelse forliste således på grund af medarbejdernes modstand, 33 pct. som følge af chefernes adfærd og kun 14 pct. af gangene er det manglende ressourcer eller penge, der er forklaringen.

Alligevel indgår omstillingsparathed som et af de vigtigste ord i hr-chefens ledelsesleksikon. Udfordringen er bare, at medarbejderne ikke altid ønsker forandringerne, de ønsker stabilitet.

Sundhedsplatformen havde en solid businesscase med en samlet økonomisk gevinst på knap 11 mia. kr., da den blev lanceret i 2016. Det er et beløb, som ville lune i de fleste budgetter. Nu skal gevinsten i stedet opgøres år for år i forbindelse med de årlige budgetlægninger. Men usikkerheden blandt de ansatte er voksende.

Mugne overlæger

Da planerne blev lagt frem, var der ellers lagt op til, at den nye it-platform ville ændre hverdagen dramatisk (på den gode måde, selvfølgelig). Et klassisk forandringsprojekt med nye forretningsgange og nyt og bedre samspil med borgerne.

Men det er langt fra gået som forventet, og især overlægerne har ikke uden grund stillet sig på bagbenene. Lægerne har overtaget en stor del af sekretærernes arbejde, dvs. bestille undersøgelser, skrive notater etc., fordi en del af gevinsten var, at lægesekretærerne kunne fyres.

I det private erhvervsliv er antallet af sekretærer styrtdykket. Bedre teknologi og Siri på iPhonen har fjernet behovet for sekretærer og skrivestuer. Det er en forandring, som er forløbet over de seneste årtier.

Den øvelse sker ikke lige så nemt i sygehussektoren, hvor overlægerne forventer, at der er sekretærbistand til rådighed, og at deres lægekolleger ikke skal bruge tiden på administration og andre besværligheder, men på patienterne. Argumentationen er for så vidt logisk, men den kan overføres til mange andre offentlige fag og professioner. Hvorfor skal politibetjente f.eks. bruge tid på at skrive rapporter? Havde det ikke været bedre, hvis de brugte mere tid på at fange kriminelle og uddele fartbøder?

Kommunikér forandringer negativt

Der er brug for at en helt anden tilgang til forandringer. I stedet for at tage udgangspunkt i at forandring partout altid er godt for en organisation, så gælder det om at gå den modsatte vej. Tag udgangspunkt i at forandring altid er en trussel mod medarbejdernes hverdag, som de kender den, fordi forandringer ofte skaber usikkerhed og stress i en organisation.

Forandringsprojekter skal derfor kommunikeres negativt. Væk med alle de positive historier om, hvor lys fremtiden kommer til at se ud. Kald en spade for en spade og lad være med at underspille ulemperne. I Sundhedsplatformens tilfælde havde det været bedre, hvis det allerede fra begyndelsen var blevet forklaret, at en af del af gevinsten kun kan realiseres, fordi (over)lægerne nu skal gøre mere selv, og at lægesekretærerne vil blive skåret væk. 

Mange politikere kan som bekendt bedst lide at uddele gaver. Det gælder også i forbindelse med Sundhedsplatformen, hvor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i forbindelse med ibrugtagningen i november 2016 nærmest boblede over med alt det positive, der var at sige om fremtidens sundhedssystem:

”Det vil være en kæmpe gevinst for patienten, kvaliteten og sikkerheden. Det tvivler jeg slet ikke på,” sagde hun bl.a., selv om hun også påpegede, at der ville opstå udfordringer undervejs. 

Statsrevisor: På grænsen til amatører

Og man må sige, at regionsformanden med sin sidste forudsigelse nok ramte mere plet, end hun selv havde håbet dengang for to år siden. Henover sommeren i år var Rigsrevisionen således ude med riven og talte i deres beretning om Sundhedsplatformen bl.a. om en ’uprofessionel’ og ’kritisabel’ forberedelsesfase. Til DR kaldte formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, det ligefrem for ’rystende læsning’ og folkene bag platformen for ’på grænsen til amatører’.

På trods af udfordringerne i Danmark har også Norge valgt at satse på Epic, der er leverandøren bag Sundhedsplatformen. Her har man tilsyneladende lært af de danske erfaringer. 

“Det store problem i Danmark har været, at brugerne ikke har forstået, hvordan de skal bruge systemet, hvilket har skabt konflikt. Jeg underkender ikke Rigsrevisionens arbejde, men jeg tror, at implementeringen er gået galt, fordi man har forsøgt at tvinge folk over i processer, de ikke kunne lide,” siger Nard Schreurs, direktør for sundheds-it i IKT Norge, til digi.no.

Der er med andre ord brug for, at forandringskommunikation i højere grad tager udgangspunkt i truslerne mod den enkeltes hverdag og ikke i, hvor god en endnu ukendt fremtid bliver for alle. Det gælder for Sundhedsplatformen og for alle andre forandringsprojekter.



Henrik Ørholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Næste artikel Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken