Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne

Der er brug for et paradigmeskifte i organisationers arbejde med forandringer. Det er især medarbejderne, der spænder ben, og netop derfor er der behov for, at ledelsen tager medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Forandringer er svære. 70 pct. af alle forandringsprojekter ender i fiasko, viser en undersøgelse fra det anerkendte konsulentfirma McKinsey.

Det er især medarbejdernes modstand, som spænder ben. 39 pct. af de kuldsejlede projekter i konsulenthusets undersøgelse forliste således på grund af medarbejdernes modstand, 33 pct. som følge af chefernes adfærd og kun 14 pct. af gangene er det manglende ressourcer eller penge, der er forklaringen.

Alligevel indgår omstillingsparathed som et af de vigtigste ord i hr-chefens ledelsesleksikon. Udfordringen er bare, at medarbejderne ikke altid ønsker forandringerne, de ønsker stabilitet.

Sundhedsplatformen havde en solid businesscase med en samlet økonomisk gevinst på knap 11 mia. kr., da den blev lanceret i 2016. Det er et beløb, som ville lune i de fleste budgetter. Nu skal gevinsten i stedet opgøres år for år i forbindelse med de årlige budgetlægninger. Men usikkerheden blandt de ansatte er voksende.

Mugne overlæger

Da planerne blev lagt frem, var der ellers lagt op til, at den nye it-platform ville ændre hverdagen dramatisk (på den gode måde, selvfølgelig). Et klassisk forandringsprojekt med nye forretningsgange og nyt og bedre samspil med borgerne.

Men det er langt fra gået som forventet, og især overlægerne har ikke uden grund stillet sig på bagbenene. Lægerne har overtaget en stor del af sekretærernes arbejde, dvs. bestille undersøgelser, skrive notater etc., fordi en del af gevinsten var, at lægesekretærerne kunne fyres.

I det private erhvervsliv er antallet af sekretærer styrtdykket. Bedre teknologi og Siri på iPhonen har fjernet behovet for sekretærer og skrivestuer. Det er en forandring, som er forløbet over de seneste årtier.

Den øvelse sker ikke lige så nemt i sygehussektoren, hvor overlægerne forventer, at der er sekretærbistand til rådighed, og at deres lægekolleger ikke skal bruge tiden på administration og andre besværligheder, men på patienterne. Argumentationen er for så vidt logisk, men den kan overføres til mange andre offentlige fag og professioner. Hvorfor skal politibetjente f.eks. bruge tid på at skrive rapporter? Havde det ikke været bedre, hvis de brugte mere tid på at fange kriminelle og uddele fartbøder?

Kommunikér forandringer negativt

Der er brug for at en helt anden tilgang til forandringer. I stedet for at tage udgangspunkt i at forandring partout altid er godt for en organisation, så gælder det om at gå den modsatte vej. Tag udgangspunkt i at forandring altid er en trussel mod medarbejdernes hverdag, som de kender den, fordi forandringer ofte skaber usikkerhed og stress i en organisation.

Forandringsprojekter skal derfor kommunikeres negativt. Væk med alle de positive historier om, hvor lys fremtiden kommer til at se ud. Kald en spade for en spade og lad være med at underspille ulemperne. I Sundhedsplatformens tilfælde havde det været bedre, hvis det allerede fra begyndelsen var blevet forklaret, at en af del af gevinsten kun kan realiseres, fordi (over)lægerne nu skal gøre mere selv, og at lægesekretærerne vil blive skåret væk. 

Mange politikere kan som bekendt bedst lide at uddele gaver. Det gælder også i forbindelse med Sundhedsplatformen, hvor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i forbindelse med ibrugtagningen i november 2016 nærmest boblede over med alt det positive, der var at sige om fremtidens sundhedssystem:

”Det vil være en kæmpe gevinst for patienten, kvaliteten og sikkerheden. Det tvivler jeg slet ikke på,” sagde hun bl.a., selv om hun også påpegede, at der ville opstå udfordringer undervejs. 

Statsrevisor: På grænsen til amatører

Og man må sige, at regionsformanden med sin sidste forudsigelse nok ramte mere plet, end hun selv havde håbet dengang for to år siden. Henover sommeren i år var Rigsrevisionen således ude med riven og talte i deres beretning om Sundhedsplatformen bl.a. om en ’uprofessionel’ og ’kritisabel’ forberedelsesfase. Til DR kaldte formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, det ligefrem for ’rystende læsning’ og folkene bag platformen for ’på grænsen til amatører’.

På trods af udfordringerne i Danmark har også Norge valgt at satse på Epic, der er leverandøren bag Sundhedsplatformen. Her har man tilsyneladende lært af de danske erfaringer. 

“Det store problem i Danmark har været, at brugerne ikke har forstået, hvordan de skal bruge systemet, hvilket har skabt konflikt. Jeg underkender ikke Rigsrevisionens arbejde, men jeg tror, at implementeringen er gået galt, fordi man har forsøgt at tvinge folk over i processer, de ikke kunne lide,” siger Nard Schreurs, direktør for sundheds-it i IKT Norge, til digi.no.

Der er med andre ord brug for, at forandringskommunikation i højere grad tager udgangspunkt i truslerne mod den enkeltes hverdag og ikke i, hvor god en endnu ukendt fremtid bliver for alle. Det gælder for Sundhedsplatformen og for alle andre forandringsprojekter.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Næste artikel Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.