Håndtér forandringer som en trussel mod medarbejderne

Der er brug for et paradigmeskifte i organisationers arbejde med forandringer. Det er især medarbejderne, der spænder ben, og netop derfor er der behov for, at ledelsen tager medarbejdernes bekymringer alvorligt.

Forandringer er svære. 70 pct. af alle forandringsprojekter ender i fiasko, viser en undersøgelse fra det anerkendte konsulentfirma McKinsey.

Det er især medarbejdernes modstand, som spænder ben. 39 pct. af de kuldsejlede projekter i konsulenthusets undersøgelse forliste således på grund af medarbejdernes modstand, 33 pct. som følge af chefernes adfærd og kun 14 pct. af gangene er det manglende ressourcer eller penge, der er forklaringen.

Alligevel indgår omstillingsparathed som et af de vigtigste ord i hr-chefens ledelsesleksikon. Udfordringen er bare, at medarbejderne ikke altid ønsker forandringerne, de ønsker stabilitet.

Sundhedsplatformen havde en solid businesscase med en samlet økonomisk gevinst på knap 11 mia. kr., da den blev lanceret i 2016. Det er et beløb, som ville lune i de fleste budgetter. Nu skal gevinsten i stedet opgøres år for år i forbindelse med de årlige budgetlægninger. Men usikkerheden blandt de ansatte er voksende.

Mugne overlæger

Da planerne blev lagt frem, var der ellers lagt op til, at den nye it-platform ville ændre hverdagen dramatisk (på den gode måde, selvfølgelig). Et klassisk forandringsprojekt med nye forretningsgange og nyt og bedre samspil med borgerne.

Men det er langt fra gået som forventet, og især overlægerne har ikke uden grund stillet sig på bagbenene. Lægerne har overtaget en stor del af sekretærernes arbejde, dvs. bestille undersøgelser, skrive notater etc., fordi en del af gevinsten var, at lægesekretærerne kunne fyres.

I det private erhvervsliv er antallet af sekretærer styrtdykket. Bedre teknologi og Siri på iPhonen har fjernet behovet for sekretærer og skrivestuer. Det er en forandring, som er forløbet over de seneste årtier.

Den øvelse sker ikke lige så nemt i sygehussektoren, hvor overlægerne forventer, at der er sekretærbistand til rådighed, og at deres lægekolleger ikke skal bruge tiden på administration og andre besværligheder, men på patienterne. Argumentationen er for så vidt logisk, men den kan overføres til mange andre offentlige fag og professioner. Hvorfor skal politibetjente f.eks. bruge tid på at skrive rapporter? Havde det ikke været bedre, hvis de brugte mere tid på at fange kriminelle og uddele fartbøder?

Kommunikér forandringer negativt

Der er brug for at en helt anden tilgang til forandringer. I stedet for at tage udgangspunkt i at forandring partout altid er godt for en organisation, så gælder det om at gå den modsatte vej. Tag udgangspunkt i at forandring altid er en trussel mod medarbejdernes hverdag, som de kender den, fordi forandringer ofte skaber usikkerhed og stress i en organisation.

Forandringsprojekter skal derfor kommunikeres negativt. Væk med alle de positive historier om, hvor lys fremtiden kommer til at se ud. Kald en spade for en spade og lad være med at underspille ulemperne. I Sundhedsplatformens tilfælde havde det været bedre, hvis det allerede fra begyndelsen var blevet forklaret, at en af del af gevinsten kun kan realiseres, fordi (over)lægerne nu skal gøre mere selv, og at lægesekretærerne vil blive skåret væk. 

Mange politikere kan som bekendt bedst lide at uddele gaver. Det gælder også i forbindelse med Sundhedsplatformen, hvor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) i forbindelse med ibrugtagningen i november 2016 nærmest boblede over med alt det positive, der var at sige om fremtidens sundhedssystem:

”Det vil være en kæmpe gevinst for patienten, kvaliteten og sikkerheden. Det tvivler jeg slet ikke på,” sagde hun bl.a., selv om hun også påpegede, at der ville opstå udfordringer undervejs. 

Statsrevisor: På grænsen til amatører

Og man må sige, at regionsformanden med sin sidste forudsigelse nok ramte mere plet, end hun selv havde håbet dengang for to år siden. Henover sommeren i år var Rigsrevisionen således ude med riven og talte i deres beretning om Sundhedsplatformen bl.a. om en ’uprofessionel’ og ’kritisabel’ forberedelsesfase. Til DR kaldte formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, det ligefrem for ’rystende læsning’ og folkene bag platformen for ’på grænsen til amatører’.

På trods af udfordringerne i Danmark har også Norge valgt at satse på Epic, der er leverandøren bag Sundhedsplatformen. Her har man tilsyneladende lært af de danske erfaringer. 

“Det store problem i Danmark har været, at brugerne ikke har forstået, hvordan de skal bruge systemet, hvilket har skabt konflikt. Jeg underkender ikke Rigsrevisionens arbejde, men jeg tror, at implementeringen er gået galt, fordi man har forsøgt at tvinge folk over i processer, de ikke kunne lide,” siger Nard Schreurs, direktør for sundheds-it i IKT Norge, til digi.no.

Der er med andre ord brug for, at forandringskommunikation i højere grad tager udgangspunkt i truslerne mod den enkeltes hverdag og ikke i, hvor god en endnu ukendt fremtid bliver for alle. Det gælder for Sundhedsplatformen og for alle andre forandringsprojekter.



Henrik Ørholst@orholst

Erhvervskommentator på Mandag Morgen, hvor han analyserer tendenser i dansk og internationalt erhvervsliv. Redaktør på VL Nyt og ekstern lektor ved CBS.

LÆS MERE
Forrige artikel Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Direktører for sociale fonde: Vi er nødt at prøve noget nyt, Knud Aarup Næste artikel Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken Dansk Folkeparti gider ikke tælle til 90 i udenrigspolitikken
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.