Nyt Job til  
Stig Henneberg

Han skal få regeringens reformmotor til at spinde

Stig Henneberg skal som ny departementschef være med til at støbe kuglerne til den største frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og en ny økonomisk 2030-plan.

Foto: Finansministeriet/Stig Stasig
Torben K. Andersen

Om

Hvem?
Stig Henneberg

Hvilket job?
Departementschef i Økonomiministeriet fra 1. september

Hvorfra?
Kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune

Stig Henneberg bliver kastet ud i noget af en udfordring, når han 1. september træder ind i Økonomiministeriet som ny departementschef.

Han kommer til at arbejde meget tæt sammen med økonomiminister Troels Lund Poulsen om at udvikle ministeriet til en central reformmotor i regeringen.

Troels Lund Poulsen har selv betegnet det forholdsvis nydannede ministerium som et ”idépolitisk værksted”. Nu skal Stig Henneberg være med til at sætte kød og blod på visionen.

Han skal være med til at støbe den kommende økonomiske 2030-plan, der bliver det store fundament for SVM-regeringens prioriteter resten af denne valgperiode. Det bliver en slags drejebog for, hvordan regeringen vil prioritere den grønne omstilling, nye skattelettelser og klassiske velfærdsområder som børnepasning, skoler, ældrepleje og sundhed, i takt med at forsvarsudgifterne skal øges.

Han skal være med til at realisere ”den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie”, som det hedder i regeringsgrundlaget. Det bliver måske regeringens største prestigeprojekt i denne valgperiode, og efter planen skal det grundlæggende forandre den måde, velfærden styres, dokumenteres og leveres på. 

Blå bog

Baggrund
2020-: Kommunaldirektør i Frederiksberg Kommune

2018-2020: Partner i Struense & Co.

2011-2018: Kontorchef og afdelingschef i Finansministeriet

2007-2011: Chefkonsulent i Statsministeriet

Uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet

Stig Henneberg har stor erfaring på området. Han har gennem det meste af sit arbejdsliv beskæftiget sig med økonomisk politik i bredeste forstand på Slotsholmen. Han afløser Kent Harnisch, der netop er begyndt som ny departementschef i Finansministeriet. De to kommer til at drikke rigtig meget kaffe sammen.

Stig Henneberg kender også kulturen og spillereglerne blandt kollegerne ovre i det tunge Finansministerium, hvor han selv tidligere har været både kontorchef og afdelingschef med ansvar for offentlige finanser.

Det er en god viden at ligge inde med, når nu hans politiske chef, Troels Lund Poulsen, gerne ser Økonomiministeriet som mere ligeværdigt med Finansministeriet.

Nu får Stig Henneberg en hovedrolle i bestræbelserne på at indfri denne ambition i en tid med stigende forventninger til velfærden, grøn omstilling, krig i Europa, stram økonomi og svære rekrutteringsudfordringer.

Det bliver noget af en udfordring.

Omtalte personer

Stig Henneberg

Departementschef, Økonomiministeriet
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu



Mandag Morgen logo
Læs mindre - forstå mere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 93 93 23[email protected]CVR nr.: 38253395

Mandag Morgen leveres af Mandag Morgen ApS, der ejes af Alrow Media ApS.

Ansv. ChefredaktørAndreas BaumannDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Mandag Morgen, 2024