Historisk stort overskud på Mandag Morgen

Mandag Morgen har haft et usædvanligt godt år med vækst både målt på omsætning, læsertal på ugebrevet og i antallet af kunder og projekter i tænketanken. 

Foto: Arthur Cammelbeeck
Tanja Nyrup Madsen

OM MANDAG MORGEN Engang var det mest bestyrelser og topledelser, der forholdt sig til den strategiske retning i en organisation. I dag er de strategiske mål i evig udvikling og bevægelse og ikke længere noget, der kun foregår top-down.

Moderne organisationer ved, at også mellemledere og nøglemedarbejdere skal udstyres med solid strategisk forståelse for den virkelighed, som organisationen indgår i, for at kunne handle agilt.

Det er en af grundene til, at vi i dag kan fremlægge et af de bedste regnskaber i Mandag Morgens historie: Vi sælger strategisk vigtig viden, og den er der stigende efterspørgsel på. Både den viden, der skabes i Tænketanken Mandag Morgen og den, der udkommer i Ugebrevet Mandag Morgen og på mm.dk.

Mandag Morgen har fået flere læsere, både på tryk og digitalt, og Tænketanken har indgået en række stærke, flerårige strategiske partnerskaber, der styrker det fremtidige fundament.

Det betyder, at selskabet Mandag Morgen efter nogle svære år nu står med en egenkapital i plus og et samlet overskud på 2,9 millioner før skat og 2,3 millioner efter skat. Resultatet før af- og nedskrivninger (EBITDA) vokser fra 0,7 millioner i 19/20 til 4,2 millioner i 20/21.

Det er et af de største overskud i Mandag Morgens historie.

Mere digitalt og tættere på læserne

De seneste år er Mandag Morgen er blevet en mere digital oplevelse for abonnenterne, der også har fået mere direkte kontakt med Mandag Morgens journalister gennem åbne redaktionsmøder, live- og online events.

En af nyskabelserne er MM Brief: Hver dag modtager de faste læsere en personlig hilsen direkte i mailen fra én af Mandag Morgens fagredaktører sammen med et executive brief af én af de grundige analyser. Det er blevet en vigtig service til ugebrevets læsere på travle dage.

Samtidig har Mandag Morgens læsere i 2021 - udover det trykte ugebrev - fået adgang til et helt nyt site, skræddersyet til den langtidsholdbare journalistik. De fleste historier udkommer i dag i temaer og serier, og på det nye mm.dk er det let at finde tilbage til tidligere analyser og dybe, tematiske dyk.

På den måde afspejler mm.dk journalistikken på Mandag Morgen, hvor fagredaktørerne arbejder i dybden med aktuelle emner og fastholder de vigtigste temaer over længere tid.

Også Tænketanken har arbejdet med at udvikle nye digitale koncepter, analyseformater og løsningsmodeller. En række nye liveformater er kommet til, og de klassiske rapporter har fået følgeskab af mere inddragende løsninger. 

Efterspørgsel på langtidsholdbar journalistik

Tre ud af fire Mandag Morgen-læsere er ledere fra både den private og den offentlige sektor. Mandag Morgen er derfor særligt målrettet dem, der har ansvar for at finde løsningerne i den grønne, digitale, politiske og økonomiske omstilling.

Vi sælger strategisk vigtig viden, og den er der stigende efterspørgsel på. Både den viden, der skabes i Tænketanken Mandag Morgen og den, der udkommer i Ugebrevet Mandag Morgen og på mm.dk.

Tanja Nyrup Madsen
Chefredaktør, Mandag Morgen
Men alle, der ønsker troværdig viden om omstillingen og inspiration til at tage lederskab i transformationen af vores virksomheder og samfund, vil have glæde af at læse med.

Vores læsere fortæller os, at de er trætte af mellemregninger og konflikthistorier i et fragmentarisk nyhedsbillede. De læser Mandag Morgen, fordi de efterspørger journalistik, der skaber sammenhæng og kontekst, inspirerer til nytænkning og analyserer de vigtigste tendenser for fremtiden.

Det er høje krav, som vi hver dag forsøger at leve op til. 

Vores mission er at bidrage til, at ledere på tværs af samfundet bliver bedre i stand til at træffe kloge beslutninger. Vores løfte er, at et abonnement på Mandag Morgen er en investering i nøglemedarbejdernes strategiske viden og en løbende lederuddannelse for både nye og erfarne ledere.

Det er ikke længere nice-to-have, men tværtimod need-to-have for moderne organisationer i et samfund midt i historisk transformation.

Den kontrakt tror vi er nøglen til Mandag Morgens – og læsernes – succes. 

Overskud i hele koncernen

Mandag Morgen er ejet af Rasmus Nielsen gennem Alrow Media. Koncernen ejer desuden Altinget.dk, Altinget.se, Grønbechs Hotel og majoriteten i Monitor. Også den samlede koncern kom ud af regnskabsåret 2020/21 med et flot overskud på 7,8 millioner kroner efter skat.

"Resultatet er tilfredsstillende efter et regnskabsår, der særlig i starten har været præget af Covid19. Vi har således formået at udvikle vores forretning og samtidig løfte vores top- og bundlinje i et i øvrigt presset mediemarked i Danmark og Sverige. Det har kun kunnet lade sig gøre, fordi alle medarbejdere har ydet en formidabel indsats,” siger selskabets CEO Christoph Nørgaard.

LÆS MERE HER:

Alrow Media øger overskuddet og fortsætter væksten

FIND REGNSKABERNE HER:

Mandag Morgens regnskab 20/21

Koncernregnskab for Alrow Media 20/21

Regnskab for Altinget.dk 20/21 

Regnskab for Stedets ånd / Grønbechs Hotel 20/21


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu