Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu

Regeringer, virksomheder og civilsamfund samarbejder i stor stil for at adressere FN’s verdensmål. Det er en enestående positiv udvikling, men midt i al hypen må vi ikke glemme fakta. En ny analyse viser, at Danmark og vores naboer i Norden og Østersøområdet langtfra er i mål, skriver Esben Alslund-Lanthén, founding partner i Nordic Sustainability.

I Danmark er FN’s verdensmål, også kaldet SDG’erne, med Kristian Jensen (V) som finansminister rykket ind i de magtfulde kontorer på Christiansborg Slotsplads 1. Bæredygtig udvikling er ikke længere kun en udviklingsagenda for Udenrigsministeriet, hvor Venstre-politikeren som bekendt huserede fra juni 2015 til november 2016. Det er med Kristian Jensen i Finansministeriet nu blevet en bredt favnende politisk agenda, der skal skabe vækst og eksport i dansk erhvervsliv i samarbejde med civilsamfundet.

Tendensen er den samme hos vores nordiske naboer, og det er ubetinget positivt, at vi med SDG’erne har fået et fælles sprog og målbare parametre for bæredygtighed, der har formået at få bærende dele af samfundet til at begynde at samarbejde om de fælles mål.

SDG-hypen er blandt andet drevet af en tro på, at vi i Norden har løsningerne, der kan hjælpe andre dele af verden med at blive mere bæredygtige og komme i mål med SDG’erne. Det ses blandt andet i den nyetablerede SDG-fond, hvor offentlige midler bruges som katalysator for private investeringer i bæredygtige projekter i udviklingslandene, med en forventning om, at danske virksomheder vil blive leverandører. Fonden blev lanceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) personligt og tæller for nuværende godt 4 milliarder kr. med en forventning om at vokse til 30 milliarder kr. gennem private investeringer. 

Med andre ord er det big business at arbejde med bæredygtighed. Dette er ikke overraskende, eftersom markedet for opnåelse af verdensmålene er estimeret til 12 trillioner dollar om året frem mod 2030. Et konkret eksempel på, hvordan danske virksomheder kan bidrage, kom til udtryk ved vandkrisen i Cape Town, hvor flere danske virksomheder regner med at tjene godt på at kunne slukke tørsten hos indbyggerne i den trængte millionby.

At hypen også er ensbetydende med dollartegn i øjnene på mange danske såvel som internationale virksomheder, er en forudsætning for, at vi overhovedet kommer i mål med SDG’erne, for uden private investeringer og privat innovation får vi ikke radikalt ændret den kurs, som verden er på. Men i vores iver for at sælge danske produkter, der kan skabe bæredygtig udvikling andre steder i verden, skal vi ikke glemme, hvor vi selv befinder os, og huske at forholde os kritisk til, hvordan vi selv klarer os med at implementere verdensmålene.

Situationen kræver handling

Hvis vi ser på de nyeste tilgængelige data, er situationen den, at Danmark og vores nærmeste naboer i dag er langt fra at opfylde FN’s 17 verdensmål. Nordisk Ministerråd og Østersørådet har netop udgivet rapporten ’Baltic 2030: Bumps on the Road – How the Baltic Sea States are performing on the SDGs’, og den viser med al tydelighed, at landene i Østersøområdet har store udfordringer på tværs af stort set alle verdensmål.

Analysen i rapporten baserer sig på data fra SDG Index and Dashboard, der har samlet det mest omfattende datasæt for implementeringen af verdensmålene globalt. De 17 verdensmål måles på 99 indikatorer og kan derfor rangeres og placeres på en skala fra rød til grøn, alt efter hvor langt det enkelte lande er fra at have opfyldt målet.

Helt overordnet viser rapporten, som jeg har forfattet i regi af min virksomhed, Nordic Sustainability, at de 11 lande i Østersøregionen som helhed kun kan siges at være tæt på at opfylde målet om at stoppe sult (SDG nr. 1). Samlet set er landene kategoriseret mere som røde eller orange (dvs. at de er langt fra at nå målene) end som gule eller grønne (dvs. at de er tæt på eller har opfyldt målene).

Det hører selvfølgelig med til historien, at analysen er et øjebliksbillede, 12 år før målene skal være opfyldt i 2030, men det ændrer ikke på, at der allerede nu er behov for betydelig og målrettet handling samt forståelse for, hvor problemerne er størst i hvert enkelt land.

I forhold til Danmark bakkes denne konklusion op af en rapport fra civilsamfundsnetværkene 92-Gruppen og Globalt Fokus, der i deres såkaldte skyggerapport over regeringens arbejde med at implementere verdensmålene identificerer en række udfordringer, som vi står over for herhjemme. 

Miljømæssige mål halter

Det er en udbredt misforståelse, at bæredygtighed kun handler om klima og miljø. De 17 verdensmål drejer sig lige så meget om udvikling socialt, økonomisk og inden for governance, som de handler om miljømæssig udvikling. 

Men når vi ser på resultaterne fra rapporten, viser der sig et tydeligt billede af, at det særligt er i henseende til de miljømæssige SDG’er, at regionen halter. Det gælder i særdeleshed for Danmark, men også for resten af Østersøregionen, hvor landene kategoriseres som røde i mere end halvdelen af tilfældene. De største udfordringer skal findes i vores forbrug (SDG nr. 12) og den manglende handling på klimaforandringerne (SDG nr. 13), men SDG’erne vedrørende liv på land og liv i havet (SDG nr. 14 og nr. 15) er også kraftigt udfordret.

Zoomer vi ind på de nordiske lande, er der endda en smule større udfordringer end i de øvrige lande i Østersøregionen, når det handler om de miljømæssige SDG’er. Det skyldes formentlig, at der i data indgår indikatorer på de såkaldte spillover-effekter. De viser, hvordan vores forbrug og aktiviteter påvirker andre lande, og for eksempel at det kan have konsekvenser for biodiversiteten i udviklingslande, når vi importerer landbrugsvarer som sojabønner. 

I rapporten fra Nordisk Ministerråd og Østersørådet har vi udviklet syv anbefalinger til, hvordan landene i højere grad kan samarbejde med henblik på at opfylde verdensmålene. Her er ansvarligt forbrug og produktion en hjørnesten i udfordringen. Regionen er langt fra at være bæredygtig, når vi ser på de mange varer, der indgår i en udbredt brug-og-smid-væk-kultur. Her bør overgangen til en mere cirkulær økonomi være i centrum – en økonomi, hvor genanvendelse prioriteres, og hvor nye og innovative forretningsmodeller kan skabe værdi for forbrugerne, samtidig med at ressourceforbruget minimeres.

En anden hjørnesten i samarbejdet bør være, at landene lærer af hinandens klimaløsninger. Selv om SDG nr. 13 rummer de største udfordringer for regionen, er det også her, at vi særligt i Norden troværdigt kan sige, at vores virksomheder har verdensførende løsninger. I samarbejde med den offentlige sektor i landene er disse løsninger blevet implementeret og har skabt innovative bud på, hvordan vi kan løse klimaudfordringen inden for en lang række sektorer. Hvis vi i Norden og Østersøregionen gerne vil eksportere disse løsninger til verden, så bør første skridt være, at vi lærer fra hinanden. 

En strategi for regeringer og virksomheder

Når vi så ved, at Danmark og vores nærmeste naboer er et stykke vej fra at opfylde FN’s verdensmål, og ved, hvor udfordringerne er størst i hvert enkelt land, er næste skridt naturligvis, at vi handler ud fra den indsigt. Hvert enkelt land skal bruge verdensmålene som en strategisk rettesnor for, hvor der skal sættes ind politisk i samarbejde med virksomheder og civilsamfund.

Det er først, når SDG’erne bruges strategisk, at hypen bliver retfærdiggjort. Det gælder f.eks., når de største virksomheder i Norden bruger FN’s verdensmål som prognose til at forstå, hvordan verden ser ud i 2030, og hvordan de selv kan passe ind i den fremtid. På den måde kommer bæredygtighed til at være en del af kernen i virksomhedernes forretningsudvikling, og produkterne, som de udvikler, er med til at skabe en bedre verden, alt imens der tjenes penge.

Hvis vi troværdigt skal sælge vores ekspertise og produkter til resten af verden, kræver det altså, at vi også fejer for egen dør. Men vi skal gøre det med henblik på at øge vores styrkeposition nu og i fremtiden. Det er den eneste vej til at fremtidssikre vores samfund og virksomheder på samme tid.

Forrige artikel Profit og bæredygtighed i ny forening Profit og bæredygtighed i ny forening Næste artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.