Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu

Regeringer, virksomheder og civilsamfund samarbejder i stor stil for at adressere FN’s verdensmål. Det er en enestående positiv udvikling, men midt i al hypen må vi ikke glemme fakta. En ny analyse viser, at Danmark og vores naboer i Norden og Østersøområdet langtfra er i mål, skriver Esben Alslund-Lanthén, founding partner i Nordic Sustainability.

I Danmark er FN’s verdensmål, også kaldet SDG’erne, med Kristian Jensen (V) som finansminister rykket ind i de magtfulde kontorer på Christiansborg Slotsplads 1. Bæredygtig udvikling er ikke længere kun en udviklingsagenda for Udenrigsministeriet, hvor Venstre-politikeren som bekendt huserede fra juni 2015 til november 2016. Det er med Kristian Jensen i Finansministeriet nu blevet en bredt favnende politisk agenda, der skal skabe vækst og eksport i dansk erhvervsliv i samarbejde med civilsamfundet.

Tendensen er den samme hos vores nordiske naboer, og det er ubetinget positivt, at vi med SDG’erne har fået et fælles sprog og målbare parametre for bæredygtighed, der har formået at få bærende dele af samfundet til at begynde at samarbejde om de fælles mål.

SDG-hypen er blandt andet drevet af en tro på, at vi i Norden har løsningerne, der kan hjælpe andre dele af verden med at blive mere bæredygtige og komme i mål med SDG’erne. Det ses blandt andet i den nyetablerede SDG-fond, hvor offentlige midler bruges som katalysator for private investeringer i bæredygtige projekter i udviklingslandene, med en forventning om, at danske virksomheder vil blive leverandører. Fonden blev lanceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) personligt og tæller for nuværende godt 4 milliarder kr. med en forventning om at vokse til 30 milliarder kr. gennem private investeringer. 

Med andre ord er det big business at arbejde med bæredygtighed. Dette er ikke overraskende, eftersom markedet for opnåelse af verdensmålene er estimeret til 12 trillioner dollar om året frem mod 2030. Et konkret eksempel på, hvordan danske virksomheder kan bidrage, kom til udtryk ved vandkrisen i Cape Town, hvor flere danske virksomheder regner med at tjene godt på at kunne slukke tørsten hos indbyggerne i den trængte millionby.

At hypen også er ensbetydende med dollartegn i øjnene på mange danske såvel som internationale virksomheder, er en forudsætning for, at vi overhovedet kommer i mål med SDG’erne, for uden private investeringer og privat innovation får vi ikke radikalt ændret den kurs, som verden er på. Men i vores iver for at sælge danske produkter, der kan skabe bæredygtig udvikling andre steder i verden, skal vi ikke glemme, hvor vi selv befinder os, og huske at forholde os kritisk til, hvordan vi selv klarer os med at implementere verdensmålene.

Situationen kræver handling

Hvis vi ser på de nyeste tilgængelige data, er situationen den, at Danmark og vores nærmeste naboer i dag er langt fra at opfylde FN’s 17 verdensmål. Nordisk Ministerråd og Østersørådet har netop udgivet rapporten ’Baltic 2030: Bumps on the Road – How the Baltic Sea States are performing on the SDGs’, og den viser med al tydelighed, at landene i Østersøområdet har store udfordringer på tværs af stort set alle verdensmål.

Analysen i rapporten baserer sig på data fra SDG Index and Dashboard, der har samlet det mest omfattende datasæt for implementeringen af verdensmålene globalt. De 17 verdensmål måles på 99 indikatorer og kan derfor rangeres og placeres på en skala fra rød til grøn, alt efter hvor langt det enkelte lande er fra at have opfyldt målet.

Helt overordnet viser rapporten, som jeg har forfattet i regi af min virksomhed, Nordic Sustainability, at de 11 lande i Østersøregionen som helhed kun kan siges at være tæt på at opfylde målet om at stoppe sult (SDG nr. 1). Samlet set er landene kategoriseret mere som røde eller orange (dvs. at de er langt fra at nå målene) end som gule eller grønne (dvs. at de er tæt på eller har opfyldt målene).

Det hører selvfølgelig med til historien, at analysen er et øjebliksbillede, 12 år før målene skal være opfyldt i 2030, men det ændrer ikke på, at der allerede nu er behov for betydelig og målrettet handling samt forståelse for, hvor problemerne er størst i hvert enkelt land.

I forhold til Danmark bakkes denne konklusion op af en rapport fra civilsamfundsnetværkene 92-Gruppen og Globalt Fokus, der i deres såkaldte skyggerapport over regeringens arbejde med at implementere verdensmålene identificerer en række udfordringer, som vi står over for herhjemme. 

Miljømæssige mål halter

Det er en udbredt misforståelse, at bæredygtighed kun handler om klima og miljø. De 17 verdensmål drejer sig lige så meget om udvikling socialt, økonomisk og inden for governance, som de handler om miljømæssig udvikling. 

Men når vi ser på resultaterne fra rapporten, viser der sig et tydeligt billede af, at det særligt er i henseende til de miljømæssige SDG’er, at regionen halter. Det gælder i særdeleshed for Danmark, men også for resten af Østersøregionen, hvor landene kategoriseres som røde i mere end halvdelen af tilfældene. De største udfordringer skal findes i vores forbrug (SDG nr. 12) og den manglende handling på klimaforandringerne (SDG nr. 13), men SDG’erne vedrørende liv på land og liv i havet (SDG nr. 14 og nr. 15) er også kraftigt udfordret.

Zoomer vi ind på de nordiske lande, er der endda en smule større udfordringer end i de øvrige lande i Østersøregionen, når det handler om de miljømæssige SDG’er. Det skyldes formentlig, at der i data indgår indikatorer på de såkaldte spillover-effekter. De viser, hvordan vores forbrug og aktiviteter påvirker andre lande, og for eksempel at det kan have konsekvenser for biodiversiteten i udviklingslande, når vi importerer landbrugsvarer som sojabønner. 

I rapporten fra Nordisk Ministerråd og Østersørådet har vi udviklet syv anbefalinger til, hvordan landene i højere grad kan samarbejde med henblik på at opfylde verdensmålene. Her er ansvarligt forbrug og produktion en hjørnesten i udfordringen. Regionen er langt fra at være bæredygtig, når vi ser på de mange varer, der indgår i en udbredt brug-og-smid-væk-kultur. Her bør overgangen til en mere cirkulær økonomi være i centrum – en økonomi, hvor genanvendelse prioriteres, og hvor nye og innovative forretningsmodeller kan skabe værdi for forbrugerne, samtidig med at ressourceforbruget minimeres.

En anden hjørnesten i samarbejdet bør være, at landene lærer af hinandens klimaløsninger. Selv om SDG nr. 13 rummer de største udfordringer for regionen, er det også her, at vi særligt i Norden troværdigt kan sige, at vores virksomheder har verdensførende løsninger. I samarbejde med den offentlige sektor i landene er disse løsninger blevet implementeret og har skabt innovative bud på, hvordan vi kan løse klimaudfordringen inden for en lang række sektorer. Hvis vi i Norden og Østersøregionen gerne vil eksportere disse løsninger til verden, så bør første skridt være, at vi lærer fra hinanden. 

En strategi for regeringer og virksomheder

Når vi så ved, at Danmark og vores nærmeste naboer er et stykke vej fra at opfylde FN’s verdensmål, og ved, hvor udfordringerne er størst i hvert enkelt land, er næste skridt naturligvis, at vi handler ud fra den indsigt. Hvert enkelt land skal bruge verdensmålene som en strategisk rettesnor for, hvor der skal sættes ind politisk i samarbejde med virksomheder og civilsamfund.

Det er først, når SDG’erne bruges strategisk, at hypen bliver retfærdiggjort. Det gælder f.eks., når de største virksomheder i Norden bruger FN’s verdensmål som prognose til at forstå, hvordan verden ser ud i 2030, og hvordan de selv kan passe ind i den fremtid. På den måde kommer bæredygtighed til at være en del af kernen i virksomhedernes forretningsudvikling, og produkterne, som de udvikler, er med til at skabe en bedre verden, alt imens der tjenes penge.

Hvis vi troværdigt skal sælge vores ekspertise og produkter til resten af verden, kræver det altså, at vi også fejer for egen dør. Men vi skal gøre det med henblik på at øge vores styrkeposition nu og i fremtiden. Det er den eneste vej til at fremtidssikre vores samfund og virksomheder på samme tid.

Forrige artikel Profit og bæredygtighed i ny forening Profit og bæredygtighed i ny forening Næste artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd
  • Anmeld

    Tommy Horn · CEO

    Danmark er langt fra SDG'erne

    Jeg er meget rundt og holde foredrag, og jeg må med skam sige at når jeg spørger ind til kendskabet omkring verdensmålene er det tragisk få der kender dem og jeg tror kun jeg har mødt hvad der kan tælles på en hånd af virksomheder der arbejder strategisk med målene. Jeg er meget bange for vi stirrer os blinde på de få virksomheder vi alle taler om i den lille samlede klike der hele tiden mødes om det samme. Jeg ser det som de store organisationers pligt at gå dybere ned i deres medlemmers forretninger og få skidt på hænderne, mange SMV'er kender ikke målene og de få der kender dem ved ikke hvordan de skal konvertere dem til god forretning. Så lad os slutte med at fokusere på de få gode og så tage fat i den store masse der ikke er kommet med og behøver praktisk hjælp for at komme i gang. Det er jo et paradoks at mange af de virksomheder som ikke kender målene rent faktisk ubevist arbejder med dem. Men vi har en giga udfordring og kan vi løse den så vil det se lysere ud for danske virksomheder i den fremtidige konkurrence.

  • Anmeld

    AGNETE STOVGAARD

    Fællesskabet er en del af bæredygtighed!

    Økologien har været en øjenåbner for forbrugerens viden om, at der er forskel på produktionsmåder og at alt mad ikke er lige sundt – det er et budskab, der også finder genklang hos den individualistiske forbruger.
    Helt så let er det ikke at skabe opmærksomhed omkring bæredygtighed, fordi det fordrer, at fællesskabet er i fokus hos såvel producent som forbrugeren. Men Espen Alslund-Lanthen argumenterer fint for, at samarbejde vil virke fremmende både for innovation, virkelyst og salg af produkter.


Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

Risiko-chef: Styrer vi bevidstløst mod en ny global krise?

KOMMENTAR: Hvis en ny global krise rammer, vil vi så kunne rejse det nødvendige niveau af globalt samarbejde og støtte? Sandsynligvis, men spændingerne mellem den globaliserede verdensøkonomi og den voksende nationalisme i international politik er en voksende trussel.

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

Datavisualisering skaber ny velfærd i Gladsaxe

I Gladsaxe Kommune har data forladt regnearkene og indtaget storskærmene i både direktion og jobcenter, så de bliver synlige og brugbare for alle, også de borgere, det hele handler om. Visualiseringerne udvikles af en særlig enhed for Datadrevet Forretningsudvikling.

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

Topchefers fokus på data hjælper unge i arbejde

En gang om måneden gennemgår direktion i Gladsaxe Kommune en tsunami af data for at følge udviklingen på 29 vigtige udvalgte områder. De diskuterer og justerer kursen, hvis udviklingen går i den forkerte retning. Mandag Morgen sad med ved bordet på direktionens første møde i år.

Davos er blevet afmagtens topmøde

Davos er blevet afmagtens topmøde

KOMMENTAR: Mens en række af klodens toneangivende ledere mødes i Davos denne uge, accelererer de udfordringer, de er sat i verden for at løse. Der er akut behov for at finde nye svar på de globale risici.

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.