Husk nu: Vi er ikke i mål med verdensmålene endnu

Regeringer, virksomheder og civilsamfund samarbejder i stor stil for at adressere FN’s verdensmål. Det er en enestående positiv udvikling, men midt i al hypen må vi ikke glemme fakta. En ny analyse viser, at Danmark og vores naboer i Norden og Østersøområdet langtfra er i mål, skriver Esben Alslund-Lanthén, founding partner i Nordic Sustainability.

I Danmark er FN’s verdensmål, også kaldet SDG’erne, med Kristian Jensen (V) som finansminister rykket ind i de magtfulde kontorer på Christiansborg Slotsplads 1. Bæredygtig udvikling er ikke længere kun en udviklingsagenda for Udenrigsministeriet, hvor Venstre-politikeren som bekendt huserede fra juni 2015 til november 2016. Det er med Kristian Jensen i Finansministeriet nu blevet en bredt favnende politisk agenda, der skal skabe vækst og eksport i dansk erhvervsliv i samarbejde med civilsamfundet.

Tendensen er den samme hos vores nordiske naboer, og det er ubetinget positivt, at vi med SDG’erne har fået et fælles sprog og målbare parametre for bæredygtighed, der har formået at få bærende dele af samfundet til at begynde at samarbejde om de fælles mål.

SDG-hypen er blandt andet drevet af en tro på, at vi i Norden har løsningerne, der kan hjælpe andre dele af verden med at blive mere bæredygtige og komme i mål med SDG’erne. Det ses blandt andet i den nyetablerede SDG-fond, hvor offentlige midler bruges som katalysator for private investeringer i bæredygtige projekter i udviklingslandene, med en forventning om, at danske virksomheder vil blive leverandører. Fonden blev lanceret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) personligt og tæller for nuværende godt 4 milliarder kr. med en forventning om at vokse til 30 milliarder kr. gennem private investeringer. 

Med andre ord er det big business at arbejde med bæredygtighed. Dette er ikke overraskende, eftersom markedet for opnåelse af verdensmålene er estimeret til 12 trillioner dollar om året frem mod 2030. Et konkret eksempel på, hvordan danske virksomheder kan bidrage, kom til udtryk ved vandkrisen i Cape Town, hvor flere danske virksomheder regner med at tjene godt på at kunne slukke tørsten hos indbyggerne i den trængte millionby.

At hypen også er ensbetydende med dollartegn i øjnene på mange danske såvel som internationale virksomheder, er en forudsætning for, at vi overhovedet kommer i mål med SDG’erne, for uden private investeringer og privat innovation får vi ikke radikalt ændret den kurs, som verden er på. Men i vores iver for at sælge danske produkter, der kan skabe bæredygtig udvikling andre steder i verden, skal vi ikke glemme, hvor vi selv befinder os, og huske at forholde os kritisk til, hvordan vi selv klarer os med at implementere verdensmålene.

Situationen kræver handling

Hvis vi ser på de nyeste tilgængelige data, er situationen den, at Danmark og vores nærmeste naboer i dag er langt fra at opfylde FN’s 17 verdensmål. Nordisk Ministerråd og Østersørådet har netop udgivet rapporten ’Baltic 2030: Bumps on the Road – How the Baltic Sea States are performing on the SDGs’, og den viser med al tydelighed, at landene i Østersøområdet har store udfordringer på tværs af stort set alle verdensmål.

Analysen i rapporten baserer sig på data fra SDG Index and Dashboard, der har samlet det mest omfattende datasæt for implementeringen af verdensmålene globalt. De 17 verdensmål måles på 99 indikatorer og kan derfor rangeres og placeres på en skala fra rød til grøn, alt efter hvor langt det enkelte lande er fra at have opfyldt målet.

Helt overordnet viser rapporten, som jeg har forfattet i regi af min virksomhed, Nordic Sustainability, at de 11 lande i Østersøregionen som helhed kun kan siges at være tæt på at opfylde målet om at stoppe sult (SDG nr. 1). Samlet set er landene kategoriseret mere som røde eller orange (dvs. at de er langt fra at nå målene) end som gule eller grønne (dvs. at de er tæt på eller har opfyldt målene).

Det hører selvfølgelig med til historien, at analysen er et øjebliksbillede, 12 år før målene skal være opfyldt i 2030, men det ændrer ikke på, at der allerede nu er behov for betydelig og målrettet handling samt forståelse for, hvor problemerne er størst i hvert enkelt land.

I forhold til Danmark bakkes denne konklusion op af en rapport fra civilsamfundsnetværkene 92-Gruppen og Globalt Fokus, der i deres såkaldte skyggerapport over regeringens arbejde med at implementere verdensmålene identificerer en række udfordringer, som vi står over for herhjemme. 

Miljømæssige mål halter

Det er en udbredt misforståelse, at bæredygtighed kun handler om klima og miljø. De 17 verdensmål drejer sig lige så meget om udvikling socialt, økonomisk og inden for governance, som de handler om miljømæssig udvikling. 

Men når vi ser på resultaterne fra rapporten, viser der sig et tydeligt billede af, at det særligt er i henseende til de miljømæssige SDG’er, at regionen halter. Det gælder i særdeleshed for Danmark, men også for resten af Østersøregionen, hvor landene kategoriseres som røde i mere end halvdelen af tilfældene. De største udfordringer skal findes i vores forbrug (SDG nr. 12) og den manglende handling på klimaforandringerne (SDG nr. 13), men SDG’erne vedrørende liv på land og liv i havet (SDG nr. 14 og nr. 15) er også kraftigt udfordret.

Zoomer vi ind på de nordiske lande, er der endda en smule større udfordringer end i de øvrige lande i Østersøregionen, når det handler om de miljømæssige SDG’er. Det skyldes formentlig, at der i data indgår indikatorer på de såkaldte spillover-effekter. De viser, hvordan vores forbrug og aktiviteter påvirker andre lande, og for eksempel at det kan have konsekvenser for biodiversiteten i udviklingslande, når vi importerer landbrugsvarer som sojabønner. 

I rapporten fra Nordisk Ministerråd og Østersørådet har vi udviklet syv anbefalinger til, hvordan landene i højere grad kan samarbejde med henblik på at opfylde verdensmålene. Her er ansvarligt forbrug og produktion en hjørnesten i udfordringen. Regionen er langt fra at være bæredygtig, når vi ser på de mange varer, der indgår i en udbredt brug-og-smid-væk-kultur. Her bør overgangen til en mere cirkulær økonomi være i centrum – en økonomi, hvor genanvendelse prioriteres, og hvor nye og innovative forretningsmodeller kan skabe værdi for forbrugerne, samtidig med at ressourceforbruget minimeres.

En anden hjørnesten i samarbejdet bør være, at landene lærer af hinandens klimaløsninger. Selv om SDG nr. 13 rummer de største udfordringer for regionen, er det også her, at vi særligt i Norden troværdigt kan sige, at vores virksomheder har verdensførende løsninger. I samarbejde med den offentlige sektor i landene er disse løsninger blevet implementeret og har skabt innovative bud på, hvordan vi kan løse klimaudfordringen inden for en lang række sektorer. Hvis vi i Norden og Østersøregionen gerne vil eksportere disse løsninger til verden, så bør første skridt være, at vi lærer fra hinanden. 

En strategi for regeringer og virksomheder

Når vi så ved, at Danmark og vores nærmeste naboer er et stykke vej fra at opfylde FN’s verdensmål, og ved, hvor udfordringerne er størst i hvert enkelt land, er næste skridt naturligvis, at vi handler ud fra den indsigt. Hvert enkelt land skal bruge verdensmålene som en strategisk rettesnor for, hvor der skal sættes ind politisk i samarbejde med virksomheder og civilsamfund.

Det er først, når SDG’erne bruges strategisk, at hypen bliver retfærdiggjort. Det gælder f.eks., når de største virksomheder i Norden bruger FN’s verdensmål som prognose til at forstå, hvordan verden ser ud i 2030, og hvordan de selv kan passe ind i den fremtid. På den måde kommer bæredygtighed til at være en del af kernen i virksomhedernes forretningsudvikling, og produkterne, som de udvikler, er med til at skabe en bedre verden, alt imens der tjenes penge.

Hvis vi troværdigt skal sælge vores ekspertise og produkter til resten af verden, kræver det altså, at vi også fejer for egen dør. Men vi skal gøre det med henblik på at øge vores styrkeposition nu og i fremtiden. Det er den eneste vej til at fremtidssikre vores samfund og virksomheder på samme tid.

Forrige artikel Profit og bæredygtighed i ny forening Profit og bæredygtighed i ny forening Næste artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd
  • Anmeld

    Tommy Horn · CEO

    Danmark er langt fra SDG'erne

    Jeg er meget rundt og holde foredrag, og jeg må med skam sige at når jeg spørger ind til kendskabet omkring verdensmålene er det tragisk få der kender dem og jeg tror kun jeg har mødt hvad der kan tælles på en hånd af virksomheder der arbejder strategisk med målene. Jeg er meget bange for vi stirrer os blinde på de få virksomheder vi alle taler om i den lille samlede klike der hele tiden mødes om det samme. Jeg ser det som de store organisationers pligt at gå dybere ned i deres medlemmers forretninger og få skidt på hænderne, mange SMV'er kender ikke målene og de få der kender dem ved ikke hvordan de skal konvertere dem til god forretning. Så lad os slutte med at fokusere på de få gode og så tage fat i den store masse der ikke er kommet med og behøver praktisk hjælp for at komme i gang. Det er jo et paradoks at mange af de virksomheder som ikke kender målene rent faktisk ubevist arbejder med dem. Men vi har en giga udfordring og kan vi løse den så vil det se lysere ud for danske virksomheder i den fremtidige konkurrence.

  • Anmeld

    AGNETE STOVGAARD

    Fællesskabet er en del af bæredygtighed!

    Økologien har været en øjenåbner for forbrugerens viden om, at der er forskel på produktionsmåder og at alt mad ikke er lige sundt – det er et budskab, der også finder genklang hos den individualistiske forbruger.
    Helt så let er det ikke at skabe opmærksomhed omkring bæredygtighed, fordi det fordrer, at fællesskabet er i fokus hos såvel producent som forbrugeren. Men Espen Alslund-Lanthen argumenterer fint for, at samarbejde vil virke fremmende både for innovation, virkelyst og salg af produkter.


Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.