Der har været en kras kritik af Finanstilsynet i forbindelse med Danske Banks hvidvaskning. 

Finanstilsynet, hvis hovedopgave er at sikre, at der er en tillidsvækkende finansiel sektor i Danmark, har en potent værktøjskasse. Uden retskendelse har de adgang til alle data i den finansielle sektor, og de kan give påbud om at bringe ting i orden.

Der er samtidig en stor politisk interesse for området, omend sagerne dog typisk kun bliver gjort mere besværlige af, at politikerne blander sig.    

Der er således mange muligheder for at skride ind, hvis det er nødvendigt, og erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har på to samråd i foregående uge tilmed meddelt, at han tidligere har tilbudt Finanstilsynet flere ressourcer. Indtil videre har lederen af Finanstilsynet, Jesper Berg, været lunken over for det umiddelbart flotte tilbud fra den ansvarlige minister. 

Men Finanstilsynet mangler flere medarbejdere med bedre kvalifikationer, der kan matche den finansielle sektor.   

Tag for eksempel Danske Banks advokatundersøgelse af hvidvaskningen i Estland. Den kostede 200 millioner kroner, og der var 70 mennesker involveret. 

Ved udgangen af 2017 var der 302 medarbejdere ansat i Finanstilsynet, og det samlede lønbudget for 2017 var 207 millioner. Finanstilsynet har altså brugt omtrent lige så mange penge på lønninger i 2017, som Danske Bank har brugt alene på hvidvaskningsrapporten. 

Svært at ansætte  

En udfordring er, at det ikke bare er medarbejdere, som kan ansættes fra den ene dag til den anden.

Der kommer til at gå mindst tre måneder, fra rekrutteringsprocessen går i gang, til den nye medarbejder kan sætte sig til rette ved computeren. Ofte vil det komme til at tage længere tid.

Derfor havde det været bedre, hvis Rasmus Jarlov i stedet for at give penge til at ansætte flere havde givet penge til at trække på advokater, revisorer og konsulenter med den fornødne ekspertise. 

En anden løsning kunne være at trække på udenlandske eksperter, men det er ikke helt så nemt. Mange aktiviteter i den finansielle sektor foregår på dansk, og det gør markedet af medarbejdere endnu mindre.

Samtidig er der en voldsom oprustning blandt de finansielle virksomheder om at ansætte medarbejdere med erfaring inden for compliance. Alene Nordea beskæftiger ca. 1.500 medarbejdere inden for dette voksende område. 

Lønnen skal løftes

Det er ikke nogen ukendt problemstilling, at den offentlige sektor ikke kan følge med på lønnen.

En skatterevisor kan tjene mange gange mere hos Deloitte, KPMG, E&Y etc., end hvis vedkommende er ansat hos en offentlig myndighed. Derfor ender de bedste medarbejdere ofte i de private virksomheder.

Det er også en af forklaringerne på de mange offentlige it-skandaler. Der er for mange offentlige it-folk, der lønmæssigt ikke matcher de privatansatte it-sælgere, der sidder på den anden side af bordet.

Der er derfor brug for et markant løft af lønningerne inden for de områder i den offentlige sektor, hvor man er i konkurrence med det private arbejdsmarked. Og samtidig skal man acceptere, at der skal være en større lønspredning.   

Det er ikke nogen nem sag, når politikerne ikke kan holde sig i skindet, når snakken falder om bonusløn i den offentlige sektor. Politikerne står i kø for at fordømme, at Banedanmarks ledende medarbejdere får bonusser, mens togene har mere end svært ved at undgå forsinkelser. 

Også i forbindelse med Sundhedsplatformen har det lignet en pengeregn over topmedarbejderne, mens overlægerne og det øvrige sundhedspersonale kæmper med indtastningerne og et langsomt it-system, der betyder, at der ikke er nok tid til patienterne. 

Men hvis vi skal undgå skandaler i den offentlige sektor, er det nødvendigt med både lønstigninger og accept af større lønspredning.

Så længe det ikke sker, vil der stadig dukke sager op med skandaleramte it-projekter, udbyttesvindel mod SKAT og manglende opsyn med finanssektoren.