Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Fairtrade gør en forskel for fattige bønder og arbejdere på den korte bane ved bl.a. at forbedre deres indtjening. Det kan vi måle. Men det er langt sværere for os at dokumentere, hvilken effekt den type resultater har på deres arbejds- og levevilkår på lang sigt. 

Forleden deltog jeg i et møde, hvor en af mødedeltagerne spurgte, hvilken forskel Fairtrade gør. Et relativt simpelt spørgsmål. Desværre er svaret knap så simpelt. Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg lige fortælle lidt om vores organisation og vores mission.

Fairtrade blev sat i verden for 30 år siden for at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Vi kan måle de konkrete resultater af vores indsats, såsom at handel på Fairtrade-vilkår genererer ekstra midler til bønder og arbejdere, som bliver brugt på at bygge skoler, sundhedsklinikker, indlægge elektricitet i huse og så videre. 

Men det er straks mere komplekst for os at svare på, hvordan de resultater medvirker til at forbedre arbejds- og levevilkårene på den lange bane. Det skyldes hverken manglende vilje eller dårlige resultater, men at langsigtet effekt er en kompliceret størrelse, som det er svært at koble til en isoleret indsats som Fairtrade. 

Det betyder, at vi, for at jeg kan svare på spørgsmålet fra indledningen, er nødt til at blive enige om, hvad ’forskel’ betyder i denne sammenhæng. Handler det om at dokumentere konkrete resultater af vores indsats, som f.eks. at bønder og arbejdere med den tjener en minimumsbetaling? Eller at kooperativer og plantager bygger skoler og lægeklinikker og udvikler deres produktion med økonomiske midler, de tjener på at sælge deres afgrøder på Fairtrade-vilkår?

Hvis det var det, spørgeren mente med sin brug af ’forskel’, er spørgsmålet nemt at svare på. For Fairtrade skaber den slags konkrete resultater.

Samarbejder med universiteter

Det bliver straks mere kompliceret, når vi prøver at komme længere op i helikopteren for at se på, hvilken effekt Fairtrade har på den lange bane i forhold til at forbedre arbejdernes og bøndernes arbejds- og levevilkår. 

Forklaringen er blandt andet, at det er svært at afgøre, om forbedringer på et specifik Fairtrade-kooperativ eller en Fairtrade-plantage skyldes, at bønderne sælger deres afgrøder på Fairtrade-vilkår, eller i virkeligheden har en anden årsag, f.eks. at bønderne også modtager støtte fra en lokal ngo. Det kan også være en kombination af de to elementer. 

Men bare fordi det er svært, betyder det selvfølgelig ikke, at vi ikke skal undersøge effekten. Vi har en hel afdeling på vores hovedkontor, som beskæftiger sig med dette område.

Det gør de blandt andet i samarbejde med forskere fra førende universiteter. Vi bestiller løbende akademiske undersøgelser af vores effekt, og vi har for nylig indgået et partnerskab med University of Leeds for at udforske muligheden for et mere proaktivt engagement mellem den akademiske verden og Fairtrade.

Jeg drømmer om at etablere et tilsvarende samarbejde med danske forskere. Vi stiller gerne data til rådighed, så hermed en åben invitation til et kaffemøde, hvis du er fra det akademiske miljø og har lyst til at undersøge effekten af Fairtrade.

Desuden har vi bestilt en række baselinestudier, der måler udgangspunktet for den konkrete levestandard, når et kooperativ eller en plantage kommer med i Fairtrade-systemet. På den måde kan vi følge deres udvikling fra første dag. 

Vi offentliggør alle undersøgelser og er blandt andet af den grund blevet udnævnt til en af de mest gennemsigtige ngo’er af The Bond and NIDOS Transparency Review, som hjælper organisationer med at lære, hvor gennemsigtige og åbne de er set udefra.

Nyt studie om Fairtrades effekt

Det nyeste studie om Fairtrades effekt – ’The impact of Fairtrade: A review of research evidence 2009-2015’ – udkom i efteråret 2017. Det er udarbejdet af Overseas Development Institute (ODI) og er et omfattende litteraturstudie af Fairtrade gennem en syvårig periode.

Studiet tager afsæt i mere end 500 uafhængige undersøgelser om Fairtrade, der er publiceret i perioden fra 2009 til 2015. Forskerne har vurderet, at 45 af disse undersøgelser er stærke, og bygger derfor deres studie på dem.

Ved at tage afsæt i dette studies konklusioner kan jeg nu give dig det samme svar på spørgsmålet om Fairtrades effekt, som jeg gav mødedeltageren tidligere på ugen, nemlig at studiet viser en lang række områder, hvor Fairtrade forbedrer livet for en hel masse mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

For eksempel konkluderer forskerne, at den prissikkerhed, og dermed indkomstsikkerhed, som Fairtrade tilbyder, er utrolig vigtig, og at bønderne har haft gavn af højere priser gennem Fairtrade – specielt i perioder med lave markedspriser.

Specifikt for bananmarkedet viser studiet, at ”sammenlignet med konventionel handel, hjælper Fairtrade bønderne med at forbedre deres avance med omtrent 49 pct.

Når virksomheder handler på Fairtrade-vilkår med kooperativer og plantager, betaler de en minimumspris for afgrøderne samt en Fairtrade-bonus, som kooperativerne og plantagerne bruger på at udvikle deres produktion og på sociale projekter, der forbedrer livet for bønder og arbejdere. Forskerne konkluderer, at Fairtrade-bonussen har medført betydelige fordele for bønder, arbejdere og deres lokalsamfund. Der er blevet bygget skoler, det har muliggjort lån og stipendier, og der er købt bedre landbrugsudstyr. 

Løbende dokumentation

Så langt så godt, men som med stort set alle forskningsresultater er tingene sjældent sort-hvide, og der er stadig lang vej endnu.

Studiet kaster lys på arbejdere ansat på mindre landbrug og nødvendigheden af, at Fairtrade øger indsatsen for netop denne marginaliserede gruppe. Desuden finder forskerne frem til, at Fairtrade kun har haft begrænset succes med at hæve lønnen for arbejdere på kommercielle plantager, og at mange bønder har brug for endnu mere støtte til at forbedre deres produktivitet og øge kvaliteten.

Dette er selvsagt emner, som vi tager meget seriøse, og som vi arbejder målrettet på at lykkes med. Du kan læse vores respons på den del af studiet her.  

Forskerne konkluderer desuden, at der til trods for det store antal undersøgelser af Fairtrade stadig er områder, som er underbelyst. Hidtidige undersøgelser har haft tendens til at fokusere på bestemte afgrøder – særligt kaffe – mens områder som f.eks. ligestilling og miljøpåvirkning stort set ikke er blevet undersøgt. 

Og hvad med alt det, der ikke kan måles? F.eks. det selvværd, som det giver et menneske at føle sig set og anerkendt af sin arbejdsplads; og at føle sig værdifuld og få anerkendt sine rettigheder af omgivelserne. Den effekt kan ikke gøres op i tal, men er stadig meget værdifuld.

Uagtet at det er svært at udtale sig simpelt om Fairtrades effekt, er én ting sikker: Selv om der er væsentlige områder, der kræver mere af vores opmærksomhed, og vi desuden godt ved, at der kan forekomme brud på standarderne enkelte steder, så ligger det fast, at Fairtrade skaber udvikling og positive forandringer i nogle af verdens fattigste lande. Og vi arbejder målrettet på at dokumentere såvel konkrete resultater af vores indsats som den langsigtede effekt.  

Forrige artikel Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Næste artikel Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.