Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Fairtrade gør en forskel for fattige bønder og arbejdere på den korte bane ved bl.a. at forbedre deres indtjening. Det kan vi måle. Men det er langt sværere for os at dokumentere, hvilken effekt den type resultater har på deres arbejds- og levevilkår på lang sigt. 

Forleden deltog jeg i et møde, hvor en af mødedeltagerne spurgte, hvilken forskel Fairtrade gør. Et relativt simpelt spørgsmål. Desværre er svaret knap så simpelt. Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg lige fortælle lidt om vores organisation og vores mission.

Fairtrade blev sat i verden for 30 år siden for at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Vi kan måle de konkrete resultater af vores indsats, såsom at handel på Fairtrade-vilkår genererer ekstra midler til bønder og arbejdere, som bliver brugt på at bygge skoler, sundhedsklinikker, indlægge elektricitet i huse og så videre. 

Men det er straks mere komplekst for os at svare på, hvordan de resultater medvirker til at forbedre arbejds- og levevilkårene på den lange bane. Det skyldes hverken manglende vilje eller dårlige resultater, men at langsigtet effekt er en kompliceret størrelse, som det er svært at koble til en isoleret indsats som Fairtrade. 

Det betyder, at vi, for at jeg kan svare på spørgsmålet fra indledningen, er nødt til at blive enige om, hvad ’forskel’ betyder i denne sammenhæng. Handler det om at dokumentere konkrete resultater af vores indsats, som f.eks. at bønder og arbejdere med den tjener en minimumsbetaling? Eller at kooperativer og plantager bygger skoler og lægeklinikker og udvikler deres produktion med økonomiske midler, de tjener på at sælge deres afgrøder på Fairtrade-vilkår?

Hvis det var det, spørgeren mente med sin brug af ’forskel’, er spørgsmålet nemt at svare på. For Fairtrade skaber den slags konkrete resultater.

Samarbejder med universiteter

Det bliver straks mere kompliceret, når vi prøver at komme længere op i helikopteren for at se på, hvilken effekt Fairtrade har på den lange bane i forhold til at forbedre arbejdernes og bøndernes arbejds- og levevilkår. 

Forklaringen er blandt andet, at det er svært at afgøre, om forbedringer på et specifik Fairtrade-kooperativ eller en Fairtrade-plantage skyldes, at bønderne sælger deres afgrøder på Fairtrade-vilkår, eller i virkeligheden har en anden årsag, f.eks. at bønderne også modtager støtte fra en lokal ngo. Det kan også være en kombination af de to elementer. 

Men bare fordi det er svært, betyder det selvfølgelig ikke, at vi ikke skal undersøge effekten. Vi har en hel afdeling på vores hovedkontor, som beskæftiger sig med dette område.

Det gør de blandt andet i samarbejde med forskere fra førende universiteter. Vi bestiller løbende akademiske undersøgelser af vores effekt, og vi har for nylig indgået et partnerskab med University of Leeds for at udforske muligheden for et mere proaktivt engagement mellem den akademiske verden og Fairtrade.

Jeg drømmer om at etablere et tilsvarende samarbejde med danske forskere. Vi stiller gerne data til rådighed, så hermed en åben invitation til et kaffemøde, hvis du er fra det akademiske miljø og har lyst til at undersøge effekten af Fairtrade.

Desuden har vi bestilt en række baselinestudier, der måler udgangspunktet for den konkrete levestandard, når et kooperativ eller en plantage kommer med i Fairtrade-systemet. På den måde kan vi følge deres udvikling fra første dag. 

Vi offentliggør alle undersøgelser og er blandt andet af den grund blevet udnævnt til en af de mest gennemsigtige ngo’er af The Bond and NIDOS Transparency Review, som hjælper organisationer med at lære, hvor gennemsigtige og åbne de er set udefra.

Nyt studie om Fairtrades effekt

Det nyeste studie om Fairtrades effekt – ’The impact of Fairtrade: A review of research evidence 2009-2015’ – udkom i efteråret 2017. Det er udarbejdet af Overseas Development Institute (ODI) og er et omfattende litteraturstudie af Fairtrade gennem en syvårig periode.

Studiet tager afsæt i mere end 500 uafhængige undersøgelser om Fairtrade, der er publiceret i perioden fra 2009 til 2015. Forskerne har vurderet, at 45 af disse undersøgelser er stærke, og bygger derfor deres studie på dem.

Ved at tage afsæt i dette studies konklusioner kan jeg nu give dig det samme svar på spørgsmålet om Fairtrades effekt, som jeg gav mødedeltageren tidligere på ugen, nemlig at studiet viser en lang række områder, hvor Fairtrade forbedrer livet for en hel masse mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

For eksempel konkluderer forskerne, at den prissikkerhed, og dermed indkomstsikkerhed, som Fairtrade tilbyder, er utrolig vigtig, og at bønderne har haft gavn af højere priser gennem Fairtrade – specielt i perioder med lave markedspriser.

Specifikt for bananmarkedet viser studiet, at ”sammenlignet med konventionel handel, hjælper Fairtrade bønderne med at forbedre deres avance med omtrent 49 pct.

Når virksomheder handler på Fairtrade-vilkår med kooperativer og plantager, betaler de en minimumspris for afgrøderne samt en Fairtrade-bonus, som kooperativerne og plantagerne bruger på at udvikle deres produktion og på sociale projekter, der forbedrer livet for bønder og arbejdere. Forskerne konkluderer, at Fairtrade-bonussen har medført betydelige fordele for bønder, arbejdere og deres lokalsamfund. Der er blevet bygget skoler, det har muliggjort lån og stipendier, og der er købt bedre landbrugsudstyr. 

Løbende dokumentation

Så langt så godt, men som med stort set alle forskningsresultater er tingene sjældent sort-hvide, og der er stadig lang vej endnu.

Studiet kaster lys på arbejdere ansat på mindre landbrug og nødvendigheden af, at Fairtrade øger indsatsen for netop denne marginaliserede gruppe. Desuden finder forskerne frem til, at Fairtrade kun har haft begrænset succes med at hæve lønnen for arbejdere på kommercielle plantager, og at mange bønder har brug for endnu mere støtte til at forbedre deres produktivitet og øge kvaliteten.

Dette er selvsagt emner, som vi tager meget seriøse, og som vi arbejder målrettet på at lykkes med. Du kan læse vores respons på den del af studiet her.  

Forskerne konkluderer desuden, at der til trods for det store antal undersøgelser af Fairtrade stadig er områder, som er underbelyst. Hidtidige undersøgelser har haft tendens til at fokusere på bestemte afgrøder – særligt kaffe – mens områder som f.eks. ligestilling og miljøpåvirkning stort set ikke er blevet undersøgt. 

Og hvad med alt det, der ikke kan måles? F.eks. det selvværd, som det giver et menneske at føle sig set og anerkendt af sin arbejdsplads; og at føle sig værdifuld og få anerkendt sine rettigheder af omgivelserne. Den effekt kan ikke gøres op i tal, men er stadig meget værdifuld.

Uagtet at det er svært at udtale sig simpelt om Fairtrades effekt, er én ting sikker: Selv om der er væsentlige områder, der kræver mere af vores opmærksomhed, og vi desuden godt ved, at der kan forekomme brud på standarderne enkelte steder, så ligger det fast, at Fairtrade skaber udvikling og positive forandringer i nogle af verdens fattigste lande. Og vi arbejder målrettet på at dokumentere såvel konkrete resultater af vores indsats som den langsigtede effekt.  

Forrige artikel Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Næste artikel Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.