Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Fairtrade gør en forskel for fattige bønder og arbejdere på den korte bane ved bl.a. at forbedre deres indtjening. Det kan vi måle. Men det er langt sværere for os at dokumentere, hvilken effekt den type resultater har på deres arbejds- og levevilkår på lang sigt. 

Forleden deltog jeg i et møde, hvor en af mødedeltagerne spurgte, hvilken forskel Fairtrade gør. Et relativt simpelt spørgsmål. Desværre er svaret knap så simpelt. Det vender jeg tilbage til. Først vil jeg lige fortælle lidt om vores organisation og vores mission.

Fairtrade blev sat i verden for 30 år siden for at forbedre arbejds- og levevilkårene for bønder og arbejdere i nogle af verdens fattigste lande. Vi kan måle de konkrete resultater af vores indsats, såsom at handel på Fairtrade-vilkår genererer ekstra midler til bønder og arbejdere, som bliver brugt på at bygge skoler, sundhedsklinikker, indlægge elektricitet i huse og så videre. 

Men det er straks mere komplekst for os at svare på, hvordan de resultater medvirker til at forbedre arbejds- og levevilkårene på den lange bane. Det skyldes hverken manglende vilje eller dårlige resultater, men at langsigtet effekt er en kompliceret størrelse, som det er svært at koble til en isoleret indsats som Fairtrade. 

Det betyder, at vi, for at jeg kan svare på spørgsmålet fra indledningen, er nødt til at blive enige om, hvad ’forskel’ betyder i denne sammenhæng. Handler det om at dokumentere konkrete resultater af vores indsats, som f.eks. at bønder og arbejdere med den tjener en minimumsbetaling? Eller at kooperativer og plantager bygger skoler og lægeklinikker og udvikler deres produktion med økonomiske midler, de tjener på at sælge deres afgrøder på Fairtrade-vilkår?

Hvis det var det, spørgeren mente med sin brug af ’forskel’, er spørgsmålet nemt at svare på. For Fairtrade skaber den slags konkrete resultater.

Samarbejder med universiteter

Det bliver straks mere kompliceret, når vi prøver at komme længere op i helikopteren for at se på, hvilken effekt Fairtrade har på den lange bane i forhold til at forbedre arbejdernes og bøndernes arbejds- og levevilkår. 

Forklaringen er blandt andet, at det er svært at afgøre, om forbedringer på et specifik Fairtrade-kooperativ eller en Fairtrade-plantage skyldes, at bønderne sælger deres afgrøder på Fairtrade-vilkår, eller i virkeligheden har en anden årsag, f.eks. at bønderne også modtager støtte fra en lokal ngo. Det kan også være en kombination af de to elementer. 

Men bare fordi det er svært, betyder det selvfølgelig ikke, at vi ikke skal undersøge effekten. Vi har en hel afdeling på vores hovedkontor, som beskæftiger sig med dette område.

Det gør de blandt andet i samarbejde med forskere fra førende universiteter. Vi bestiller løbende akademiske undersøgelser af vores effekt, og vi har for nylig indgået et partnerskab med University of Leeds for at udforske muligheden for et mere proaktivt engagement mellem den akademiske verden og Fairtrade.

Jeg drømmer om at etablere et tilsvarende samarbejde med danske forskere. Vi stiller gerne data til rådighed, så hermed en åben invitation til et kaffemøde, hvis du er fra det akademiske miljø og har lyst til at undersøge effekten af Fairtrade.

Desuden har vi bestilt en række baselinestudier, der måler udgangspunktet for den konkrete levestandard, når et kooperativ eller en plantage kommer med i Fairtrade-systemet. På den måde kan vi følge deres udvikling fra første dag. 

Vi offentliggør alle undersøgelser og er blandt andet af den grund blevet udnævnt til en af de mest gennemsigtige ngo’er af The Bond and NIDOS Transparency Review, som hjælper organisationer med at lære, hvor gennemsigtige og åbne de er set udefra.

Nyt studie om Fairtrades effekt

Det nyeste studie om Fairtrades effekt – ’The impact of Fairtrade: A review of research evidence 2009-2015’ – udkom i efteråret 2017. Det er udarbejdet af Overseas Development Institute (ODI) og er et omfattende litteraturstudie af Fairtrade gennem en syvårig periode.

Studiet tager afsæt i mere end 500 uafhængige undersøgelser om Fairtrade, der er publiceret i perioden fra 2009 til 2015. Forskerne har vurderet, at 45 af disse undersøgelser er stærke, og bygger derfor deres studie på dem.

Ved at tage afsæt i dette studies konklusioner kan jeg nu give dig det samme svar på spørgsmålet om Fairtrades effekt, som jeg gav mødedeltageren tidligere på ugen, nemlig at studiet viser en lang række områder, hvor Fairtrade forbedrer livet for en hel masse mennesker i nogle af verdens fattigste lande.

For eksempel konkluderer forskerne, at den prissikkerhed, og dermed indkomstsikkerhed, som Fairtrade tilbyder, er utrolig vigtig, og at bønderne har haft gavn af højere priser gennem Fairtrade – specielt i perioder med lave markedspriser.

Specifikt for bananmarkedet viser studiet, at ”sammenlignet med konventionel handel, hjælper Fairtrade bønderne med at forbedre deres avance med omtrent 49 pct.

Når virksomheder handler på Fairtrade-vilkår med kooperativer og plantager, betaler de en minimumspris for afgrøderne samt en Fairtrade-bonus, som kooperativerne og plantagerne bruger på at udvikle deres produktion og på sociale projekter, der forbedrer livet for bønder og arbejdere. Forskerne konkluderer, at Fairtrade-bonussen har medført betydelige fordele for bønder, arbejdere og deres lokalsamfund. Der er blevet bygget skoler, det har muliggjort lån og stipendier, og der er købt bedre landbrugsudstyr. 

Løbende dokumentation

Så langt så godt, men som med stort set alle forskningsresultater er tingene sjældent sort-hvide, og der er stadig lang vej endnu.

Studiet kaster lys på arbejdere ansat på mindre landbrug og nødvendigheden af, at Fairtrade øger indsatsen for netop denne marginaliserede gruppe. Desuden finder forskerne frem til, at Fairtrade kun har haft begrænset succes med at hæve lønnen for arbejdere på kommercielle plantager, og at mange bønder har brug for endnu mere støtte til at forbedre deres produktivitet og øge kvaliteten.

Dette er selvsagt emner, som vi tager meget seriøse, og som vi arbejder målrettet på at lykkes med. Du kan læse vores respons på den del af studiet her.  

Forskerne konkluderer desuden, at der til trods for det store antal undersøgelser af Fairtrade stadig er områder, som er underbelyst. Hidtidige undersøgelser har haft tendens til at fokusere på bestemte afgrøder – særligt kaffe – mens områder som f.eks. ligestilling og miljøpåvirkning stort set ikke er blevet undersøgt. 

Og hvad med alt det, der ikke kan måles? F.eks. det selvværd, som det giver et menneske at føle sig set og anerkendt af sin arbejdsplads; og at føle sig værdifuld og få anerkendt sine rettigheder af omgivelserne. Den effekt kan ikke gøres op i tal, men er stadig meget værdifuld.

Uagtet at det er svært at udtale sig simpelt om Fairtrades effekt, er én ting sikker: Selv om der er væsentlige områder, der kræver mere af vores opmærksomhed, og vi desuden godt ved, at der kan forekomme brud på standarderne enkelte steder, så ligger det fast, at Fairtrade skaber udvikling og positive forandringer i nogle af verdens fattigste lande. Og vi arbejder målrettet på at dokumentere såvel konkrete resultater af vores indsats som den langsigtede effekt.  

Forrige artikel Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Et stort offer er nødvendigt i Danske Bank Næste artikel Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej Offentlige bestyrelser – en ny karrierevej

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

Danmark har fået et nyt parti: Velfærdspartiet

KOMMENTAR: Kommunernes Landsforening er blevet så stor en organisation, at den er mere slagkraftig end de fleste politiske partier. Det er ikke nødvendigvis sundt for den demokratiske samtale.