Danmark er på vej ind i en ny og potentielt konfliktfyldt fase af den grønne omstilling. Det kan i værste fald betyde opbrud i den brede klimapolitiske konsensus, der ligger til grund for, at Danmark som nation har et af de mest ambitiøse klimamål i verden. Og at Danmark har to af verdens mest respekterede klimaorienterede virksomheder i Vestas og Ørsted.

Der står klart efter to præsentationer, der begge fandt sted mandag den 7. september: Kommissionen for grøn omstilling af personbiler præsenterede sin første delrapport om mulige scenarier for grøn omstilling af Danmarks private bilpark i mandags. Og næsten samtidig præsenterede en gruppe tidligere alternativister et nyt politisk parti, Frie Grønne, der erklærer, at det vil lægge sig som det mest klimaradikale parti på venstrefløjen.

Tiden vil vise, om Frie Grønne ved valget, der senest kommer i 2023, på den lange bane viser sig politisk bæredygtigt i konkurrencen med Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, SF og Veganerpartiet.

Allerede nu står det derimod klart, at Danmark næppe får den million elbiler på vejene i 2030, som tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen og mange politikere i det grønne firkløver, Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet, har drømt om. Enhedslisten gik – lige før rapporten kom – så langt som til at erklære, at man vil give 100.000 kroner til 100.000 elbiler om året i 10 år for at nå målet. Altså en samlet pris 10 milliarder om året alene i udgifter for staten.

Af elbilkommissionens fire foreslåede modeller koster den dyreste til sammenligning 5,7 milliarder kroner om året. Men at vælge den vil ifølge kommissionens formand, Anders Eldrup, være en unødvendig dyr vej til at nå de CO2-reduktioner, der skal til for at nå Danmarks ambitiøse klimamål.

Social slagside

Skatteminister Morten Bødskov og andre ledende socialdemokrater markerede på deres side hurtigt, at de ser betydelige fordelingspolitiske udfordringer ved at skifte til grønnere biler. Ifølge Elbilkommissionen vil folk med ældre biler kunne ende med en regning på knap 6.000 kroner mere om året, hvis man vælger det dyreste scenarie med en million i 2030. Dele af fagbevægelsen og fra den socialdemokratiske tænketank AE-rådet var hurtigt klar med analyser og kommentarer i samme retning.

”Højere afgifter på de konventionelle biler vil ramme lavindkomstgrupperne, der kører i de ældre biler. Mange har også købt benzin- eller dieselbilen brugt, og så har de altså ikke lige råd til at skifte til en dyrere elbil, hvor der ikke er et stort brugtmarked endnu,” sagde analytiker Sofie Holme Andersen fra AE-rådet med et ordvalg, der var stort set det samme som hos FDM, der har cirka 240.000 bilejere som medlemmer.

Morten Øyen, der er klimaredaktør på Altinget, vurderer i en podcast-analyse, at man i Socialdemokratiet er meget opmærksomme på, at det var en grøn bilreform, der i 2018 førte til den såkaldte Gule Veste-bevægelse i Frankrig. Her begyndte vrede franske bilister at stoppe trafikken rundtom i landet, i protest over at præsident Macrons regering ville give tilskud til elbiler og øge afgifterne på fossile biler.

Bevægelsen, der førte til voldsomme gadekampe og milliardødelæggelser i mange franske storbyer, ses i dag af politikere på tværs af Europa som en advarsel om, at grøn omstilling koster mange penge, og at den på en række områder har social slagside.

Det skyldes, at støtteordninger til nye og renere teknologier som elbiler, solceller og vindmøller som regel ender hos folk med højere indkomster, som så nyder godt af lavere afgifter. Omvendt har de laveste indkomstgrupper sjældent økonomi til at foretage de klimarigtige investeringer og ender derfor med at blive straffet af klimaafgifter på deres gamle dieselbil og dårligt isolerede bolig.

Hos Socialdemokratiet har man uden tvivl også øje for, at Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt for alvor har gjort sin entré som klimaordfører med blik for den grønne omstillings betydelige folkelige mobiliseringspotentiale.

”Vi er meget optagede af, at den grønne omstilling ikke skal ramme socialt skævt,” sagde Messerscmidt, der erklærede sig tilfreds med 500.000 elbiler i 2030, fordi dette vil være stort set udgiftsneutralt.

Enhedslisten, SF og Radikale Venstre er alle utilfredse med Eldrup-rapporten.

Kommissionens udspil er alt for uambitiøst, lød det fra Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, der beklager, at økonomien er i højsædet, mens klimaet kommer i anden række. SF’s Signe Munk siger ifølge Politiken, at der "selvfølgelig kommer en regning", og at "det er de mest klimabelastende biler, der skal betale størstedelen af den". Radikale Venstres Ruben Kidde erklærer, at CO2-reduktionerne er vigtigst, og at man står fast på, at man vil have en million elbiler på vejene i 2030, hvor den samlede danske bilpark vil være på omkring 3,5 millioner biler. Det nydannede parti Frie Grønne har erklæret, at ingen andre partier i Folketinget er grønne nok, og at "kun klimavidenskabens anbefalinger er nok".

Hvad dette konkret betyder, når det gælder borgernes personbiler, vides ikke. Men Frie Grønne kunne glæde sig over en opsigtsvækkende velkomst fra dagbladet Politikens lederskribent.

Han konstaterer, at "regeringens transportkommission afleverede en rapport (…), der viser potentialet for et parti, der kræver radikal klimapolitik”. Videre hedder det, at "hvis Frie Grønne skal appellere til de idealister, der finder Enhedslisten for tandløse i deres christiansborgske pragmatisme", så kræver det en helt anden politisk skarphed, end man foreløbig har set og hørt. ”At der er efterladt plads til et nyt idealistisk og kompromisløst værdiparti på venstrefløjen, er hævet over enhver tvivl,” skriver Christian Jensen.

Det høje grønne ambitionsniveau på Danmarks venstrefløj viste sig i øvrigt i forbindelse med regeringens finanslovsudspil, hvor venstrefløjens førende medie, dagbladet Information, kritisk konstaterede: ”Socialdemokraterne demonstrerer med finanslovsforslaget, at de er mere røde end grønne.” Udbydende hed det:

”Regeringens finanslovsudspil er meget rødt – til gengæld er det meget lidt grønt. Dermed tilgodeser Socialdemokratiet under coronakrisen sine kernevælgere, mens det nu er op til støttepartierne at sikre, at der bliver leveret på de grønne ambitioner, vurderer forskere.”

Det korte af det lange er, at Danmarks socialdemokratiske regering lige nu kritiseres hårdt af sine venstreorienterede støttepartier for at føre en klimapolitik, der vægter hensynet til den sociale lighed så højt, som tilfældet er. Dermed ser det ud til, at farven grøn i Danmarks politiske spektrum ligger til venstre for rød. I resten af Europa ligger grøn politisk set mellem rød og blå.