Tillidsmanden får indflydelse, og lederen får bedre beslutninger. Sådan lyder de første og vigtigste erfaringer fra omkring et års arbejde med tillidsbaseret ledelse i Nyborg Fængsel, et af landets lukkede fængsler.

”Jeg synes, der er en kæmpe lydhørhed for de ting, jeg kommer med. Hvis jeg kan argumentere for en ændring og det giver god mening, så løber jeg ikke panden mod muren,” siger tillidsrepræsentanten for fængslets uniformerede personale, Brian Kristiansen.

Institutionsleder Henrik Marker er enig.

”Jo, medarbejderne får mere indflydelse. Jeg udarbejder ikke 99 pct. færdige løsninger, som Brian Kristiansen bare skal nikke ja til, men vi udarbejder tingene sammen, næsten helt fra bunden. For mig ender det med beslutninger, som ikke bagefter skal justeres og justeres. Beslutningerne bliver mere langtidsholdbare, fordi jeg også får input med fra medarbejderne,” siger han.

Nyborg Fængsel er en af de to institutioner, der i 2015 afprøvede, hvordan tillidsbaseret ledelse kunne virke i Kriminalforsorgens hverdag. Undervejs deltog både ledelse og tillidsrepræsentanter i et fælles uddannelsesforløb, arrangeret af OAO, Offentligt Ansattes Organisationer.

”Vi var seks ledere og seks medarbejdere, som gennemgik forløbet og parvis skulle identificere store eller små hverdagsproblemer, som vi skulle finde en løsning på med den her arbejdsform. Det var meget konkret og en god begyndelse for os,” siger han.

Listen med emner er lang. Brian Kristiansen har for eksempel bedt om samtaler om tilrettelæggelsen af vagter, fordi der ikke altid er blevet sat en vikar på i tilfælde af sygdom. Omvendt har Henrik Marker bedt Brian Kristiansen være med til at diskutere, hvordan fængslet kunne modtage 60 indsatte fra Vridsløselille i slutningen af 2015.

”Jeg synes, det gik meget gnidningsfrit at modtage de 60 indsatte fra Vridsløselille. Der har vores samarbejde påvirket kerneopgaven, som handler om de indsatte,” siger Henrik Marker og fortæller, at han har modtaget god feedback fra medarbejdere efter flytningen.

Knivskarpe linjer

Både Henrik Marker og Brian Kristiansen siger, at det er helt afgørende, at de to parter får afklaret deres roller, når de mødes.

”Det er alfa og omega, at vi forstår hinanden, så vi er klar over, hvornår vi forhandler, hvornår jeg kan ændre på noget, og hvornår det bare er en orientering. Der er knivskarpe linjer, og det har været meget givende,” siger Brian Kristiansen.

”Samarbejdet bliver lettere, når vi kender hinandens roller. Så ved vi, hvilket rum vi går ind i, når vi skal tale sammen,” siger Henrik Marker.

De understreger også begge to, at samarbejdet ikke ændrer ved de grundlæggende roller. Henrik Marker er stadig lederen, og Brian Kristiansen stadig tillidsrepræsentanten.

”Det er mig, der i sidste ende træffer beslutningerne, men jeg skal være mere inddragende, og der skal være mere åbenhed og gennemsigtighed undervejs. Det er ikke nyt, men der er et ekstra fokus på det, og vi har fået nogle gode rammer, så vi kan holde fast på det fokus,” siger Henrik Marker.

”Jeg skal varetage personalets interesser, men hvis vi skal gøre fængslet til et bedre sted at være, så skal begge parter være enige. Og det bliver vi ikke, hvis vi sidder i hver vores lejr og ingen af os vil give sig. Man skal give lidt og tage lidt. De, der ikke gør det, får ikke noget,” siger Brian Kristiansen.

Efter omkring et års arbejde med tillidsbaseret ledelse siger Henrik Marker, at det er blevet en ”naturlig samarbejdsform”. Og når Brian Kristiansen skal evaluere de nye samarbejdsformer, finder han de store ord frem.

”Vi er et gammelt hus, og det kan være svært at lave om på gamle rutiner. Men det her er det bedste, der er sket i Nyborg i mange år. Der er et kæmpearbejde endnu, men vi er på vej i den rigtige retning,” siger han.