ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer

KOMMENTAR Seoul mangler billige boliger, men almene boliger forbindes med fattigdom. Måske kan Sydkorea lære af den danske model for almene boliger, skriver ICDK i Seoul. 

Som stort set alle storbyer har Seoul, hovedstaden i Sydkorea og en af de tættest befolkede byer i verden, problemer med overkommelige boligpriser.

Seouls befolkningstal er vokset eksponentielt, og tilflytningen kan slet ikke imødekommes med udbuddet af boliger. Resultatet er, at for at købe en middelmådig lejlighed i Seoul, skal en gennemsnitlig middelklasse-arbejder have sparet sin løn op i 15 år.

Muligvis kan Seoul lære af Danmark. Over en million danskere bor i ”almene boliger”, og modellen har været en af Danmarks største styrker som en del af velfærdssamfundet i over 150 år. 

I Danmark blev de almene boliger oprindeligt opført for at kunne stille gode og sunde boliger til rådighed for arbejderklassen, men de huser også de mest udfordrede. Det fungerer, fordi de bor side om side med helt almindelige og velfungerende mennesker, som går på arbejde og bidrager til samfundet.

”Social housing”, som er det tætteste man i Korea kommer til vores almene boliger, har været en del af det koreanske samfund siden 1989, hvor de første af denne slags boliger blev opført i Seoul. I 2015 fik konceptet større fokus, da det blev indskrevet i forordningen for Seoul by.

I Seoul er der imidlertid et stærkt negativt stigma forbundet med den type boliger, som forbindes med fattigdom. 

Samtidig er det ironisk, at selvom Seouls social housing har til formål at være et billigere alternativ til folk med lavere indkomst, er boligpriserne alligevel tårnhøje, hvilket blandt andet skyldes, at man ikke har fundet en pålidelig måde at finansiere og vedligeholde boligerne på.

Et andet problem er, at man kun er berettiget til at bo i offentlige boliger i ti år, og det stiller beboeren i en usikker fremtidig boligsituation. Generelt kan mange lejere vælge at købe boligerne, når deres lejeperioder er overstået, men priserne er meget høje. 

Modsat i Danmark har beboerne heller ikke mulighed for aktivt at deltage i boligadministrationen møder, og de kan derfor ikke påvirke eller bidrage til udviklingen af boligerne. 

Alt i alt er forsøgene på at skabe en mere bæredygtig social boligordning derfor på mange måder mislykket i Korea, og planerne for bygning af flere social housing-boliger ses stadig som et skud i tågen. 

Inspiration fra Danmark

Ifølge Natalia Rogaczewska, chef for politik, strategi og internationalt arbejde i BL Danmarks almene boliger, har der i en årrække været en stigende interesse fra Korea for den danske almene model i forhold til at udforme en social housing-model, der fungerer bedre.

”Et af de vigtigste elementer fra den danske almene boligmodel, som jeg tror koreanere er inspireret af, er formålet bag vores almene boliger – nemlig den grundlæggende tanke om, at alle bør have et godt sted at bo.

Her er vores tætte samarbejde med kommunerne helt afgørende – og jeg tror netop også at den måde, vi i Danmark organiserer os og samarbejder omkring de almene boliger er noget, som vi vil kunne hjælpe Korea godt på vej med,” siger Natalia Rogaczewska. 

Den danske almene bolig-model er lykkedes med at udfylde nogle af de huller, Korea stadig har i deres model. 

Natalia Rogaczewska peger på, at de danske almene boliger er nonprofit og selvfinansierende, at beboerne har reel indflydelse på deres egne boligforhold, og at vi altid tænker det fysiske og sociale miljø i boligområder sammen med den generelle, strategiske byudvikling. 

”Et godt hjem går ud over boligens fire vægge; det strækker sig også ind i boligområdet og de fællesskaber, som beboeren kan være en del af. Derfor er vi i Danmark også optagede af at løfte og understøtte beboernes trivsel og socioøkonomiske status på samme måde, som det er vigtigt for os at vedligeholde boligerne fysisk, så vi bidrager til den grønne omstilling gennem renoveringer af eksisterende boligmasse,” siger Natalia Rogaczewska.

Derudover er der et centralt aspekt af modellen, som er svært at eksportere – nemlig det danske mindset omkring de almene boliger, som handler om ”det gode boligliv” og muligheden for at skabe sig et godt hjem. 

Det er nyt og attraktivt i en koreansk kontekst, hvor trivsel ikke på samme måde prioriteres som i Danmark. Når vi skaber tryghed og stabilitet omkring folks boligsituation, skaber vi samtidig tryghed og stabilitet omkring muligheden for at bruge sin energi på at trives på andre socioøkonomiske parametre – og det er i sidste ende til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.

Grønne, smarte – og til at betale

Tilbage i februar holdt den danske ambassadør Einar Jensen en tale på en konference om social housing i Sydkorea, hvor han udtrykte et ønske om at testkøre et dansk/koreansk ”living lab social housing”-koncept 

Einar Jensen foreslog, at der oprettes et dansk pilotprojekt i en overkommelig prisklasse i Korea, som kan teste, hvordan opfattelsen af at bo i økonomisk overkommelige boliger kan ændres gennem arkitektur og velfærd.

Projektet kan også bruges til at teste teknologiske løsninger, som kan fremme den grønne omstilling i boligsektoren. Her kan danske erfaringer fra EnergyLab Nordhavn, DOLL´s Living Lab eller de mange fablabs præsenteres som integrerede smart city-løsninger i en social housing-kontekst.

Ifølge Einar Jensen er det centralt, at Korea finder en model, hvor almene boliger ikke sælges, men fastholdes i en boligforening med demokrati for at undgå at dem, der får adgang til en almen bolig, kan hæve en kæmpe gevinst ved at sælge den senere.

Med lidt held kan Korea blive det næste attraktive boligmarked for danske udbydere og samtidig en showcase for grønne løsninger i fremtidens byer.

Forrige artikel Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder Næste artikel Pas på med at overdrive helterollen Pas på med at overdrive helterollen
Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

Lad ikke optimisme spænde ben for god forandringsledelse

LEDELSE Vi har en tendens til at være for optimistiske og ikke tænke de dårlige scenarier igennem. I ledelsesmæssig sammenhæng resulterer det ofte i forandringsprojekter, der går over tid og over budget, og som ikke lever op til succeskriterierne, skriver Christian Nyvang Qvick.

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

Sophie Hæstorp Andersen anbefaler

KULTURANBEFALING Sophie Hæstorp Andersen har fundet kunst i de lokale kvarterer i Københavns Nordvest, og så anbefaler hun en tegneserie for voksne til inspiration for alle unge kvinder.

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

883 borgerforslag har gødet jorden for ny politik

POLITIK OG VELFÆRD Borgernes magt til at fremsætte forslag for Folketinget er i gang med at forandre det danske demokrati. Alene i årets første tre måneder har grupper af borgere stillet 160 nye forslag. Borgernes egne forslag sætter ofte en dagsorden, der påvirker senere lovgivning og løser problemer, som politikerne ikke havde øje for. Det viser Mandag Morgens gennemgang af de i alt 883 borgerforslag, der er stillet siden 2018.

Borgerforslag på samlebånd

Borgerforslag på samlebånd

POLITIK OG VELFÆRD Foreløbig har 24 af de 883 borgerforslag samlet de nødvendige 50.000 støtter for at blive behandlet i Folketinget. Kun to er vedtaget. Men mange forslag finder alligevel vej til lovmøllen i en eller anden form.

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

Interesseorganisationer bruger borgerforslag til at nå ind på Christiansborg

POLITIK OG VELFÆRD 8 ud af 24 borgerforslag med støtter nok til at blive taget op i Folketinget har store organisationer i ryggen. Det kan give en fordel, når det kommer til den politiske behandling på Christiansborg. Men er det rimeligt? Hovedstilleren bag ”Dansk klimalov nu” ser det som en skævvridning, der er svær at komme uden om.

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

Mor fik ændret reglerne for sorgorlov efter sin søns død

POLITIK OG VELFÆRD Pernille Møller Jensen er hovedpersonen bag et af de borgerforslag, som er ført ud i livet. Hun oplevede på egen krop, hvordan systemet efter hendes barns død ikke tog højde for hendes tragedie. Her er historien om, hvordan en mor til en afdød 15-årig dreng tog affære og fik forbedret vilkårene for forældre, som mister deres børn alt for tidligt.

Venstre:   Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

Venstre: Borgerforslag underminerer tilliden til folkevalgte

POLITIK OG VELFÆRD Venstres Karen Ellemann, medlem af Folketingets Præsidium, lader sig ikke overbevise af den livlige aktivitet på hjemmesiden med borgerforslag. Forslagene er ikke en succes, men en forfejlet kritik af Folketinget og det repræsentative demokrati, mener hun. 

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

Formanden for Folketinget: Borgerforslag supplerer demokratiet

POLITIK OG VELFÆRD Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), stemte nej til at indføre borgerforslag. Han frygtede, at professionelle organisationer og ikke borgere ville drive forslagene frem. Sådan er det ikke gået. Nu opfatter han borgerforslagene som et supplement til demokratiet. 

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

Teknologiske tigerspring øger den globale ulighed

DIGITAL OMSTILLING Udviklingen inden for ‘Industri 4.0’-teknologier som kunstig intelligens, big data, 3D-print, robotteknologi, Internet of Things, blockchain og bioteknologi går stærkt. Men der er behov for, at den hastige udvikling suppleres med et øget fokus på ulighed, fastslår ny FN-rapport.

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

Aarhus lægger grundstenen til fremtidens velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Der bliver skrevet politisk historie i Aarhus på onsdag. Byrådet skal nytænke velfærden. Der skal mere fokus på værdi for den enkelte borger og samfundet og mindre på standardydelser og kontrol. Et opgør med 40 års velfærdsudvikling. Enig Magistrat står sammen om fælles anbefaling til byrådet om at sætte en ny kurs, der får konsekvenser for alle kommunens 350.000 borgere. 

Han skal få styr på skandaleramt akademi

Han skal få styr på skandaleramt akademi

LEDELSE De seneste år har budt på lovlig meget drama på Det Kongelige Danske Kunstakademi; senest med en historisk buste, der blev smidt i havnen. Udfordringerne er til at få øje på for akademiets nye rektor, Lars Bent Petersen.

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

Blockchain kan redde verden – eller smadre klimaet

DIGITAL OMSTILLING Blockchain-teknologien kan være et nyttigt redskab til at fremme en cirkulær økonomi, og til at undgå at store digitale platforme får magten over vores personlige data. Men indtil videre har teknologien mest været brugt til bitcoins, og dét har vist sig at være en miljømæssig katastrofe.

Pas på med at overdrive helterollen

Pas på med at overdrive helterollen

LEDELSE  Vi roser med rette hands on-ledere, der engagerer sig i konkret problemløsning under kriser. Men det kan have store omkostninger, hvis chefen konsekvent fjerner andres ejerskab med sin ”heroiske” ledelse, skriver Klaus Majgaard.

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

Corona har boostet alternative nyhedsmedier

POLITIK OG VELFÆRD Flere små alternative medier har satset kraftigt på at dække coronamodstanden. Men det sikrer dem ikke nødvendigvis en plads i det alternative medielandskab i Danmark, der ifølge forskeren Eva Mayerhöffer er langt svagere end i Tyskland og Sverige.

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

Har du det arbejdsliv, du ønsker? 

PÅSKELÆSNING Måske har du lige nu et af de sjældne frikvarterer fra et job, der æder lidt mere af din tid, end du egentlig ønsker mens du har børn - eller slider lidt mere på dig, end du kan klare, nu hvor du er blevet ældre? Vi har samlet et påskebuket af kloge tanker om, hvordan fremtidens arbejdsmarked kan gøres mere fleksibelt, give større individuel frihed - og måske endda gøre op med et lønsystem, der har låst kvindefag fast på bunden af lønskalaen i fem årtier. God påske - og god læselyst!

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

Kan vi uddanne os til højere beskæftigelse?

PÅSKELÆSNING Hvis verden skal rejse sig med en grøn genstart, vil der være brug for helt nye kompetencer. Det vil kræve fleksible uddannelsessystemer, løbende omskoling og en ny måde at tænke beskæftigelsespolitik på. Vi har samlet et lille påskeæg med tre forskellige perspektiver på omstillingen: Ministerens, økonomiprofessorens og dimittenternes. Læs eller genlæs dem her: 

Natteravnenes gyldne æra

Natteravnenes gyldne æra

LEDELSE Et fuldt år i karantænetilstand har betydet, at de mennesker, som er bedst til at løse deres arbejdsopgaver sidst på dagen, har gyldne tider. Men hvis man har hang til at arbejde på skæve tidspunkter, er det en god idé at fortælle sine kolleger om det.

Marie Hansen anbefaler

Marie Hansen anbefaler

KULTURANBEFALING Marie Hansen drømmer om igen at høre musik med andre mennesker, men indtil da giver hun sit bud på, hvad der skal spilles, når man sidder derhjemme. Og så anbefaler hun at besøge en ganske særlig passage i hjertet af Indre By.

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

Den regenerative økonomi genopbygger økosystemerne

GRØN OMSTILLING For den bevidste forbruger eller virksomhed er ”regenerativ” skridtet videre efter bæredygtighed og cirkulær økonomi. Idéen er, at man ikke blot skal minimere belastningen af økosystemet – men bidrage til, at det bliver styrket.

Fra destruktiv til genoprettende

Fra destruktiv til genoprettende

GRØN OMSTILLING Den regenerative økonomi ligger i forlængelse af udvikling i retning af et mindre forbrug af ressourcer og et samspil med økosystemerne til alles fordel. 

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

Menneskers ressourceforbrug svarer til 1,6 kloder

GRØN OMSTILLING Siden de tidlige 1970’ere har mennesket brugt flere af jordens ressourcer, end økosystemerne kan regenerere. Earth Overshoot Day beregnes hver år, når et lands forbrug af ressourcer overskrider de planetære grænser.

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

Et landbrug, der opsuger CO2 fremfor at udlede det

GRØN OMSTILLING Regenerativt landbrug bygger på en håndfuld principper for dyrkning, der hjælper til at opbygge kulstof i jorden – både for at mindske klimabelastningen og for at styrke jordens frugtbarhed. Flere af verdens største fødevareproducenter stiller nu krav om, at deres råvarer skal være regenerativt dyrket. 

Bygninger der giver mere til verden end de tager

Bygninger der giver mere til verden end de tager

GRØN OMSTILLING Regenerativ arkitektur er en vision om huse og byer bygget af cirkulære materialer, drevet af vedvarende energi og spækket med grønne planter. Indtil videre er det overvejende ønsketænkning – men dog ikke mere end at man i stadig flere byggerier forsøger at omsætte drømmen til konkret virkelighed.

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

Danmark er den grønne genopretnings globale frontløber

HISTORIEN I TAL Danmark er et af de lande, der relativt set har postet flest penge i corona-genopretning i 2020. Sammen med lande som Finland, Tyskland, Frankrig, Norge og Polen er Danmark herudover et af de lande, der har haft størst fokus på grøn genopretning, viser en ny rapport fra Oxford Universitet.

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

Børnene er den stramme udlændingepolitiks akilleshæl

POLITIK OG VELFÆRD Mens de danske børn i syriske fangelejre presser udenrigsministeren, så forbereder den nyoprettede Hjemrejsestyrelse et ryk den anden vej: Børn, der har boet i Danmark siden 2015, skal sendes tilbage til Syrien. Det kan igen gøre udlændingepolitikken til en politiske kampplads.

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

Ældres rettigheder må vige pladsen for kommunal frihed

POLITIK OG VELFÆRD Nyt lovforslag luger ud i bureaukrati og undtager i et forsøg tre kommuner fra blandt andet at levere hjælp til borgerne i deres eget hjem. Borgmester vil benytte friheden til at udvikle velfærden sammen med ældre borgere. Ældresagen og juridiske eksperter er skeptiske: Stort set alle rettigheder for svækkede ældre ophæves.

Viborgs borgmester:

Viborgs borgmester: "Vi får friheden til at tænke selv"

Viborg Kommune får i tre år mulighed for at vise, at den kan udvikle velfærd til ældre borgere uden at være forpligtet til at leve op til nationale regler fastsat i lov om social service. ”Hvis ikke vi kan finde ud af at levere en ordentlig velfærd, så fejler vi jo,” siger borgmester Ulrik Wilbek.

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

Fusion er det sikre atomkraftværk – hvis vi kan bygge det

DIGITAL OMSTILLING Fusionsenergi er en af de nye teknologier, som er så komplekse og udfordrende, at det stadig ikke er sikkert, at man overhovedet kan få det til at fungere i praksis. Hvis det lykkes, kan fusion få stor betydning for menneskehedens videre udvikling. 

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

Offentlige og private kappes om at udvikle fusionsenergi

DIGITAL OMSTILLING Budgetterne til udvikling af fusionsenergi vokser. Flere lande bygger egne forsøgsreaktorer, og i Frankrig samarbejder 35 lande, inklusive Danmark, om at bygge en reaktor til 185 milliarder kroner. Samtidig vokser en underskov af private udviklere, som håber på at nå langt hurtigere på markedet – med opbakning fra investorer som Jeff Bezos og Bill Gates. 

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

Få gang i den feedback der gør dig til en bedre leder

LEDELSE Mange ledere er dårlige til at give og modtage feedback, hvilket hæmmer læring og udvikling i organisationen. Den gode nyhed er, at feedback er noget, vi kan træne os op til at mestre, skriver Stephanie Bäckström og Lærke Berg.

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

Svensk professor: Selv Folketinget kan blive stormet

POLITIK OG VELFÆRD Det vestlige demokrati står på vippen og risikerer at ryge ned ad en sliske, der fører til mistillid og faktaresistens, mener den bogaktuelle svenske forsker Åsa Wikforss. Der er ingen nemme løsninger. Men det handler blandt andet om at tale demokratiet op, mens politikere skal undgå fristelsen til at ride med på den populistiske bølge for at slå genvej til magten. 

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

Fire ud af ti seniorer vil forlade arbejdsmarkedet fluks

POLITIK OG VELFÆRD Mere frihed, mere tid til familien eller til fritidsinteresser. Sådan ser drømmen ud for en stor del af arbejdstagere over 50 år, som derfor er klar til at forlade arbejdsmarkedet, så snart de får chancen. Deltid og seniordage kan få dem til at blive, mens et stort mindretal ikke længere kan klare arbejdet. Det viser ny undersøgelse af danskernes seniorarbejdsliv.