ICDK: Den danske model kan være løsningen på Seouls boligproblemer

KOMMENTAR Seoul mangler billige boliger, men almene boliger forbindes med fattigdom. Måske kan Sydkorea lære af den danske model for almene boliger, skriver ICDK i Seoul. 

Seoul har 10 millioner indbyggere og vokser stadig hastigt
Seoul har 10 millioner indbyggere og vokser stadig hastigtFoto: Lee Jae Won/Ritzau Scanpix

Som stort set alle storbyer har Seoul, hovedstaden i Sydkorea og en af de tættest befolkede byer i verden, problemer med overkommelige boligpriser.

Seouls befolkningstal er vokset eksponentielt, og tilflytningen kan slet ikke imødekommes med udbuddet af boliger. Resultatet er, at for at købe en middelmådig lejlighed i Seoul, skal en gennemsnitlig middelklasse-arbejder have sparet sin løn op i 15 år.

Muligvis kan Seoul lære af Danmark. Over en million danskere bor i ”almene boliger”, og modellen har været en af Danmarks største styrker som en del af velfærdssamfundet i over 150 år. 

I Danmark blev de almene boliger oprindeligt opført for at kunne stille gode og sunde boliger til rådighed for arbejderklassen, men de huser også de mest udfordrede. Det fungerer, fordi de bor side om side med helt almindelige og velfungerende mennesker, som går på arbejde og bidrager til samfundet.

”Social housing”, som er det tætteste man i Korea kommer til vores almene boliger, har været en del af det koreanske samfund siden 1989, hvor de første af denne slags boliger blev opført i Seoul. I 2015 fik konceptet større fokus, da det blev indskrevet i forordningen for Seoul by.

I Seoul er der imidlertid et stærkt negativt stigma forbundet med den type boliger, som forbindes med fattigdom. 

Samtidig er det ironisk, at selvom Seouls social housing har til formål at være et billigere alternativ til folk med lavere indkomst, er boligpriserne alligevel tårnhøje, hvilket blandt andet skyldes, at man ikke har fundet en pålidelig måde at finansiere og vedligeholde boligerne på.

Et andet problem er, at man kun er berettiget til at bo i offentlige boliger i ti år, og det stiller beboeren i en usikker fremtidig boligsituation. Generelt kan mange lejere vælge at købe boligerne, når deres lejeperioder er overstået, men priserne er meget høje. 

Modsat i Danmark har beboerne heller ikke mulighed for aktivt at deltage i boligadministrationen møder, og de kan derfor ikke påvirke eller bidrage til udviklingen af boligerne. 

Alt i alt er forsøgene på at skabe en mere bæredygtig social boligordning derfor på mange måder mislykket i Korea, og planerne for bygning af flere social housing-boliger ses stadig som et skud i tågen. 

Inspiration fra Danmark

Ifølge Natalia Rogaczewska, chef for politik, strategi og internationalt arbejde i BL Danmarks almene boliger, har der i en årrække været en stigende interesse fra Korea for den danske almene model i forhold til at udforme en social housing-model, der fungerer bedre.

”Et af de vigtigste elementer fra den danske almene boligmodel, som jeg tror koreanere er inspireret af, er formålet bag vores almene boliger – nemlig den grundlæggende tanke om, at alle bør have et godt sted at bo.

Her er vores tætte samarbejde med kommunerne helt afgørende – og jeg tror netop også at den måde, vi i Danmark organiserer os og samarbejder omkring de almene boliger er noget, som vi vil kunne hjælpe Korea godt på vej med,” siger Natalia Rogaczewska. 

Den danske almene bolig-model er lykkedes med at udfylde nogle af de huller, Korea stadig har i deres model. 

Natalia Rogaczewska peger på, at de danske almene boliger er nonprofit og selvfinansierende, at beboerne har reel indflydelse på deres egne boligforhold, og at vi altid tænker det fysiske og sociale miljø i boligområder sammen med den generelle, strategiske byudvikling. 

”Et godt hjem går ud over boligens fire vægge; det strækker sig også ind i boligområdet og de fællesskaber, som beboeren kan være en del af. Derfor er vi i Danmark også optagede af at løfte og understøtte beboernes trivsel og socioøkonomiske status på samme måde, som det er vigtigt for os at vedligeholde boligerne fysisk, så vi bidrager til den grønne omstilling gennem renoveringer af eksisterende boligmasse,” siger Natalia Rogaczewska.

Derudover er der et centralt aspekt af modellen, som er svært at eksportere – nemlig det danske mindset omkring de almene boliger, som handler om ”det gode boligliv” og muligheden for at skabe sig et godt hjem. 

Det er nyt og attraktivt i en koreansk kontekst, hvor trivsel ikke på samme måde prioriteres som i Danmark. Når vi skaber tryghed og stabilitet omkring folks boligsituation, skaber vi samtidig tryghed og stabilitet omkring muligheden for at bruge sin energi på at trives på andre socioøkonomiske parametre – og det er i sidste ende til gavn for den enkelte og for samfundet som helhed.

Grønne, smarte – og til at betale

Tilbage i februar holdt den danske ambassadør Einar Jensen en tale på en konference om social housing i Sydkorea, hvor han udtrykte et ønske om at testkøre et dansk/koreansk ”living lab social housing”-koncept 

Einar Jensen foreslog, at der oprettes et dansk pilotprojekt i en overkommelig prisklasse i Korea, som kan teste, hvordan opfattelsen af at bo i økonomisk overkommelige boliger kan ændres gennem arkitektur og velfærd.

Projektet kan også bruges til at teste teknologiske løsninger, som kan fremme den grønne omstilling i boligsektoren. Her kan danske erfaringer fra EnergyLab Nordhavn, DOLL´s Living Lab eller de mange fablabs præsenteres som integrerede smart city-løsninger i en social housing-kontekst.

Ifølge Einar Jensen er det centralt, at Korea finder en model, hvor almene boliger ikke sælges, men fastholdes i en boligforening med demokrati for at undgå at dem, der får adgang til en almen bolig, kan hæve en kæmpe gevinst ved at sælge den senere.

Med lidt held kan Korea blive det næste attraktive boligmarked for danske udbydere og samtidig en showcase for grønne løsninger i fremtidens byer.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu