Ikke alt, der kan tælles, tæller

Rigid effektivitetstænkning er skyld i, at vi i uddannelsessystemet taber masser af talenter på gulvet, skriver direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen.

For noget der nærmer sig 30 år siden, begyndte jeg at studere. Det var dengang, man kunne være flere år om at skrive sit speciale og dengang, da sabbatår var et plusord og noget, mange havde glæde af. Nu er det kun for de få modige, som tør trodse systemet. Min polit-uddannelse tog et par år ud over den normerede tid, men jeg fik både børn, relevant studiejob og ikke mindst livserfaring undervejs.

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles,” sagde Einstein.

Med risiko for at lyde meget ældre, end jeg er, vil jeg indrømme, at jeg oftere og oftere citerer Einstein i mit stille sind, når jeg synes, at skruen strammes for hårdt. Vel skal vi være fornuftige og målrettede, men i uddannelsessystemet taber vores velfærdssamfund altså talenter på gulvet med den rigide effektivitetstænkning, som i dag desværre er ved at slå igennem.

Med kun ét skud i bøssen i forbindelse med studentereksamen, den omdiskuterede fremdriftsreform, de nye regler for gymnasial supplering, der kun kan forringe og aldrig forbedre dit studentereksamenssnit, forbuddet mod dobbeltuddannelse – for blot at fremhæve de mest markante uddannelsespolitiske tiltag – er kursen klar. Der er tilsyneladende ikke plads til, eller råd til, at nogle vælger andre veje end den lige vej.

Hvis du kysser den forkerte frø ...

På flere felter arbejder jeg med udgangspunkt i, at tryghed er grundstenen for et godt liv. Det handler om at skabe et godt og trygt liv for flest mulige. Også for de, der gerne vil gå uden for stregerne indimellem. De, der går blinde veje, som ombestemmer sig, eller kysser den forkerte frø og følger med eventyret til Grækenland i et halvt eller helt år. Deres fremtid må ikke lide under et uddannelsesmæssigt paradigme, der kun dyrker kortsigtet fremdrift og hylder risikoaversion.

Danskerne er én af de lykkeligste befolkninger i verden. Det viser gentagende internationale undersøgelser. Lykke er mange ting, men trivsel og tryghed er væsentlige komponenter.

Nationale tryghedsmålinger afslører, at et stigende antal danskere ikke længere har en grundlæggende tillid til, at velfærdssamfundet holder hånden over den enkelte, når behovet opstår, eller giver den enkelte de ideelle muligheder. I slipstrømmen heraf peger den bogaktuelle tidligere topembedsmand Knud Aarup på, at forståelsen af lighedsdimensionen, tilliden til at alle har adgang til velfærdssamfundets ydelser, langsomt er blevet undergravet de seneste 30 år.

Unge straffes for vilde ideer

Den meget håndfaste styring af de unges uddannelsesvalg og måde at gennemføre deres uddannelser på reducerer den enkeltes frihed og mulighed for selv at tilrettelægge og prioritere. Forlader du den lige vej, kan prisen blive høj. Flere og flere sanktioner mod de unge tjener til denne adfærdsregulering.

Vi er inde i en udvikling, hvor samfundet i stigende grad ikke understøtter den enkeltes muligheder for at vælge, og vi får unge, som ikke tør tage en afstikker fra den lige vej. Unge, der ikke får afprøvet den vilde idé. Og unge, der ikke får set sig om i verden eller stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet, inden de skal træffe vigtige valg for deres fremtid. Vi er ved at miste vigtige kvaliteter i vores uddannelsessystem.

Og overordnet er vi desværre i gang med at sætte en grundlæggende trivsel og tryghed over styr, og vi risikerer, at Danmark mister sin position som socialt foregangsland.

De unges behov skal være i centrum

Jeg er ikke i tvivl. Vi skal skabe en uddannelsesverden, der passer til de unges behov. Og jeg arbejder målrettet for, at mine børnebørn kan vokse op i vished om, at det er tilladt, og måske endda velset, at forlade den lige vej. For måske at vende tilbage – eller for måske at vælge nye, og lidt mere snirklede veje.

Fremdrift, fremsyn og risikokalkulation udelukker ikke i sig selv kreativ tænkning, selvstændig udforskning og internationale erfaringer. Men at turde vove sig væk fra det gennemprøvede, hvor alle rationaler er gjort op, er et vigtigt livsparameter at holde fast i.

Tænk, hvis vi kunne skabe et uddannelsesmæssigt paradigme, der belønner selvtillid og øget bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi kan. Tænk, hvis vi skabte vej for, at flest mulige unge får mulighed for at være den, de er eller blive til det, de ønsker. Tænk, hvis vi lagde vores fælles ressourcer i at tilpasse uddannelsespolitikken til de unge – og ikke omvendt.

Forrige artikel Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Næste artikel Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud
  • Anmeld

    Annelise Monsen · Adjunkt

    Langsigtet dansk fattigdom: Det unge gulds tabte muligheder - vise erfarne søges!

    Heads on. Dette er en redelig fremstilling af hvorledes en generation berøves muligheder for at skabe noget ekstraordinært. Der spenderes Lamborginier financieret fra langsigtede fælles investeringer fra sidste århundrede i stedet, en velstand, der skulle have været investeret videre i de unge.

    Der betyder, at de fleste bliver fattigere, når vi undlader langsigtet investering i de unges frie udfoldelse og skabende vej til deres livsopgave - som vore på vores forældres tid, hvor der var overblik og forståelse for menneskets udvikling og langsigtet optimering.

    Opfordring: Lad os der har viden og erfaring stå sammen og hjælpe de kommende generationer til at skabe vækst og velstand - også om 50 år.


Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Lad nysgerrigheden nedbryde de kulturelle barrierer

Samarbejde på tværs af nationale og kulturelle grænser er i dag en realitet for stadigt flere ledere. Håndteret forkert kan det resultere i dyre misforståelser, lav produktivitet og afbrudte samarbejder. Men de kulturelle forskelle kan også skabe drive, innovation og nye perspektiver. Her får du seks tips til at håndtere udfordringerne og udnytte mulighederne.

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Set, læst og hørt: Anne Lawaetz Arhnung

Anne Lawaetz Arhnung har læst om Poul Schlüters kloge betragtninger, set en udstilling om Andy Warhol i San Francisco og ville gerne have hørt John Mayer i Royal Arena.

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Jeremy Corbyn vil have fingrene i Ørsteds britiske milliardforretning

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Brian Mikkelsens strategiske statskapitalisme er en gave til de røde

Grøn omstilling kræver offentlig-privat samarbejde i milliardklassen. Det vil derfor være i god tråd med rød politik, hvis regeringen tager den blå Brian Mikkelsen på ordet og etablerer en grøn statsfond med de 120 milliarder, der kan tjenes på at sælge aktiemajoriteten i Ørsted.

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU er tæt på 2020-mål, men tre områder halter

EU ser ud til at nå sine 2020-mål om at forbedre beskæftigelsen og skabe smart, bæredygtig og inkluderende vækst. Til gengæld kniber det med socialområdet, energiforbruget og forskningen.

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge A/S: Europas nye milliardindustri

Flygtninge og migranter har skabt grobund for et nyt europæisk marked for multinationale virksomheder, kapitalfonde og private investorer, der omsætter milliarder på alt fra sikkerhed og drift af asylcentre til social- og sundhedsydelser.

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

Ny bog: Gør forandring af velfærden til et håndværk

De sociale tilbud og strukturer i samfundet skal konstant nytænkes for at følge med den teknologiske udvikling. Britiske Geoff Mulgan, der har et enestående indblik i, hvordan man skaber den nødvendige forandring, deler sine erfaringer i bogen ’Social innovation’.

Innovationens mentor

Innovationens mentor

Britiske Geoff Mulgan har i snart 20 år drevet arbejdet med offentlig innovation i Storbritannien. Han har ofte besøgt Danmark og også her skubbet til innovationsarbejdet. Det giver direktør for Dansk Design Center Christian Bason tre eksempler på.

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

Marie Stærke: Jeg blev for dygtig for hurtigt

INTERVIEW: Da Marie Stærke første gang blev borgmester, var hun blot 27 år gammel og den yngste kvindelige borgmester nogensinde. Nu er hun 40 år og en helt anden type leder. Fire år i opposition gav hende tid til at se indad, tænke sig om og til at øve sig i at være leder for den socialdemokratiske byrådsgruppe.

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Nyt råd skal prioritere behandlinger

Danmark får sit første behandlingsråd, som skal prioritere nye behandlinger. Resultatet kan blive et ja til nogle behandlinger og et nej til andre. Regionerne er snart klar med et nyt udspil og overhaler dermed S-regeringen. Det nye råd kommer til at få mindst lige så svære prioriteringsopgaver som Medicinrådet og kan måske danne international skole.

Klimadebat med flere nuancer af grøn

Klimadebat med flere nuancer af grøn

KOMMENTAR: Klimamål og handlingsplaner skal på plads på en afbalanceret og realistisk måde med respekt for vores danske samfundsmodel. Klogt af statsministeren og erhvervslivet at finde sammen om løsningerne.

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Egeninteresse driver Danmarks grønne omstilling

Hele Danmark er klar til den grønne omstilling, men det kommer til at koste penge og kræve store omlægninger af de incitamentsstrukturer, der får egeninteresse til at falde sammen med samfundets interesser. Det centrale spørgsmål er: Hvordan får Danmark sat mere fart på den grønne omstilling?

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods årtiers fokus: 50.000 unge lever på kanten af samfundet uden uddannelse eller job

Trods økonomisk fremgang i samfundet har udsatte unge sværere ved at klare sig. Mange kæmper med misbrug eller psykiske lidelser, og færre får en ungdomsuddannelse. Det har enorme menneskelige, sociale og økonomiske omkostninger. Derfor er et af de helt centrale politiske spørgsmål lige nu: Hvordan får man udsatte unge i job eller uddannelse?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Hvad hvis væksten ikke kommer tilbage?

Ti år efter finanskrisen er det, som om en række traditionelle økonomiske sammenhænge er sat ud af kraft. Lav vækst ser ud til at blive den nye normal. Men hvad betyder det for udviklingen i vores samfund? Og for de liv, vi lever? Mandag Morgen har talt med en række økonomer om udsigten til et lavvækstsamfund.

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

Vi fylder 30, og nu tager vi vores egen medicin

KOMMENTAR: I tre årtier har Mandag Morgen levet af at fortælle andre, hvordan de skulle omstille sig. Nu står vi selv midt i en stor omstilling, der skal sikre os 30 år mere som uundværligt værktøj for dem, der ikke møder op på arbejde for at passe et job, men som går forrest og arbejder for at forme fremtiden.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Mandag Morgens stifter, Erik Rasmussen: Forelsk dig ikke i dit medie. Forelsk dig i dine kunder og deres behov.

Han startede Mandag Morgen 6. november 1989, få dage før Muren faldt, og Europa forandrede sig. Erik Rasmussen mener stadig, at Mandag Morgen har en vigtig berettigelse som et begavet korrektiv til en mainstream nyhedsstrøm. Som det medie, der konstant overrasker og udfordrer og forbereder sine læsere bedst på forandringer. Og læsere hedder i øvrigt kunder i Erik Rasmussens univers.

Kommer du over eller under algoritmen?

Kommer du over eller under algoritmen?

Skal vi bestemme over maskinerne, eller kommer de til at bestemme over os? Fremtiden vil blive præget af stadig stærkere og mere intelligente computere. De vil aflaste og understøtte os, og de vil komme med gode råd og anbefalinger – men de vil også kunne styre og kontrollere os.

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

Lykkeland – velfærdsstatens globale sejr

ANALYSE: Danmark og de øvrige nordiske lande er dygtige til at skabe gode rammer for det gode liv. Det inspirerer resten af verden, der nu måler på lykkeniveau fremfor udelukkende at se på økonomiske nøgletal. Men der er en risiko for, at vi i lykkerusen glemmer dem, der føler sig hægtet af, skriver Meik Wiking, direktør i Institut for Lykkeforskning.

De politiske brudflader rykker sig

De politiske brudflader rykker sig

ANALYSE: Det seneste folketingsvalg gav ganske vist fremgang til de etablerede partier. Men politikerne skal navigere i en politisk virkelighed, der er under hastig forandring, vurderer politisk kommentator og journalist Noa Redington.

Den sunde forvandling af dansk økonomi

Den sunde forvandling af dansk økonomi

ANALYSE: I løbet af tre årtier har dansk økonomi lagt systemfejl, arbejdsløshed og udlandsgæld bag sig, så den i dag fremstår sund og robust. Det er Danmarks evne til at vedtage større økonomiske reformer, der har gjort forskellen – og som forhåbentlig kan sikre en fornuftig kurs gennem de udfordringer, der viser sig forude, skriver økonom og professor Torben M. Andersen.

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

Vi står over for et stort nyt systemgennembrud

ANALYSE: I 1970'erne skabte oliekriserne grundlaget for en gennemgribende forandring, der skubbede olien ud af energiforsyningen. I dag bliver ambitionen om markante reduktioner af C02-udledningerne mødt med en lignende beslutsomhed og målrettethed, vurderer tidligere direktør i Dong Energy Anders Eldrup. 

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

Lederen som pejlemærke eller skydeskive

KOMMENTAR: Toplederens betydning for virksomhedernes brand er stigende, og ledelsesopgaven meget mere sensitiv både indadtil og udadtil. Finansielle resultater er ikke længere nok.

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Haves: Dygtige seniorer - Ønskes: Bedre ledere

Dårlig ledelse er suverænt det største problem i arbejdslivet. Det fortæller 128 seniorer om i ny bog. Her får new public management tørt på, og manglende respekt for faglighed udstilles. Indfør selvstyrende teams, og lyt til medarbejderne, lyder opfordringen fra de erfarne.

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Hvorfor klapper alle ad Klopp?

Liverpools manager, Jürgen Klopp, rider på en bølge af succes, og nu skeler mange ledere til den tyske træner, der vækker begejstring med sin begejstring. Han er livsglad, autentisk og ærlig, og det er noget, erhvervsledere kan lære af. Men tag ikke fejl. Klopp er ikke kun sit brede smil.

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Hvad ledere kan lære af Moby Dick, Moses og Robinson Crusoe

Find den gode stol frem, tag en af klassikerne ned fra hylden, og lad fortællingen illustrere en leders dilemmaer. ”God faglitteratur om ledelse blegner ved siden af fortællinger som Moby Dick,” siger Klaus Majgaard, der i mere end 20 år har arbejdet med offentlig styring og velfærdsudvikling

Energien flytter bjerge

Energien flytter bjerge

Bjergbestigning er ikke et ledelsesredskab for Lars Lyse, CEO i møbelkæden Bolia. Men det er en passion, der har gjort mere for den måde, han leder Bolia på vej mod milliardomsætning, end noget ledelseskursus, han nogensinde har været på. Ledelse handler om personen, siger han, ikke om lederen som figur.

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Særligt to jobskifter har sat sit præg på, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Ejerledere vækster når der kommer nyt blod i bestyrelsen

Lederne i familieejede firmaer får ofte stor gevinst ud af at invitere folk udefra ind i deres bestyrelser, viser ny forskning. Alt, alt for mange ledere med egen virksomhed lader sig nøje med rygklappende ‘tante-bestyrelser’, vurderer direktør.

Driver du GPS-ledelse?

Driver du GPS-ledelse?

På område efter område vil maskinerne blive smartere og mere kompetente, end vi selv er. Udfordringen bliver at bruge maskinen til at understøtte og hjælpe os til at gøre det, vi vil, bedre og hurtigere – og holde fast i, at det er os, der leder maskinerne, ikke omvendt.

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

Bag om undersøgelsen af vælgernes holdning til muslimske indvandrere

I denne uge udkom Mandag Morgen med den sidste del af en stor vælgerundersøgelse – denne gang om vælgernes holdninger til udlændinge. Især én artikel har på sociale medier udløst mange spørgsmål til undersøgelsen. Vi har samlet de mest stillede spørgsmål og bedt professoren bag undersøgelsen, Jørgen Goul Andersen, svare på dem her.