Ikke alt, der kan tælles, tæller

Rigid effektivitetstænkning er skyld i, at vi i uddannelsessystemet taber masser af talenter på gulvet, skriver direktør for Niels Brock, Anya Eskildsen.

For noget der nærmer sig 30 år siden, begyndte jeg at studere. Det var dengang, man kunne være flere år om at skrive sit speciale og dengang, da sabbatår var et plusord og noget, mange havde glæde af. Nu er det kun for de få modige, som tør trodse systemet. Min polit-uddannelse tog et par år ud over den normerede tid, men jeg fik både børn, relevant studiejob og ikke mindst livserfaring undervejs.

”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles,” sagde Einstein.

Med risiko for at lyde meget ældre, end jeg er, vil jeg indrømme, at jeg oftere og oftere citerer Einstein i mit stille sind, når jeg synes, at skruen strammes for hårdt. Vel skal vi være fornuftige og målrettede, men i uddannelsessystemet taber vores velfærdssamfund altså talenter på gulvet med den rigide effektivitetstænkning, som i dag desværre er ved at slå igennem.

Med kun ét skud i bøssen i forbindelse med studentereksamen, den omdiskuterede fremdriftsreform, de nye regler for gymnasial supplering, der kun kan forringe og aldrig forbedre dit studentereksamenssnit, forbuddet mod dobbeltuddannelse – for blot at fremhæve de mest markante uddannelsespolitiske tiltag – er kursen klar. Der er tilsyneladende ikke plads til, eller råd til, at nogle vælger andre veje end den lige vej.

Hvis du kysser den forkerte frø ...

På flere felter arbejder jeg med udgangspunkt i, at tryghed er grundstenen for et godt liv. Det handler om at skabe et godt og trygt liv for flest mulige. Også for de, der gerne vil gå uden for stregerne indimellem. De, der går blinde veje, som ombestemmer sig, eller kysser den forkerte frø og følger med eventyret til Grækenland i et halvt eller helt år. Deres fremtid må ikke lide under et uddannelsesmæssigt paradigme, der kun dyrker kortsigtet fremdrift og hylder risikoaversion.

Danskerne er én af de lykkeligste befolkninger i verden. Det viser gentagende internationale undersøgelser. Lykke er mange ting, men trivsel og tryghed er væsentlige komponenter.

Nationale tryghedsmålinger afslører, at et stigende antal danskere ikke længere har en grundlæggende tillid til, at velfærdssamfundet holder hånden over den enkelte, når behovet opstår, eller giver den enkelte de ideelle muligheder. I slipstrømmen heraf peger den bogaktuelle tidligere topembedsmand Knud Aarup på, at forståelsen af lighedsdimensionen, tilliden til at alle har adgang til velfærdssamfundets ydelser, langsomt er blevet undergravet de seneste 30 år.

Unge straffes for vilde ideer

Den meget håndfaste styring af de unges uddannelsesvalg og måde at gennemføre deres uddannelser på reducerer den enkeltes frihed og mulighed for selv at tilrettelægge og prioritere. Forlader du den lige vej, kan prisen blive høj. Flere og flere sanktioner mod de unge tjener til denne adfærdsregulering.

Vi er inde i en udvikling, hvor samfundet i stigende grad ikke understøtter den enkeltes muligheder for at vælge, og vi får unge, som ikke tør tage en afstikker fra den lige vej. Unge, der ikke får afprøvet den vilde idé. Og unge, der ikke får set sig om i verden eller stiftet bekendtskab med arbejdsmarkedet, inden de skal træffe vigtige valg for deres fremtid. Vi er ved at miste vigtige kvaliteter i vores uddannelsessystem.

Og overordnet er vi desværre i gang med at sætte en grundlæggende trivsel og tryghed over styr, og vi risikerer, at Danmark mister sin position som socialt foregangsland.

De unges behov skal være i centrum

Jeg er ikke i tvivl. Vi skal skabe en uddannelsesverden, der passer til de unges behov. Og jeg arbejder målrettet for, at mine børnebørn kan vokse op i vished om, at det er tilladt, og måske endda velset, at forlade den lige vej. For måske at vende tilbage – eller for måske at vælge nye, og lidt mere snirklede veje.

Fremdrift, fremsyn og risikokalkulation udelukker ikke i sig selv kreativ tænkning, selvstændig udforskning og internationale erfaringer. Men at turde vove sig væk fra det gennemprøvede, hvor alle rationaler er gjort op, er et vigtigt livsparameter at holde fast i.

Tænk, hvis vi kunne skabe et uddannelsesmæssigt paradigme, der belønner selvtillid og øget bevidsthed om, hvem vi er, og hvad vi kan. Tænk, hvis vi skabte vej for, at flest mulige unge får mulighed for at være den, de er eller blive til det, de ønsker. Tænk, hvis vi lagde vores fælles ressourcer i at tilpasse uddannelsespolitikken til de unge – og ikke omvendt.

Forrige artikel Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Næste artikel Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud Kære leder, du kan ikke regne fremtiden ud
  • Anmeld

    Annelise Monsen · Adjunkt

    Langsigtet dansk fattigdom: Det unge gulds tabte muligheder - vise erfarne søges!

    Heads on. Dette er en redelig fremstilling af hvorledes en generation berøves muligheder for at skabe noget ekstraordinært. Der spenderes Lamborginier financieret fra langsigtede fælles investeringer fra sidste århundrede i stedet, en velstand, der skulle have været investeret videre i de unge.

    Der betyder, at de fleste bliver fattigere, når vi undlader langsigtet investering i de unges frie udfoldelse og skabende vej til deres livsopgave - som vore på vores forældres tid, hvor der var overblik og forståelse for menneskets udvikling og langsigtet optimering.

    Opfordring: Lad os der har viden og erfaring stå sammen og hjælpe de kommende generationer til at skabe vækst og velstand - også om 50 år.


Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.