Ildsjæl forklædt som chef

[graph title="Margit Næsby" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ba23-margit-naesby-copy-copy.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/74acb-margit-naesby-copy-copy.jpg" text="• Født i 1952"] [/graph]

Flere og flere kommuner prøver at undgå at anbringe børn uden for hjemmet. Men billedet er meget sammensat. I en række kommuner falder antallet af anbringelser år for år, mens det stiger i andre. På landsplan er det samlede antal anbringelser faldel med ca. 30 pct. fra 2007 til 2011.

Roskilde er en af de kommuner, der anbringer stadig færre børn, og kommunens udgifter på området er faldet med næsten 10 pct.

”Vi har bevidst valgt at flytte vores fokus fra anbringelse til forebyggelse, så vi sætter ind tidligere,” siger Margit Næsby, børn-og-ungechef i Roskilde Kommune.

At flytte fokus fra anbringelse til forebyggelse er ikke noget, man har opfundet i Roskilde. Servicestyrelsen har netop afsluttet et 4-årigt dialogprojekt med en række kommuner for netop at fremme en mere forebyggende indsats over for de familier, for hvilke det kan komme på tale at anbringe børnene. 

Indsatsen i Roskilde skriver sig derfor ind i et landspolitisk skifte.

”Jeg opfatter det som min opgave at trække den landspolitiske dagsorden helt ud i vores praksis. Derfor skal vi vide, hvordan vi omsætter den store dagsorden til vores organisation. Vi lykkes først, når der sker den ønskede forskel for børn og unge, og når vi kan måle, at vores indsatser virker,” siger Margit Næsby.

For hende som leder er det i høj grad et hands-on-projekt. At ”flytte fokus” er ikke bare en hensigtserklæring – det er en ny praksis. 

”Margit Næsby anlægger altid de unges perspektiv. Hun kan begejstre sine medarbejdere og spørger hele tiden til, om vi gør det rigtige. Hun vil vide, hvad der virker,” siger Ane Stallknecht, familiechef i Kalundborg Kommune, der bl.a. har skrevet en artikel om anbragte børn sammen med Margit Næsby i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Drift, udvikling og forskning

Ildsjæle kan nogle gange være bedre til at få nye ideer end til at drive en organisation, men Ane Stallknecht fremhæver, at Margit Næsby har begge egenskaber.

”Margit Næsby er god til at have styr på økonomien, men det hele forvinder ikke i drift. Hun får mange ideer, og hun sætter hele tiden plads af til udvikling,” siger Ane Stallknecht.

Forskning, f.eks. fra Socialforskningsinstituttet, har gang på gang dokumenteret, at anbragte børn klarer sig dårligere end de børn, der bor hos deres forældre. Men det var ikke kun det, der fik Margit Næsby til at flytte fokus. Det var også en undersøgelse udført af Forskningsenheden på Metropol om, hvad de unge i Roskilde fik ud af hendes afdelings indsats.

”Vi fik evalueret vores samlede ungeindsats – hvordan vi brugte vores tid, hvordan vi arbejdede med de unge, og hvordan vi talte med de unge og inddrog deres familier. Forskeren spurgte de unge om, hvad de fik ud af vores indsats, så vi kunne se, hvad der virkede. Vi blev klogere på, hvad vi skulle holde op med at gøre, og hvad vi skulle gøre mere af og udvikle på,” siger hun.

Næsby og netværkene

I sit arbejde samarbejder Margit Næsby med en række aktører, både i og uden for kommunen. 

”Er man en ledergruppe, er man ikke så optaget af, om noget er mit eller dit – så tænker man mere på at samarbejde med hinanden. Når vi for eksempel skal nå målet om, at 95 pct. af de unge skal have en uddannelse, er det jo ikke bare en opgave for jobcentret, men for os alle,” siger Margit Næsby.

Også i forhold til de unge og deres familier skal der etableres nye samarbejder. ”Når vi ved fra forskningen, at anbragte børn klarer sig dårligere, må vi tænke nyt og anderledes – inddrage familierne og deres netværk på nye måder for at skabe gode resultater."

”Vi prøver hele tiden at løse opgaverne helt lokalt og tæt på børn og unges lokalmiljø. Vi ved jo, at børn og unge lever deres liv, hvor de bor – i modsætning til voksne, der godt kan have venner langt fra deres bopæl.”

Arbejdet med at flytte fokus fra anbringelse til forebyggelse skal have afsæt i en tidlig inkluderende indsats, der virker, til gavn for børn og unge med særligt behov for hjælp.

”Forebyggelse, der lykkes, sker i samarbejde med børn og unges netværk og tæt på det lokalsamfund, hvor de bor. Vi skal prøve nye veje og bryde kommunens traditionelle siloer ned,” siger Margit Næsby.

Forrige artikel EU-sager kan ændre Danmarks politiske magtbalance Næste artikel Klimadebat for døve øren Klimadebat for døve øren
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.