Ildsjæl forklædt som chef

Jens Reiermann
[graph title="Margit Næsby" caption=" " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0ba23-margit-naesby-copy-copy.jpg" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/74acb-margit-naesby-copy-copy.jpg" text="• Født i 1952"] [/graph]

Flere og flere kommuner prøver at undgå at anbringe børn uden for hjemmet. Men billedet er meget sammensat. I en række kommuner falder antallet af anbringelser år for år, mens det stiger i andre. På landsplan er det samlede antal anbringelser faldel med ca. 30 pct. fra 2007 til 2011.

Roskilde er en af de kommuner, der anbringer stadig færre børn, og kommunens udgifter på området er faldet med næsten 10 pct.

”Vi har bevidst valgt at flytte vores fokus fra anbringelse til forebyggelse, så vi sætter ind tidligere,” siger Margit Næsby, børn-og-ungechef i Roskilde Kommune.

At flytte fokus fra anbringelse til forebyggelse er ikke noget, man har opfundet i Roskilde. Servicestyrelsen har netop afsluttet et 4-årigt dialogprojekt med en række kommuner for netop at fremme en mere forebyggende indsats over for de familier, for hvilke det kan komme på tale at anbringe børnene. 

Indsatsen i Roskilde skriver sig derfor ind i et landspolitisk skifte.

”Jeg opfatter det som min opgave at trække den landspolitiske dagsorden helt ud i vores praksis. Derfor skal vi vide, hvordan vi omsætter den store dagsorden til vores organisation. Vi lykkes først, når der sker den ønskede forskel for børn og unge, og når vi kan måle, at vores indsatser virker,” siger Margit Næsby.

For hende som leder er det i høj grad et hands-on-projekt. At ”flytte fokus” er ikke bare en hensigtserklæring – det er en ny praksis. 

”Margit Næsby anlægger altid de unges perspektiv. Hun kan begejstre sine medarbejdere og spørger hele tiden til, om vi gør det rigtige. Hun vil vide, hvad der virker,” siger Ane Stallknecht, familiechef i Kalundborg Kommune, der bl.a. har skrevet en artikel om anbragte børn sammen med Margit Næsby i Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift.

Drift, udvikling og forskning

Ildsjæle kan nogle gange være bedre til at få nye ideer end til at drive en organisation, men Ane Stallknecht fremhæver, at Margit Næsby har begge egenskaber.

”Margit Næsby er god til at have styr på økonomien, men det hele forvinder ikke i drift. Hun får mange ideer, og hun sætter hele tiden plads af til udvikling,” siger Ane Stallknecht.

Forskning, f.eks. fra Socialforskningsinstituttet, har gang på gang dokumenteret, at anbragte børn klarer sig dårligere end de børn, der bor hos deres forældre. Men det var ikke kun det, der fik Margit Næsby til at flytte fokus. Det var også en undersøgelse udført af Forskningsenheden på Metropol om, hvad de unge i Roskilde fik ud af hendes afdelings indsats.

”Vi fik evalueret vores samlede ungeindsats – hvordan vi brugte vores tid, hvordan vi arbejdede med de unge, og hvordan vi talte med de unge og inddrog deres familier. Forskeren spurgte de unge om, hvad de fik ud af vores indsats, så vi kunne se, hvad der virkede. Vi blev klogere på, hvad vi skulle holde op med at gøre, og hvad vi skulle gøre mere af og udvikle på,” siger hun.

Næsby og netværkene

I sit arbejde samarbejder Margit Næsby med en række aktører, både i og uden for kommunen. 

”Er man en ledergruppe, er man ikke så optaget af, om noget er mit eller dit – så tænker man mere på at samarbejde med hinanden. Når vi for eksempel skal nå målet om, at 95 pct. af de unge skal have en uddannelse, er det jo ikke bare en opgave for jobcentret, men for os alle,” siger Margit Næsby.

Også i forhold til de unge og deres familier skal der etableres nye samarbejder. ”Når vi ved fra forskningen, at anbragte børn klarer sig dårligere, må vi tænke nyt og anderledes – inddrage familierne og deres netværk på nye måder for at skabe gode resultater."

”Vi prøver hele tiden at løse opgaverne helt lokalt og tæt på børn og unges lokalmiljø. Vi ved jo, at børn og unge lever deres liv, hvor de bor – i modsætning til voksne, der godt kan have venner langt fra deres bopæl.”

Arbejdet med at flytte fokus fra anbringelse til forebyggelse skal have afsæt i en tidlig inkluderende indsats, der virker, til gavn for børn og unge med særligt behov for hjælp.

”Forebyggelse, der lykkes, sker i samarbejde med børn og unges netværk og tæt på det lokalsamfund, hvor de bor. Vi skal prøve nye veje og bryde kommunens traditionelle siloer ned,” siger Margit Næsby.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu