Kommentar af 
Jakob Nielsen

Med Johnson kan Brexit føre til Imperiets opløsning

Nationens interesse spiller ikke nogen stor rolle i den britiske Brexit-debat. Derfor kan det hele meget vel ende med Storbritanniens opløsning

Da Det Britiske Imperium var på sit højeste for 100 år siden, omfattede det en fjerdedel af jordens befolkning og dækkede en femtedel af dens areal. Det var dengang, man sagde, at solen aldrig går ned over Det Britiske Imperium.

I dag er mørket ved at sænke sig over det, der er tilbage af imperiet.

Det er præcis tre år siden, at briterne stemte for at forlade EU, og uanset hvad man mener om den beslutning, betyder den aktuelle usikkerhed, at landet befinder sig i en uhørt national krise. 

Der er blot fire måneder, til Storbritannien forlader EU, og ingen ved, hvordan det skal foregå, eller hvad det vil betyde. Og i stedet for at samles om at finde svaret har det konservative parti nok en gang kastet sig ud i en intern magtkamp.

Derfor skal den næste måned bruges på en urafstemning om magten i partiet. Det er nu op til cirka 150.000 konservative partimedlemmer – altovervejende hvide mænd over 55 år – at afgøre imperiets nære fremtid.

Meget tyder på, at de med åbne øjne ender med at stemme for den endegyldige afvikling af imperiet.

DET KAN FOREKOMME ABSURD, at det konservative parti bruger den dyrebare tid på et langstrakt formandsvalg i stedet for at få styr på landet fremtid. Men det er i tråd med en logik, der har drevet Brexit-processen helt fra begyndelsen: Den blev ikke udløst ud fra en analyse af, hvad der ville være i landets bedste interesse, men derimod ud fra et ønske om at bevare magten i det konservative parti.

Det var for at bevare magten, at daværende premierminister David Cameron i sin tid lovede en Brexit-afstemning, og det er for at erobre magten, at den sandsynlige nye formand, Boris Johnson, konsekvent har modarbejdet ethvert forsøg på at indgå et kompromis om et kontrolleret Brexit.

Nationens interesse er konsekvent sat i anden række. Netop derfor er det også så svært at tro på, at det hele kan ende med noget andet end et kaotisk, hårdt Brexit. Ikke mindst fordi de konservative partimedlemmer undervejs er blevet radikaliseret i en grad, så de nu er parate til at opgive de sidste rester af imperiet, bare de slipper ud af EU.

Det fremgik af en opsigtsvækkende måling, som YouGov har fortaget blandt medlemmer af det konservative parti. Et klart flertal foretrækker, at både Skotland og Nordirland forlader Unionen og bliver selvstændige, hvis alternativet er at opgive Brexit.

Et flertal er også parat til at acceptere ”betydelig skade på britisk økonomi” og opløsningen af det konservative parti – bare Brexit bliver gennemført.
Kort sagt: som japanske kamikazepiloter er de konservative medlemmer parate til at dø for Brexit.

DERFOR ER PARTIETS mest markante Brexit-fortaler, fhv. udenrigsminister Boris Johnson, også storfavorit til at vinde formandsvalget og blive ny premierminister.

På det tidspunkt vil der blot være tre måneder til skæringsdatoen 31. oktober, og både London og Bruxelles vil være på vej på sommerferie. Som om det ikke er nok, står EU midt i et omfattende lederskifte.

Forestillingen om, at Boris Johnson på magisk vis kan forhandle en ny aftale – og sikre et flertal for aftalen i Underhuset, er ren fantasi. Og sandsynligheden for, at EU-landene vil gå med til at udsætte Brexit endnu en gang, er lille.

Det er historisk retfærdigt, at Brexit-tilhængerne nu selv får ansvaret for at styre landet. Men det mest sandsynlige er, at Johnson fortsat vil lade hensynet til interne magtkampe bestemme strategien. Derfor er et valg ganske sandsynligt – et valg, hvor Johnson vil føre kampagne på et hårdt og hurtigt Brexit.

I Skotland vil det sandsynligvis betyde, at Scottish National Party erobrer stort set alle 59 skotske mandater, og det vil øge presset for en ny afstemning om skotsk selvstændighed. Tilsvarende vil befolkningen i Nordirland være tvunget til at overveje, hvilken union der forekommer tryggest: den britiske eller den europæiske.

På imperiets højdepunkt var Rudyard Kipling en af de mest populære britiske forfattere. Han var en inkarneret tilhænger af kolonitanken og opfandt begrebet ”den hvide mands byrde”. Men på sine ældre dage skrev han også ætsende ondt om de ledere, der lokker andre i krig på løgne og falske løfter: ”Hvilken fortælling skal tjene mig nu, blandt de vrede og bedragede unge”, spurgte han i digtet ’Den Døde Statsmand’.

Kiplings imperium er væk. Men hans spørgsmål venter på Boris Johnsons svar.

 

I could not dig; I dared not rob:
Therefore I lied to please the mob.
Now all my lies are proved untrue
And I must face the men I slew.
What tale shall serve me here among
Mine angry and defrauded young?

Rudyard Kipling

'The Dead Statesman'

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu