Innovation kræver at du bliver nybegynder igen

Succesfuld innovation kræver, at vi både trækker på vores erfaring og samtidig skubber denne viden til side for at udfordre status quo.

Det ligger ligefor at tænke, at hvis man skal have succes med sin forretningsudvikling og innovation, så kræver det en kombination af erfaring og talent. Det er også helt korrekt, men der skal tilføjes en tredje dimension, nemlig det buddhisterne kalder ’Shoshin’ – nybegyndersindet.

Det tricky ved succesfuld innovation er, at vi på den ene side skal trække på al vores erfaring og professionelle viden, men samtidig skubbe denne viden til side for virkelig at kunne udfordre status quo.

Dette skyldes, at vi som mennesker vokser op og konstant bliver klogere på verden – i hvert fald dele af den. Derudover passerer de fleste af os igennem et uddannelsessystem, hvor vi lærer, at der til et givent spørgsmål hører et givent svar. Når vi bliver gode til at lære disse svar, får vi også gode karakterer. Ergo tilegner vi os ny viden og bliver belønnet for det.

Udfordringen er imidlertid, at der med denne tilegnelse af viden, samtidig går nysgerrighed tabt. Vores nybegyndersind bliver sløvt.

Forskere har dokumenteret dette igennem en lang række spændende forsøg – eksempelvis papirclips-eksperimentet. I papirclips-eksperimentet fulgte forskerne en gruppe mennesker fra treårsalderen, og indtil de fyldte 30. I den mellemliggende periode stillede forskerne ca. hvert tiende år gruppen præcis det samme spørgsmål:

Hvor mange forskellige måder kan du forestille dig, at en papirclips kan anvendes på?

Hver deltager skulle komme med sine individuelle bud, ligesom man lod deltagerne arbejde sammen i grupper for at se, om mængden af ideer blev forøget. Resultaterne var tankevækkende.

Dels viste det sig, at grupper er mere kreative end individer. Dette kan næppe komme bag på ret mange. Som den amerikanske basketballstjerne Michael Jordan har udtrykt det: ”Individer vinder kampe. Hold vinder mesterskaber.”

Men det viste sig samtidig, at vores evne til at forestille os alternative bud på virkeligheden radikalt svækkes med alderen. Faktisk bliver vi så meget dårligere til at forestille os andre udgaver af virkeligheden, at selv om vi starter som små børn med at kunne komme med hele 200 forskellige måder, en papirclips kan anvendes på, så er dette tal nede på under 10, når vi er i slutningen af 20’erne. Og hvilke mennesker er det nu, at I som virksomhed ansætter? Nåh ja, det er jo dem fra 27, 28, 29 år og opefter.

Er mit budskab så, at vi skal begynde at ansætte børn frem for voksne til at styre vores forretningsudvikling og innovation? Naturligvis ikke. Men vi skal hjælpe vores medarbejdere til at genfinde deres begyndersind.

Dette kræver en kultur, som dels er opmærksom på værdien af begyndersindet, og dels understøtter medarbejdernes ønsker om at udvikle radikalt nye forretningsmodeller og innovationer. Vejen dertil går igennem genopdagelsen af begyndersindet. Som den buddhistiske munk Shunryū Suzuki formulerer det:

”If your mind is empty, it is always ready for anything, it is open to everything. In the beginner’s mind there are many possibilities, but in the expert’s mind there are few.”

Forrige artikel Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne Jamen, så lad os da afskaffe kommunerne Næste artikel Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere Platformsstrategi og værdien af de gratis brugere