Weekendens valg i Italien kan meget vel vise sig at blive historisk – både for Italien og for Europa. Det er endnu for tidligt at sige, hvad de endelige konsekvenser af valget bliver. Men de kan blive betydelige, både i negativ og i positiv retning.

Katastrofescenariet er, at politisk ustabilitet i Italien fører til en genopblussen af statsgældskrisen i eurozonen, og at Den Europæiske Centralbank i sidste ende må gribe ind med massive støtteopkøb af italiensk statsgæld.

Et sådant indgreb fra ECB til fordel for et Italien, der nægter at sanere sin økonomi, ville imidlertid være så upopulært i resten af Europa, at det ville lægge gift ud for det videre samarbejde. Men et italiensk exit fra eurozonen ville have så alvorlige konsekvenser for hele verdensøkonomien, at både den amerikanske og den kinesiske centralbank formentlig ville foretrække at deltage i en IMF-ledet redningsaktion.

Det positive scenarie er, at valget fører til en dybtgående forandring af italiensk politik. Ganske vist fik Silvio Berlusconis højrealliance et overraskende godt valg med godt 29 pct. af stemmerne. Men den korruptionsanklagede og populistiske rigmand ender formentlig alligevel som valgets store taber, eftersom udmeldingerne efter valget tyder på, at alle forsøger at undgå et samarbejde med ham.

Derudover er det ikke utænkeligt, at valgets vinder, socialdemokraten Pier Luigi Bersani, vil kunne finde en eller anden form for politisk modus vivendi med komikeren Beppe Grillos Femstjernebevægelse, M5S, der fik 25,5 pct. af stemmerne. Se Figur 1.

[graph title="Dødt løb i Italien" caption="Figur 1  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/6932f-ckr_fig01_doedt_loeb_i_italie.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/73785-ckr_fig01_doedt_loeb_i_italie.png" text="Socialdemokraten Bersani kan danne en mindretalsregering i kraft af sit flertal i det italienske underhus, Deputeretkammeret. Men han vil være afhængig af støtte fra Grillo-gruppen i senatet."]Note: 1 Den største koalition får automatisk 55 pct. af mandaterne i Deputeretkammeret., Kilde: Deutsche Presse-Agentur. [/graph]

Den digitale populisme

Grillos stemmetal var uden sammenligning valgets største enkeltbegivenhed, fordi det meget store stemmetal blev opnået uden en egentlig partistruktur, men ved hjælp af en – i europæisk politik hidtil uset – succesrig brug af de sociale medier og værktøjer som Facebook, Twitter og www.meetup.com.

Dermed personificerer Beppe Grillo det fænomen, som den britiske tænketank Demos har døbt ”den digitale populismes nye ansigt”. Grillo har over 1,2 mio. likes på Facebook, næsten en million mennesker følger ham på Twitter, og flere end 90.000 er medlemmer af en af de næsten 550 såkaldte meetup-grupper, som hans bevægelse har etableret rundt om i Italien.

Disse data om Grillos politiske bevægelse findes i rapporten ”New Political Actors in Europe: Beppe Grillo and the M5S”, som tænketanken Demos i London udgav tidligere på måneden. Rapporten indeholder et omfattende portræt af den italienske komikers tilhængere, baseret på interview med 1.865 af hans Facebook-venner.

Analysen fortæller, at Grillos tilhængere er bedre uddannede end gennemsnittet af italienerne. At de er mere miljøbevidste. At de er mere positivt indstillede over for indvandrere, og at de er endnu mere trætte af det traditionelle politiske system i Italien end den øvrige befolkning.

Samtidig har de en højere ledighed, og aldersgruppen fra 30 til 50 år er overrepræsenteret. De er mere kritiske over for udviklingen i EU end den øvrige befolkning – 70 pct. er negative, mod 40 pct. i resten af befolkningen. Men Grillos Facebook-venner er dog med 78 pct. negative endnu mere kritiske over for udviklingen i Italien.

Når der spekuleres i et muligt samarbejde mellem Bersanis socialdemokrater og valgets helt store sejrherre, skyldes det ikke mindst, at Bersani, som formentlig bliver premierminister, meget hurtigt afviste en invitation fra Berlusconi til samarbejde.

Derudover har Grillos bevægelse været med til at sikre socialdemokraten Rosario Crocetta, der er erklæret bøsse, posten som regionalrådsformand på Sicilien i oktober 2012. Samtidig er der heller ikke noget, der tyder på, at Grillos folk skyer magten, hvilket bannerførerens højtråbende retorik ellers godt kunne tyde på.

Således har M5S siden maj 2012 siddet på borgmesterposten i byen Parma i det velhavende Norditalien. Borgmesteren er den 39-årige Federico Pizzarotti, der nu leder byen med 190.000 indbyggere og en gæld på 800 mio. euro.

Den nye borgmester udtalte forleden i et interview i den tyske avis Die Welt, at Parma i mange år har levet over evne, og at han derfor har været i gang med at sanere byens finanser. Det har betydet salg af den tidligere politiske ledelses to Mercedes-limousiner og beskæring af en række offentlige ydelser til blandt andet børnefamilier. Borgmesteren tager cyklen på arbejde, og politiets natpatruljer er blevet sparet væk.

”Det er ligesom med en ferie. Hvis man låner penge for at tage på ferie, så må man jo betale dem tilbage igen, når man kommer hjem,” siger borgmester Pizzarotti til Die Welt.

Tysk advarsel

I Tyskland har kansler Angela Merkel kortfattet konstateret, at Italien selv vælger sin politiske kurs, mens hendes talsmand, Steffen Seibert, afviser udtalelser både i Italien, i resten af Europa og blandt tyske socialdemokrater om, at valgresultatet i Italien skulle være en protest mod den politiske kurs, som Merkel har valgt for reformarbejdet i EU.

Tyske medier hæfter sig dog meget ved de udtalelser, der tirsdag kom fra den ene af landets fem økonomiske vismænd, Lars Feld. Han sagde til Frankfurter Allgemeine Zeitung, at ”italienerne åbenbart ikke er klar til at følge den reformvej, som Mario Monti har valgt”.

Feld sagde samtidig, at ”hverken de europæiske partnere eller Den Europæiske Centralbank vil være klar til at støtte den italienske økonomi, hvis ikke denne reformvilje er til stede”. Dermed rejses der ifølge Feld, som står tæt på Merkel, fornyet tvivl om bæredygtigheden af de offentlige finanser, og det kan føre til, at investorerne trækker sig ud af italienske statsobligationer, hvilket vil kunne føre til en genopblussen af statsgældskrisen i eurozonen.

Den britiske avis The Financial Times noterer i en lederartikel, at Italien med det uklare valgresultat tager et skridt ud i det ukendte, og at dette i sig selv skaber ny usikkerhed om landets reformkurs og dermed om euroens fremtid. Avisen fremhæver dog samtidig, at Beppe Grillo aldrig har udtalt sig til fordel for, at Italien skulle forlade euroen, men at han har udtalt, at italienerne bør spørges ved en folkeafstemning.

I november skrev Grillo selv på sin blog, der er omdrejningspunktet i hele hans projekt, at ”beslutningen om at blive i euroen bør tages af de italienske borgere via en folkeafstemning. Jeg mener, at Italien ikke har råd til at blive i euroen, men det er op til italienerne at bestemme og ikke op til en gruppe oligarker eller Beppe Grillo”.

Den formentlig kommende premierminister Bersani har på sin side sagt, at hans pro-europæiske linje ikke står til forhandling. Men formentlig vil han og Grillos folk kunne blive enige om en række reformer af valgsystemet, lavere lønninger til politikere og indgreb mod korruption. Men alt dette ved man først mere om, når jokeren Grillo og hans folk for alvor begynder at vise, hvad hans bevægelse vil med de mange mandater i både underhuset og senatet.

Beslutter de sig for at tage ansvar for saneringen af Italiens offentlige finanser, sådan som de har gjort det i Parma, vil Europa for alvor være på vej ud af eurokrisen. Og Italien vil være på vej ind i en ny epoke, hvor man kan tage det opgør med den politiske korruption, der har plaget landet uafbrudt siden Anden Verdenskrig.

Men beslutter de sig for det modsatte, vil euroen komme i et stormvejr af hidtil ukendte dimensioner. I så fald kan man forvente, at usikkerheden om Italiens økonomi – EU’s tredjestørste – vil smitte af på Spanien, Portugal og Grækenland. Og man kan frygte, at Grillos Facebook-revolution kan inspirere populistiske kræfter i de samme lande.