Bella Center emmer af snak. Det er dag to på WindEuropes årlige messe for vindmølleindustrien efter to års coronapause, og deltagerne er glade for igen at være til branchens ’fætter-kusine-fest’, som en deltager udtrykker det.

Shell, Ørsted og Vestas er hovedsponsorer på eventet, hvor producenter af kraner, bolte og kabler blander sig med de store kontinentale og globale spillere inden for den vindmølleindustri, der står for et veritabelt boom i de kommende årtier, hvor fossil energi skal erstattes af vedvarende energi.

I en af messehallernes små sidegader er to erfarne forretningsfolk i færd med at drikke lyserød champagne klokken 11 om formiddagen.

”Jeg solgte min virksomhed klokken tre i nat,” forklarer Ole Teglgaard undskyldende.

Teglgaards virksomhed, Resolux, leverer lysarmaturer og forskellige mekaniske og tekniske produkter til vindmølleindustrien. Den er nu solgt til et amerikansk selskab, Gexpro, der også producerer alverdens tekniske og mekaniske reservedele til mange forskellige industrier. Selskabet er nu klar til at tage sin del af det boom, der er på vej i USA inden for vindmøller på land og til havs.

Salget af Resolux til Gexpro – formentlig for et trecifret millionbeløb i kroner – er på mindst tre områder sigende for de udviklinger, der præger vindmølleindustrien ved indgangen til 2020’erne.

• Industrien konsolideres gennem et utal af opkøb og fusioner, fordi der skal store spillere til at kunne honorere de voksende volumenkrav, der stilles i Europa, USA og Asien, hvor vindkraften udbygges massivt.
• Det er en fordel for Resolux at have en amerikansk ejer, fordi der i USA er skrappe politiske krav om local content – at lokale virksomheder skal have deres del af kagen, når der skal bygges vindmølleparker. Omvendt er det en fordel for meget amerikanske Gexpro at overtage Resolux’ stærke tilstedeværelse i Europa, Mellemøsten og Asien.
• Salgsprocessen var lang og hård, fordi den amerikanske køber, Gexpro, der arbejder for US Army, har villet have håndfaste garantier for, at ingen uvedkommende – læs russiske eller kinesiske interesser – har adgang til Resolux’ it-systemer.

Cybersikkerhed på alle læber

Sikkerheden omkring den digitale styring af vindenergien var i det hele taget et af de store temaer ved messen. Der blev talt meget om en udmelding fra vindmøllefabrikanten Vestas om, at den har været udsat for alvorlige cyberangreb, der har udrettet betydelig skade på driften af et større antal møller.

Mange af de flere end 15 kilder, Mandag Morgen talte med i Bella Center, giver udtryk for, at den digitale sikkerhedskultur lader rigtig meget tilbage at ønske i hele industrien, og at Vestas altså langt fra står alene med problemerne.

”Sagen er jo, at sikkerheden i en virksomhed er afhængig af, at alle medarbejdere opfører sig fornuftigt. Man kan købe nok så meget hardware og software, men hvis bare én medarbejder opfører sig forkert, kompromitterer det hele systemet,” siger Ioannis Mantas, der er solutions manager i Sønderborg-virksomheden Damm, der sælger specialiserede kommunikationssystemer til organisationer med særlige sikkerhedsbehov – som energiselskaber, lufthavne, politi og militær.

Den store norske koncern DNV benyttede messen i København til at annoncere en massiv oprustning inden for den del af virksomheden, der beskæftiger sig med cybersikkerhed. Det sker blandt andet ved at købe den hollandske virksomhed Applied Risk, der er specialiseret inden for industriel cybersikkerhed.

Energiindustrierne – både de fossile og de vedvarende – oplever konstante cyberangreb, der fører til forsyningsstop for både el, olie og gas, og den norske virksomhed ser store forretningsmuligheder i at hjælpe virksomheder og myndigheder med at øge cybersikkerheden.

”Energiaktiver bliver udsat for stadigt flere cyberangreb, hvilket indebærer risici for aktiver og for menneskeliv. Ved at opkøbe Applied Risk vil vi etablere et power house inden for industriel cybersikkerhed,” siger DNV’s CEO, Remi Eriksen, i en pressemeddelelse.

Vestas’ aktiekurs er faldet med fem procent – angiveligt på grund af sagen om cyberangrebene.

Aftale om store elkabler

På den politiske side var den store begivenhed ved WindEurope-messen annonceringen fra dansk, belgisk, tysk og hollandsk side om, at man vil styrke forbindelserne mellem landene, således at man kan udveksle store mængder strøm med hinanden.

De nye aftaler betyder ikke mindst, at man vil etablere forbindelse mellem de forskellige former for energiøer, der nu er på vej i både dansk, tysk og belgisk farvand. Disse kommende elkabler bliver dybest set de første masker i det netværk af forbundne vindmølleparker i Nordsøen, der på langt sigt skal levere strøm til hele det nordvestlige Europa.

Chris Peeters er CEO i den belgiske gruppe Elia Group, der er såkaldt systemoperatør i Belgien, ligesom Energinet er det i Danmark. Elia og Energinet har netop aftalt, at man vil forbinde den energiø, som Belgien er ved at lave, med den energiø, som Danmark vil anlægge ud for Jyllands vestkyst.

“Realiseringen af det belgisk-danske kabel er et vigtigt skridt i retning af at gøre vores energisystem mere bæredygtigt,” lød det fra den belgiske topchef, der tilføjede:

“Med denne teknologi får vi direkte adgang til store vindfarme i den nordlige Nordsø med andre klimaforhold. Det vil styrke vores forsyningssikkerhed og hjælpe vores energitunge industrier med at dekarbonisere.”

Også Stefan Kapferer, CEO i den tyske systemoperatør 50Hertz, glæder sig over de nye forbindelser til vindmøllerne mod nord, som man er ved at lave gennem kabler til energiøprojektet ved Bornholm. ”Vi er på vej mod at få en ægte elektrisk energihub i Østersøen,” siger han i en pressemeddelelse.

USA rykker, Sydeuropa på vej

Den europæiske vindmesse i København åbnede i øvrigt få dage efter, at selve arbejdet på USA’s første store kommercielle vindmøllepark  gik i gang ved Cape Cod på den amerikanske østkyst. Det er et historisk skridt, efter at der nu i mange år har været talt om et offshore-vindboom i det nordøstlige USA. Og projektet markerer i høj grad, at offshorevind er en europæisk styrkeposition. 

Der skal ved Cape Cod opstilles 62 eksemplarer af verdens største vindmølle, Haliade-X, der fremstilles af amerikanske General Electrics, som er gået ind i produktion af vindmøller ved at fusionere med franske Alstom og opkøbe andre både danske og europæiske virksomheder.

Den nye vindmøllepark, Vineyyard Wind 1, er opført i et partnerskab mellem den grønne danske investeringsfond Copenhagen Infrastructure Partners i samarbejde med Avangrid, der er et selskab ejet af det spanske forsyningsselskab Iberdrola, der også var til stede i Bella Center med en større stand.

I Spanien og Frankrig er man endnu ikke så langt i udviklingen af vindkraft på havet – af den naturlige årsag, at man har meget store vanddybder, og at man derfor afventer udviklingen af flydende vindmøller, som der er et enormt fokus på flere steder i Europa. Således er der i Norge, Skotland og Frankrig en række store forberedelser i gang til flydende havvindmølleparker.

”Vi er de nye drenge i klassen. Men når først vi kommer i gang, bliver det meget stort,” siger Christophe Fouquet, der repræsenterer de tre havne Cherbourg, Dieppe og Caen i den nordfranske region Normandiet, hvor man nu for alvor begynder at mærke, at der rent faktisk er nye og gode jobs i det boom, som i disse år finder sted i den europæiske vindmølleindustri.