Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering

Om undersøgelsen

To år efter regeringsskiftet oplever næsten 80 pct. af socialrådgiverne på jobcentrene ikke, at det er lykkedes at rydde op i regler og dokumentationskrav, sådan som det blev lovet i regeringsgrundlaget. 

De vurderer, at tidsforbruget til administration og andre interne opgaver tværtimod er steget i de seneste to år. Det fremgår af en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Se figur 1.

”Rigtig mange ting bliver mere og mere omstændelige. For mig at se er det ikke effektivt i forhold til det, vi gerne vil, nemlig at få ledige i arbejde eller få syge i behandling, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Vinnie Eliasen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant på Jobcenter Hvidovre.

Administration" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/68658-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8410-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png | Forstør   Luk

Ifølge socialrådgiverne er høje dokumentationskrav og administrative krav til opfølgning (herunder de på forhånd fastlagte samtaler) det, der tager mest tid fra den direkte kontakt med borgerne.

Note: 1 N = 293. Ingen af de adspurgte svarer, at tidsforbruget til administration og interne opgaver er blevet markant mindre inden for de seneste 2 år., Kilde: Dansk Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. [/graph]

”Jeg bruger mere og mere tid foran skærmen og på møder, som ikke rigtig har noget med beskæftigelsesindsatsen at gøre. Det administrative fylder ekstremt meget,” siger Line Poulsen, socialrådgiver i Jobstart, Skive Kommune.

Med 22.408 sider love og cirkulærer er beskæftigelsesområdet et af de offentlige områder, med den mest omfattende og mest detaljerede regulering. Og selv om socialrådgiverne anerkender behovet for dokumentation, sidder de tilbage med en følelse af, at de mange sider med love og regler ikke bare handler om nødvendig dokumentation, men også er udtryk for manglende tillid til deres arbejde. 

“Vi er meget kede af, at den socialfaglige viden ikke inddrages mere. Jeg føler, vi arbejder i et klima, hvor der er mistro til os,” siger Christa Rasmussen, socialrådgiver på Jobcenter Ærø. 

Op til regeringens bebudede reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene opfordrer socialrådgivere på de kommunale jobcentre regeringen til at luge ud i regeljunglen. Der er brug for forenklinger og tillid til, at socialrådgiverne på jobcentrene rent faktisk ønsker at løse opgaverne bedst muligt, så ledige borgere hurtigt kommer i arbejde. Se tekstboks.

Regelskov skaber mistillid

Socialrådgivernes oplevelser tænder de røde lamper for Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). I samarbejde med professor i public management ved CBS, Lene Holm Pedersen, har hun netop afsluttet et forskningsprojekt om sammenhængen mellem styring og de ansattes motivation. 

Keep it simple

“Vi ved, at styring påvirker de ansattes motivation. Hvis medarbejderne opfatter den som kontrollerende, så virker styringen demotiverende, og det kan i sidste ende få en negativ effekt for borgerne,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun ser den omfattende regulering af arbejdet som et tegn på, at regeringen og Folketinget ikke tror på, at de ansatte vil udføre deres opgaver uden pisk og gulerod. 

“Hvis man tror på, at de ansatte vil gøre det bedste for at udføre deres arbejde, så bygger man styringen på tillid og giver medarbejderne frihed til at bruge deres uddannelse og kompetencer, så de selv er med til at tilrettelægge, hvordan de når i mål med deres opgaver,” siger hun.

Når man i stedet styrer via en omfattende regulering, kan det ikke bare fortrænge de enkelte socialrådgiveres personlige glæde ved arbejdet, men også deres ønske om at hjælpe andre mennesker.

“Det handler ikke bare om, hvor mange regler der er. Det betyder også rigtig meget, hvordan socialrådgiverne oplever reguleringen. Derfor bliver de frustrerede, når de oplever, at man ikke stoler på dem,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Den frustration genkender Christa Rasmussen fra sin hverdag. “Jeg ville ønske, at vi kunne gøre vores arbejde bedre, men arbejdsvilkårene er blevet svære. Det giver frustrationer, og nogle af os tager bekymringerne med hjem og begynder at drømme om dem om natten. Det stjæler energi, som vi hellere ville bruge på at hjælpe borgerne,” siger Christa Rasmussen.

Detailregulering af arbejdsdagen

I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at udpege de forhold, der røver mest tid fra deres direkte kontakt med borgerne. Her indtager de mange og udførlige dokumentationskrav førstepladsen. Se figur 2. 

[graph title="Kontrol stjæler arbejdsdagen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. 

”Vores arbejde bliver styret af lovgivningens krav til dokumentation og ikke af vores faglige vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte borger. Der er ikke meget fokus på min faglighed og på at finde de rigtige løsninger. Det er andre krav end det borgerrettede, der styrer mit arbejde,” siger Vinnie Eliasen.

Socialrådgiverne peger også på lovens meget skrappe krav til socialrådgivernes opfølgende samtaler med borgerne. Eksempelvis har socialrådgiverne pligt til at indkalde borgerne til samtale med helt bestemte mellemrum, også selv om der kunne være gode grunde til at holde samtaler på andre tidspunkter.

”Hvis nu et forløb kører rigtig godt, så forstår borgerne ikke altid, hvorfor de skal til samtale. Når vi skal bruge tid på den slags samtaler, er der f.eks. borgere, der lige er blevet arbejdsløse, som vi ikke har tid til at indkalde. Det ville nogle gange være langt mere relevant, fordi vi så kan planlægge deres forløb bedre,” siger Line Poulsen.

De rigide krav har også konsekvenser for forholdet mellem socialrådgiver og borger: ”Borgerne synes tit, det er ubehageligt at komme op til os. Så bliver vi opfattet som en bussemand og ikke som deres rådgiver. Det kan godt være en lidt træls rolle,” siger Line Poulsen.

Administration – jobcentrenes kerneopgave?

Lovens krav lægger beslag på så stor en del af socialrådgivernes tid, at Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, nu efterlyser en indsats over for bureaukratiseringen af socialrådgivernes arbejde.

”Alle taler hele tiden om afbureaukratisering. Men det er tilsyneladende svært at omsætte hensigten til handling. Det er bekymrende, når så mange socialrådgivere oplever, at de bruger mere tid på administration. Jeg synes, politikerne er nødt til at finde vej fra de fine ord til konkret handling, så socialrådgiverne kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.”

Reform med lang leveringstid

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der forbereder en reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene, har bedt et lille udvalg med Carsten Koch i spidsen om at udarbejde en stribe anbefalinger til den kommende reform.

”Hvis de mener, at kerneopgaven ude på jobcentrene er at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, så er der noget fuldstændig galt i den måde, socialrådgiverne bruger deres tid på nu. Mette Frederiksen må tage den bureaukratiske belastning af socialrådgiverne alvorligt i reformen,” siger Majbrit Berlau.

I regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en tillidsreform, hvor regering og Folketing opstiller mål og de ønskede resultater, hvorefter ledere og medarbejdere f.eks. på jobcentrene selv tilrettelægger arbejdet, så de bedst muligt kan levere de ønskede resultater. 

Men den ambition er det svært at genfinde i jobcentrenes daglige virkelighed.

”Vi er nået dertil, at dokumentation og administration er blevet en kerneopgave ude på jobcentrene. Tillidsdagsordenen handler mig bekendt om at skabe rum til det, vi som socialrådgivere er bedst til, nemlig socialrådgivning, så vi hjælper borgerne tilbage til varig beskæftigelse eller i uddannelse, hvis der er behov for det,” siger Majbrit Berlau.

Forrige artikel Den titelløse virksomhed Næste artikel Medierne svigter demokratiet
Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Juraprofessor: Tid til opgør med techgiganternes monopoler

Amazon, Facebook og Google er vokset til gigantstørrelser, fordi de amerikanske myndigheder undlod at håndhæve konkurrencelovgivningen. Sådan lyder påstanden fra den anerkendte amerikanske juraprofessor Tim Wu i en ny bog. Han mener, det er på høje tid at gøre noget ved det. 

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

"Investeringer i fællesskaber er de mest profitable"

Demokratisk tilgang til virksomhedsdrift er udbredt i kreative brancher, og det er den bedste investering, man kan gøre, mener Peter Ingemann, der ud over sit eget musikalske virke har været revisor for et utal af kunstnere.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen.