Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering

Om undersøgelsen

To år efter regeringsskiftet oplever næsten 80 pct. af socialrådgiverne på jobcentrene ikke, at det er lykkedes at rydde op i regler og dokumentationskrav, sådan som det blev lovet i regeringsgrundlaget. 

De vurderer, at tidsforbruget til administration og andre interne opgaver tværtimod er steget i de seneste to år. Det fremgår af en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Se figur 1.

”Rigtig mange ting bliver mere og mere omstændelige. For mig at se er det ikke effektivt i forhold til det, vi gerne vil, nemlig at få ledige i arbejde eller få syge i behandling, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Vinnie Eliasen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant på Jobcenter Hvidovre.

Administration" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/68658-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8410-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png | Forstør   Luk

Ifølge socialrådgiverne er høje dokumentationskrav og administrative krav til opfølgning (herunder de på forhånd fastlagte samtaler) det, der tager mest tid fra den direkte kontakt med borgerne.

Note: 1 N = 293. Ingen af de adspurgte svarer, at tidsforbruget til administration og interne opgaver er blevet markant mindre inden for de seneste 2 år., Kilde: Dansk Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. [/graph]

”Jeg bruger mere og mere tid foran skærmen og på møder, som ikke rigtig har noget med beskæftigelsesindsatsen at gøre. Det administrative fylder ekstremt meget,” siger Line Poulsen, socialrådgiver i Jobstart, Skive Kommune.

Med 22.408 sider love og cirkulærer er beskæftigelsesområdet et af de offentlige områder, med den mest omfattende og mest detaljerede regulering. Og selv om socialrådgiverne anerkender behovet for dokumentation, sidder de tilbage med en følelse af, at de mange sider med love og regler ikke bare handler om nødvendig dokumentation, men også er udtryk for manglende tillid til deres arbejde. 

“Vi er meget kede af, at den socialfaglige viden ikke inddrages mere. Jeg føler, vi arbejder i et klima, hvor der er mistro til os,” siger Christa Rasmussen, socialrådgiver på Jobcenter Ærø. 

Op til regeringens bebudede reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene opfordrer socialrådgivere på de kommunale jobcentre regeringen til at luge ud i regeljunglen. Der er brug for forenklinger og tillid til, at socialrådgiverne på jobcentrene rent faktisk ønsker at løse opgaverne bedst muligt, så ledige borgere hurtigt kommer i arbejde. Se tekstboks.

Regelskov skaber mistillid

Socialrådgivernes oplevelser tænder de røde lamper for Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). I samarbejde med professor i public management ved CBS, Lene Holm Pedersen, har hun netop afsluttet et forskningsprojekt om sammenhængen mellem styring og de ansattes motivation. 

Keep it simple

“Vi ved, at styring påvirker de ansattes motivation. Hvis medarbejderne opfatter den som kontrollerende, så virker styringen demotiverende, og det kan i sidste ende få en negativ effekt for borgerne,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun ser den omfattende regulering af arbejdet som et tegn på, at regeringen og Folketinget ikke tror på, at de ansatte vil udføre deres opgaver uden pisk og gulerod. 

“Hvis man tror på, at de ansatte vil gøre det bedste for at udføre deres arbejde, så bygger man styringen på tillid og giver medarbejderne frihed til at bruge deres uddannelse og kompetencer, så de selv er med til at tilrettelægge, hvordan de når i mål med deres opgaver,” siger hun.

Når man i stedet styrer via en omfattende regulering, kan det ikke bare fortrænge de enkelte socialrådgiveres personlige glæde ved arbejdet, men også deres ønske om at hjælpe andre mennesker.

“Det handler ikke bare om, hvor mange regler der er. Det betyder også rigtig meget, hvordan socialrådgiverne oplever reguleringen. Derfor bliver de frustrerede, når de oplever, at man ikke stoler på dem,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Den frustration genkender Christa Rasmussen fra sin hverdag. “Jeg ville ønske, at vi kunne gøre vores arbejde bedre, men arbejdsvilkårene er blevet svære. Det giver frustrationer, og nogle af os tager bekymringerne med hjem og begynder at drømme om dem om natten. Det stjæler energi, som vi hellere ville bruge på at hjælpe borgerne,” siger Christa Rasmussen.

Detailregulering af arbejdsdagen

I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at udpege de forhold, der røver mest tid fra deres direkte kontakt med borgerne. Her indtager de mange og udførlige dokumentationskrav førstepladsen. Se figur 2. 

[graph title="Kontrol stjæler arbejdsdagen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. 

”Vores arbejde bliver styret af lovgivningens krav til dokumentation og ikke af vores faglige vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte borger. Der er ikke meget fokus på min faglighed og på at finde de rigtige løsninger. Det er andre krav end det borgerrettede, der styrer mit arbejde,” siger Vinnie Eliasen.

Socialrådgiverne peger også på lovens meget skrappe krav til socialrådgivernes opfølgende samtaler med borgerne. Eksempelvis har socialrådgiverne pligt til at indkalde borgerne til samtale med helt bestemte mellemrum, også selv om der kunne være gode grunde til at holde samtaler på andre tidspunkter.

”Hvis nu et forløb kører rigtig godt, så forstår borgerne ikke altid, hvorfor de skal til samtale. Når vi skal bruge tid på den slags samtaler, er der f.eks. borgere, der lige er blevet arbejdsløse, som vi ikke har tid til at indkalde. Det ville nogle gange være langt mere relevant, fordi vi så kan planlægge deres forløb bedre,” siger Line Poulsen.

De rigide krav har også konsekvenser for forholdet mellem socialrådgiver og borger: ”Borgerne synes tit, det er ubehageligt at komme op til os. Så bliver vi opfattet som en bussemand og ikke som deres rådgiver. Det kan godt være en lidt træls rolle,” siger Line Poulsen.

Administration – jobcentrenes kerneopgave?

Lovens krav lægger beslag på så stor en del af socialrådgivernes tid, at Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, nu efterlyser en indsats over for bureaukratiseringen af socialrådgivernes arbejde.

”Alle taler hele tiden om afbureaukratisering. Men det er tilsyneladende svært at omsætte hensigten til handling. Det er bekymrende, når så mange socialrådgivere oplever, at de bruger mere tid på administration. Jeg synes, politikerne er nødt til at finde vej fra de fine ord til konkret handling, så socialrådgiverne kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.”

Reform med lang leveringstid

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der forbereder en reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene, har bedt et lille udvalg med Carsten Koch i spidsen om at udarbejde en stribe anbefalinger til den kommende reform.

”Hvis de mener, at kerneopgaven ude på jobcentrene er at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, så er der noget fuldstændig galt i den måde, socialrådgiverne bruger deres tid på nu. Mette Frederiksen må tage den bureaukratiske belastning af socialrådgiverne alvorligt i reformen,” siger Majbrit Berlau.

I regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en tillidsreform, hvor regering og Folketing opstiller mål og de ønskede resultater, hvorefter ledere og medarbejdere f.eks. på jobcentrene selv tilrettelægger arbejdet, så de bedst muligt kan levere de ønskede resultater. 

Men den ambition er det svært at genfinde i jobcentrenes daglige virkelighed.

”Vi er nået dertil, at dokumentation og administration er blevet en kerneopgave ude på jobcentrene. Tillidsdagsordenen handler mig bekendt om at skabe rum til det, vi som socialrådgivere er bedst til, nemlig socialrådgivning, så vi hjælper borgerne tilbage til varig beskæftigelse eller i uddannelse, hvis der er behov for det,” siger Majbrit Berlau.

Forrige artikel Den titelløse virksomhed Næste artikel Medierne svigter demokratiet

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Set, læst og hørt: Robert Olsen

Robert Olsen har oplevet dette århundredes måske bedste kunstværk og er kommet igennem vintermørket med hjælp fra den svenske rockgruppe Kent.

Mere fryns, mindre plads

Mere fryns, mindre plads

Udendørs wi-fi, ildsteder og varmestyrings-apps er nye tiltag på virksomheders hovedsæder: ”Det skal være rart at gå på arbejde”

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Derfor hjælper jobcentrenes indsats ikke udsatte unge

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. ”Begynd med de unges behov og ønsker,” siger sociolog, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Det nye mål for social indsats er at skabe robuste unge

Udsatte unge har svært ved at holde fast i et job eller en uddannelse. Nu arbejder jobcentre og andre aktører over hele landet på at udvikle de unges sociale og menneskelige kompetencer lidt ad gangen. Fremskridtene bliver målt og sat i system.

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Udsatte unge netværker sig til et arbejde

Motivationen hos udsatte unge stiger, når de selv får ansvar for deres praktik. Det er rationalet bag en ny indsats, der placerer de unge i netværk og lader dem træffe de afgørende beslutninger selv.

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Dansk klimalov i globalt perspektiv

Allerede tidligt i livet hænger en gruppe unge fast i et liv på kanten af arbejdsmarkedet. Jobcentrene har mere end svært ved at hjælpe dem til at skifte kurs. "Begynd med de unges behov og ønsker," siger adfærdsdesigner, der har fordybet sig i årsager og løsninger.

Robin Hood på overarbejde

Robin Hood på overarbejde

KOMMENTAR: Det kommunale udligningssystem skal gøres mere retfærdigt, mener regeringen. Men hvor ligger den højere retfærdighed mellem 98 kommuner med vidt forskellige grundvilkår og også forskellige politiske prioriteringer.

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

Kadogo-økonomi har ændret spillereglerne for innovation i Afrika

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

EU’s nye formandskab vil forhindre demografisk kollaps i Østeuropa

Når de europæiske regeringsledere gennem det næste halve år samles til EU-topmøder i Zagreb, står et nyt emne øverst på dagsordenen for værtslandet: affolkningen af økonomisk trængte lande i EU. Flere årtier med konstant udvandring fra Øst- og Sydeuropa mod Vest- og Nordeuropa tvinger flere af Unionens medlemslande til at genoverveje, om de kan overleve det grænseløse arbejdsmarked.

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

Kenya er blevet et klondike for kviklån, data og onlinespil

TECHTENDENSER: Takket være den mobile betalingsløsning M-pesa er Kenya blevet et samfund, hvor selv de mindste forretninger er trådt ind i den digitale økonomi. Spørgsmålet er nu, om Kenyas tech-startups formår at bygge videre på succesen. Desværre lader det meste af den digitale udvikling til at fokusere på kviklån og onlinespil. 

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

ICDK: Disrupt dig selv, før andre disrupter dig

KOMMENTAR: Nogle af Silicon Valleys selskaber når dårligt nok at disrupte en branche, før de må i gang med at disrupte sig selv, hvis de skal holde sig på omgangshøjde. Når ledere i Silicon Valley taler om  digital omstilling er det i en ganske radikal udgave, sammenlignet med danske forhold.

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

Klima og miljø har overtaget den globale risikoagenda

NY VIDEN: World Economic Forums 'Risk Report' sætter hvert år dagsordenen i Davos. Mens det for 10 år siden var den finansielle og økonomiske krise, der dominerede, er det nu klima- og miljørisici, der har overtaget dagsordenen.

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

Tidligere topembedsmand: Politikerne må forklare befolkningen, at nu går den ikke længere

INTERVIEW: En ændret økonomi, begrænsede ressourcer og voksende krav om global omfordeling vil i de kommende årtier lægge en dæmper på de rige landes økonomiske vækstmuligheder. Det skal politikerne forberede deres befolkninger på, ellers underminerer vi tilliden til det politiske system, advarer tidligere departementschef Jørgen Ørstrøm Møller. Samfundets næste fase kræver en helt ny social kontrakt.

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Set, læst og hørt: Katrine Lester

Katrine Lester har set Det Kongelige Teaters uhyggelige opsætning af ’Riget’, lyttet til indsigtsfuld podcast fra Altinget Sundhed og læst en voldsom og velskrevet roman om Det Arabiske Forår.

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

FN’s kvotesystem er brudt sammen – men handlen med CO2 boomer

Selvom det globale system for kvotehandel ligger helt stille hos FN, så er handlen med kvoter i vækst på andre markeder. Flere stater har ligesom EU oprettet sine egne klimakvoter, og udbydere af klimaprojekter nyder godt af den stigende efterspørgsel på CO2-aflad på et privat marked helt uden regulering.

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Et kvotesystem der belønner dem med de laveste klimamål

Klimakvoterne skulle begrænse landenes udledning af CO2, men systemet skævvrides af det, eksperterne kalder “perverse økonomiske incitamenter”. Her er de to FN-modeller, der fik selv de største kvoteoptimister til at gå nedtrykte hjem fra COP25.

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Danske politikere har tabt troen på klimakvoter

Både det gamle CO2-kvotemarked under FN og forhandlingerne om det nye system er brudt sammen. Hverken FN's eller EU's kvoter nyder stor tillid i regeringens støttepartier, og dermed er køb og salg af klimakvoter reelt ude af dansk politik. I hvert fald indtil skoen begynder at trykke.

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Danmark kan lære af Israels militærhackere

Unit 8200 under det israelske militær har gjort Israel til en af verdens absolutte hotspots for udvikling af cybersikkerhedsløsninger. Danske virksomheder kan med fordel lade danske it-ansvarlige træne i Israel, skriver Innovation Center Denmark.

Nu lurer frygten for klimapopulisme

Nu lurer frygten for klimapopulisme

KOMMENTAR: Målsætningen om at reducere udledningerne med 70 procent vil kræve enorme beløb og drastiske tiltag. Hvornår siger politikerne sandheden om den danske klimaplan?

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

Borgerne skal være politiske sparringspartnere på niveau med embedsmænd og lobbyister

KOMMENTAR: Borgerdeltagelse har i mange år handlet om at give borgere mulighed for at råbe op, fremsætte krav og stille forslag. Fremtidens borgerdeltagelse kan blive et langt tættere samarbejde mellem borgere og politikere om at finde kloge løsninger på vigtige samfundsudfordringer. Politikerne efterspørger det selv, men det kræver udvikling af nye institutionelle design, både lokalt, regionalt og nationalt.

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Kina vinder Afrika med hård valuta og blød kultur

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.