Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering

Jens Reiermann
Om undersøgelsen

Spørgeskemaet er blevet sendt til 994 socialrådgivere med myndighedsfunktion på jobcentre. Heraf har 293 svaret, og det giver en svarprocent på 29. Undersøgelsen blev foretaget i begyndelsen af december 2013 af Mandag Morgen og Dansk Socialrådgiverforening.

To år efter regeringsskiftet oplever næsten 80 pct. af socialrådgiverne på jobcentrene ikke, at det er lykkedes at rydde op i regler og dokumentationskrav, sådan som det blev lovet i regeringsgrundlaget. 

De vurderer, at tidsforbruget til administration og andre interne opgaver tværtimod er steget i de seneste to år. Det fremgår af en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Se figur 1.

”Rigtig mange ting bliver mere og mere omstændelige. For mig at se er det ikke effektivt i forhold til det, vi gerne vil, nemlig at få ledige i arbejde eller få syge i behandling, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Vinnie Eliasen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant på Jobcenter Hvidovre.

Administration" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/68658-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8410-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png | Forstør   Luk

Ifølge socialrådgiverne er høje dokumentationskrav og administrative krav til opfølgning (herunder de på forhånd fastlagte samtaler) det, der tager mest tid fra den direkte kontakt med borgerne.

Note: 1 N = 293. Ingen af de adspurgte svarer, at tidsforbruget til administration og interne opgaver er blevet markant mindre inden for de seneste 2 år., Kilde: Dansk Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. [/graph]

”Jeg bruger mere og mere tid foran skærmen og på møder, som ikke rigtig har noget med beskæftigelsesindsatsen at gøre. Det administrative fylder ekstremt meget,” siger Line Poulsen, socialrådgiver i Jobstart, Skive Kommune.

Med 22.408 sider love og cirkulærer er beskæftigelsesområdet et af de offentlige områder, med den mest omfattende og mest detaljerede regulering. Og selv om socialrådgiverne anerkender behovet for dokumentation, sidder de tilbage med en følelse af, at de mange sider med love og regler ikke bare handler om nødvendig dokumentation, men også er udtryk for manglende tillid til deres arbejde. 

“Vi er meget kede af, at den socialfaglige viden ikke inddrages mere. Jeg føler, vi arbejder i et klima, hvor der er mistro til os,” siger Christa Rasmussen, socialrådgiver på Jobcenter Ærø. 

Op til regeringens bebudede reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene opfordrer socialrådgivere på de kommunale jobcentre regeringen til at luge ud i regeljunglen. Der er brug for forenklinger og tillid til, at socialrådgiverne på jobcentrene rent faktisk ønsker at løse opgaverne bedst muligt, så ledige borgere hurtigt kommer i arbejde. Se tekstboks.

Regelskov skaber mistillid

Socialrådgivernes oplevelser tænder de røde lamper for Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). I samarbejde med professor i public management ved CBS, Lene Holm Pedersen, har hun netop afsluttet et forskningsprojekt om sammenhængen mellem styring og de ansattes motivation. 

Keep it simple

163 ud af de 293 socialrådgivere, der har besvaret undersøgelsen, er kommet med råd til Carsten Koch og beskæftigelsesminister Mette Frederiksen om den kommende reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene.

Rigtig mange efterlyser et opgør med regler, til fordel for tillid til, at socialrådgiverne på jobcentrene gerne vil hjælpe borgerne bedst muligt.

”Vi er glade for det, vi gør, men I skal give os tillid til, at vi gerne vil løse opgaven sammen med borgerne. Så tag os med og lyt til os, når I sætter gang i arbejdet med reformen,” siger socialrådgiver Christa Rasmussen, Jobcenter Ærø.

Nogle taler om behovet for færre administrative opgaver i løbet af en arbejdsdag, andre vil af med ”blanket-tyranniet” eller ”papirarbejde”, mens en gruppe fremhæver ønsket om at kunne bruge ens faglighed mere frit i forhold til de opgaver, der skal løses.

Mange af socialrådgiverne opfordrer regeringen til at forenkle lovgivningen, slække på kravene til, hvornår og hvordan socialrådgiverne skal følge op over for borgerne, og skabe bedre it-systemer, så man ikke skal taste de samme oplysninger ind i to systemer.

“Vi ved, at styring påvirker de ansattes motivation. Hvis medarbejderne opfatter den som kontrollerende, så virker styringen demotiverende, og det kan i sidste ende få en negativ effekt for borgerne,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun ser den omfattende regulering af arbejdet som et tegn på, at regeringen og Folketinget ikke tror på, at de ansatte vil udføre deres opgaver uden pisk og gulerod. 

“Hvis man tror på, at de ansatte vil gøre det bedste for at udføre deres arbejde, så bygger man styringen på tillid og giver medarbejderne frihed til at bruge deres uddannelse og kompetencer, så de selv er med til at tilrettelægge, hvordan de når i mål med deres opgaver,” siger hun.

Når man i stedet styrer via en omfattende regulering, kan det ikke bare fortrænge de enkelte socialrådgiveres personlige glæde ved arbejdet, men også deres ønske om at hjælpe andre mennesker.

“Det handler ikke bare om, hvor mange regler der er. Det betyder også rigtig meget, hvordan socialrådgiverne oplever reguleringen. Derfor bliver de frustrerede, når de oplever, at man ikke stoler på dem,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Den frustration genkender Christa Rasmussen fra sin hverdag. “Jeg ville ønske, at vi kunne gøre vores arbejde bedre, men arbejdsvilkårene er blevet svære. Det giver frustrationer, og nogle af os tager bekymringerne med hjem og begynder at drømme om dem om natten. Det stjæler energi, som vi hellere ville bruge på at hjælpe borgerne,” siger Christa Rasmussen.

Detailregulering af arbejdsdagen

I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at udpege de forhold, der røver mest tid fra deres direkte kontakt med borgerne. Her indtager de mange og udførlige dokumentationskrav førstepladsen. Se figur 2. 

[graph title="Kontrol stjæler arbejdsdagen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. 

”Vores arbejde bliver styret af lovgivningens krav til dokumentation og ikke af vores faglige vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte borger. Der er ikke meget fokus på min faglighed og på at finde de rigtige løsninger. Det er andre krav end det borgerrettede, der styrer mit arbejde,” siger Vinnie Eliasen.

Socialrådgiverne peger også på lovens meget skrappe krav til socialrådgivernes opfølgende samtaler med borgerne. Eksempelvis har socialrådgiverne pligt til at indkalde borgerne til samtale med helt bestemte mellemrum, også selv om der kunne være gode grunde til at holde samtaler på andre tidspunkter.

”Hvis nu et forløb kører rigtig godt, så forstår borgerne ikke altid, hvorfor de skal til samtale. Når vi skal bruge tid på den slags samtaler, er der f.eks. borgere, der lige er blevet arbejdsløse, som vi ikke har tid til at indkalde. Det ville nogle gange være langt mere relevant, fordi vi så kan planlægge deres forløb bedre,” siger Line Poulsen.

De rigide krav har også konsekvenser for forholdet mellem socialrådgiver og borger: ”Borgerne synes tit, det er ubehageligt at komme op til os. Så bliver vi opfattet som en bussemand og ikke som deres rådgiver. Det kan godt være en lidt træls rolle,” siger Line Poulsen.

Administration – jobcentrenes kerneopgave?

Lovens krav lægger beslag på så stor en del af socialrådgivernes tid, at Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, nu efterlyser en indsats over for bureaukratiseringen af socialrådgivernes arbejde.

”Alle taler hele tiden om afbureaukratisering. Men det er tilsyneladende svært at omsætte hensigten til handling. Det er bekymrende, når så mange socialrådgivere oplever, at de bruger mere tid på administration. Jeg synes, politikerne er nødt til at finde vej fra de fine ord til konkret handling, så socialrådgiverne kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.”

Reform med lang leveringstid

 ”Regeringen vil i samarbejde med kommuner og regioner iværksætte en reform med fokus på tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering. Det skal sikre, at den offentlige opgaveløsning i højere grad orienteres mod resultater – effektivitet, kvalitet og serviceniveau – og i mindre grad mod opfyldelse af proceskrav. Øget fokus på resultater vil  skabe rum for større fagligt ansvar og give plads til moderne ledelsesformer og øget nytænkning. Det vil forbedre kvaliteten og frigøre ressourcer til bedre service for borgerne, og det vil gøre faglig stolthed og arbejdsglæde til drivkraft i udvikling af servicen til  borgerne.”

  

Kilde: Et Danmark der står sammen. Regeringsgrundlag, oktober 2011.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der forbereder en reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene, har bedt et lille udvalg med Carsten Koch i spidsen om at udarbejde en stribe anbefalinger til den kommende reform.

”Hvis de mener, at kerneopgaven ude på jobcentrene er at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, så er der noget fuldstændig galt i den måde, socialrådgiverne bruger deres tid på nu. Mette Frederiksen må tage den bureaukratiske belastning af socialrådgiverne alvorligt i reformen,” siger Majbrit Berlau.

I regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en tillidsreform, hvor regering og Folketing opstiller mål og de ønskede resultater, hvorefter ledere og medarbejdere f.eks. på jobcentrene selv tilrettelægger arbejdet, så de bedst muligt kan levere de ønskede resultater. 

Men den ambition er det svært at genfinde i jobcentrenes daglige virkelighed.

”Vi er nået dertil, at dokumentation og administration er blevet en kerneopgave ude på jobcentrene. Tillidsdagsordenen handler mig bekendt om at skabe rum til det, vi som socialrådgivere er bedst til, nemlig socialrådgivning, så vi hjælper borgerne tilbage til varig beskæftigelse eller i uddannelse, hvis der er behov for det,” siger Majbrit Berlau.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu