Jobcenter-bureaukrati er vokset under rød regering

Om undersøgelsen

To år efter regeringsskiftet oplever næsten 80 pct. af socialrådgiverne på jobcentrene ikke, at det er lykkedes at rydde op i regler og dokumentationskrav, sådan som det blev lovet i regeringsgrundlaget. 

De vurderer, at tidsforbruget til administration og andre interne opgaver tværtimod er steget i de seneste to år. Det fremgår af en undersøgelse, som Mandag Morgen har gennemført i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Se figur 1.

”Rigtig mange ting bliver mere og mere omstændelige. For mig at se er det ikke effektivt i forhold til det, vi gerne vil, nemlig at få ledige i arbejde eller få syge i behandling, så de kan komme tilbage på arbejdsmarkedet,” siger Vinnie Eliasen, socialrådgiver og tillidsrepræsentant på Jobcenter Hvidovre.

Administration" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/68658-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c8410-jre_fig02_kontrol-stjaeler-arbejdsdage.png | Forstør   Luk

Ifølge socialrådgiverne er høje dokumentationskrav og administrative krav til opfølgning (herunder de på forhånd fastlagte samtaler) det, der tager mest tid fra den direkte kontakt med borgerne.

Note: 1 N = 293. Ingen af de adspurgte svarer, at tidsforbruget til administration og interne opgaver er blevet markant mindre inden for de seneste 2 år., Kilde: Dansk Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. [/graph]

”Jeg bruger mere og mere tid foran skærmen og på møder, som ikke rigtig har noget med beskæftigelsesindsatsen at gøre. Det administrative fylder ekstremt meget,” siger Line Poulsen, socialrådgiver i Jobstart, Skive Kommune.

Med 22.408 sider love og cirkulærer er beskæftigelsesområdet et af de offentlige områder, med den mest omfattende og mest detaljerede regulering. Og selv om socialrådgiverne anerkender behovet for dokumentation, sidder de tilbage med en følelse af, at de mange sider med love og regler ikke bare handler om nødvendig dokumentation, men også er udtryk for manglende tillid til deres arbejde. 

“Vi er meget kede af, at den socialfaglige viden ikke inddrages mere. Jeg føler, vi arbejder i et klima, hvor der er mistro til os,” siger Christa Rasmussen, socialrådgiver på Jobcenter Ærø. 

Op til regeringens bebudede reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene opfordrer socialrådgivere på de kommunale jobcentre regeringen til at luge ud i regeljunglen. Der er brug for forenklinger og tillid til, at socialrådgiverne på jobcentrene rent faktisk ønsker at løse opgaverne bedst muligt, så ledige borgere hurtigt kommer i arbejde. Se tekstboks.

Regelskov skaber mistillid

Socialrådgivernes oplevelser tænder de røde lamper for Lotte Bøgh Andersen, professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning). I samarbejde med professor i public management ved CBS, Lene Holm Pedersen, har hun netop afsluttet et forskningsprojekt om sammenhængen mellem styring og de ansattes motivation. 

Keep it simple

“Vi ved, at styring påvirker de ansattes motivation. Hvis medarbejderne opfatter den som kontrollerende, så virker styringen demotiverende, og det kan i sidste ende få en negativ effekt for borgerne,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Hun ser den omfattende regulering af arbejdet som et tegn på, at regeringen og Folketinget ikke tror på, at de ansatte vil udføre deres opgaver uden pisk og gulerod. 

“Hvis man tror på, at de ansatte vil gøre det bedste for at udføre deres arbejde, så bygger man styringen på tillid og giver medarbejderne frihed til at bruge deres uddannelse og kompetencer, så de selv er med til at tilrettelægge, hvordan de når i mål med deres opgaver,” siger hun.

Når man i stedet styrer via en omfattende regulering, kan det ikke bare fortrænge de enkelte socialrådgiveres personlige glæde ved arbejdet, men også deres ønske om at hjælpe andre mennesker.

“Det handler ikke bare om, hvor mange regler der er. Det betyder også rigtig meget, hvordan socialrådgiverne oplever reguleringen. Derfor bliver de frustrerede, når de oplever, at man ikke stoler på dem,” siger Lotte Bøgh Andersen.

Den frustration genkender Christa Rasmussen fra sin hverdag. “Jeg ville ønske, at vi kunne gøre vores arbejde bedre, men arbejdsvilkårene er blevet svære. Det giver frustrationer, og nogle af os tager bekymringerne med hjem og begynder at drømme om dem om natten. Det stjæler energi, som vi hellere ville bruge på at hjælpe borgerne,” siger Christa Rasmussen.

Detailregulering af arbejdsdagen

I undersøgelsen er socialrådgiverne blevet bedt om at udpege de forhold, der røver mest tid fra deres direkte kontakt med borgerne. Her indtager de mange og udførlige dokumentationskrav førstepladsen. Se figur 2. 

[graph title="Kontrol stjæler arbejdsdagen" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Danmarks Socialrådgiverforening og Mandag Morgen. 

”Vores arbejde bliver styret af lovgivningens krav til dokumentation og ikke af vores faglige vurdering af, hvad der er bedst for den enkelte borger. Der er ikke meget fokus på min faglighed og på at finde de rigtige løsninger. Det er andre krav end det borgerrettede, der styrer mit arbejde,” siger Vinnie Eliasen.

Socialrådgiverne peger også på lovens meget skrappe krav til socialrådgivernes opfølgende samtaler med borgerne. Eksempelvis har socialrådgiverne pligt til at indkalde borgerne til samtale med helt bestemte mellemrum, også selv om der kunne være gode grunde til at holde samtaler på andre tidspunkter.

”Hvis nu et forløb kører rigtig godt, så forstår borgerne ikke altid, hvorfor de skal til samtale. Når vi skal bruge tid på den slags samtaler, er der f.eks. borgere, der lige er blevet arbejdsløse, som vi ikke har tid til at indkalde. Det ville nogle gange være langt mere relevant, fordi vi så kan planlægge deres forløb bedre,” siger Line Poulsen.

De rigide krav har også konsekvenser for forholdet mellem socialrådgiver og borger: ”Borgerne synes tit, det er ubehageligt at komme op til os. Så bliver vi opfattet som en bussemand og ikke som deres rådgiver. Det kan godt være en lidt træls rolle,” siger Line Poulsen.

Administration – jobcentrenes kerneopgave?

Lovens krav lægger beslag på så stor en del af socialrådgivernes tid, at Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening, nu efterlyser en indsats over for bureaukratiseringen af socialrådgivernes arbejde.

”Alle taler hele tiden om afbureaukratisering. Men det er tilsyneladende svært at omsætte hensigten til handling. Det er bekymrende, når så mange socialrådgivere oplever, at de bruger mere tid på administration. Jeg synes, politikerne er nødt til at finde vej fra de fine ord til konkret handling, så socialrådgiverne kan bruge deres tid på det, de er uddannet til.”

Reform med lang leveringstid

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, der forbereder en reform af den aktive beskæftigelsesindsats på jobcentrene, har bedt et lille udvalg med Carsten Koch i spidsen om at udarbejde en stribe anbefalinger til den kommende reform.

”Hvis de mener, at kerneopgaven ude på jobcentrene er at hjælpe ledige borgere tilbage på arbejdsmarkedet, så er der noget fuldstændig galt i den måde, socialrådgiverne bruger deres tid på nu. Mette Frederiksen må tage den bureaukratiske belastning af socialrådgiverne alvorligt i reformen,” siger Majbrit Berlau.

I regeringsgrundlaget lagde regeringen op til en tillidsreform, hvor regering og Folketing opstiller mål og de ønskede resultater, hvorefter ledere og medarbejdere f.eks. på jobcentrene selv tilrettelægger arbejdet, så de bedst muligt kan levere de ønskede resultater. 

Men den ambition er det svært at genfinde i jobcentrenes daglige virkelighed.

”Vi er nået dertil, at dokumentation og administration er blevet en kerneopgave ude på jobcentrene. Tillidsdagsordenen handler mig bekendt om at skabe rum til det, vi som socialrådgivere er bedst til, nemlig socialrådgivning, så vi hjælper borgerne tilbage til varig beskæftigelse eller i uddannelse, hvis der er behov for det,” siger Majbrit Berlau.

Forrige artikel Den titelløse virksomhed Næste artikel Medierne svigter demokratiet

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.