Jordnære ambitioner i kræftplan
Mandag Morgen
Hver tredje dansker bliver ramt af kræft på et tidspunkt i livet. Mere end 15.000 dør hvert år af sygdommen. Stadig flere overlever en kræftdiagnose, men alligevel er de barske kendsgerninger, at kun 61 pct. af de danske kræftpatienter er i live, fem år efter at diagnosen er stillet. Det er bedre end for 15 år siden, hvor tallet var bare 48 procent, men ringere end de svenske resultater, som er hele 10 pct. højere. Det er rigeligt med tal og barske fakta til at have en politisk ambitiøs kræftplan. Og kræftpatienter bliver der kun flere af i de kommende år, jo flere ældre vi bliver.
Der er ambitioner, og så er der store ambitioner på kræftområdet. Den amerikanske præsident Obama satte i sin tale om rigets tilstand i januar i år sin vicepræsident, Joe Biden, i spidsen for noget, der kunne minde om Kennedys måneprojekt. ”Let’s make America the country that cures cancer once and for all”, lød ambitionen, som senere er mødt med kritik for manglende finansiering og manglende forståelse for, at kræft ikke er én, men mange sygdomme.
Nu er vi i Danmark oppe på kræftplan nummer fire, efter at regeringen i denne uge lancerede en plan til 2,2 mia. kr. over fire år. De forudgående tre kræftpakker har virket. Den fjerde er på ingen måde et skud efter at nå til månen eller efter anvendelse af avanceret raketvidenskab. Den er ambitiøs, men samtidig meget jordnær. Den forholder sig til nogle rent praktiske ting, der kan gøres, og spiller på samme instrumenter som de forudgående kræftpakker. Det er karakteristisk for den, at kun en meget lille del af den går til nye, målrettede og innovative behandlingsformer. Fokus er i stedet blevet at reparere på dårlige og usammenhængende patientforløb, forebyggelse i forhold til nye generationer af kræftpatienter og lige kvalitet i kræftbehandlingstilbuddene.
[quote align="right" author=""]Kræftplan IV er, ligesom dens forgængere, solide og nødvendige skridt.[/quote]
Regeringens Kræftplan IV har tre hovedingredienser kombineret med en nødvendig investering i nye skannere og andet udstyr på hospitalerne. De tre hovedsatsninger handler om: 1) Bedre kommunikation med patienten og de pårørende. Et skrigende behov, som Mandag Morgens egne analyser for TrygFonden også har understreget gælder alle sygdomsformer. 2) Forebyggelse af kræft via indsats for rygestop blandt unge. Og endelig: 3) Forbedret overlevelse og efterbehandling som kræftpatient.
Det er sjældent, at et udspil fra regeringen bliver mødt med klapsalver stort set hele vejen rundt af de centrale spillere på banen. Men der er undtagelser. Regeringens nye Kræftplan IV ligner en af dem. Der er mange gode elementer i kræftpakken. Den vil muligvis sætte sundhedssektoren i stand til at følge med til det stigende antal kræfttilfælde i de kommende år. Den vil muligvis bringe overlevelsesprocenten for danske kræftpatienter op på nordisk niveau. Men er det en tilstrækkelig stor ambition at have at ’være på niveau’? Hvor vil Danmark gå foran på kræftområdet, må man spørge?
Et af de positive elementer er målet om, at mindst 90 pct. af kræftpatienterne i 2020 skal have en patientansvarlig læge. Lægen får ansvaret for den faglige kontinuitet i behandlingen, og lægen bliver det vigtige bindeled mellem hospitalet og den praktiserende læge ved udskrivningen. I betragtning af, hvor svært det har været at få gjort ordningen med kontaktpersoner til noget, der overhovedet har fungeret – fordi det var en sygeplejerske og ikke en læge og mange steder blot har været et navn på en tavle – kan man have sine tvivl om, hvorvidt det lykkes. Men det er den helt rigtige vej at gå for at sikre et mere sammenhængende forløb for patienten og mindske risikoen for fejl. Det er præcis kritikpunktet om den dårlige kommunikation og den dårlige koordinering, som får danskerne til at udtrykke allermest mistillid til sundhedsvæsenet. Så kan der gøres noget effektivt her, er det virkelig vigtigt.
Et af de andre positive elementer i pakken er ambitionen om at gøre kommende generationer røgfrie. Ingen børn og unge skal ryge i år 2030. Det vil være et af de mest effektive initiativer til at få stoppet det stigende antal kræftpatienter i Danmark. Rygning er den suverænt største dræber. Og for at nå målet, skal der være røgfri skoletid på alle skoler og uddannelser, der har optag af unge under 18 år. Statistikken taler sit eget sprog. I dag ryger ca. 12 pct. af gymnasieeleverne dagligt. Det tilsvarende tal for eleverne på erhvervsuddannelser er ca. 37 pct. Det kommer til at tælle i de fremtidige kræftstatistikker, hvis vi ikke gør noget.
Men der er også brug for at styrke forebyggelse for andre grupper end børn og unge. Mange voksne rygere vil gerne kvitte tobakken. En effektiv måde er at øge afgiften på tobak. Der er brug for hele værktøjskassen, hvis ambitionen skal nås. Forebyggende kampagner og initiativer har været på dagsordenen i alle kræftplaner siden 2000, da den første blev lanceret. Desværre er der stadig brug for at have fokus på det. Hvis det lykkes at nå regeringens ambition, kan Danmark blive et foregangsland på området.
Kræftplan IV er, ligesom dens forgængere, solide og nødvendige skridt til at fokusere på en sygdom, som næsten alle danskere stifter bekendtskab med, enten på egen krop eller gennem familie og venner. Den følger anbefalingerne fra Kræftens Bekæmpelse, patienterne og de fagkyndige. Det afsatte beløb er stort, men det er ikke et ’måneprojekt’ på vejen til bekæmpelsen af kræftens svøbe.
LÆS OGSÅ: Politisk thriller venter til efteråret
LÆS OGSÅ: Alarmerende mistillid til sundhedsvæsenet
LÆS OGSÅ: Lang vej til verdensklasse
LÆS OGSÅ: Vi vil hjælpe os selv og hinanden gennem sygdom
LÆS OGSÅ: Supersygehuse med vokseværk
LÆS OGSÅ: Danskerne tror på alternativ behandling
