Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Medierne overfortolker meningsmålinger og undlader ofte at fortælle læserne om statistisk usikkerhed og andre forbehold. Enten skyldes det uvidenhed, eller også misrapporterer medierne bevidst meningsmålinger i jagten på gode historier, advarer forskere bag ny undersøgelse.

Da partiet Nye Borgerlige for nylig kunne præsentere nyheden om at have indsamlet nok underskrifter til at stille op til næste folketingsvalg, gik der ikke mange timer, inden Berlingske og BT kunne offentliggøre en ny meningsmåling fra Gallup, der viste, at partiet allerede stod til at komme i Folketinget. Den nyhed spredte sig hurtigt til andre medier, og flere målinger og flere historier om det nye parti fyldte forsider og sendeflader.

Med en opbakning i meningsmålingen på magiske 2,1 pct. sendte BT partiet direkte i Folketinget og glemte i skyndingen at oplyse den statistiske usikkerhed, som ifølge Berlingske lå på 1,4 procentpoint. Det betyder reelt, at partiet i målingen ikke har meget mere end 60 procents chance for at ligge over spærregrænsen. Og værre blev det, da både Berlingske og BT uden forbehold eller oplysninger om usikkerheder videre fortalte, at 33 pct. af vælgerne hos det nye parti kommer fra DF, 20 pct. fra Venstre og 20 pct. fra Liberal Alliance. Se figur 1.

Store procenter gemmer små tal

Figur 1 | Forstør   Luk

BT fik det til at se ud, som om vælgervandringerne til Nye Borgerlige var baseret på 1.128 vælgere. Men kun 2,1 pct. af dem – dvs. 21 personer – er grundlaget for diagrammet, og det giver en enorm statistisk usikkerhed på op mod 20 procentpoint.

Kilde: BT, fredag 23. september 2016, side 5.

Den konklusion, som Ritzau i øvrigt hurtigt sendte videre i en citathistorie, var baseret på kun 21 vælgere, og dermed var usikkerheden ved tallene så stor, at aviserne, hvis de ikke direkte skulle have holdt sig fra at tolke tallene, så i det mindste burde have understreget den enorme usikkerhed ved dem, siger en række valgforskere. I stedet fremstillede BT de usikre vælgervandringer i et cirkeldiagram, så det tilmed så ud, som om procentsatserne var baseret på 1.128 vælgere og ikke de 21 vælgere, der egentlig var tilfældet.

”Det allermest kritisable er, at cirkeldiagrammet forleder læserne til at tro, at det er lavet på baggrund af 1.128 personer. Men generelt, når man har med så usikre tal at gøre, synes jeg, at det er problematisk overhovedet at vise dem. Der er ingen reel information i dem,” siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat og valgforsker ved Københavns Universitet.

Også Yosef Bhatti, seniorforsker ved KORA, mener, at fremstillingen af meningsmålingen er problematisk.

”Man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at fremlægge vælgervandringer på den her måde. Man får et overdrevet indtryk af, hvor præcist det i virkeligheden er, når man gemmer de meget små tal bag procentsatser,” siger han.

BT’s chefredaktør indrømmer blankt, at både det misvisende cirkeldiagram og de udeladte oplysninger om de statistiske usikkerheder er en fejl.

”Det er ikke et forsøg på at bedrage vores læsere. Men det er rigtigt, at det kan misforstås. Vi burde have understreget, at vælgervandringerne baserer sig på et meget mindre antal personer,” siger Karl Erik Stougaard.

”Vi skulle både have omtalt usikkerheden for meningsmålingen og nævnt, at vælgervandringerne baserer sig på et meget spinkelt antal. Det er en fejl, at det ikke er kommet med. Det skal det altid, når det er vores egne meningsmålinger,” siger han.

Berlingske har modsat BT godt nok husket at nævne den statistiske usikkerhed ved meningsmålingen, men ikke for de mere usikre vælgervandringer til Nye Borgerlige.

”Selvfølgelig er det interessant at høre, hvad danskerne mener om Nye Borgerlige, men man skal altid være varsom med den slags meningsmålinger. Set i bakspejlet skulle vi ikke have taget deltallene med, fordi de baserer sig på meget lidt,” skriver chefredaktør Jens Grund i en e-mail.

Medierne misrapporterer

Fejlene er nogle af de seneste eksempler på nyhedsmediernes lemfældige omgang med meningsmålinger, som ofte enten bliver præsenteret misvisende, overfortolket eller på andre måder udlagt som skarpe nyheder, der dårligt er statistisk belæg for i målingerne, siger en række valgforskere.

”Det er sjældent, at medierne oplyser om den statistiske usikkerhed. Og når det sker, er det sjældent fyldestgørende,” siger Yosef Bhatti, som sammen med kollegaen Rasmus Tue Pedersen har gennemført en undersøgelse af det, de betegner som ”mediernes misrapportering af meningsmålinger”.

I undersøgelsen gennemgår de to forskere samtlige avisartikler om politiske meningsmålinger fra syv store danske dagblade i et lille års tid i 2011-2012 og konkluderer på den baggrund, dels at aviserne baserer mange historier om politik på meningsmålinger, dels at læserne sjældent bliver informeret om disse målingers statistiske usikkerhed. Endelig konkluderer de, at medierne ikke selv frasorterer sammenligninger, der er statistisk usikre, men i stedet tolker selv meget små forskelle. Det viser samlet set, at medierne har udfordringer med både nøjagtighed og troværdighed, når de skriver om meningsmålinger.

”Undersøgelsen viser, at medierne ofte enten glemmer eller ignorerer, at der er statistisk usikkerhed. Uanset hvor godt man laver målingen, ligger det i sagens natur, at der er en usikkerhed, når man kun spørger et lille udsnit af befolkningen,” siger Rasmus Tue Pedersen, der er postdoc og forsker i holdningsdannelse ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Når analyseinstitutterne spørger danskerne om, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, spørger de af praktiske og økonomiske årsager ikke hele befolkningen, men kun et lille udsnit på typisk cirka 1.000 personer. Og så er der en usikkerhed ved målingen, i henseende til hvor repræsentativ den er for hele befolkningens holdninger.

Men det er medierne ikke gode til nævne. Kun i 16 pct. af de undersøgte avisartikler, hvor forskerne kunne identificere en specifik meningsmåling, oplyser journalisten den statistiske usikkerhed. I endnu færre tilfælde bliver størrelsen på usikkerheden nævnt. Og endnu værre er det, når medierne sammenligner forskellige meningsmålinger over tid, fordi journalisterne tolker selv bittesmå ændringer, der ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Tolker statistisk støj

En meningsmåling hos 1.000 adspurgte vælgere har typisk en statistisk usikkerhed for opbakningen til et enkelt stort parti på mellem 2 og 3 procentpoint. Og usikkerheden stiger, når man sammenligner flere meningsmålinger. Eksempelvis ville en fremgang til Socialdemokratiet på 1 procentpoint mellem to meningsmålinger – f.eks. fra 25 til 26 procent af vælgerne – ikke være en signifikant fremgang på grund af den statistiske usikkerhed på +/- 3 procentpoint. Alligevel viser undersøgelsen, at 67 pct. af mediernes sammenligninger af forskelle i meningsmålinger ifølge videnskabelige kriterier ikke kan betragtes som signifikant forskellige fra hinanden. Og i mere end hvert tredje tilfælde sker det, at journalisterne ligefrem tolker forskydninger mellem to målinger, selv om ændringen er 1 procentpoint eller derunder. Se figur 2.[graph title="Store fortolkninger på små forskelle" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" caption="Figur 2" text="De fleste historier om forskydninger i meningsmålinger handler om meget små ændringer, der typisk ligger under den statistiske usikkerhed. " ]Note: n = 391
Kilde: Yosef Bhatti & Rasmus Tue Pedersen: “News Reporting of Opinion Polls: Journalism and Statistical Noise”, International Journal of Public Opinion Research, 2016.

[/graph]

”Ofte tolker medierne på meget små forskelle i målingerne, og derfor er der meget stor usikkerhed ved, om målingerne reelt viser det, man siger. Det er særligt et problem med de tilbagevendende meningsmålingshistorier, hvor man sammenligner små forskelle mellem flere meningsmålinger. Så er det, som journalisterne tolker på, i vidt omfang bare statistisk støj,” siger Yosef Bhatti.

”Dermed risikerer medierne at misinformere offentligheden,” siger han og bliver suppleret af sin kollega.

”Det er selvfølgelig et indlysende problem, hvis medierne fortæller noget, som ikke er rigtigt. Men det kan også have andre konsekvenser, fordi meningsmålinger også kan påvirke vælgerne. I virkeligheden kan man risikere, at medierne på baggrund af nogle usikre meningsmålinger skriver, at et parti går frem, men så selv er medvirkende til at skubbe vælgere over til partiet,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Han henviser til et eksperiment, som andre kolleger – herunder bl.a. Martin Vinæs Larsen – har udført om netop den effekt. Eksperimentet viser, at folk har en tendens til at støtte partier, der går frem i meningsmålinger, fordi de psykologisk set gerne vil være en del af en succes.

”Den effekt kan man godt forestille sig også er gældende her. Når Nye Borgerlige får én god måling, er det noget, der medfører, at flere mennesker overvejer at stemme på dem. Det er jo ikke så mærkeligt. Når du pludselig hører om, at der er 3-4 pct. af danskerne, der kunne finde på at stemme på Nye Borgerlige, og du selv er en borgerlig vælger, så vil du nok også overveje, om det kunne være noget for dig,” siger Martin Vinæs Larsen og konkluderer:

”På den måde er medierne med til at skabe en virkelighed, hvor partiet er et, man skal overveje at stemme på.”

Dumme, dovne eller stressede?

Hvis det kan have så store konsekvenser, må det være voldsomme kræfter, der presser journalisterne til misrapporteringer af meningsmålinger. Forskerne nævner selv to mulige årsager. Den første er, at journalister generelt måske ikke er dygtige nok til at jonglere med tal og statistikker og derfor let kan komme til at udelade vigtige forbehold eller nuancer. Hvis man ikke selv helt forstår, hvad en statistisk usikkerhed er, kan det være svært at formidle det ordentligt videre til læseren.

”Hvis det er det primære problem, så er løsningen jo bare, at man sørger for bedre uddannelse af journalisterne. Den anden mulighed er, at journalisterne godt ved, at der er en statistisk usikkerhed, men at de ignorer den med vilje for at få en god historie. Når man nu har betalt for en meningsmåling, så skal der jo leveres historier. Og hvis det vitterligt er journalisterne, der ignorerer usikkerheden i målingerne, er det svært at se, hvordan man skal kunne løse det her,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge tror, at begge forklaringer er relevante. Men han afviser, at der skulle være tale om bevidste misrapporteringer hos journalisterne.

”Misrapportering er en meget grov generalisering. Der er gode og dårlige meningsmålinger, ligesom der er gode og dårlige gengivelser af meningsmålinger. Det er ikke bevidste overfortolkninger. Men en vinkling er jo en fortolkning, og så skal det selvfølgelig fremgå af teksten, at der også er en statistisk usikkerhed,” siger Lars Werge.

Og så er rigtig nok, indrømmer han, at nogle af de danske journalister godt kunne have fordel af at opprioritere ”nogle af de her lidt kedelige kompetencer” i at læse regnskaber, meningsmålinger og andre tal. Derudover peger Lars Werge på en tredje forklaring: at de journalistiske ressourcer på redaktionerne er færre end nogensinde, samtidig med at kravene om konstant at levere nyheder kun er blevet større.

”Der er blevet færre journalister til at producere flere nyheder, og det kommer særligt til udtryk i en valgkamp, hvor mediecheferne efterspørger, at alle platforme skal plastres til med nyheder hele tiden. Der mangler den eftertanke om, at ressourcerne ikke helt står mål med ambitionerne. Og så er det klart, at både fejl og lidt dristige fortolkninger vinder frem,” siger Lars Werge og anerkender også, ”at meget små forskelle i meningsmålinger kan blive blæst lidt stort op”.

BT’s chefredaktør mener ikke, at det er et spørgsmål om kompetencer eller uvidenhed.

”Vores journalister forstår godt, hvad statistisk usikkerhed er, og de ved godt, at de skal huske at oplyse den. Men det er klart, at vi som formiddagsavis gerne vil vinkle hårdt på det, som målingen viser. Og derfor kommer der nogle skarpe rubrikker. Men så skal vi selvfølgelig kvalificere vores hårde vinkling nede i artiklen med de forbehold, der er,” siger Karl Erik Stougaard.

Politik er et hestevæddeløb

Forskerne kan godt forstå, hvad der frister journalisterne til at skærpe konklusionerne i meningsmålingerne på et spinkelt statistisk grundlag. Det er let at lave nyheder på nye tal, hvor nogle partier sakker bagud, mens andre vinder frem – især hvis der er et valg under opsejling.

”Historierne er appellerende, fordi de har det her hestevæddeløbsagtige præg. Men samme logik tilsiger jo, at det er de mest skæve meningsmålinger, der vil få mest opmærksomhed. Jo skævere, jo bedre, og så bliver de mest skæve og måske også mest usikre målinger dem, der bliver blæst mest op i medierne,” siger Yosef Bhatti og stiller også det spørgsmål, om der mon er andre stofområder, hvor det er okay for journalister at skrive noget, der kun med godt 50 procents chance er rigtigt.

”Det skulle da lige være vejrudsigterne,” svarer Lars Werge i spøg. Men han forstår godt kritikken.

”Når der er seks eller syv institutter, der i en valgkamp løbende leverer meningsmålinger til de danske medier, så har forskerne da ret i, at den politiske journalistik bliver sådan lidt hestevæddeløbsagtigt og begynder at minde lidt rigeligt om sportsjournalistisk, hvor man hele tiden fokuserer på, hvem der ligger forrest,” siger Lars Werge.

”Men det er også et udtryk for, at det er spændende at læse om. Der er læsere og seere til det, fordi det er spændende at forenkle den politiske virkelighed til et kapløb om tal og prognoser.”

Alligevel hilser journalistformanden forskernes kritik velkommen. Det er emner, der vil blive diskuteret i journalistkredse, og det er en kritik, der kan være med til at sætte fingeren på de områder, hvor der er brug for selvransagelse hos journaliststanden.

”Hvis vi ikke er klar på at tage sådan en snak, så bliver vi journalister nok ved med at ligge nede i bunden af tillidsmålingerne,” siger han.

Bedre til det simple

Direkte adspurgt indrømmer forskerne dog også, at de danske journalister langt hen ad vejen er blevet bedre til at formidle meningsmålinger end tidligere.

”Der er mange udviklinger i den rigtige retning. Brugen af aggregerede målinger (dvs. flere målinger lagt sammen, red.) som eksempelvis hos Altinget er jo med til at mindske den statistiske usikkerhed,” siger Yosef Bhatti.

Det samme fremhæver Martin Vinæs Larsen. Han mener også, at journalisterne er blevet dygtigere til at formidle i hvert fald de simple meningsmålinger.

”Men der kommer alligevel en del svipsere. De er gode til de overordnede målinger, men så snart det bliver lidt mere kompliceret – f.eks. sådan noget som at kigge på et enkelt partis vælgere – er der hurtigt problemer,” siger Martin Vinæs Larsen.

Gallups chef for politiske meningsmålinger i Danmark har ikke noget at bebrejde hverken Berlingske eller BT.

”Jeg har møder med dem regelmæssigt, hvor vi taler om de her ting, og vi er enige om, at det er vigtigt at bruge analyserne korrekt. Men jeg er tilfreds, når Berlingske som her (opbakningen til Nye Borgerlige, red.) gør opmærksom på den statistiske usikkerhed. Jeg ville da gerne have, at alle danskere blev belært om, hvad statistisk usikkerhed er. Men jeg lever også i erkendelse om, at det gider folk ikke læse særligt meget om,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, Associate Director i TNS Gallup.

Hvis det også er holdningen hos medierne, har Rasmus Tue Pedersen i det mindste én god tommelfingerregel til landets politiske journalister:

”Hvis man har brug for at tale om decimaler, når man tolker på meningsmålinger, så skal man lade være.”

Forrige artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Næste artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste”
Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

Fik du læst? Tommy Ahlers: Det handler om at prøve ting af

SOMMERLÆSNING: I starten af 2019 satte vi på Ugebrevet Mandag Morgen fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der har bidt sig fast hos særligt de unge. Det kan aflæses i stress, selvværdsproblemer psykiske nedbrud og generel mistrivsel. Der er desværre over lang tid blevet skabt et forvrænget billede af det gode liv, som skal være fejlfrit og fyldt med høje karakterer. Men sådan ér livet jo ikke, og det satte jeg mig for at illustrere gennem en interviewserien 'Uperfekte Interview', hvor jeg udfordrede forbilleder, der i mediebilledet kan virke perfekt, til at blotte deres mere uperfekte sider. Første modige person var daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers, der tilbage i december fortalte mig om en lang række af mindre perfekte episoder i sit liv. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

Fik du læst? Dansk rigmand: Beskat verdens rigeste og brug pengene på verdensmålene.

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er et interview med millionæren fra Brønshøj, Djaffar Shalchi. Selv siger han, at hans succes skyldes det danske velfærdssamfund og grundtanken om, at de bredeste skuldre skal løfte mest. Derfor arbejder han for, at verdens rigeste mennesker, det vil sige folk som ham selv, beskattes hårdere på deres formuer. Pengene skal bruges til opfyldelsen af FN’s 17 verdensmål. Han er selv godt i gang ved at have doneret over halvdelen af sin formue til velgørende formål.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

Fik du læst? ”Jeg opsøger ikke kolbøtter, det virker som om de opsøger mig”

SOMMERLÆSNING: Stort set enhver branche står overfor det, vi for et par år siden kaldte disruption. Men hvordan er det sådan helt personligt at leve et liv i hastig og radikal forandring? I april talte jeg med Erick Thürmer, som har taget flere kolbøtter end de fleste, og han fortæller meget personligt om at lede en gammel familieejet produktionsvirksomhed på den snoede vej mod den digitale fremtid. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør