Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Medierne overfortolker meningsmålinger og undlader ofte at fortælle læserne om statistisk usikkerhed og andre forbehold. Enten skyldes det uvidenhed, eller også misrapporterer medierne bevidst meningsmålinger i jagten på gode historier, advarer forskere bag ny undersøgelse.

Da partiet Nye Borgerlige for nylig kunne præsentere nyheden om at have indsamlet nok underskrifter til at stille op til næste folketingsvalg, gik der ikke mange timer, inden Berlingske og BT kunne offentliggøre en ny meningsmåling fra Gallup, der viste, at partiet allerede stod til at komme i Folketinget. Den nyhed spredte sig hurtigt til andre medier, og flere målinger og flere historier om det nye parti fyldte forsider og sendeflader.

Med en opbakning i meningsmålingen på magiske 2,1 pct. sendte BT partiet direkte i Folketinget og glemte i skyndingen at oplyse den statistiske usikkerhed, som ifølge Berlingske lå på 1,4 procentpoint. Det betyder reelt, at partiet i målingen ikke har meget mere end 60 procents chance for at ligge over spærregrænsen. Og værre blev det, da både Berlingske og BT uden forbehold eller oplysninger om usikkerheder videre fortalte, at 33 pct. af vælgerne hos det nye parti kommer fra DF, 20 pct. fra Venstre og 20 pct. fra Liberal Alliance. Se figur 1.

Store procenter gemmer små tal

Figur 1 | Forstør   Luk

BT fik det til at se ud, som om vælgervandringerne til Nye Borgerlige var baseret på 1.128 vælgere. Men kun 2,1 pct. af dem – dvs. 21 personer – er grundlaget for diagrammet, og det giver en enorm statistisk usikkerhed på op mod 20 procentpoint.

Kilde: BT, fredag 23. september 2016, side 5.

Den konklusion, som Ritzau i øvrigt hurtigt sendte videre i en citathistorie, var baseret på kun 21 vælgere, og dermed var usikkerheden ved tallene så stor, at aviserne, hvis de ikke direkte skulle have holdt sig fra at tolke tallene, så i det mindste burde have understreget den enorme usikkerhed ved dem, siger en række valgforskere. I stedet fremstillede BT de usikre vælgervandringer i et cirkeldiagram, så det tilmed så ud, som om procentsatserne var baseret på 1.128 vælgere og ikke de 21 vælgere, der egentlig var tilfældet.

”Det allermest kritisable er, at cirkeldiagrammet forleder læserne til at tro, at det er lavet på baggrund af 1.128 personer. Men generelt, når man har med så usikre tal at gøre, synes jeg, at det er problematisk overhovedet at vise dem. Der er ingen reel information i dem,” siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat og valgforsker ved Københavns Universitet.

Også Yosef Bhatti, seniorforsker ved KORA, mener, at fremstillingen af meningsmålingen er problematisk.

”Man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at fremlægge vælgervandringer på den her måde. Man får et overdrevet indtryk af, hvor præcist det i virkeligheden er, når man gemmer de meget små tal bag procentsatser,” siger han.

BT’s chefredaktør indrømmer blankt, at både det misvisende cirkeldiagram og de udeladte oplysninger om de statistiske usikkerheder er en fejl.

”Det er ikke et forsøg på at bedrage vores læsere. Men det er rigtigt, at det kan misforstås. Vi burde have understreget, at vælgervandringerne baserer sig på et meget mindre antal personer,” siger Karl Erik Stougaard.

”Vi skulle både have omtalt usikkerheden for meningsmålingen og nævnt, at vælgervandringerne baserer sig på et meget spinkelt antal. Det er en fejl, at det ikke er kommet med. Det skal det altid, når det er vores egne meningsmålinger,” siger han.

Berlingske har modsat BT godt nok husket at nævne den statistiske usikkerhed ved meningsmålingen, men ikke for de mere usikre vælgervandringer til Nye Borgerlige.

”Selvfølgelig er det interessant at høre, hvad danskerne mener om Nye Borgerlige, men man skal altid være varsom med den slags meningsmålinger. Set i bakspejlet skulle vi ikke have taget deltallene med, fordi de baserer sig på meget lidt,” skriver chefredaktør Jens Grund i en e-mail.

Medierne misrapporterer

Fejlene er nogle af de seneste eksempler på nyhedsmediernes lemfældige omgang med meningsmålinger, som ofte enten bliver præsenteret misvisende, overfortolket eller på andre måder udlagt som skarpe nyheder, der dårligt er statistisk belæg for i målingerne, siger en række valgforskere.

”Det er sjældent, at medierne oplyser om den statistiske usikkerhed. Og når det sker, er det sjældent fyldestgørende,” siger Yosef Bhatti, som sammen med kollegaen Rasmus Tue Pedersen har gennemført en undersøgelse af det, de betegner som ”mediernes misrapportering af meningsmålinger”.

I undersøgelsen gennemgår de to forskere samtlige avisartikler om politiske meningsmålinger fra syv store danske dagblade i et lille års tid i 2011-2012 og konkluderer på den baggrund, dels at aviserne baserer mange historier om politik på meningsmålinger, dels at læserne sjældent bliver informeret om disse målingers statistiske usikkerhed. Endelig konkluderer de, at medierne ikke selv frasorterer sammenligninger, der er statistisk usikre, men i stedet tolker selv meget små forskelle. Det viser samlet set, at medierne har udfordringer med både nøjagtighed og troværdighed, når de skriver om meningsmålinger.

”Undersøgelsen viser, at medierne ofte enten glemmer eller ignorerer, at der er statistisk usikkerhed. Uanset hvor godt man laver målingen, ligger det i sagens natur, at der er en usikkerhed, når man kun spørger et lille udsnit af befolkningen,” siger Rasmus Tue Pedersen, der er postdoc og forsker i holdningsdannelse ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Når analyseinstitutterne spørger danskerne om, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, spørger de af praktiske og økonomiske årsager ikke hele befolkningen, men kun et lille udsnit på typisk cirka 1.000 personer. Og så er der en usikkerhed ved målingen, i henseende til hvor repræsentativ den er for hele befolkningens holdninger.

Men det er medierne ikke gode til nævne. Kun i 16 pct. af de undersøgte avisartikler, hvor forskerne kunne identificere en specifik meningsmåling, oplyser journalisten den statistiske usikkerhed. I endnu færre tilfælde bliver størrelsen på usikkerheden nævnt. Og endnu værre er det, når medierne sammenligner forskellige meningsmålinger over tid, fordi journalisterne tolker selv bittesmå ændringer, der ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Tolker statistisk støj

En meningsmåling hos 1.000 adspurgte vælgere har typisk en statistisk usikkerhed for opbakningen til et enkelt stort parti på mellem 2 og 3 procentpoint. Og usikkerheden stiger, når man sammenligner flere meningsmålinger. Eksempelvis ville en fremgang til Socialdemokratiet på 1 procentpoint mellem to meningsmålinger – f.eks. fra 25 til 26 procent af vælgerne – ikke være en signifikant fremgang på grund af den statistiske usikkerhed på +/- 3 procentpoint. Alligevel viser undersøgelsen, at 67 pct. af mediernes sammenligninger af forskelle i meningsmålinger ifølge videnskabelige kriterier ikke kan betragtes som signifikant forskellige fra hinanden. Og i mere end hvert tredje tilfælde sker det, at journalisterne ligefrem tolker forskydninger mellem to målinger, selv om ændringen er 1 procentpoint eller derunder. Se figur 2.[graph title="Store fortolkninger på små forskelle" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" caption="Figur 2" text="De fleste historier om forskydninger i meningsmålinger handler om meget små ændringer, der typisk ligger under den statistiske usikkerhed. " ]Note: n = 391
Kilde: Yosef Bhatti & Rasmus Tue Pedersen: “News Reporting of Opinion Polls: Journalism and Statistical Noise”, International Journal of Public Opinion Research, 2016.

[/graph]

”Ofte tolker medierne på meget små forskelle i målingerne, og derfor er der meget stor usikkerhed ved, om målingerne reelt viser det, man siger. Det er særligt et problem med de tilbagevendende meningsmålingshistorier, hvor man sammenligner små forskelle mellem flere meningsmålinger. Så er det, som journalisterne tolker på, i vidt omfang bare statistisk støj,” siger Yosef Bhatti.

”Dermed risikerer medierne at misinformere offentligheden,” siger han og bliver suppleret af sin kollega.

”Det er selvfølgelig et indlysende problem, hvis medierne fortæller noget, som ikke er rigtigt. Men det kan også have andre konsekvenser, fordi meningsmålinger også kan påvirke vælgerne. I virkeligheden kan man risikere, at medierne på baggrund af nogle usikre meningsmålinger skriver, at et parti går frem, men så selv er medvirkende til at skubbe vælgere over til partiet,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Han henviser til et eksperiment, som andre kolleger – herunder bl.a. Martin Vinæs Larsen – har udført om netop den effekt. Eksperimentet viser, at folk har en tendens til at støtte partier, der går frem i meningsmålinger, fordi de psykologisk set gerne vil være en del af en succes.

”Den effekt kan man godt forestille sig også er gældende her. Når Nye Borgerlige får én god måling, er det noget, der medfører, at flere mennesker overvejer at stemme på dem. Det er jo ikke så mærkeligt. Når du pludselig hører om, at der er 3-4 pct. af danskerne, der kunne finde på at stemme på Nye Borgerlige, og du selv er en borgerlig vælger, så vil du nok også overveje, om det kunne være noget for dig,” siger Martin Vinæs Larsen og konkluderer:

”På den måde er medierne med til at skabe en virkelighed, hvor partiet er et, man skal overveje at stemme på.”

Dumme, dovne eller stressede?

Hvis det kan have så store konsekvenser, må det være voldsomme kræfter, der presser journalisterne til misrapporteringer af meningsmålinger. Forskerne nævner selv to mulige årsager. Den første er, at journalister generelt måske ikke er dygtige nok til at jonglere med tal og statistikker og derfor let kan komme til at udelade vigtige forbehold eller nuancer. Hvis man ikke selv helt forstår, hvad en statistisk usikkerhed er, kan det være svært at formidle det ordentligt videre til læseren.

”Hvis det er det primære problem, så er løsningen jo bare, at man sørger for bedre uddannelse af journalisterne. Den anden mulighed er, at journalisterne godt ved, at der er en statistisk usikkerhed, men at de ignorer den med vilje for at få en god historie. Når man nu har betalt for en meningsmåling, så skal der jo leveres historier. Og hvis det vitterligt er journalisterne, der ignorerer usikkerheden i målingerne, er det svært at se, hvordan man skal kunne løse det her,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge tror, at begge forklaringer er relevante. Men han afviser, at der skulle være tale om bevidste misrapporteringer hos journalisterne.

”Misrapportering er en meget grov generalisering. Der er gode og dårlige meningsmålinger, ligesom der er gode og dårlige gengivelser af meningsmålinger. Det er ikke bevidste overfortolkninger. Men en vinkling er jo en fortolkning, og så skal det selvfølgelig fremgå af teksten, at der også er en statistisk usikkerhed,” siger Lars Werge.

Og så er rigtig nok, indrømmer han, at nogle af de danske journalister godt kunne have fordel af at opprioritere ”nogle af de her lidt kedelige kompetencer” i at læse regnskaber, meningsmålinger og andre tal. Derudover peger Lars Werge på en tredje forklaring: at de journalistiske ressourcer på redaktionerne er færre end nogensinde, samtidig med at kravene om konstant at levere nyheder kun er blevet større.

”Der er blevet færre journalister til at producere flere nyheder, og det kommer særligt til udtryk i en valgkamp, hvor mediecheferne efterspørger, at alle platforme skal plastres til med nyheder hele tiden. Der mangler den eftertanke om, at ressourcerne ikke helt står mål med ambitionerne. Og så er det klart, at både fejl og lidt dristige fortolkninger vinder frem,” siger Lars Werge og anerkender også, ”at meget små forskelle i meningsmålinger kan blive blæst lidt stort op”.

BT’s chefredaktør mener ikke, at det er et spørgsmål om kompetencer eller uvidenhed.

”Vores journalister forstår godt, hvad statistisk usikkerhed er, og de ved godt, at de skal huske at oplyse den. Men det er klart, at vi som formiddagsavis gerne vil vinkle hårdt på det, som målingen viser. Og derfor kommer der nogle skarpe rubrikker. Men så skal vi selvfølgelig kvalificere vores hårde vinkling nede i artiklen med de forbehold, der er,” siger Karl Erik Stougaard.

Politik er et hestevæddeløb

Forskerne kan godt forstå, hvad der frister journalisterne til at skærpe konklusionerne i meningsmålingerne på et spinkelt statistisk grundlag. Det er let at lave nyheder på nye tal, hvor nogle partier sakker bagud, mens andre vinder frem – især hvis der er et valg under opsejling.

”Historierne er appellerende, fordi de har det her hestevæddeløbsagtige præg. Men samme logik tilsiger jo, at det er de mest skæve meningsmålinger, der vil få mest opmærksomhed. Jo skævere, jo bedre, og så bliver de mest skæve og måske også mest usikre målinger dem, der bliver blæst mest op i medierne,” siger Yosef Bhatti og stiller også det spørgsmål, om der mon er andre stofområder, hvor det er okay for journalister at skrive noget, der kun med godt 50 procents chance er rigtigt.

”Det skulle da lige være vejrudsigterne,” svarer Lars Werge i spøg. Men han forstår godt kritikken.

”Når der er seks eller syv institutter, der i en valgkamp løbende leverer meningsmålinger til de danske medier, så har forskerne da ret i, at den politiske journalistik bliver sådan lidt hestevæddeløbsagtigt og begynder at minde lidt rigeligt om sportsjournalistisk, hvor man hele tiden fokuserer på, hvem der ligger forrest,” siger Lars Werge.

”Men det er også et udtryk for, at det er spændende at læse om. Der er læsere og seere til det, fordi det er spændende at forenkle den politiske virkelighed til et kapløb om tal og prognoser.”

Alligevel hilser journalistformanden forskernes kritik velkommen. Det er emner, der vil blive diskuteret i journalistkredse, og det er en kritik, der kan være med til at sætte fingeren på de områder, hvor der er brug for selvransagelse hos journaliststanden.

”Hvis vi ikke er klar på at tage sådan en snak, så bliver vi journalister nok ved med at ligge nede i bunden af tillidsmålingerne,” siger han.

Bedre til det simple

Direkte adspurgt indrømmer forskerne dog også, at de danske journalister langt hen ad vejen er blevet bedre til at formidle meningsmålinger end tidligere.

”Der er mange udviklinger i den rigtige retning. Brugen af aggregerede målinger (dvs. flere målinger lagt sammen, red.) som eksempelvis hos Altinget er jo med til at mindske den statistiske usikkerhed,” siger Yosef Bhatti.

Det samme fremhæver Martin Vinæs Larsen. Han mener også, at journalisterne er blevet dygtigere til at formidle i hvert fald de simple meningsmålinger.

”Men der kommer alligevel en del svipsere. De er gode til de overordnede målinger, men så snart det bliver lidt mere kompliceret – f.eks. sådan noget som at kigge på et enkelt partis vælgere – er der hurtigt problemer,” siger Martin Vinæs Larsen.

Gallups chef for politiske meningsmålinger i Danmark har ikke noget at bebrejde hverken Berlingske eller BT.

”Jeg har møder med dem regelmæssigt, hvor vi taler om de her ting, og vi er enige om, at det er vigtigt at bruge analyserne korrekt. Men jeg er tilfreds, når Berlingske som her (opbakningen til Nye Borgerlige, red.) gør opmærksom på den statistiske usikkerhed. Jeg ville da gerne have, at alle danskere blev belært om, hvad statistisk usikkerhed er. Men jeg lever også i erkendelse om, at det gider folk ikke læse særligt meget om,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, Associate Director i TNS Gallup.

Hvis det også er holdningen hos medierne, har Rasmus Tue Pedersen i det mindste én god tommelfingerregel til landets politiske journalister:

”Hvis man har brug for at tale om decimaler, når man tolker på meningsmålinger, så skal man lade være.”

Forrige artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Næste artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste”
Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Kasper Holten: Jeg burde have været mere stolt af mit talent som leder

Han blev født ind i en familie befolket med ledere, men selv ville han være kunstner. Splittelsen har han kæmpet med, siden han som niårig blev suget ind i operaens univers og begyndte at frekventere det hus, han nu sidder som øverste leder for. Først som 45-årig accepterede Kasper Holten, at ledelse måtte blive hans skæbne.

Brexit er for evigt

Brexit er for evigt

KOMMENTAR: Johnson lovede at få Brexit overstået. Men Brexit er først lige begyndt. Og når briterne opdager det, kan det føre til nye jordskred. 

Hatten af for politikerne

Hatten af for politikerne

KOMMENTAR: Klimaloven illustrerer politisk lederskab, når det er bedst. Det er virkelig grund til at lette på hatten. Nu skal politikerne bevise, hvad det kræver at være rollemodel og tage "et historisk og moralsk og ansvar for at gå forrest".

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Set, læst og hørt: Stefan Hermann

Stefan Hermann har hørt børnevenlig opera, set velfærdsstaten igennem kunstens øjne og anbefaler en udstilling om fremtidens kæledyr.

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

Hvordan forestiller man sig en bedre verden?

TECHTENDENSER: Et nyt sæt scenarier for verden i 2050, som den globale ingeniørvirksomhed Arup står bag, viser både en inspirerende vision om en bedre verden – og en skræmmende fortælling om miljømæssigt og socialt sammenbrud. Tør vi tro, at de positive scenarier får lov at præge fremtiden?

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

Det er de ’bløde’ kriterier der skal redde verden

KOMMENTAR: Der er brug for drastiske ændringer, hvis vi skal væk fra den klima- og miljømæssige katastrofekurs. Det kan måske friste nogen til at gribe til hårde, mekaniske og optimerende styringsværktøjer for at rette skuden op. Men pas på, for det er de selvsamme værktøjer, der har bragt os i det nuværende uføre.

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Nyt job: Tre tidligere folkevalgte i nye roller

Hvad har Christina Egelund, Joachim B. Olsen og Kenneth Kristensen Berth til fælles? De er alle gået fra at være folkevalgte folketingsmedlemmer til at være ansatte i egne partier.

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

Kinas sociale pointsystemer – nu for virksomheder

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU satser lige så meget på våben som på vindmøller

EU’s sikkerhedspolitiske ambitioner kan vise sig at blive en lige så væsentlig driver for EU’s kommende industri- og erhvervspolitik, som klimakrisen er det. EU-Kommissionen vil bruge 150 milliarder kroner på militære projekter. EU skal være strategisk autonomt og teknologisk suverænt, lyder visionen, som ikke længere kun er fransk.

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

Forsvarsboom i EU kan gå uden om Danmark

EU er i gang med en historisk milliardsatsning på at skabe en europæiske forsvarsindustri. Danske virksomheder har på grund af forsvarsforbeholdet svært ved at få adgang til de mange udviklingsprojekter.

EU’s dansk-franske akse

EU’s dansk-franske akse

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Kære politikere, fortæl nu sandheden om, hvad klimakampen koster

Verden har ifølge fremtrædende forskere totalt undervurderet omkostningerne ved at løse klimaproblemerne. Det gælder også danske politikere, som knytter helt urealistiske forventninger til prisen på den grønne omstilling. Vi må indse, at vi ikke undgår at træffe svære økonomiske valg.

En glemt dansk succeshistorie

En glemt dansk succeshistorie

Demokratiske virksomheder sender ofte flere penge i omløb i deres lokalsamfund og er bedre rustet til at tage hensyn til det omgivende samfund. De overlever bedre i krisetider og står faktisk for en betydelig del af de danske arbejdspladser. Alligevel er ejerformen en næste glemt størrelse i den offentlige samtale.

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

Erhvervslivet lobbyer for danske grønne løsninger ved COP25

2019 har været et år med store følelser og mange ord om klimaet, men uden meget handling. Det samme gælder FN’s klimakonference COP25 i Madrid. Virksomheder ser dog i stigende grad økonomiske gevinster i grønne tiltag. FLSmidth og Landbrug & Fødevarer bruger topmødet til at spotte nye forretningsmuligheder.

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

Her er 6 benspænd for regeringen i det nye år

ANALYSE: En stribe store udfordringer venter statsminister Mette Frederiksen i det nye år. På hendes to-do-liste står blandt andet fleksibel pension, ydelser til udlændinge, 2030-plan, kommunal udligningsreform og sundhedsreform. De vil for alvor teste, hvor stærkt sammenholdet er i rød blok.

Wammen blev den rød-grønne julemand

Wammen blev den rød-grønne julemand

KOMMENTAR: Statsministeren svinger godt med Trump, og finansministeren svinger godt med støttepartierne. Oppositionen leverer resten af Fredriksens første succesfulde måneder ved at køre ukoordineret rundt på flade batterier.

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Set, læst og hørt: Steen Thomsen

Steen Thomsen har lyttet til sigøjnerjazz og opera, set efterkrigstidsfilm og læst science fiction om en fremtid med kunstig intelligens.

Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.