Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Medierne overfortolker meningsmålinger og undlader ofte at fortælle læserne om statistisk usikkerhed og andre forbehold. Enten skyldes det uvidenhed, eller også misrapporterer medierne bevidst meningsmålinger i jagten på gode historier, advarer forskere bag ny undersøgelse.

Da partiet Nye Borgerlige for nylig kunne præsentere nyheden om at have indsamlet nok underskrifter til at stille op til næste folketingsvalg, gik der ikke mange timer, inden Berlingske og BT kunne offentliggøre en ny meningsmåling fra Gallup, der viste, at partiet allerede stod til at komme i Folketinget. Den nyhed spredte sig hurtigt til andre medier, og flere målinger og flere historier om det nye parti fyldte forsider og sendeflader.

Med en opbakning i meningsmålingen på magiske 2,1 pct. sendte BT partiet direkte i Folketinget og glemte i skyndingen at oplyse den statistiske usikkerhed, som ifølge Berlingske lå på 1,4 procentpoint. Det betyder reelt, at partiet i målingen ikke har meget mere end 60 procents chance for at ligge over spærregrænsen. Og værre blev det, da både Berlingske og BT uden forbehold eller oplysninger om usikkerheder videre fortalte, at 33 pct. af vælgerne hos det nye parti kommer fra DF, 20 pct. fra Venstre og 20 pct. fra Liberal Alliance. Se figur 1.

Store procenter gemmer små tal

Figur 1 | Forstør   Luk

BT fik det til at se ud, som om vælgervandringerne til Nye Borgerlige var baseret på 1.128 vælgere. Men kun 2,1 pct. af dem – dvs. 21 personer – er grundlaget for diagrammet, og det giver en enorm statistisk usikkerhed på op mod 20 procentpoint.

Kilde: BT, fredag 23. september 2016, side 5.

Den konklusion, som Ritzau i øvrigt hurtigt sendte videre i en citathistorie, var baseret på kun 21 vælgere, og dermed var usikkerheden ved tallene så stor, at aviserne, hvis de ikke direkte skulle have holdt sig fra at tolke tallene, så i det mindste burde have understreget den enorme usikkerhed ved dem, siger en række valgforskere. I stedet fremstillede BT de usikre vælgervandringer i et cirkeldiagram, så det tilmed så ud, som om procentsatserne var baseret på 1.128 vælgere og ikke de 21 vælgere, der egentlig var tilfældet.

”Det allermest kritisable er, at cirkeldiagrammet forleder læserne til at tro, at det er lavet på baggrund af 1.128 personer. Men generelt, når man har med så usikre tal at gøre, synes jeg, at det er problematisk overhovedet at vise dem. Der er ingen reel information i dem,” siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat og valgforsker ved Københavns Universitet.

Også Yosef Bhatti, seniorforsker ved KORA, mener, at fremstillingen af meningsmålingen er problematisk.

”Man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at fremlægge vælgervandringer på den her måde. Man får et overdrevet indtryk af, hvor præcist det i virkeligheden er, når man gemmer de meget små tal bag procentsatser,” siger han.

BT’s chefredaktør indrømmer blankt, at både det misvisende cirkeldiagram og de udeladte oplysninger om de statistiske usikkerheder er en fejl.

”Det er ikke et forsøg på at bedrage vores læsere. Men det er rigtigt, at det kan misforstås. Vi burde have understreget, at vælgervandringerne baserer sig på et meget mindre antal personer,” siger Karl Erik Stougaard.

”Vi skulle både have omtalt usikkerheden for meningsmålingen og nævnt, at vælgervandringerne baserer sig på et meget spinkelt antal. Det er en fejl, at det ikke er kommet med. Det skal det altid, når det er vores egne meningsmålinger,” siger han.

Berlingske har modsat BT godt nok husket at nævne den statistiske usikkerhed ved meningsmålingen, men ikke for de mere usikre vælgervandringer til Nye Borgerlige.

”Selvfølgelig er det interessant at høre, hvad danskerne mener om Nye Borgerlige, men man skal altid være varsom med den slags meningsmålinger. Set i bakspejlet skulle vi ikke have taget deltallene med, fordi de baserer sig på meget lidt,” skriver chefredaktør Jens Grund i en e-mail.

Medierne misrapporterer

Fejlene er nogle af de seneste eksempler på nyhedsmediernes lemfældige omgang med meningsmålinger, som ofte enten bliver præsenteret misvisende, overfortolket eller på andre måder udlagt som skarpe nyheder, der dårligt er statistisk belæg for i målingerne, siger en række valgforskere.

”Det er sjældent, at medierne oplyser om den statistiske usikkerhed. Og når det sker, er det sjældent fyldestgørende,” siger Yosef Bhatti, som sammen med kollegaen Rasmus Tue Pedersen har gennemført en undersøgelse af det, de betegner som ”mediernes misrapportering af meningsmålinger”.

I undersøgelsen gennemgår de to forskere samtlige avisartikler om politiske meningsmålinger fra syv store danske dagblade i et lille års tid i 2011-2012 og konkluderer på den baggrund, dels at aviserne baserer mange historier om politik på meningsmålinger, dels at læserne sjældent bliver informeret om disse målingers statistiske usikkerhed. Endelig konkluderer de, at medierne ikke selv frasorterer sammenligninger, der er statistisk usikre, men i stedet tolker selv meget små forskelle. Det viser samlet set, at medierne har udfordringer med både nøjagtighed og troværdighed, når de skriver om meningsmålinger.

”Undersøgelsen viser, at medierne ofte enten glemmer eller ignorerer, at der er statistisk usikkerhed. Uanset hvor godt man laver målingen, ligger det i sagens natur, at der er en usikkerhed, når man kun spørger et lille udsnit af befolkningen,” siger Rasmus Tue Pedersen, der er postdoc og forsker i holdningsdannelse ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Når analyseinstitutterne spørger danskerne om, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, spørger de af praktiske og økonomiske årsager ikke hele befolkningen, men kun et lille udsnit på typisk cirka 1.000 personer. Og så er der en usikkerhed ved målingen, i henseende til hvor repræsentativ den er for hele befolkningens holdninger.

Men det er medierne ikke gode til nævne. Kun i 16 pct. af de undersøgte avisartikler, hvor forskerne kunne identificere en specifik meningsmåling, oplyser journalisten den statistiske usikkerhed. I endnu færre tilfælde bliver størrelsen på usikkerheden nævnt. Og endnu værre er det, når medierne sammenligner forskellige meningsmålinger over tid, fordi journalisterne tolker selv bittesmå ændringer, der ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Tolker statistisk støj

En meningsmåling hos 1.000 adspurgte vælgere har typisk en statistisk usikkerhed for opbakningen til et enkelt stort parti på mellem 2 og 3 procentpoint. Og usikkerheden stiger, når man sammenligner flere meningsmålinger. Eksempelvis ville en fremgang til Socialdemokratiet på 1 procentpoint mellem to meningsmålinger – f.eks. fra 25 til 26 procent af vælgerne – ikke være en signifikant fremgang på grund af den statistiske usikkerhed på +/- 3 procentpoint. Alligevel viser undersøgelsen, at 67 pct. af mediernes sammenligninger af forskelle i meningsmålinger ifølge videnskabelige kriterier ikke kan betragtes som signifikant forskellige fra hinanden. Og i mere end hvert tredje tilfælde sker det, at journalisterne ligefrem tolker forskydninger mellem to målinger, selv om ændringen er 1 procentpoint eller derunder. Se figur 2.[graph title="Store fortolkninger på små forskelle" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" caption="Figur 2" text="De fleste historier om forskydninger i meningsmålinger handler om meget små ændringer, der typisk ligger under den statistiske usikkerhed. " ]Note: n = 391
Kilde: Yosef Bhatti & Rasmus Tue Pedersen: “News Reporting of Opinion Polls: Journalism and Statistical Noise”, International Journal of Public Opinion Research, 2016.

[/graph]

”Ofte tolker medierne på meget små forskelle i målingerne, og derfor er der meget stor usikkerhed ved, om målingerne reelt viser det, man siger. Det er særligt et problem med de tilbagevendende meningsmålingshistorier, hvor man sammenligner små forskelle mellem flere meningsmålinger. Så er det, som journalisterne tolker på, i vidt omfang bare statistisk støj,” siger Yosef Bhatti.

”Dermed risikerer medierne at misinformere offentligheden,” siger han og bliver suppleret af sin kollega.

”Det er selvfølgelig et indlysende problem, hvis medierne fortæller noget, som ikke er rigtigt. Men det kan også have andre konsekvenser, fordi meningsmålinger også kan påvirke vælgerne. I virkeligheden kan man risikere, at medierne på baggrund af nogle usikre meningsmålinger skriver, at et parti går frem, men så selv er medvirkende til at skubbe vælgere over til partiet,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Han henviser til et eksperiment, som andre kolleger – herunder bl.a. Martin Vinæs Larsen – har udført om netop den effekt. Eksperimentet viser, at folk har en tendens til at støtte partier, der går frem i meningsmålinger, fordi de psykologisk set gerne vil være en del af en succes.

”Den effekt kan man godt forestille sig også er gældende her. Når Nye Borgerlige får én god måling, er det noget, der medfører, at flere mennesker overvejer at stemme på dem. Det er jo ikke så mærkeligt. Når du pludselig hører om, at der er 3-4 pct. af danskerne, der kunne finde på at stemme på Nye Borgerlige, og du selv er en borgerlig vælger, så vil du nok også overveje, om det kunne være noget for dig,” siger Martin Vinæs Larsen og konkluderer:

”På den måde er medierne med til at skabe en virkelighed, hvor partiet er et, man skal overveje at stemme på.”

Dumme, dovne eller stressede?

Hvis det kan have så store konsekvenser, må det være voldsomme kræfter, der presser journalisterne til misrapporteringer af meningsmålinger. Forskerne nævner selv to mulige årsager. Den første er, at journalister generelt måske ikke er dygtige nok til at jonglere med tal og statistikker og derfor let kan komme til at udelade vigtige forbehold eller nuancer. Hvis man ikke selv helt forstår, hvad en statistisk usikkerhed er, kan det være svært at formidle det ordentligt videre til læseren.

”Hvis det er det primære problem, så er løsningen jo bare, at man sørger for bedre uddannelse af journalisterne. Den anden mulighed er, at journalisterne godt ved, at der er en statistisk usikkerhed, men at de ignorer den med vilje for at få en god historie. Når man nu har betalt for en meningsmåling, så skal der jo leveres historier. Og hvis det vitterligt er journalisterne, der ignorerer usikkerheden i målingerne, er det svært at se, hvordan man skal kunne løse det her,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge tror, at begge forklaringer er relevante. Men han afviser, at der skulle være tale om bevidste misrapporteringer hos journalisterne.

”Misrapportering er en meget grov generalisering. Der er gode og dårlige meningsmålinger, ligesom der er gode og dårlige gengivelser af meningsmålinger. Det er ikke bevidste overfortolkninger. Men en vinkling er jo en fortolkning, og så skal det selvfølgelig fremgå af teksten, at der også er en statistisk usikkerhed,” siger Lars Werge.

Og så er rigtig nok, indrømmer han, at nogle af de danske journalister godt kunne have fordel af at opprioritere ”nogle af de her lidt kedelige kompetencer” i at læse regnskaber, meningsmålinger og andre tal. Derudover peger Lars Werge på en tredje forklaring: at de journalistiske ressourcer på redaktionerne er færre end nogensinde, samtidig med at kravene om konstant at levere nyheder kun er blevet større.

”Der er blevet færre journalister til at producere flere nyheder, og det kommer særligt til udtryk i en valgkamp, hvor mediecheferne efterspørger, at alle platforme skal plastres til med nyheder hele tiden. Der mangler den eftertanke om, at ressourcerne ikke helt står mål med ambitionerne. Og så er det klart, at både fejl og lidt dristige fortolkninger vinder frem,” siger Lars Werge og anerkender også, ”at meget små forskelle i meningsmålinger kan blive blæst lidt stort op”.

BT’s chefredaktør mener ikke, at det er et spørgsmål om kompetencer eller uvidenhed.

”Vores journalister forstår godt, hvad statistisk usikkerhed er, og de ved godt, at de skal huske at oplyse den. Men det er klart, at vi som formiddagsavis gerne vil vinkle hårdt på det, som målingen viser. Og derfor kommer der nogle skarpe rubrikker. Men så skal vi selvfølgelig kvalificere vores hårde vinkling nede i artiklen med de forbehold, der er,” siger Karl Erik Stougaard.

Politik er et hestevæddeløb

Forskerne kan godt forstå, hvad der frister journalisterne til at skærpe konklusionerne i meningsmålingerne på et spinkelt statistisk grundlag. Det er let at lave nyheder på nye tal, hvor nogle partier sakker bagud, mens andre vinder frem – især hvis der er et valg under opsejling.

”Historierne er appellerende, fordi de har det her hestevæddeløbsagtige præg. Men samme logik tilsiger jo, at det er de mest skæve meningsmålinger, der vil få mest opmærksomhed. Jo skævere, jo bedre, og så bliver de mest skæve og måske også mest usikre målinger dem, der bliver blæst mest op i medierne,” siger Yosef Bhatti og stiller også det spørgsmål, om der mon er andre stofområder, hvor det er okay for journalister at skrive noget, der kun med godt 50 procents chance er rigtigt.

”Det skulle da lige være vejrudsigterne,” svarer Lars Werge i spøg. Men han forstår godt kritikken.

”Når der er seks eller syv institutter, der i en valgkamp løbende leverer meningsmålinger til de danske medier, så har forskerne da ret i, at den politiske journalistik bliver sådan lidt hestevæddeløbsagtigt og begynder at minde lidt rigeligt om sportsjournalistisk, hvor man hele tiden fokuserer på, hvem der ligger forrest,” siger Lars Werge.

”Men det er også et udtryk for, at det er spændende at læse om. Der er læsere og seere til det, fordi det er spændende at forenkle den politiske virkelighed til et kapløb om tal og prognoser.”

Alligevel hilser journalistformanden forskernes kritik velkommen. Det er emner, der vil blive diskuteret i journalistkredse, og det er en kritik, der kan være med til at sætte fingeren på de områder, hvor der er brug for selvransagelse hos journaliststanden.

”Hvis vi ikke er klar på at tage sådan en snak, så bliver vi journalister nok ved med at ligge nede i bunden af tillidsmålingerne,” siger han.

Bedre til det simple

Direkte adspurgt indrømmer forskerne dog også, at de danske journalister langt hen ad vejen er blevet bedre til at formidle meningsmålinger end tidligere.

”Der er mange udviklinger i den rigtige retning. Brugen af aggregerede målinger (dvs. flere målinger lagt sammen, red.) som eksempelvis hos Altinget er jo med til at mindske den statistiske usikkerhed,” siger Yosef Bhatti.

Det samme fremhæver Martin Vinæs Larsen. Han mener også, at journalisterne er blevet dygtigere til at formidle i hvert fald de simple meningsmålinger.

”Men der kommer alligevel en del svipsere. De er gode til de overordnede målinger, men så snart det bliver lidt mere kompliceret – f.eks. sådan noget som at kigge på et enkelt partis vælgere – er der hurtigt problemer,” siger Martin Vinæs Larsen.

Gallups chef for politiske meningsmålinger i Danmark har ikke noget at bebrejde hverken Berlingske eller BT.

”Jeg har møder med dem regelmæssigt, hvor vi taler om de her ting, og vi er enige om, at det er vigtigt at bruge analyserne korrekt. Men jeg er tilfreds, når Berlingske som her (opbakningen til Nye Borgerlige, red.) gør opmærksom på den statistiske usikkerhed. Jeg ville da gerne have, at alle danskere blev belært om, hvad statistisk usikkerhed er. Men jeg lever også i erkendelse om, at det gider folk ikke læse særligt meget om,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, Associate Director i TNS Gallup.

Hvis det også er holdningen hos medierne, har Rasmus Tue Pedersen i det mindste én god tommelfingerregel til landets politiske journalister:

”Hvis man har brug for at tale om decimaler, når man tolker på meningsmålinger, så skal man lade være.”

Forrige artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Næste artikel Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’ Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’
Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.