Journalister sjusker med usikre meningsmålinger

Medierne overfortolker meningsmålinger og undlader ofte at fortælle læserne om statistisk usikkerhed og andre forbehold. Enten skyldes det uvidenhed, eller også misrapporterer medierne bevidst meningsmålinger i jagten på gode historier, advarer forskere bag ny undersøgelse.

Da partiet Nye Borgerlige for nylig kunne præsentere nyheden om at have indsamlet nok underskrifter til at stille op til næste folketingsvalg, gik der ikke mange timer, inden Berlingske og BT kunne offentliggøre en ny meningsmåling fra Gallup, der viste, at partiet allerede stod til at komme i Folketinget. Den nyhed spredte sig hurtigt til andre medier, og flere målinger og flere historier om det nye parti fyldte forsider og sendeflader.

Med en opbakning i meningsmålingen på magiske 2,1 pct. sendte BT partiet direkte i Folketinget og glemte i skyndingen at oplyse den statistiske usikkerhed, som ifølge Berlingske lå på 1,4 procentpoint. Det betyder reelt, at partiet i målingen ikke har meget mere end 60 procents chance for at ligge over spærregrænsen. Og værre blev det, da både Berlingske og BT uden forbehold eller oplysninger om usikkerheder videre fortalte, at 33 pct. af vælgerne hos det nye parti kommer fra DF, 20 pct. fra Venstre og 20 pct. fra Liberal Alliance. Se figur 1.

Store procenter gemmer små tal

Figur 1 | Forstør   Luk

BT fik det til at se ud, som om vælgervandringerne til Nye Borgerlige var baseret på 1.128 vælgere. Men kun 2,1 pct. af dem – dvs. 21 personer – er grundlaget for diagrammet, og det giver en enorm statistisk usikkerhed på op mod 20 procentpoint.

Kilde: BT, fredag 23. september 2016, side 5.

Den konklusion, som Ritzau i øvrigt hurtigt sendte videre i en citathistorie, var baseret på kun 21 vælgere, og dermed var usikkerheden ved tallene så stor, at aviserne, hvis de ikke direkte skulle have holdt sig fra at tolke tallene, så i det mindste burde have understreget den enorme usikkerhed ved dem, siger en række valgforskere. I stedet fremstillede BT de usikre vælgervandringer i et cirkeldiagram, så det tilmed så ud, som om procentsatserne var baseret på 1.128 vælgere og ikke de 21 vælgere, der egentlig var tilfældet.

”Det allermest kritisable er, at cirkeldiagrammet forleder læserne til at tro, at det er lavet på baggrund af 1.128 personer. Men generelt, når man har med så usikre tal at gøre, synes jeg, at det er problematisk overhovedet at vise dem. Der er ingen reel information i dem,” siger Martin Vinæs Larsen, ph.d.-stipendiat og valgforsker ved Københavns Universitet.

Også Yosef Bhatti, seniorforsker ved KORA, mener, at fremstillingen af meningsmålingen er problematisk.

”Man kan diskutere, om det overhovedet giver mening at fremlægge vælgervandringer på den her måde. Man får et overdrevet indtryk af, hvor præcist det i virkeligheden er, når man gemmer de meget små tal bag procentsatser,” siger han.

BT’s chefredaktør indrømmer blankt, at både det misvisende cirkeldiagram og de udeladte oplysninger om de statistiske usikkerheder er en fejl.

”Det er ikke et forsøg på at bedrage vores læsere. Men det er rigtigt, at det kan misforstås. Vi burde have understreget, at vælgervandringerne baserer sig på et meget mindre antal personer,” siger Karl Erik Stougaard.

”Vi skulle både have omtalt usikkerheden for meningsmålingen og nævnt, at vælgervandringerne baserer sig på et meget spinkelt antal. Det er en fejl, at det ikke er kommet med. Det skal det altid, når det er vores egne meningsmålinger,” siger han.

Berlingske har modsat BT godt nok husket at nævne den statistiske usikkerhed ved meningsmålingen, men ikke for de mere usikre vælgervandringer til Nye Borgerlige.

”Selvfølgelig er det interessant at høre, hvad danskerne mener om Nye Borgerlige, men man skal altid være varsom med den slags meningsmålinger. Set i bakspejlet skulle vi ikke have taget deltallene med, fordi de baserer sig på meget lidt,” skriver chefredaktør Jens Grund i en e-mail.

Medierne misrapporterer

Fejlene er nogle af de seneste eksempler på nyhedsmediernes lemfældige omgang med meningsmålinger, som ofte enten bliver præsenteret misvisende, overfortolket eller på andre måder udlagt som skarpe nyheder, der dårligt er statistisk belæg for i målingerne, siger en række valgforskere.

”Det er sjældent, at medierne oplyser om den statistiske usikkerhed. Og når det sker, er det sjældent fyldestgørende,” siger Yosef Bhatti, som sammen med kollegaen Rasmus Tue Pedersen har gennemført en undersøgelse af det, de betegner som ”mediernes misrapportering af meningsmålinger”.

I undersøgelsen gennemgår de to forskere samtlige avisartikler om politiske meningsmålinger fra syv store danske dagblade i et lille års tid i 2011-2012 og konkluderer på den baggrund, dels at aviserne baserer mange historier om politik på meningsmålinger, dels at læserne sjældent bliver informeret om disse målingers statistiske usikkerhed. Endelig konkluderer de, at medierne ikke selv frasorterer sammenligninger, der er statistisk usikre, men i stedet tolker selv meget små forskelle. Det viser samlet set, at medierne har udfordringer med både nøjagtighed og troværdighed, når de skriver om meningsmålinger.

”Undersøgelsen viser, at medierne ofte enten glemmer eller ignorerer, at der er statistisk usikkerhed. Uanset hvor godt man laver målingen, ligger det i sagens natur, at der er en usikkerhed, når man kun spørger et lille udsnit af befolkningen,” siger Rasmus Tue Pedersen, der er postdoc og forsker i holdningsdannelse ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Når analyseinstitutterne spørger danskerne om, hvad de vil stemme ved næste folketingsvalg, spørger de af praktiske og økonomiske årsager ikke hele befolkningen, men kun et lille udsnit på typisk cirka 1.000 personer. Og så er der en usikkerhed ved målingen, i henseende til hvor repræsentativ den er for hele befolkningens holdninger.

Men det er medierne ikke gode til nævne. Kun i 16 pct. af de undersøgte avisartikler, hvor forskerne kunne identificere en specifik meningsmåling, oplyser journalisten den statistiske usikkerhed. I endnu færre tilfælde bliver størrelsen på usikkerheden nævnt. Og endnu værre er det, når medierne sammenligner forskellige meningsmålinger over tid, fordi journalisterne tolker selv bittesmå ændringer, der ligger inden for den statistiske usikkerhed.

Tolker statistisk støj

En meningsmåling hos 1.000 adspurgte vælgere har typisk en statistisk usikkerhed for opbakningen til et enkelt stort parti på mellem 2 og 3 procentpoint. Og usikkerheden stiger, når man sammenligner flere meningsmålinger. Eksempelvis ville en fremgang til Socialdemokratiet på 1 procentpoint mellem to meningsmålinger – f.eks. fra 25 til 26 procent af vælgerne – ikke være en signifikant fremgang på grund af den statistiske usikkerhed på +/- 3 procentpoint. Alligevel viser undersøgelsen, at 67 pct. af mediernes sammenligninger af forskelle i meningsmålinger ifølge videnskabelige kriterier ikke kan betragtes som signifikant forskellige fra hinanden. Og i mere end hvert tredje tilfælde sker det, at journalisterne ligefrem tolker forskydninger mellem to målinger, selv om ændringen er 1 procentpoint eller derunder. Se figur 2.[graph title="Store fortolkninger på små forskelle" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/10/ABA_fig02_Store-fortolkninger-pU¨-smU¨-forskelle.png" caption="Figur 2" text="De fleste historier om forskydninger i meningsmålinger handler om meget små ændringer, der typisk ligger under den statistiske usikkerhed. " ]Note: n = 391
Kilde: Yosef Bhatti & Rasmus Tue Pedersen: “News Reporting of Opinion Polls: Journalism and Statistical Noise”, International Journal of Public Opinion Research, 2016.

[/graph]

”Ofte tolker medierne på meget små forskelle i målingerne, og derfor er der meget stor usikkerhed ved, om målingerne reelt viser det, man siger. Det er særligt et problem med de tilbagevendende meningsmålingshistorier, hvor man sammenligner små forskelle mellem flere meningsmålinger. Så er det, som journalisterne tolker på, i vidt omfang bare statistisk støj,” siger Yosef Bhatti.

”Dermed risikerer medierne at misinformere offentligheden,” siger han og bliver suppleret af sin kollega.

”Det er selvfølgelig et indlysende problem, hvis medierne fortæller noget, som ikke er rigtigt. Men det kan også have andre konsekvenser, fordi meningsmålinger også kan påvirke vælgerne. I virkeligheden kan man risikere, at medierne på baggrund af nogle usikre meningsmålinger skriver, at et parti går frem, men så selv er medvirkende til at skubbe vælgere over til partiet,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Han henviser til et eksperiment, som andre kolleger – herunder bl.a. Martin Vinæs Larsen – har udført om netop den effekt. Eksperimentet viser, at folk har en tendens til at støtte partier, der går frem i meningsmålinger, fordi de psykologisk set gerne vil være en del af en succes.

”Den effekt kan man godt forestille sig også er gældende her. Når Nye Borgerlige får én god måling, er det noget, der medfører, at flere mennesker overvejer at stemme på dem. Det er jo ikke så mærkeligt. Når du pludselig hører om, at der er 3-4 pct. af danskerne, der kunne finde på at stemme på Nye Borgerlige, og du selv er en borgerlig vælger, så vil du nok også overveje, om det kunne være noget for dig,” siger Martin Vinæs Larsen og konkluderer:

”På den måde er medierne med til at skabe en virkelighed, hvor partiet er et, man skal overveje at stemme på.”

Dumme, dovne eller stressede?

Hvis det kan have så store konsekvenser, må det være voldsomme kræfter, der presser journalisterne til misrapporteringer af meningsmålinger. Forskerne nævner selv to mulige årsager. Den første er, at journalister generelt måske ikke er dygtige nok til at jonglere med tal og statistikker og derfor let kan komme til at udelade vigtige forbehold eller nuancer. Hvis man ikke selv helt forstår, hvad en statistisk usikkerhed er, kan det være svært at formidle det ordentligt videre til læseren.

”Hvis det er det primære problem, så er løsningen jo bare, at man sørger for bedre uddannelse af journalisterne. Den anden mulighed er, at journalisterne godt ved, at der er en statistisk usikkerhed, men at de ignorer den med vilje for at få en god historie. Når man nu har betalt for en meningsmåling, så skal der jo leveres historier. Og hvis det vitterligt er journalisterne, der ignorerer usikkerheden i målingerne, er det svært at se, hvordan man skal kunne løse det her,” siger Rasmus Tue Pedersen.

Formand for Dansk Journalistforbund Lars Werge tror, at begge forklaringer er relevante. Men han afviser, at der skulle være tale om bevidste misrapporteringer hos journalisterne.

”Misrapportering er en meget grov generalisering. Der er gode og dårlige meningsmålinger, ligesom der er gode og dårlige gengivelser af meningsmålinger. Det er ikke bevidste overfortolkninger. Men en vinkling er jo en fortolkning, og så skal det selvfølgelig fremgå af teksten, at der også er en statistisk usikkerhed,” siger Lars Werge.

Og så er rigtig nok, indrømmer han, at nogle af de danske journalister godt kunne have fordel af at opprioritere ”nogle af de her lidt kedelige kompetencer” i at læse regnskaber, meningsmålinger og andre tal. Derudover peger Lars Werge på en tredje forklaring: at de journalistiske ressourcer på redaktionerne er færre end nogensinde, samtidig med at kravene om konstant at levere nyheder kun er blevet større.

”Der er blevet færre journalister til at producere flere nyheder, og det kommer særligt til udtryk i en valgkamp, hvor mediecheferne efterspørger, at alle platforme skal plastres til med nyheder hele tiden. Der mangler den eftertanke om, at ressourcerne ikke helt står mål med ambitionerne. Og så er det klart, at både fejl og lidt dristige fortolkninger vinder frem,” siger Lars Werge og anerkender også, ”at meget små forskelle i meningsmålinger kan blive blæst lidt stort op”.

BT’s chefredaktør mener ikke, at det er et spørgsmål om kompetencer eller uvidenhed.

”Vores journalister forstår godt, hvad statistisk usikkerhed er, og de ved godt, at de skal huske at oplyse den. Men det er klart, at vi som formiddagsavis gerne vil vinkle hårdt på det, som målingen viser. Og derfor kommer der nogle skarpe rubrikker. Men så skal vi selvfølgelig kvalificere vores hårde vinkling nede i artiklen med de forbehold, der er,” siger Karl Erik Stougaard.

Politik er et hestevæddeløb

Forskerne kan godt forstå, hvad der frister journalisterne til at skærpe konklusionerne i meningsmålingerne på et spinkelt statistisk grundlag. Det er let at lave nyheder på nye tal, hvor nogle partier sakker bagud, mens andre vinder frem – især hvis der er et valg under opsejling.

”Historierne er appellerende, fordi de har det her hestevæddeløbsagtige præg. Men samme logik tilsiger jo, at det er de mest skæve meningsmålinger, der vil få mest opmærksomhed. Jo skævere, jo bedre, og så bliver de mest skæve og måske også mest usikre målinger dem, der bliver blæst mest op i medierne,” siger Yosef Bhatti og stiller også det spørgsmål, om der mon er andre stofområder, hvor det er okay for journalister at skrive noget, der kun med godt 50 procents chance er rigtigt.

”Det skulle da lige være vejrudsigterne,” svarer Lars Werge i spøg. Men han forstår godt kritikken.

”Når der er seks eller syv institutter, der i en valgkamp løbende leverer meningsmålinger til de danske medier, så har forskerne da ret i, at den politiske journalistik bliver sådan lidt hestevæddeløbsagtigt og begynder at minde lidt rigeligt om sportsjournalistisk, hvor man hele tiden fokuserer på, hvem der ligger forrest,” siger Lars Werge.

”Men det er også et udtryk for, at det er spændende at læse om. Der er læsere og seere til det, fordi det er spændende at forenkle den politiske virkelighed til et kapløb om tal og prognoser.”

Alligevel hilser journalistformanden forskernes kritik velkommen. Det er emner, der vil blive diskuteret i journalistkredse, og det er en kritik, der kan være med til at sætte fingeren på de områder, hvor der er brug for selvransagelse hos journaliststanden.

”Hvis vi ikke er klar på at tage sådan en snak, så bliver vi journalister nok ved med at ligge nede i bunden af tillidsmålingerne,” siger han.

Bedre til det simple

Direkte adspurgt indrømmer forskerne dog også, at de danske journalister langt hen ad vejen er blevet bedre til at formidle meningsmålinger end tidligere.

”Der er mange udviklinger i den rigtige retning. Brugen af aggregerede målinger (dvs. flere målinger lagt sammen, red.) som eksempelvis hos Altinget er jo med til at mindske den statistiske usikkerhed,” siger Yosef Bhatti.

Det samme fremhæver Martin Vinæs Larsen. Han mener også, at journalisterne er blevet dygtigere til at formidle i hvert fald de simple meningsmålinger.

”Men der kommer alligevel en del svipsere. De er gode til de overordnede målinger, men så snart det bliver lidt mere kompliceret – f.eks. sådan noget som at kigge på et enkelt partis vælgere – er der hurtigt problemer,” siger Martin Vinæs Larsen.

Gallups chef for politiske meningsmålinger i Danmark har ikke noget at bebrejde hverken Berlingske eller BT.

”Jeg har møder med dem regelmæssigt, hvor vi taler om de her ting, og vi er enige om, at det er vigtigt at bruge analyserne korrekt. Men jeg er tilfreds, når Berlingske som her (opbakningen til Nye Borgerlige, red.) gør opmærksom på den statistiske usikkerhed. Jeg ville da gerne have, at alle danskere blev belært om, hvad statistisk usikkerhed er. Men jeg lever også i erkendelse om, at det gider folk ikke læse særligt meget om,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, Associate Director i TNS Gallup.

Hvis det også er holdningen hos medierne, har Rasmus Tue Pedersen i det mindste én god tommelfingerregel til landets politiske journalister:

”Hvis man har brug for at tale om decimaler, når man tolker på meningsmålinger, så skal man lade være.”

Forrige artikel Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Er det sådan her prorussisk misinformation fungerer? Næste artikel “Politikerne er de allerværste” “Politikerne er de allerværste”
Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

Coronanedlukning medfører massivt fald i CO2-pris

I marts er prisen på EU’s CO2-kvoter raslet ned. Tre klimaorganisationer efterspørger politiske indgreb, der skal sikre fortsat fremdrift i den grønne omstilling, mens eksperter fra Københavns og Aarhus Universitet opfordrer til at slå koldt vand i blodet. 

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.