Skær kontanthjælpen, førtidspensionen og andre overførselsindkomster med helt op til 45 pct. Sådan lyder nogle af de midler, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) vil bringe i spil, for at undgå at udgifterne til velfærden slår hul i statskassen om bare otte-ni år.

I 2006 udkom Rambøll-rapporten ”Analyse af ungeindsatsen i Frederiksborg Amt” (der nu er en del af Region Hovedstaden, red.), der analyserede de første 10 år med ungeydelsen. Den viste, at op mod halvdelen af de unge fandt et job, mens endnu 17 pct. kom i gang med en uddannelse.

Analysen omfattede de økonomisk set gode år før krisen, hvor der år for år blev skabt mange nye job. Analysen konkluderede bl.a. derfor, at det ikke kun handler om lave ydelser, men at økonomi og konjunkturer også har været med til at trække de unge i job. Trods de positive resultater pegede analysen desuden på, at mange af de unge havde behov for støtte til at fastholde jobsøgning eller uddannelse.

Meget tyder derfor på, at de nedsatte ydelser ikke er den eneste forklaring på, hvorfor flere unge kom i arbejde, fordi også konjunkturerne spiller ind. Vi kan i hvert fald se, at unge igen ryger ud af arbejdsmarkedet, når konjunkturerne vender. Antallet af unge under 25 år uden uddannelse eller job er nærmest blevet fordoblet, efter finanskrisen satte ind i 2009. Med andre ord er der en tydelig sammenhæng mellem unge i beskæftigelse og udviklingen i samfundets økonomi. Se figur 2.

Igen er det svært at sige, om det skyldes reformerne eller den noget stærkere svenske økonomi.

”Krisen ramte Sverige mindre hårdt end andre lande, og den gode økonomi er mindst halvdelen af forklaringen på, at færre er på offentlig forsørgelse i Sverige. Men reformerne har selvfølgelig haft en betydning,” siger Andreas Bergh, lektor ved Lunds Universitets Økonomiske Højskole.

Økonomiprofessor Torben M. Andersen har fra sin tid som medlem af Sveriges Finanspolitiska Rådet, den svenske pendant til de økonomiske vismænd, et indgående kendskab til svensk økonomi.

”Reformerne har ikke ført til en markant effekt på beskæftigelsen. Det kan tage mange år, før vi ser den fulde effekt af reformerne. Indtil nu skyldes den højere erhvervsdeltagelse i Sverige formentlig først og fremmest konjunkturerne,” siger han. Se figur 4.

Alt tyder på, at konjunkturerne har en afgørende betydning for netop erhvervsdeltagelsen. Faldet i den danske erhvervsdeltagelse sker fra og med 2008. Indtil da lå den danske erhvervsdeltagelse over den svenske. I efterårsrapporten fra 2014 har vismændene beregnet, at gode konjunkturer i Danmark ville sende endnu 82.000 i arbejde og dermed øge den danske erhvervsdeltagelse til stort set samme niveau som den svenske.

Tilbage står, at den svenske økonomi er kommet noget mindre skrammet ud af krisen end den danske. Hvor Sveriges BNP allerede i 2010 var tilbage på niveauet fra før krisen, ligger BNP i Danmark stadig under niveauet i 2007.

”Det er svært at holde tingene adskilt, men vi kan se, at Danmark efter syv år endnu ikke er tilbage på niveauet fra før krisen. Derfor bør vi se til Sverige, og derfor tror vi på, at også indretningen af overførselsindkomsterne har en betydning,” siger Erik Simonsen fra DA.

Svensk opgør med forsørgelseskultur

Helt på linje med de danske erfaringer er også de svenske erfaringer med at reducere i ydelserne imidlertid langt mindre entydige, end DA giver udtryk for. De svenske reformer er sket under overskriften ”Utanförskabet”, en betegnelse, der bl.a. dækker over svenskere på overførselsindkomst, der står uden for arbejdsmarkedet.

[graph title="Svenske reformer virker" caption="Figur 5  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/ef428-jre_fig05_svenske-reformer-virker.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/29e48-jre_fig05_svenske-reformer-virker.png" text="Færre på førtidspension, færre på sygeorlov, men flere arbejder færre timer, end de ønsker, og flere er arbejdsløse, og flere er i aktivering."]Kilde: Statistiska Centralbyrån/Svensk LO (Arbetet). [/graph]

Overraskende nok har diskussionen af utanförskabet stort set ikke fundet vej til den akademiske verden i Sverige. Der er først og fremmest tale om en politisk diskussion båret frem af partiet Moderaterne, der havde regeringsmagten 2006-2014. Det siger Anders Forslund, professor i økonomi ved Institutet för arbetsmarknads- och utbildningspolitisk utvärdering ved Uppsalas Universitet.

Det politiske ønske har været at flytte borgere på overførselsindkomst til en position så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Målt på den måde er de svenske reformer en succes. Andelen af borgere på førtidspension er faldet, men til gengæld er den svenske arbejdsløshedsprocent højere end den danske. Se figur 5.

I DA håber Erik Simonsen på en tilsvarende effekt i Danmark.

”Vi har opbygget en forsørgelseskultur i Danmark, så nogle borgere ender på en overførselsindkomst i så lang tid, at det er svært at komme væk fra systemet og ud i arbejde. Vi skal have fundet en vej til, at færre ender med at være meget lang tid på offentlig forsørgelse i Danmark,” siger Erik Simonsen.

Færre på førtidspension

Hvor det kan være svært at finde 100 pct. belæg for, at de økonomiske incitamenter virker, forholder det sig helt anderledes, når man begrænser adgangen til en ydelse.

”Nu kan man ikke længere få efterløn som 60-årig, og det har betydet, at flere 60-årige er blevet på arbejdsmarkedet,” siger Erik Simonsen.

En lignende tankegang, forestiller han sig, kunne anvendes i forhold til førtidspensionerne. Her skal mulighederne for at få tildelt en førtidspension begrænses yderligere – også i forhold til den seneste reform.

I sit udspil nævner DA, at ”stresslidelser, fibromyalgi, piskesmæld, misbrug, nedsat syn eller hørelse, muskel- og skeletbesvær” fremover ikke skal kunne begrunde en førtidspension.

I forhold til Ankestyrelsens opgørelse over tildelte førtidspensioner fra sidste kvartal i 2014 vil DA’s foreslåede stramninger dog kun omfatte mellem 10 og 15 pct. af de 3.033 borgere, der har fået tildelt førtidspension i dette kvartal.

Samtidig er netop førtidspensionen en af de ydelser, som DA vil skære mest i. I dag ligger førtidspensionen på niveau med dagpenge, men over kontanthjælp. Fremover vil DA reducere ydelsen med ca. 25 pct.

”Det er uhensigtsmæssigt, at førtidspensionen er højere end kontanthjælpen. For os at se er det med til at trække folk væk til en position længere fra arbejdsmarkedet,” siger Erik Simonsen.

Ulighed bremser væksten

Tilbage står en enkelt afgørende problemstilling, fordi reformerne kan føre til, at uligheden i samfundet øges.

”Den disponible indkomst er steget for alle svenskere i job over de seneste 10 år, men samtidig er den faldet for borgere uden arbejde,” siger Anders Forslund.

OECD noterer, at Sverige er et af de lande, hvor uligheden er øget mest siden midten af 1980’erne. Og det har konsekvenser for væksten, fordi ulighed er med til at bremse væksten.

En forklaring er i følge OECD’s seneste analyse af sammenhængen mellem ulighed og vækst fra december 2014, at ulighed mindsker den sociale mobilitet. Et forhold, der ifølge OECD’s analyser betyder mest for ikke-faglærte og deres børn.

”Der er en tæt sammenhæng mellem ulighed og uddannelsesniveau. Hvis man skal skære i ydelserne, er det afgørende, at det følges op med noget andet, der kan hjælpe borgerne med at uddanne sig eller erhverve sig nye kompetencer,” siger Torben M. Andersen.

Dermed bliver DA’s forslag i højere grad båret frem af en tro på effekten af de økonomiske incitamenter end på videnskabeligt belæg for, at det også er tilfældet.