Kan tænketanke gøre politik mindre forudsigelig?

Mens vi ivrigt debatterer, om der overhovedet er forskel på røde og blå regeringer, ser en række nye tænketanke dagens lys. De kan være med til at skærpe det politiske miljø og udvikle nye ideer, men de kæmper mod en stærk politisk konsensus.

I denne uge har jeg bidraget til en række artikler i Kristeligt Dagblad, som har fokus på de senere års opblomstring af nye danske tænketanke som f.eks. CEVEA, CONCITO, DEA, KRAKA og senest FOPA.

Artiklerne udgør et veltimet indspark til den løbende debat om, hvor stor indflydelse tænketanke har på dansk politik og medier, hvorfor der i disse år etableres så mange nye tænketanke, og om Danmark på det punkt adskiller sig positivt eller negativt fra andre lande.

Har Danmark fået for mange tænketanke og nærmer vi os ’amerikanske tilstande’, eller halter vi håbløst efter alle andre og har brug for flere?

Sideløbende og med noget større opmærksomhed er regeringens udspil til en ny 2020-plan blevet ivrigt diskuteret og kritiseret, bl.a. i Deadline. Debatten har kredset om, hvad man kunne kalde dansk politiks ulidelige forudsigelighed. Dvs. det vedkommende politiske spørgsmål, om det overhovedet er muligt at se forskel på rød og blå bloks mellem- og langsigtede økonomiske planer.

Ligeledes har tidligere departementschef og udviklingsdirektør i tænketanken FORA Jørgen Rosted kritiseret 2020-planen og i særdeleshed Finansministeriet for på forhånd at lukke debatten om de økonomiske forudsætninger, antagelser, rammer og prioriteringer, der ligger til grund for beregningerne.

Her analyserer Martin Møller Rasmussen Danmarks idépolitiske infrastruktur.

Han argumenterer i stedet for, at det ville være ønskeligt, hvis ” flere uafhængige institutioner havde interesse i og ressourcer til at lave ’konkurrerende’ samfundsøkonomiske scenarier.”
Debatten om 2020-planen og debatten om tænketankenes rolle rummer nogle interessante og vigtige grænseflader, som er værd at forholde sig til.

Opgøret med 70’ernes idepolitiske alliance

Den seneste bølge af nye tænketanke blev ansporet af CEPOS’ etablering i 2004. Selv om der allerede var etableret flere tænketanke som f.eks. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (1936) og Mandag Morgen (1989), var det først med CEPOS, at Danmark fik en tænketank af den slags, der i litteraturen betegnes en ’advocacy tank’. Dvs. en form for organisation, der primært beskæftiger sig med at give allerede eksisterende videnskabelige undersøgelser og rapporter en særlig ideologisk vinkling og videreformidle budskabet til medier og politikere via aggressive markedsføringsstrategier.

[quote align="right" author=""]Når man sammenligner Danmarks idepolitiske infrastruktur med andre lande, står det hurtigt klart, at Danmark adskiller sig ved at være noget nær et idepolitisk uland.[/quote]

CEPOS har sin rod i et modsætningsfyldt forhold til Regeringsskiftet i 2001 og ikke mindst det opgør med smagsdommere, som Fogh indledte kort efter. På den ene side synes etableringen at være en naturlig udløber af kulturkampen med dens fokus på at styrke rammerne for borgerlig-liberal debat i Danmark. På den anden side kan etableringen af CEPOS også tolkes som en kritik af den daværende borgelige regerings økonomiske politik, som set med liberalistiske briller, fremstod forkølet.

CEPOS udsprang i lige så høj grad af borgerlige kredses frustration over, at den nyvalgte blå regering førte den foregående regerings røde politik. (En frustration, der for tiden luftes med omvendt fortegn, når finansministeren omtales som Blå Bjarne).

Men ret beset var det ikke Anders Fogh Rasmussen, som CEPOS opponerede imod, men nok snarere Finansministeriet og det sæt af videnorganisationer (f.eks. LO, Dansk Arbejdsgiverforening og Det Økonomiske Råd), der tilsammen havde siddet tungt på den idepolitiske udvikling siden 70’erne.

Den store konsensusmaskine

Når man sammenligner Danmarks idepolitiske infrastruktur med andre lande, står det hurtigt klart, at Danmark adskiller sig ved at være noget nær et idepolitisk uland. Der er meget få private videnproducerende organisationer, de er i internationalt perspektiv små, og de har få ressourcer. Dertil kommer, at private fonde og aktører ikke har engageret sig videre i sektoren. Endelig er der få andre lande hvor staten, embedsværket og arbejdsmarkedets parter tilsammen har haft så fast et greb i idepolitikken.

Denne lukkede og begrænsede kreds af organisationer er rammende blevet beskrevet som en konsensusmaskine, fordi organisationerne løbende og gennem talrige forhandlinger har udviklet en fælles forståelse af Danmarks centrale økonomiske udfordringer og et tilhørende sæt af foretrukne løsninger og politikker. En forståelse, der måske kan være nyttig, men som udelukker konkurrerende idepolitiske alternativer.

Denne model har tømt den danske ’markedsplads for ideer’ på både udbuds- og efterspørgselssiden. Der stilles ikke mange midler (offentlige eller private) til rådighed for at udvikle ideer i andre fora. Og der er heller ikke efterspørgsel på ideer ’udefra’, da konsensusmaskinen er stort set selvsupplerende. Her adskiller Danmark sig f.eks. fra USA, hvor det meget åbne parlamentariske system og to-parti-strukturen skaber en langt større efterspørgsel efter ideer udefra.

Ingen penge til fikse ideer

Når Danmark har forholdsvist få tænketanke skyldes det sandsynligvis, at Danmark siden 70’erne ikke har haft ’råd til at få fikse ideer’. Danskerne var de første grækere. I slutningen af 70’erne stirrede vi ned i den samme afgrund af bundløs statsgæld, der i disse dage truer med at opsluge Grækenland.

Dengang blev løsningen bl.a. introduktionen af fastkurspolitikken, hvor kronen blev låst til D-marken samt stærke danske forsikringer om, at vi aldrig igen ville bruge valutapolitikken som middel til at styrke konkurrenceevnen via devalueringer.

Derfor blev det ekstremt vigtigt at sikre en stabil lønudvikling (såkaldt intern devaluering), fordi der ikke ville være andre håndtag at trække i, hvis først lønudviklingen løb løbsk og kompromitterede lønkonkurrenceevnen. Her var det afgørende, at samle alle politiske parter i Danmark med indflydelse på lønudviklingen i en fælles forståelse om nationens centrale udfordringer. Og derfor fik vi den meget robuste konsensusmaskine, der stadigvæk kører i dag.

[quote align="left" author=""]At der er etableret hele to modsvar til CEPOS (CEVEA og KRAKA), vidner om, at nogen har ment, at den liberalistiske tænketank har haft indflydelse.[/quote]

Det er ikke en udvikling, vi nødvendigvis skal begræde. Konsensusmaskinen har tjent Danmark overordentlig godt. Efter finanskrisen står Danmark bedre end de fleste, fordi der har været bred konsensus – på tværs af regeringer – om at nedbringe statsgælden i gode tider, for at kunne agere i dårlige. Heller ikke efterlønnen, der engang blev betragtet som den mest hellige ko i dansk politik, kunne modstå presset fra konsensusmaskinen.

Omvendt er en række store nationale udfordringer fløjet under konsensusmaskinens radar, f.eks. finanskrisen, klimakrisen og produktivitetskrisen. Og andre udfordringer som f.eks. boligboblen, boligskatterne og Danmarks sårbare realkreditsystem har maskinen ikke været i stand til at bearbejde.

Stærk konsensus hersker stadig

Det perspektiv er relevant, når vi debatterer, om danske tænketanke har fået mere indflydelse, og hvorvidt det f.eks. er lykkedes CEPOS at kaste grus i konsensusmaskineriet. For der er helt afgjort sket forandringer. Nu citeres Danske tænketanke således oftere i danske medier, og både CEPOS og KRAKA har haft held til at få båret deres analyser helt ind i Folketinget i form af §20-spørgsmål. Mandag Morgens Innovationsråd har været en stor inspirationskilde for Foghs meget succesrige Globaliseringsråd og Lars Løkke Rasmussens mindre gennemslagskraftige Vækstforum.

At der er etableret hele to modsvar til CEPOS (CEVEA og KRAKA), vidner om, at nogen har ment, at den liberalistiske tænketank har haft indflydelse.

På den anden side skal man heller ikke overvurdere tænketankenes indflydelse. Efterårets valgkamp, den seneste 2020-plan og de nuværende trepartsforhandlinger vidner om, at der stadig er bred konsensus om de store linjer i dansk økonomisk politik.

Til trods for høj arbejdsløshed betragtes det fremtidige arbejdsudbud stadig som Danmarks største udfordring. En venstreorienteret regering halverer udgiftsvæksten til 0,8 pct. i den offentlige sektor, og SF foreslår top-skattelettelser. Valgkampen blev et kapløb om, hvilket dansk parti, der først kunne finde 43 mia. kr. i de offentlige budgetter frem mod 2020. Ingen ville diskutere beløbets størrelse eller tidshorisonten.

Konsensusmaskinen kører ufortrødent videre.

Det har tjent os godt, men det centrale spørgsmål er, om tiden efter 2008 rummer nogle nye udfordringer og kalder på andre svar? Måske Regeringen skulle overveje at supplere deres økonomiske vækstprogram med en idepolitisk kickstart. Den er betydeligt billigere – men vil sandsynligvis få langt større effekt.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel En illusion om kontrol Næste artikel Vi burde ikke være i Aserbajdsjan

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.