Nævn den kinesiske premierminister, Wen Jiabao, i sammenhæng med internettet, og de fleste vil uvilkårligt tænke på censur. Men nu tyder en del ting på, at man en dag også vil knytte en helt anden association til den kinesiske leder: at han var manden, der for alvor satte skub i fænomenet Internet of Things (IoT) – eller Tingenes Internet på dansk.
Den kinesiske regering har med Wen Jiabao i spidsen sat alle kræfter ind på at styrke udviklingen af de teknologier, der skal gøre IoT til virkelighed.

Det hele begyndte den 7. august 2009, da Wen Jiabao holdt en skelsættende tale i byen, der ligger omkring 150 kilometer vest for Shanghai. Her talte han for udviklingen af internet og brugte bl.a. denne næsten poetiske ligning: “Internet + Tingenes Internet = Klodens Visdom”.  Wen Jiabao fulgte senere op med en tale i Kinas Folkeforsamling i Beijing, og han opfordrede til, at man arbejdede hen imod at skabe gennembrud inden for teknologier, som maskinelt kan tale sammen på kryds og tværs – også kendt som det semantiske web. Pengene fulgte også med. I Kinas 12. femårsplan er Internet of Things en af de syv teknologier, der støttes af 5 mia. yuan (4,67 mia. kr.).

I Wuxi er der allerede iværksat en masse projekter, der skal udvikle nye teknologier, og flere har allerede vist sig at have et stort potentiale. Eksempelvis er det med højteknologi lykkedes at rense den lokale sø, Lake Tai, der i 2007 var hårdt plaget af blågrønne alger. Ved hjælp af sensorteknologier, fuldautomatiske både og smarte algoritmer lykkedes det at bekæmpe algerne. Når en plamage af alger vokser frem og når et bestemt niveau, reagerer en af de 11 sensorstationer og sender en af de 31 automatiske redningsbåde ud til det algebefængte område på søen. Båden samler algerne op og reserverer automatisk plads på en af de otte algeopsamlingsfabrikker, der skal rense vandet.
Et andet projekt, der er gennemført, er fuldautomatisk styring af elektricitetsnettet med sensorer, der måler vind og vejr, temperaturer, rystelser mv. i højspændingsnettet. Det fanger fejl tidsnok til at forhindre dem, og det lokaliserer, hvor eventuelle skader skal udbedres.  I alt har Wuxi sat gang i 93 projekter, der involverer indbygget internetteknologi i trafiksystemer, ældrepleje og miljøbeskyttelse.

Det kinesiske industriministerium regner i sine budget-fremskrivninger med, at industrien omkring Internet of Things vil kunne skabe en årlig omsætning på 500 mia. yuan (467 mia. kr.) i 2015 og byde på en årlig vækstrate på 11 procent. Indtil videre oplyser styret i Wuxi, at i alt 361 virksomheder samlet havde en omsætning på 47,5 mia. yuan (44,4 mia. kr.)  i fjor med en samlet årlig vækstrate på 25,8 procent.

Kina og Wuxi ikke er de eneste, der leger med tanken om mere intelligente byer, hvor teknologi skal bruges til at løse en række velfærdsudfordringer. Så forskellige byer som Amsterdam, Kairo og Dubai har alle lavet strategier for at skabe mere intelligente byer. Flere iagttagere i den digitale verden tror alligevel på, at Kina har en bedre forudsætning for at rykke på området, end eksempelvis USA og Kina. Forklaringen ligger i tilgangen til overvågning, der helt naturligt ligger i sensorteknologierne, og som Europa-Parlamentet er meget opmærksom på i sin resolution. Mens Europa og USA dyrker privatlivets fred, er tilgangen en noget anden i Kina, og det kan – sammenholdt med de massive investeringer – være med til at få den spæde teknologi til at blomstre.

For teknologien er ifølge it-analysehuset Gartner stadig mere end 10 år fra at vise sit egentlige værd. Se figur 1. Det skyldes bl.a., at værdien af Internet of Things først viser sig, når systemerne inden for forskellige områder begynder at tale sammen på kryds og tværs og ikke kun løser separate udfordringer på trafikområdet, sundhedssektoren eller miljøområdet.

Trods Gartners vurdering om de lange udsigter, har Kina tidligere demonstreret, at en høj grad af beslutsomhed kan resultere i hastige fremskridt. I begyndelsen af årtusindet var Kina ikke en særlig betydelig spiller på markedet for vindmøller, men i dag har landet ifølge BTM Consult fire vindmøllerproducenter på listen over de 10 største i verden: Goldwind (nr. 2), Sinovel (nr. 7), United Power (nr. 8) og Mingyang (nr. 10). Mange af de kinesiske vindmøllefabrikanter sælger dog endnu kun til det kinesiske marked, men den største af de fire producenter, Goldwind, fik for nylig fodfæste på det amerikanske marked.

Byen Wuxi er altså værd at holde øje med, og byen er snart på it-verdenens landkort i mere end én forstand. Det sker i begyndelsen af oktober, når byen er vært for den fjerde verdenskonference om Internet of Things.

[graph title="Kan Kina gøre IOT-hypen til realiteter?" caption="Figur 1  " align="center" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/643b4-arb_next_fig1_kan_kina_goere_iot_hypen_til_realiteter.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b888f-arb_next_fig1_kan_kina_goere_iot_hypen_til_realiteter.png" text="Ifølge it-analysehuset Gartners årlige hype cycle – der vurderer teknologierne på, om de er hypede eller forretningsegnede – har Internet of Things stadig lang vej til et kommercielt mål. Spørgsmålet er, om de massive kinesiske investeringer i teknologien kan ændre billedet."]Kilde: Gartner, 2012. [/graph]

Kilder:

• The Design and Implementation of a Surveillance and Self-Driven Cleanup System for Blue-green Algae Blooms on Lake Tai.