Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Anders Rostgaard Birkmann

Alle der har besøgt den kinesiske millionby Shanghai ved, at trafikken er et massivt problem. Der er køer, bilos og larm. Eller i hvert fald: Sådan var det indtil for nylig.

Situationen er nemlig en helt anden i dag. Det kunne en ret forbløffet Thomas Bjørnholm konstatere, da han i begyndelsen af oktober sammen med en række andre topforskere fra Akademiet for Tekniske Videnskaber, ATV, var på en større fact finding mission i Kina. Her var det intet problem at komme fra a til b.

“Der var ingen trafikpropper. Vi havde et stramt program i Shanghai, og det plejer man ellers ikke at kunne have,” siger Thomas Bjørnholm, der er forskningsdirektør i Villum Fonden og tidligere prorektor på Københavns Universitet.

Tilmed var trafikken nærmest lydløs og uden bilos på grund af udbredelsen af elbiler. 

Overraskelsen ved at opleve et Shanghai med en gnidningsfri trafik er et godt billede på et Kina i en rivende udvikling, og hvor nye teknologier – bl.a. til styring af trafikken – bliver udrullet for fuld kraft.

Og det nye her er ikke, at det går stærkt i Kina; det har de fleste nok fanget. Men det går endnu stærkere, end vi forestiller os, lyder advarslen nu fra en række af landets førende forskere med forstand på ny teknologi.

Alle deltagere på ATVs delegationen til Kina blev nemlig blæst bagover af den udviklingstakt, vi ser lige nu.

“Der er ingen tvivl om, at Kina lige nu investerer i teknologiudvikling i en grad, man sjældent har set. Og det er en udfordring for Danmark. Set med mine teknologibriller er Danmark, Europa og USA gået i stå på innovationsfronten,” siger en af dem, Per Falholt.

Han er CEO i virksomheden Global R&D Advisory Services og mener, at Danmark risikerer at blive kørt over.

“Vi bliver nødt til at gentænke vores innovationssystemer og agere hurtigere,” siger han.

Tog til tiden?

For at sætte Kinas rivende udvikling og udviklingshastigheden i perspektiv peger han byggeriet af højhastighedsjernbanetrækninger. Samlet set er der nu 27.000 kilometer højhastighedsbaner. Her kan togene køre mere end 300 kilometer i timen, og alene i de seneste fem år er der åbnet mere end 20 strækninger. En af dem er strækningen mellem Kina to største byer, Shanghai og Beijing. Den er på 1.200 kilometer.

“Tænk lige på, hvor lang tid det har taget at bygge den nye toglinje fra København til Ringsted med et signalsystem til milliarder af kroner, som endnu ikke fungerer,” siger Per Falholt.

Dertil kommer, at teknologier til højhastighedstog er et decideret strategisk indsatsområde og en styrkeposition. Nær Shanghai ligger f.eks. en High Speed Train Town, der samler virksomheder, der arbejder med morgendagens offentlige transport.

De nye erkendelser om Kina kommer til at fylde noget, når ATV holder årsmøde tirsdag. Der vil lyde en opfordring til politikerne om at justere den nuværende globaliseringsstrategi. Og ATV vil efterlyse en ny, ambitiøs strategi for disruptive, digitale teknologier som kunstig intelligens (AI), Internet of Things og Big Data, der rækker langt videre end det, vi allerede har set fra regeringens side.

“Der er ingen tvivl om, at Kina lige nu investerer i teknologiudvikling i en grad, man sjældent har set. Og det er en udfordring for Danmark. Set med mine teknologibriller er Danmark, Europa og USA gået i stå på innovationsfronten,” lyder Per Falholts dom.

Akademiets syv ‘take aways’ fra Kina

1. Kina sætter handling bag ordene

Kinas ambitiøse vækstplan ”Made in China 2025” skal tages seriøst. Planen, der blev lanceret i 2015, går ud på, at Kina skal være et udviklingscentrum for nye, højteknologiske produkter i 2025. Transformationen er bemærkelsesværdigt langt, og lader ingen i tvivl om, at Kina mener det alvorligt

2. AI er en vækstmotor 

Disruptive, digitale teknologier, som Big Data, Internet of Things og særligt kunstig intelligens (AI) er afgørende komponenter i Kinas omstilling. Teknologierne skal udvikle Kinas kompetencer og gøre samfund og erhvervsliv mere moderne – men også fastholde befolkningen i et jerngreb

3. Staten driver innovation 

Den stærkeste driver i Kinas tech-revolution er staten. Regeringens plan er, at teknologi skal hæve levestandarden og løse Kinas store udfordringer med miljø, mobilitet m.m.. Derfor sætter den massivt ind med støtte til universiteter og virksomheder, der springer med på den mission

4. Stærke visioner, klare mål og langsigtede planer 

En særskilt komponent i Kinas hurtige, teknologiske transformation er klar kommunikation om visioner og mål samt langsigtede planer, der følges til dørs med omfattende ressourcer

5. Entreprenører er Kinas rockstjerner 

I det nye Kina er der en klar forståelse af, at teknologiske nybrud og ikke mindst teknologispredning skal ske gennem iværksætteri og entreprenørskab. Der er derfor iværksat omfattende programmer, der skal styrke iværksætteri, ligesom entreprenører bliver fejret som rockstjerner

6. Globale talenter som brændstof 

Kina har erkendt, at vækstmotoren ikke fungerer uden de rette kompetencer som brændstof. En fremadrettet kernedisciplin i Kinas vækstplan er derfor talentudvikling gennem massiv og stigende fokus på forskning og uddannelse samt ikke mindst på at tiltrække talenter fra hele verden

7. Stigende fokus på bæredygtighed 

40 års vækstpolitik baseret på at sælge billig arbejdskraft og lempelige miljøvilkår har sat sine tydelige spor i Kina i form af alvorlige miljøproblemer. Den nye vækstplan er derfor fokuseret på at skabe bæredygtig vækst, og Kina er allerede verdens største marked for grønne teknologier

De nye techgiganter er fra Kina

Budskabet om, at vi skal holde ekstra godt øje med, hvad der foregår i Kina, står ATV ikke alene med.  F.eks. går det igen i journalist og Kina-kender Christina Boutrups aktuelle bog ‘Den Røde Løber’, der handler om Kinas voksende indflydelse i Europa.

Men hvorfor kommer udviklingen tilsyneladende bag på os?

Ifølge ATV er en af forklaringerne, at vi historisk har haft fokus på vestlige økonomier og ikke mindst udviklingen i techcentre som Silicon Valley.

Alt imens, vi har kigget mod vest, har Kina haft ro til at realisere sine visioner om at forvandle landet fra verdens fabrik til et innovationscentrum.

En af de bedste indikatorer på den udvikling er faktisk meget synlig. Tag elektronikgiganten Huawei. For nogle år siden en virksomhed, der leverede, hvad mange betragtede som en sekunda-mobiltelefon, men som nu begynder nu at bide skeer med de helt store giganter som Apple og Samsung.

Huawei nåede for nylig en global markedsandel på knap 16 pct. og overhalede dermed Apple som verdens næststørste producent af smartphones, kun overgået af sydkoreanske Samsung, der sidder på ca. 20 procent af verdensmarkedet.

I Kina er iværksætterne bag de store selskaber blevet de nye rollemodeller. Der gælder bl.a. Jack Ma, der på blot 19 år har opbygget e-handelsplatformen Alibaba, som formidler flere varer end E-bay og Amazon tilsammen, og som har en større markedsværdi end Facebook.

Drømmen om succes smitter, og det har ført til veludviklede inkubationsmiljøer.

Et af dem er Dream Town, der spreder sig over tre kvadratkilometer og er er et helt økosystem med adgang til laboratoriefaciliteter, investorer og boliger. Det hele er bygget op som et meget grønt og indbydende område med fokus på miljø og økologi.

Og der er opbakning. Startup-firmaer tilbydes tre års huslejefrihed, støtte til medarbejdernes lønninger og til selve udviklingsarbejdet i form af adgang til internet og meget andet

Et tæt samspil mellem de nye teknologier og traditionelle samfundssektorer er også værd at bemærke. I en såkaldt 'New Generation Artificial Intelligence Development Plan' udpeger regeringen bl.a. sundhedssektoren, fremstillingssektoren og militæret som fokusområder for kinesiske løsninger med kunstig intelligens.

Målet er, at den kinesiske AI-industri i 2030 skal have en volumen på 150 milliarder dollar (955 mia. kroner).

Nød fremmer bæredygtig vækst

De nye teknologier skabes i høj grad i et bæredygtighedsperspektiv.

Kinas overordnede vækststrategi dikterer, at vækst og bæredygtighed skal gå hånd i hånd. Forklaringen er de snart 40 år, hvor Kina i sin iver efter at vokse blev til verdens fabrik, hvilket imidlertid har haft nogle voldsomme skyggesider på miljøområdet.

Hele verden fik øjnene op for Kinas fornyede fokus på miljø og bæredygtighed, da Kinas præsident Xi Jinping på World Economic Forums økonomiske topmøde i Davos i 2017 til manges overraskelse opfordrede verdens ledere til at bakke op om FNs klimaaftale.

Det skete på baggrund af, at den nyindsatte amerikanske præsident Donald Trump havde kritiseret aftalen og efterfølgende helt trak USA ud af den.

Det var et tektonisk skifte i den globale verdensorden, hvor Kina i dag er verdens største marked for grønne teknologier og bl.a. har spillet en afgørende rolle i at få prisen på solceller ned i et leje, hvor de er konkurrencedygtige med fossile energikilder.

Mange års talentudvikling synes også at bære frugt. I en årrække har det kinesiske styre tilskyndet talenter og forskere til at indgå i globale videnmiljøer både ved at tiltrække globalt talent til Kina og ved kinesisk tilstedeværelse i verdens øvrige videnhubs.

Ligeledes har den kinesiske regering siden midten af forrige årti arbejdet ud fra en langsigtet strategi om at uddanne millioner af unge kinesere på universiteter i USA og Europa og på den måde hjemtage viden til Kinas udvikling.

Professor ved Københavns Universitet Nils O. Andersen konstaterer, at “Kina har en langt mere gennemtænkt, sammenhængende og målrettet dagsorden end Danmark mht. til talentudvikling."

Rivende udvikling på universiteter

Talenterne kommer hjem igen og indgår i mere og mere højpotente forskningsmiljøer.

I 2017 brugte kineserne 280 mia. dollar – eller hvad der svarer til ca. 2,12 pct. af Kinas BNP – på forskning og udvikling. USA’s National Science Board vurderer, at Kinas R&I-budget i 2018 vil overgå USAs.

Thomas Bjørnholm fra Villum Fonden peger på Fudan University, som et godt eksempel. Han har i løbet af sin 30-årige karriere i forskerverdenen fulgt netop det universitet tæt.

“På Fudan ser vi et fremragende eksempel på de kinesiske universiteters rivende udvikling. Universitetet er på bare ti år transformeret til en ung, dynamisk, internationalt orienteret og superdygtig organisation,” siger han.

Risiko for at blive afkoblet

Ifølge forskerne fra ATV er der, hvis vi i højere grad vender blikket mod Kina, en masse, vi herhjemme kan lære af den kinesiske udvikling.

“Lige nu ser vi i Kina en villighed til at investere massivt i nye teknologier, og de udviser også en store eksekveringskraft. Regeringen er klar på retningen, og både det offentlige og de private virksomheder er villige til at kaste penge i udviklingen. Der er et klart og tydeligt samarbejde mellem alle parterne, og det bidrager til, at det bliver en succes,” siger Per Falholt.

Og vi er nødt til at tage bestik af udviklingstakten, mener han. Ifølge Per Falholt handler det om bl.a. at få nogle længerevarende nationale teknologistrategier, der rækker videre end til næste regeringsskifte, og så skal vi være hurtigere til at træffe beslutninger.

Og det er ikke kun ATV, der mener, at den kinesiske udviklingstakt er en udfordring.

Ifølge forskningscentret Merics hører Danmark til blandt de nationer, der vil blive mest påvirket af Kinas tech-drevne vækstplan, der bl.a. udpeger robotteknologi, computerchips, elbiler, vedvarende energi, landbrugsteknologi og biotek, som teknologiområder, hvor Kina vil være verdensførende. Det er områder, mange opfatter som netop Danmarks styrkepositioner.

Opgør med den blinde vinkel

Delegationsmedlemmerne fra ATV har ikke et endegyldigt og færdigt svar på, hvordan Danmark skal fremtidssikre sin egen rolle i en ny global arbejdsdeling, hvor det ikke længere er ‘made in China’, men ‘Created in China’.

Men forskningsdirektør hos Oticon Medical Søren Riis, opfordrer f.eks. til, at vi som minimum begynder at vende blikket mod Kina. Det gælder også de danske medier. 

“Vi har en farlig og kollektiv blind vinkel mod Kina, som vi skal have gjort noget ved. Det går afsindigt stærkt i Kina, men alligevel hører vi bemærkelsesværdigt lidt om det i vestlige medier,” siger han.

Forskningsdirektør Thomas Bjørnholm fra Villum Fonden peger på det samme behov – og på at det gælder alle hjørner af det danske samfund.

“Asien er traditionelt ikke så højt på radaren og slet ikke på det videnskabelige niveau, hvor Kina har ligget langt bag USA og England og til dels også resten af Europa. Jeg har fulgt med på områder som nano- og bioteknologi, og jeg kan personligt bevidne, at Kina er gået fra et udgangspunkt med papkasser og tape til nu at være en førende nation på de områder. Rigtig mange hænger fast i den gamle forestilling om Kina," siger han.

Skab en sammenhængende fortælling

Et vigtigt sted at tage fat er vores historiefortælling, mener

professor i videnskabskommunikation Maja Horst.

"Herhjemme siger vi, at den teknologiske udvikling skal skabe vækst og arbejdspladser. Når jeg ser på mine studerende, så er det ikke en vision, der gør dem begejstrede. Visionen er for fattig,” siger hun.

I stedet skal der gøres mere ud af visionen om bæredygtige løsninger, der kan løse problemer og skabe et godt og sammenhængende samfund uden at drive rovdrift på omverdenen.

Det er kineserne imponerende dygtige til, mener Maja Horst.

“Næsten ligegyldigt, hvor vi kiggede hen, så var der videoer og andre ting, der understøttede vækststrategien. Der var bl.a. futuristisk Starwars-æstetik blandet med rockkoncerter. Man kan godt synes, det er sjovt, men det virker enormt stærkt, fordi det er vævet sammen med massive investeringer. Kineserne formår at få historiefortællingen med,” siger hun.

Vi har ikke tabt endnu

Derfor lyder der nu et opråb fra topforskerne i ATV: der skal sættes massivt ind, og måske skal der lægges skinner ud til en ny globaliseringsstrategi, der følger op på den, som fhv. statsminister Anders Fogh Rasmussen stod bag i nullerne.

Og ja, vi skal tænke os om. Men der er heller ingen grund til at dykke ned i pessimismens tåger allerede nu, mener Maja Horst. En af vores fordele er nemlig, at man i Kina gerne vil trække på vores erfaringer, vurderer hun.

"I mine øjne er Kinas en kommende stormagt, som er optaget af Europa og den livskvalitet, vi har skabt. Vi har masser at bidrage med til den udvikling – hvis vi vil," siger hun. 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu