Kinas vandkrise nærer våde danske drømme

Af alle Kinas potentielle kriser synes vand at være en af de væsentligste og mest komplekse at håndtere. Danske virksomheder med bud på løsninger har store kommercielle interesser på spil.

Der er efterhånden en vis fare for en ”ulven kommer”-effekt, når det gælder kriser med potentiale til at afspore det kinesiske udviklingstog. Ikke desto mindre er vandmangel helt der oppe på listen, hvor det er stærkt presserende, og der skal træffes svære valg.

Men vand berører en lang række andre områder og er derfor et svært og komplekst emne at håndtere, både strategisk og administrativt. 

Med vandmangel i det nordlige Kina og massiv vandforurening overalt i landet sættes en række interesser over for hinanden. Landbrugets behov for vanding og overrisling står over for både industriens produktionsbehov og ikke mindst bybefolkningens krav på rent vand. Klimaforandringer og de mere ekstreme vejrforhold, de medfører, forventes også at forværre vandmanglen. Dertil kommer den fortsatte urbanisering, der vil lægge yderligere pres på de sparsomme vandressourcer.

Forureningen af både Kinas grundvand, søer og floder er markant. Hele 60 pct. af grundvandet i dette kæmpe land er forurenet, og i det nordlige Kina, som rummer halvdelen af landets landbrugsareal, er tallet endnu højere. Samtidig er afhængigheden af rent grundvand i den del af Kina højere.

Skurkene er forurening fra både sværindustrien og den massive fremstillingsindustri. Trods skrappere krav og løfter om stærkere håndhævelse af regler er det et langt sejt træk at ændre på det vækstmantra, der har tilsidesat miljøhensyn over de sidste årtier i Kina. Derfor vil bedre spildevandshåndtering i industrien blive et væsentligt omdrejningspunkt i denne proces. 

Energiproduktion kræver vand

Et af de største problemer er sammenhængen mellem vandforbrug og fremstillingen af elektricitet. Udvindingen af kul til kulkraftværkerne samt meget af følgeindustrien er massivt vandforbrugende. Over halvdelen af den samlede kinesiske industris vandforbrug stammer således fra kulindustrien. Samtidig er der også her et geografisk problem, fordi kulforekomsterne for 85 pct.s vedkommende findes i Nordkina, som samtidig kun rummer 25 pct. af landets samlede vandressourcer. Så længe energiproduktionen i Kina er så hårdt bundet op på brugen af kul, vil en sikker vandforsyning være en forudsætning for energiproduktionen.

Nogle af alternativerne til kulindustrien medfører imidlertid også risici for vandkvaliteten. Eksempelvis anvender både solcelle- og vindmølleindustrien sjældne jordarter, hvor udvindingen og forarbejdningen er stærkt vandforurenende.  Og yderligere udnyttelse af vandkraft vil, hvis den bliver udrullet i større stil, være en kilde til store konflikter med de lande, der ligger længere nede af floden. Det bedste eksempel er Lancang Jiang, som i Sydøstasien er kendt som Mekong-floden, og som danner livsgrundlag for 60 millioner mennesker i Laos, Vietnam, Cambodja, Thailand og Burma.

Danske kompetencer

På grund af sammenhængen mellem energiproduktion og vandforbrug står energibesparelser tilbage som et af de væsentligste elementer i kinesernes forsøg på at undgå vandmangel. Samtidigt er det også i håndteringen af vandressourcerne, at der er store energibesparelser at hente. Ifølge Grundfos står pumper for 10 pct. af verdens elektricitetsforbrug, og alene med en opgradering til den nyeste teknologi kan der spares 4 pct. på globalt plan.

Specielt i lande som Kina, hvor urbaniseringen medfører en lind strøm af nye boligkvadratmeter, bliver krav om opgradering til nyeste standarder et vigtigt bidrag til en mere bæredygtig udvikling. Det er den slags, de kinesiske ledere ser potentialet i, og som danner baggrund for deres interesse i at samarbejde med Danmark og danske virksomheder.

Høje danske miljø- og energistandarder har over årene skabt stærke kompetencer i en række danske virksomheder inden for vandsektoren. Grundfos er allerede nævnt, men også DHI er førende inden for rådgivning og design af løsninger til stort set alle vandrelaterede problemstillinger.  

Fra politisk side har man støttet op om danske interesser i den kinesiske vandsektor ved at påtage sig sekretariatsfunktionen for det vandteknologiske samarbejde China Europe Water Platform (CEWP), hvor der udveksles erfaringer og diskuteres løsningsforslag for Kinas mange vandrelaterede problemstillinger. Platformsamarbejdet omfatter alle EU’s lande, men det er Naturstyrelsen, der på vegne af EU driver den europæiske del af projektet i tæt samarbejde med det kinesiske vandministerium.

Tirsdag i sidste uge blev den fjerde CEWP-konference så afholdt i København, hvor bl.a. de ambitiøse kinesiske strategier blev fremlagt. I implementeringen af disse strategier ligger der et enormt potentiale for danske virksomheder.

Værtsskabet for CEWP og kinesernes forståelse af Danmark som et velorganiseret velfærdssamfund giver danske virksomheder et stærkt brand i ryggen. Men selv om både brand og den politiske dagsorden i Beijing giver god medvind, så er Kina fortsat et svært marked at operere i. Her er der altid langt fra politiske udmeldinger til egentlig implementering ude i provinserne.

For de danske virksomheder er en langsigtet Kina-strategi derfor afgørende, hvis man skal ramme det moment, hvor markedet rykker. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel International succes forpligter Næste artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.