Kinas vandkrise nærer våde danske drømme

Af alle Kinas potentielle kriser synes vand at være en af de væsentligste og mest komplekse at håndtere. Danske virksomheder med bud på løsninger har store kommercielle interesser på spil.

Der er efterhånden en vis fare for en ”ulven kommer”-effekt, når det gælder kriser med potentiale til at afspore det kinesiske udviklingstog. Ikke desto mindre er vandmangel helt der oppe på listen, hvor det er stærkt presserende, og der skal træffes svære valg.

Men vand berører en lang række andre områder og er derfor et svært og komplekst emne at håndtere, både strategisk og administrativt. 

Med vandmangel i det nordlige Kina og massiv vandforurening overalt i landet sættes en række interesser over for hinanden. Landbrugets behov for vanding og overrisling står over for både industriens produktionsbehov og ikke mindst bybefolkningens krav på rent vand. Klimaforandringer og de mere ekstreme vejrforhold, de medfører, forventes også at forværre vandmanglen. Dertil kommer den fortsatte urbanisering, der vil lægge yderligere pres på de sparsomme vandressourcer.

Forureningen af både Kinas grundvand, søer og floder er markant. Hele 60 pct. af grundvandet i dette kæmpe land er forurenet, og i det nordlige Kina, som rummer halvdelen af landets landbrugsareal, er tallet endnu højere. Samtidig er afhængigheden af rent grundvand i den del af Kina højere.

Skurkene er forurening fra både sværindustrien og den massive fremstillingsindustri. Trods skrappere krav og løfter om stærkere håndhævelse af regler er det et langt sejt træk at ændre på det vækstmantra, der har tilsidesat miljøhensyn over de sidste årtier i Kina. Derfor vil bedre spildevandshåndtering i industrien blive et væsentligt omdrejningspunkt i denne proces. 

Energiproduktion kræver vand

Et af de største problemer er sammenhængen mellem vandforbrug og fremstillingen af elektricitet. Udvindingen af kul til kulkraftværkerne samt meget af følgeindustrien er massivt vandforbrugende. Over halvdelen af den samlede kinesiske industris vandforbrug stammer således fra kulindustrien. Samtidig er der også her et geografisk problem, fordi kulforekomsterne for 85 pct.s vedkommende findes i Nordkina, som samtidig kun rummer 25 pct. af landets samlede vandressourcer. Så længe energiproduktionen i Kina er så hårdt bundet op på brugen af kul, vil en sikker vandforsyning være en forudsætning for energiproduktionen.

Nogle af alternativerne til kulindustrien medfører imidlertid også risici for vandkvaliteten. Eksempelvis anvender både solcelle- og vindmølleindustrien sjældne jordarter, hvor udvindingen og forarbejdningen er stærkt vandforurenende.  Og yderligere udnyttelse af vandkraft vil, hvis den bliver udrullet i større stil, være en kilde til store konflikter med de lande, der ligger længere nede af floden. Det bedste eksempel er Lancang Jiang, som i Sydøstasien er kendt som Mekong-floden, og som danner livsgrundlag for 60 millioner mennesker i Laos, Vietnam, Cambodja, Thailand og Burma.

Danske kompetencer

På grund af sammenhængen mellem energiproduktion og vandforbrug står energibesparelser tilbage som et af de væsentligste elementer i kinesernes forsøg på at undgå vandmangel. Samtidigt er det også i håndteringen af vandressourcerne, at der er store energibesparelser at hente. Ifølge Grundfos står pumper for 10 pct. af verdens elektricitetsforbrug, og alene med en opgradering til den nyeste teknologi kan der spares 4 pct. på globalt plan.

Specielt i lande som Kina, hvor urbaniseringen medfører en lind strøm af nye boligkvadratmeter, bliver krav om opgradering til nyeste standarder et vigtigt bidrag til en mere bæredygtig udvikling. Det er den slags, de kinesiske ledere ser potentialet i, og som danner baggrund for deres interesse i at samarbejde med Danmark og danske virksomheder.

Høje danske miljø- og energistandarder har over årene skabt stærke kompetencer i en række danske virksomheder inden for vandsektoren. Grundfos er allerede nævnt, men også DHI er førende inden for rådgivning og design af løsninger til stort set alle vandrelaterede problemstillinger.  

Fra politisk side har man støttet op om danske interesser i den kinesiske vandsektor ved at påtage sig sekretariatsfunktionen for det vandteknologiske samarbejde China Europe Water Platform (CEWP), hvor der udveksles erfaringer og diskuteres løsningsforslag for Kinas mange vandrelaterede problemstillinger. Platformsamarbejdet omfatter alle EU’s lande, men det er Naturstyrelsen, der på vegne af EU driver den europæiske del af projektet i tæt samarbejde med det kinesiske vandministerium.

Tirsdag i sidste uge blev den fjerde CEWP-konference så afholdt i København, hvor bl.a. de ambitiøse kinesiske strategier blev fremlagt. I implementeringen af disse strategier ligger der et enormt potentiale for danske virksomheder.

Værtsskabet for CEWP og kinesernes forståelse af Danmark som et velorganiseret velfærdssamfund giver danske virksomheder et stærkt brand i ryggen. Men selv om både brand og den politiske dagsorden i Beijing giver god medvind, så er Kina fortsat et svært marked at operere i. Her er der altid langt fra politiske udmeldinger til egentlig implementering ude i provinserne.

For de danske virksomheder er en langsigtet Kina-strategi derfor afgørende, hvis man skal ramme det moment, hvor markedet rykker. 

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel International succes forpligter Næste artikel At mødes ansigt-til-ansigt over en kop kaffe går aldrig af mode