Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Bæredygtigt tøj løser ikke det altoverskyggende problem: Vi køber for meget tøj og går for kort tid i det. Men hvordan får man en branche til at omstille sig selv til at producere og sælge mindre?

MM Special: Kan man bede en industri disrupte sig selv til minusvækst?

Hvis du hører til dem, der får dårlig samvittighed over lidt for mange forretningsrejser med fly eller synes, at din næste firmabil burde køre på el, så bør du måske spare lidt af din klimasamvittighed til næste gang, en ny skjorte eller T-shirt lander i indkøbskurven.

Tøjindustrien står for ikke mindre end ti procent af de globale drivhusgasudledninger, og mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjproduktionen år for år.

FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

Når tøjforbruget stiger så eksplosivt, hænger det blandt andet sammen med, at tøj de seneste 20 år blevet billigere og billigere. Sammen med en voksende købedygtig middelklasse og en modebranche, der opfordrer til konstant udskiftning af garderoden, har det ført til en udledning på 1,2 milliarder ton drivhusgasser om året.

Ifølge Det internationale Energiagentur gør det vores tøjforbrug mere klimabelastende end hele den internationale flytrafik og shippingindustrien tilsammen.

Alligevel fylder tøjet overraskende lidt på den politiske dagsorden, når vi diskuterer grøn omstilling og klima. Måske fordi branchen selv er fuld af gode løsninger, der giver indtryk af, at omstillingen er i fuld gang: grønne linjer i nye innovative materialer. Recirkulering. Indsamling af tøj til produktion af nye klæder.

Men nu stiller flere forskere spørgsmål ved, om alle disse gode tiltag er mere røgslør end reel løsning. De tvivler på, at modeindustrien kan blive bæredygtig uden simpelthen at producere mindre.

"I stedet for at diskutere, hvordan man kan recirkulere tøj, burde man diskutere, hvordan jeans kan holde i fem år i stedet for kun ét år," siger professor Ingun Klepp, som forsker i bæredygtighed i tøjindustrien ved Forbrugsinstituttet SIFO på det norske universitet OsloMet.

Danskeres tøjforbrug er enormt

Hvert år sælges der 150 milliarder stykker tøj på verdensplan, og Danmark bidrager mere end sin størrelse, for danske forbrugere køber 35 procent mere tøj end verdensgennemsnittet. Bare siden år 2000 er danskernes tøjforbrug  steget med 20 procent. I alt køber danske familier 75.000 tons tekstiler om året − eller 13,2 kilo tøj per person.

At der er tale om et overforbrug, vidner skraldemængderne om: Ifølge en rapport fra konsulentfirmaet McKinsey er det ikke ualmindeligt, at billigt tøj kun bliver brugt syv til otte gange. Noget bliver aldrig brugt og ender på lossepladsen sammen med alt det brugte tøj, som færre og færre lande vil aftage på grund af verdens stigende velstand.

Professor Kate Fletcher forsker i mode og bæredygtighed ved Centre for Sustainable Fashion, University of the Arts London, og er forfatter til adskillige bøger inden for feltet. Hun understreger alvoren i tøjindustriens klimapåvirkning på et tidspunkt, hvor vi ifølge FN’s Klimapanel, IPCC, kun har ti år tilbage til at skabe afgørende og radikale forandringer.

"IPCC beskriver industrielle aktiviteters dybe påvirkning af de økosystemer, der udgør vores levevilkår. Helt åbenlyst er modeindustrien komplet afhængig af en beboelig planet. Der er ingen forretning at drive på en død planet," siger hun.

Udsigt til stigende udledninger fra tøj

Efterhånden som verdens befolkning bliver rigere, og middelklassen vokser, vil også tøjbjergene vokse. Konsulentfirmaet McKinsey forventer i rapporten ’The State of Fashion 2019’, at otte ud af ti mennesker i vækstlandene i 2025 vil nå op på samme tøjforbrug som vestlige forbrugere.

Det vil øge industriens CO2-udledning med 77 procent fra 2015 til 2025. En betydelig forhindring for at nå de klimamål, som verdens ledere har sat sig.

Tøjproduktionen kræver ikke kun energi, men også en del andre af Jordens ressourcer, som er essentielle for vores levevilkår. For eksempel kræver det 10.000 liter vand bare til at gro det ene kilo bomuld, der skal bruges til at lave et par denimjeans. Det er samme mængde vand, som et menneske drikker på ti år. Se figur 1. Ifølge tal fra Verdensbanken bruger modeindustrien mere end en tiendedel af alt vand brugt i alle typer industri, og den mængde forventes at være fordoblet i 2030, hvis tendensen fortsætter som nu.

Ph.d. Else Skjold, som er lektor ved Designskolen Kolding, mener, vi bliver nødt til at forholde os til, at planeten ikke vil kunne følge med den vækst.

"Verdens middelklasse vokser meget eksplosivt, og de vil jo alle sammen have det samme som os i Vesten. Det vil sige, at de her fremskrivninger, om hvor mange råmaterialer der skal til for at give dem det samme som os, er fuldstændig monstrøse. En tommelfingerregel er, at vi så skal bruge syv jordkloder," siger Else Skjold.

H&M’s Head of Sustainability, Anna Gedda, er godt klar over problemet, der er særligt presserende, når man lever af at sælge tøj billigt.

"At gøre mode tilgængelig for alle fremfor kun nogle privilegerede få er kernen i H&M’s forretningsidé. Men som verdens befolkning vokser, vokser også forbrug, og allerede i dag forbruges der mere, end Jorden kan holde til. Den måde, modeindustrien fungerer på i dag, kan ikke fungere i fremtiden, og derfor vil vi gå forrest i forhold til at sikre en mere bæredygtig modefremtid ved at tilbyde vores kunder bæredygtige produkter til H&M’s velkendte priser, men vi skal gøre det inden for, hvad vores planet kan holde til," siger Anna Gedda.

Spørgsmålet er, om H&M også er klar til at sælge mindre tøj for at redde klimaet.

Er I klar på en løsning, der hedder færre varer på hylderne af bedre kvalitet?

"I H&M lægger vi mange kræfter i at producere produkter i en ordentlig kvalitet. At vores varer er tilgængelige til rigtig gode priser betyder ikke, at forbrugerne skal købe mere og ikke behandle vores produkter med respekt og bruge dem i lang tid. Det er en misforståelse af, hvad H&M står for."

Fra 2 til over 100 sæsoner

Hvis man skal forstå, hvorfor tøjproduktionen er eskaleret så voldsomt, må man tage et lille dyk ned i modens industrihistorie. For historisk har mennesker klaret sig med meget mindre tøj end i dag, men det har mode og masseproduktion lavet om på.

"Ligesom vi havde de store utopier i det 20. århundrede om, at alle skulle have gode forbrugsvarer og god arkitektur, så har der også været en drøm om, at alle skulle have bedre adgang til tøj," forklarer lektor Else Skjold.

Det fordrede standardisering og masseproduktion. På den måde kunne man lave mere til flere. Inden for mode begyndte virksomheder at outsource produktionen særligt til lande i Østen. Samtidig tog man store dele af produktudviklingen ud af varen – den personlige skrædder og det grundige håndværk – for at gøre den billigere.

"Masseproduktion og standardisering begyndte egentlig tilbage i 1950’erne, men det er fuldstændig eskaleret med et skift i produktionsformen, der har gjort det muligt, at vidensøkonomier kan lave brandingstrategier hjemmefra og tegne tøj på en computer for at sende det af sted til Kina, Indien og Bangladesh – det, man kalder fast fashion," siger Else Skjold.

Men den hurtige produktionsform har en bagside: Fast fashion har oversvømmet markedet med billige varer af dårlig kvalitet.

"Produktionscyklussen er speedet gevaldigt op. Det gør, at der kommer flere og flere varer på markedet, og de er i dårligere og dårligere kvalitet," siger Else Skjold og påpeger, at der ikke længere kun er tale om to til fire sæsoner, altså kollektioner, om året.

"Hvis vi taler fast fashion, så er det over 100 sæsoner om året," siger hun.

Priserne falder, forbruget stiger

Tøjforbruget er eksploderet på relativt få år. Tøjpriser er siden 90’erne steget langt mindre end de fleste andre varer, og i lande som USA og UK er priserne på tøj ligefrem faldet. Se figur 2.

"Man har presset og presset og presset prisen. Selve værdisætningen har været at få mere for lidt," siger Else Skjold.

Tøj er blevet billigere, forbrugerne rigere, og antallet af gange, tøj bruges, er faldet. Resultatet er den eksplosive vækst i tøjsalg, der nu har udviklet sig til en alvorlig belastning for klodens klima. Se figur 3.

Som sustainability manager hos Bestseller arbejder Dorte Rye Olsen til daglig med netop den udfordring. For selvom det indtil videre er lykkedes at flyve lavt i forhold til politisk regulering og opmærksomhed, så ved de store tøjbrands godt, at de har et problem.

"Som branche har vi en udfordring i, hvordan vi får produceret vores tøj på en mere og mere bæredygtig måde, og hvordan vi får minimeret aftrykket gennem hele værdikæden. For at accelerere Bestsellers arbejde lancerede vi en ny holistisk strategi sidste år kaldet Fashion FWD, hvor blandt andet klima, vand og ansvarlig brug af kemi er centrale dele," siger hun.

Også H&M har sat sine egne klimamål:

"I H&M har vi sat ambitionerne højt og vil lede skiftet fra lineær til cirkulær og genanvendelig mode. Det dækker alt, hvad vi gør i forhold til at tackle den påvirkning, vi har på mennesker og miljø, til vores mål om kun at benytte bæredygtige materialer i 2030 og vores ambition om at blive klimapositive senest i 2040," siger Anna Gedda, Head of Sustainability i H&M Group.

H&M har længe kørt et program kaldet Garment Collecting, som går ud på, at tøjgiganten opfordrer alle til at aflevere deres gamle tøj til genanvendelse i en H&M-butik. For hver pose tøj, man afleverer, får man et gavekort til H&M. Problemet er imidlertid, at det meste af det gamle tøj slet ikke kan genanvendes. Det siger professor Ingun Klepp.

"Sagen er den, at recirkulering af tøj ikke er enkelt, og havde det været det, er der lidt at hente miljø- og klimamæssigt på det. Tøj samles ind og havner typisk i lande med dårligere affaldshåndtering end vores," siger professoren.

H&M erkender da også, at skiftet fra lineær til cirkulær økonomi er udfordret af mangel på teknologi, der kan udvikle og opskalere processer inden for genanvendelse af materialer:

"Eksempelvis tillader den mekaniske genanvendelsesproces, der benyttes dag, ikke, at vi producerer nye varer med mere end 20 procent genanvendte fibre, uden at kvaliteten forringes," forklarer H&M’s bæredygtighedschef, Anna Gedda.

Men med investeringer i forskning satser tøjgiganten alligevel på et teknologisk fix.

"Vi kan nu se et gennembrud inden for de kemiske tekstil-til-tekstil-genanvendelsesteknikker, som vi har investeret forskning i, så de kan bringes i spil i større skala i industrien. Det er et eksempel på, hvordan H&M kan gøre en stor forskel, fordi vi med vores størrelse har mulighed for at foretage sådanne investeringer, der ikke kun skal komme os selv, men hele industrien til gavn," siger Anna Gedda.

Ifølge professor Kate Fletcher er der dog lang vej til, at teknologi kan udgøre en løsning, der kan komme i nærheden af at løse de problemer, som modeindustrien fortsat fodrer.

“De statistiske beviser peger på, at hvis vi skulle benytte teknologi til at forsøge at dæmpe klimaforandringerne, ville det kræve en teknologi, der kunne hæve effektiviteten med 95 procent. Lige nu er den maksimale effektivitet, som hvilket som helst cirkulært system kan levere, kun en tiendedel af det. Så lige nu fører det ingen vegne," slår Kate Fletcher fast.

Else Skjold, ph.d. og lektor med speciale i bæredygtigt tøj, er enig.

"Man fortaber sig tit i alle mulige meget teknologiske diskussioner om netop nye såkaldt bæredygtige materialer, alle mulige mystiske systemer, designs, linjer og underlinjer, men det handler om tøjkultur. Hvad er værdisætningen for tøj? Hvad er det, vi synes, vi får, når vi køber noget?" spørger Else Skjold.

Sort tøj vaskes grønt

Debatten om vores ikke-bæredygtige forbrugsmønstre har efterhånden bidt sig godt fast, og mange af de større modehuse har svarene hængende på bøjler og løsninger liggende på hylderne. Klar til salg.

De grønne initiativer findes overalt: H&M’s Conscious-kollektionen, Zaras Join Life Sustainability-linje, Bestsellers Aware-linje under Vero Moda, Ralph Laurens ’Earth Polo’ lavet på genbrugsplast, og man kunne blive ved. Fælles for dem alle sammen er, at fokus er på, at materialerne skal være bæredygtige.

Også Bestsellers sustainability manager satser på grønne kollektioner.

"Forbrugerne skal vide, at initiativerne er der, og de skal engageres på en inspirerende måde. Vi har et ansvar for at være transparente, så forbrugerne kan træffe et valg," siger hun.

H&M eksperimenterer med at lave tøj af appelsiner og ananasser.

"Vores Conscious-kollektioner er en mulighed for os for at udbrede kendskabet til det arbejde, vi gør i forhold til at udforske og arbejde med nye, innovative materialer i vores sortiment, fx ’orange fiber’ – rester fra juiceproduktion, der kan blive til et silkelignende materiale – eller Piñatex®, som er et vegansk læder lavet af cellulosefibre fra ananasblade. Dette er blot nogle få eksempler," siger Anna Gedda.

Professor Kate Fletcher ser det dog mest som eksempler på, at industrien polerer det nuværende system og får det til at virke bæredygtigt.

"Lige nu ser vi ikke reel forandring. Der er en del forsøg på at gøre det eksisterende system mere effektivt, og der er en del bekymring fra kritikere over, at det er selvsamme system, der er det grundlæggende problem," siger professor Kate Fletcher om et system, der ifølge hende handler om salg og overforbrug – jo mere des bedre.

Der er ellers meget at spare klimaet for ved at forbruge lidt mindre. En enkelt T-shirt mindre i indkøbsvognen kan ifølge tænketanken Concito spare klimaet for 11 kilo drivhusgasser − eller lige så meget Co2, som der udledes fra produktionen af 11 kilo æbler. Samme T-shirt dræner verdens vandreserver for 1.400 liter vand, svarende til ti fyldte badekar.

H&M mener ikke, at de polerer på noget, eller at de grønne kollektioner skal få forbrugerne til at købe mere.

"Det er disse kollektioner, der viser vejen frem. Vi har mange kollektioner i H&M, men vi har også rigtig mange kunder med forskellig smag og præferencer for de forskellige kollektioner. De skal ikke købe mere, end de har brug for og vil holde af i lang tid, så det er forkert at have den opfattelse, at alle kunder skal shoppe fra alle H&M’s kollektioner. Sådan fungerer det ikke," siger Anna Gedda og forklarer, at deres lave priser handler om demokrati og ikke forbrug.

"Vi arbejder mod et mål om kun at bruge bæredygtige materialer i 2030, og vores kunder kan finde varer lavet af bæredygtige materialer året rundt i H&M. I dag kommer 95 procent af bomulden i vores sortiment fra bæredygtige kilder, og samlet set er tallet 57 procent. Det faktum, at vi tilbyder vores sortiment på demokratisk vis til gode priser, betyder ikke, at vi vil have, at vores kunder skal have en ’brug-og-smid-væk-kultur’. Vi vil være en modevirksomhed, som vores kunder shopper i for at finde design, de vil elske og holde af i lang tid," siger Anna Gedda.

Det lyder jo godt, men ph.d. og lektor Else Skjold er alligevel skeptisk. Hun mener, man skal kigge på det store billede.

"Forskningsmiljøet er bekymret for en agenda, der handler om, at man bare skal have det, man kalder innovative, bæredygtige materialer, og dem skal man så bare putte ind i det samme system og den samme værditilskrivning og den samme historiefortælling om, hvad man køber, og så lappe hele systemet op med det," siger Else Skjold om det forbrugsregime, som hun ser modeindustrien dyrke.

"Man bruger Jordens naturressourcer, hvad enten man taler syntetiske, altså oliebaserede, fibre eller naturlige fibre," siger Else Skjold og understreger, at de ikke er uendelige.

Bestsellers Dorte Rye Olsen er enig i, at vi ikke kan fortsætte som nu.

"Vi skal fremtidssikre vores virksomhed, og det gør vi ved at være en del af en branche, der er mere bæredygtig. Vi kan ikke tage Jordens ressourcer, som vi gør i dag, og samtidig drive en sund forretning fremadrettet. Bæredygtighed og forretning går hånd i hånd," siger Dorte Rye Olsen.

Til spørgsmålet om betydningen af bedre kvalitet og længere levetid svarer Bestseller:

"Kvaliteter er et vigtigt parameter for Bestseller og noget, vi skal være meget opmærksomme på, samtidig er det vigtigt, at vi tænker mere cirkulært. Når de varer, vi bringer på markedet, ikke kan bruges mere i deres oprindelige form, skal vi spørge os selv, om de så blive til nye ressourcer igen. Vi skal arbejde hen imod et system, hvor affald som begreb forsvinder. Det tager tid, og der skal findes nye løsninger på tværs af branchen, men det den vej, vi skal," siger Dorte Rye Olsen.

Modeindustrien greenwasher bevidst

Ingun Klepp har dog ikke meget til overs for branchens egne løsningsforslag.

"Hele den måde, som miljø diskuteres på i industrien, er, at recirkulering skal være det store løft. Når du laver tøj, så skal de recirkulerede fibre spindes og måske strikkes, men når man ser på de forskellige led i produktionen, så er det særligt efterbehandlingen som eksempelvis farvning, der er belastende – ikke produktionen af fibre. Oven i det er recirkulering teknisk virkelig vanskeligt, og vi har endnu ingen gode løsninger," siger Ingun Klepp, som pointerer, at man miljø- og klimamæssigt derimod kan vinde meget på at forlænge tøjets levetid.

Hun mener, det må være en bevidst strategi at aflede opmærksomheden med ’greenwashing’.

"Tøjproducenterne ved godt, at hvis de udsætter ændringerne i ti år, så kan de tjene en masse penge i mellemtiden. Jeg kan ikke tro, at de er så dumme, at de tror, at recirkulering er vejen frem," siger Ingun Klepp.

Til den kritik svarer H&M i en mail:

" Vi har arbejdet intenst med kvalitet gennem mange år, og i dag kan vi oprigtigt sige, at vi har varer i en god kvalitet. Vores tøj kan holde i lang tid – hvis forbrugerne ønsker det og behandler det med respekt. Vores tøj er heldigvis det tøj, som kunderne sikkert på grund af vores gode priser bruger mest, og det er vi rigtig stolte af."

Forrige artikel Modens klimatopmøde anklages for greenwashing Modens klimatopmøde anklages for greenwashing Næste artikel Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.