Ørsted-direktør: Klimakrisen har gjort det tydeligere, at virksomheder og samfund er tæt forbundet

KOMMENTAR: Der er både brug for politik og marked, hvis klimakrisen skal ende lykkeligt for både virksomhederne og de samfund, de opererer i, argumenterer Ørsteddirektør Jakob Bøss i kommentaren her. Han finder håb i både de politiske visioner og udbredelsen af stakeholderkapitalismen i internationalt erhvervsliv.

Af Jakob Askou Bøss
Strategi- og kommunikationsdirektør, Ørsted

I februar deltog jeg i en debat på Copenhagen Business School, hvor en studerende bemærkede, at da han startede på sit studie, havde han stor tiltro til, at det politiske system ville løse klimakrisen og ringe tiltro til virksomhedernes rolle. I dag så han det omvendt: Han havde ringe tiltro til en politisk løsning og stor tiltro til virksomhederne. Det er tankevækkende. 

Selv er jeg ikke i tvivl om, at det politiske system spiller en afgørende rolle i at bekæmpe klimaforandringerne. Se blot på den ambitiøse og bredt funderede politiske målsætning om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent inden 2030. Eller EU’s årelange indsats for CO2-reduktioner og udbygning af vedvarende energi og senest målet om, at Europa i 2050 skal blive det første CO2-neutrale kontinent.  

Samtidig må vi konstatere, at der godt fire år efter Parisaftalens indgåelse stadig ikke er nogen global handlingsplan til at begrænse temperaturstigningerne. Men uret tikker. Videnskaben siger, at vi har ti år til at halvere de globale udledninger af drivhusgasser, hvis vi skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader. Derfor kan vi ikke bare læne os tilbage og vente på en global politisk aftale. Der er brug for omgående handling i alle dele af samfundet, ikke mindst blandt virksomhederne. 

Virksomheders rolle redefineres

Men er det overhovedet en virksomheds rolle at tage den form for samfundsmæssigt ansvar? Ikke hvis man spørger den amerikanske økonomiprofessor Milton Friedman, der i 1970 udgav sit berømte essay “The Social Responsibility of Business is to Increase its Profits”. Her fremfører han, at en virksomheds ansvar alene er i forhold til dens aktionærer. Virksomhedernes samfundsmæssige ansvar var og er – inden for lovens rammer – udelukkende at profitmaksimere. Hvis en virksomhed skal forfølge andre hensyn end ren profitmaksimering, kan det kun forventes at ske som følge af offentlig regulering.  

Friedmans tankegang antager en klar arbejdsdeling mellem stat og virksomheder: Staten skal løse samfundsmæssige problemer, mens virksomhederne skal fokusere på at drive forretning, sælge deres produkter og skabe overskud. Den tankegang går igen, når vi tilkender det politiske system hovedansvaret for at løse klimakrisen: Det globale politiske system må forhandle en global løsning og lægge en plan for, hvordan vi bekæmper klimaforandringerne. Og først når den plan foreligger, og når de rette rammer er skabt, kan virksomhederne – i det omfang, det er i deres kommercielle egeninteresse – bidrage til løsningen.  

Jeg mener grundlæggende ikke, at det er en særligt brugbar eller ansvarlig tilgang, hvis vi skal løse klimakrisen. Det er jo ikke kun det offentlige, der udleder CO2, men i særdeleshed borgere og virksomheder. Derfor har vi alle sammen et ansvar, og derfor rækker Milton Friedmans tankegang om, at virksomhederne skal fokusere på at maksimere deres profit, heller ikke, hvis vi skal forstå den rolle, virksomhederne spiller i samfundet i dag. 

Fra shareholder- til stakeholderkapitalisme

Den tyske professor Klaus Schwab, grundlæggeren af World Economic Forum, har fremført et alternativ til Friedmans shareholderkapitalisme med ideen om stakeholderkapitalismen. Schwab slår fast, at en virksomhed er en social organisme, som ikke har én primær stakeholder i aktionærerne, men mange stakeholders, som virksomheden skal levere værdi for. Ifølge Schwab er det netop virksomhedens evne til at levere værdi til alle sine stakeholders, der sikrer dens langsigtede værdiskabelse og overlevelse.  

Det var den ide, som lagde grunden til etableringen af World Economic Forum, som i år fejrede sit 50-års jubilæum ved topmødet i Davos, hvor jeg deltog. Her var stakeholderkapitalismen hovedtemaet og jeg mødte under topmødet den britiske Oxford-professor Colin Mayer, der har præget debatten om virksomhedernes rolle i samfundet. Han udgav i 2018 bogen ‘Prosperity’, hvor han argumenterer for, at en virksomhed er en institution, som er i en unik position til både at fremme økonomiske og samfundsmæssige mål.  

Jeg deltog i et debatarrangement med Colin Mayer i Davos, hvor han meget klart udtrykte, hvad en virksomheds rolle er: “The purpose of a business is to solve problems, profitably”. Det er klart, at hvis en virksomhed ikke skaber økonomisk værdi, så er den ikke bæredygtig på længere sigt. Men at skabe økonomisk værdi er ikke en virksomheds formål. En virksomheds formål og kilde til legitimitet er at levere noget, som verden og dens kunder har brug for.

Som virksomhed kan man derfor ikke blot sidde og maksimere profit i en osteklokke og lade staten om at forholde sig til de samfundsmæssige problemer. Der opstår hele tiden nye samfundsmæssige problemer og muligheder, som man som virksomhed er nødt til at forholde sig til, hvis man vil være succesfuld på længere sigt. 

Konkurrencefordel at omstille sig i tide

For et årti siden så vi i Ørsted, at verden bevægede sig i retning af grøn energi. Og vi kunne se, at vi var nødt til at omstille vores virksomhed fra fossil energi til vedvarende energi, hvis vi ville være en del af fremtiden. Havde vi siddet og ventet på, at staten forbød eller på anden måde indførte tung regulering over for fossil energi, havde vi aldrig fået den globale førerposition, vi har nu. At opfange samfundsmæssige strømninger i tide og handle derefter kan i sig selv skabe en konkurrencemæssig fordel i et kommercielt marked.  

De strømninger, man som virksomhed skal have øje for, kommer fra en bred palet af stakeholders, og derfor er man som virksomhed nødt til at agere med øje for mange flere stakeholders end blot sine aktionærer. Aktionærerne spiller selvsagt en afgørende rolle, fordi de bidrager med den kapital, der er grundlaget for, at virksomhederne kan foretage de investeringer, som sætter dem i stand til at løse deres opgaver. Derfor skal aktionærerne have et afkast af den kapital, de stiller til rådighed, for at modsvare den risiko, de tager. Men det er først og fremmest samfundet og kunderne, der formulerer morgendagens problemer og opgaver, som virksomhederne skal løse. 

Når det gælder klimakrisen, er hovedudfordringen at erstatte sort energi med grøn, idet 73 procent af de samlede drivhusgasudledninger kommer fra afbrændingen af fossile brændsler i det globale energisystem. De seneste ti år har vi set en enestående udvikling, hvor grøn energiteknologi er blevet billigere end sort. Det skyldes i høj grad, at EU og dets medlemslande har sat politiske mål og skabt rammer til at understøtte udbygningen af vedvarende energi. Virksomhederne har investeret meget store beløb i at skalere den vedvarende energi, og de har derigennem drevet en omfattende innovation, som har gjort, at vind- og solenergi i dag kan bygges billigere end kraftværker baseret på kul og gas i store dele af verden.  

Det har betydet, at der er vokset en stor industri frem, som i de kommende årtier vil være den afgørende drivkraft i at bygge fremtidens vedvarende energisystem. Og verden over står virksomheder på spring for at investere i vedvarende energi i stor skala, godt hjulpet af investorer, der er parate til at investere enorme beløb i grøn energi.

Der er både brug for politik og marked

Derfor skal vi ikke kun se på det politiske system, når vi søger en løsning på klimakrisen. De teknologier, som vil danne rygraden i fremtidens grønne energisystem, bliver bragt til markedet af virksomhederne, og der ligger masser af dynamik og drivkraft heri. Den drivkraft skal vi i de kommende år udnytte til at sætte fart på den grønne omstilling ved at skabe rammerne for, at virksomhedernes investeringer i grøn energi kan accelereres overalt i verden.   

Og så er vi tilbage ved kommentaren fra den studerende på CBS, hvis tiltro til politikernes evne til at løse klimakrisen var faldet, mens hans tiltro til virksomhederne var steget. Jeg ser det sådan, at vi har brug for begge. Vi har brug for ansvarlige politikere, der tager klimaproblemet alvorligt, som sætter en klar retning for omstillingen til et bæredygtigt samfund, og som skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle og skalere fremtidens bæredygtige løsninger. Og så har vi brug for ansvarlige virksomheder, der ser ud over deres kortsigtede interesser, som tager ansvar for at levere de bæredygtige løsninger, som verden har brug for, og som tager aktivt del i den samfundsmæssige omstilling, der skal til, hvis vi skal bevare en beboelig klode. Lykkes det, er jeg optimist på klimaets vegne.  

——— 

Indlægget er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Næste artikel Syrien bløder, men hvad skal det nytte? Syrien bløder, men hvad skal det nytte?
Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

Pensionskasser klar med milliardinvesteringer i velfærd

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser har i snart et årti investeret i miljø og klima. Nu afsætter flere og flere selskaber milliarder af kroner til sociale investeringer og byggeri af blandt andet friplejehjem. Vi skal både ”do business and do good”, siger Jon Johnsen, administrerende direktør for pensionskassen PKA.

Ekspert:  Pensionskasser lapper på velfærden

Ekspert: Pensionskasser lapper på velfærden

POLITIK OG VELFÆRD Pensionskasser betaler i stigende grad penge til danskere på førtidspension, dækker udgifter til fysioterapeuten og satser stort på forebyggelse. Selskaberne har en økonomisk interesse i at forebygge, vurderer professor i økonomi ved Aarhus Universitet, Torben M. Andersen. 

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

Kunderne og medlemmer ejer størsteparten af pensionskasserne

POLITIK OG VELFÆRD I mange brancher ejer aktionærer flertallet af virksomhederne. Men i pensionsbranchen ejer kunderne oftest deres eget pensionsselskab. Det kan mærkes: Når kunderne bestemmer, bliver investeringerne mere grønne – og mere sociale 

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

Den private velfærd fylder mere og mere i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD 33.000 børn bliver i dag passet af private. Antallet af elever i fri- og privatskoler sætter rekord. Fagbevægelsen tilbyder deres medlemmer lønforsikringer. Grænsen for offentlig og privat velfærd er under hastig forandring i disse år.

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

Fik du læst? Det grønne skrotproblem

GRØN OMSTILLING Omstillingen til grøn energi er en succeshistorie, men der er en bagside. Affaldet fra kæmpevindmøller, solceller og hundredtusinder af elbiler kommer til at hobe sig op. Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, tager grundigt fat i den problemstilling i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

Fik du læst? Lovgivning som computerkode

DIGITAL OMSTILLING I januar 2018 vedtog et samlet Folketing, at de danske myndigheder fremover er forpligtet til at lave såkaldt digitaliseringsklar lovgivning. Men kan vi gøre det, uden at forvaltningen af loven ændrer afgørende karakter? Det spørgsmål tager Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, fat om i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

Fik du læst? Naturfolk er broen til fremtiden

DIGITAL OMSTILLING Naturfolk lever primitivt, mens det moderne menneske har formået at opbygge et højt niveau af kompleksitet. Eller hvad? Måske kan oprindelige kulturer faktisk give os nogle svar på, hvordan vi skal gå fremtiden i møde. Det skriver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, om i denne artikel.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Euroland 2030

Fik du læst? Euroland 2030

GRØN OMSTILLING EU-samarbejdet er i bevægelse, og retningen er klar: Finanspolitikken, udenrigs- og sikkerhedspolitikken, skattepolitikken og arbejdsmarkedspolitikken bliver i varierende grad mere fælles. Hvor bringer det EU hen i 2030? Det giver europaredaktør Claus Kragh og Simon Friis deres bud på i dette MM Special.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

Fik du læst? Power-to-x kan forandre Danmark

GRØN OMSTILLING Danmark er ved at hejse de grønne sejl, men hvor bringer det os hen i 2030? Det giver Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling, og europaredaktør Claus Kragh deres bud på i dette MM Special fra juni.

Hele uge 42 fremhæver vi gennemarbejdede og seriøse scenarier for fremtiden bragt i Mandag Morgen den seneste tid.

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

Stop digital selvfedme og kom ind i kampen

DIGITAL OMSTILLING Danmark er bagud med investeringer i de nye digitale teknologier som AI. Og langt bagud i forhold til det digitale kompetenceløft, vi har brug for. Momentum er nu.

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

Greenhushing – når virksomheder holder mund med grønne tiltag

GRØN OMSTILLING 'Greenwashing' og andre typer '-washing' er blevet CSR’s onde tvilling, og dommen over synderne er hård. Den hårde kritik gør, at nogle ligefrem vælger at holde lav profil med nye tiltag af frygt for anklager om hykleri, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

Maskinen fortæller, hvad der er sket – mennesker fortæller hvorfor

DIGITAL OMSTILLING I sidste uge modtog samtlige journalistforbundets 18.000 medlemmer en lille bog med den nøgterne titel ´Sådan forandrer automatisering medierne´. I bogen gennemgår Andreas Marckmann Andreassen, der er digital redaktør på fagbladet Journalisten, hvordan computere er i fuld gang med at forandre alle led i produktionen af nyheder.

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

ICDK: I kampen om at skabe unicorns står det 11-0 mellem Israel og Danmark

DIGITAL OMSTILLING Havde der været et europamesterskab i disciplinen ”Skab en unicorn”, stod Israel selvsikkert, nærmest overlegent, på medaljeskamlem med guld om halsen. I det seneste år har Israel udklækket hele 11 nye unicorns. Og Danmark? Med nul unicorns havde Danmark slet ikke kvalificeret sig, fortæller Innovation Centre Denmark i Tel Aviv.

Gør i morgen til din første dag på jobbet

Gør i morgen til din første dag på jobbet

LEDELSE Nye ledere møder op med respekt for stedet, fokus på opgaverne og med nysgerrighed og åbenhed over for kollegerne. Det er et mindset, mange erfarne ledere med fordel kan søge tilbage til, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

Rasmus Nielsen: Det har jeg lært

LEDELSE Mandag Morgens ejer, Rasmus Nielsen, fylder 60 år 7. oktober, og i den anledning har Mandag Morgen bedt ham – der også startede og udgiver Altinget – om at reflektere over udviklingen i mediebranchen, forskellen på succes og fiasko og tendenser de næste 20 år. Vi udstak en serie sætninger og bad ham fuldende dem.

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

Californien vil have elektriske biler, men infrastrukturen mangler

GRØN OMSTILLING Delstaten har for nylig kæmpet med nødvendige planlagte strømafbrydelser på grund af svigtende strømforsyning. Hvis Californien udelukkende skal have elektriske biler på gaden om 15 år, vil det øge efterspørgslen på strøm dramatisk. 

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Set, læst og hørt: Ninna Thomsen

Direktør i Mødrehjælpen, Ninna Thomsen, hører hudløst ærlig Lone Frank-podcast om kærlighed – eller manglen på samme – og fascineres af Christina Rosendahls nye film om den skandaleombruste ambassadør Henrik Kauffmann.

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

Novo Nordisk har knækket CO2-kurven

GRØN OMSTILLING Novo Nordisk er blandt verdens mest klimaambitiøse virksomheder, og nyeste CO2-tal viser, at insulingiganten er godt på vej til at indfri ambitionerne.

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

Aalborg Portland: Vi skal kende rammebetingelserne for at komme over en 30 procent CO2-reduktion

GRØN OMSTILLING Den aalborgensiske cementgigant er kommet under voldsom kritik efter at have indgået et regeringssamarbejde, der forpligter virksomheden til en reduktion på 30 procent på trods af det politisk fastsatte 70-procentsmål for 2030. Krystalklar fremtid for biogas og ingen CO2-afgifter er blandt andet de krav, Aalborg Portland har, for at de vil øge ambitionsniveauet for CO2-reduktioner.

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

Er Kofod klar til Trumps valgkaos?

KOMMENTAR Valget i USA tegner stadig mere kaotisk, og der er en reel risiko for, at valgresultatet først kommer flere uger efter valget. I den situation kan Danmark og EU blive nødt til at bryde med USA’s præsident.

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

Regeringens klimastrategi går fra Aalborg til Tumakuru

GRØN OMSTILLING Regeringens klimastrategi er erhvervsorienteret, global og fokuseret på grønne jobs til danske lønmodtagere. Danmarks nye strategiske grønne partnerskab med Indien er en appelsin i turbanen på Danmarks grønne diplomati.

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

Det her ville en computer aldrig kunne skrive …

KOMMENTAR Her kommer en lidt rodet historie. Den springer rundt, og hiver underlige perspektiver ind fra vidt forskellige kilder, og så er den meget præget af den person, der har skrevet den. Det er faktisk en af de mest flippede kommentarer, jeg har skrevet et stykke tid. Den er, kort sagt, meget menneskelig.

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

ICDK: Sydkorea vil være en 'smart water nation'

KOMMENTAR Sydkorea har både problemer med alt for store mængder regnvand og oversvømmelser – og med vandmangel og lækkende vandledninger. Nu skal vandforsyningen renoveres og effektiviseres med avanceret digital teknologi, skriver Innovation Centre Denmark i Seoul.

Du kan blive en ny leder på seks måneder

Du kan blive en ny leder på seks måneder

LEDELSE Som leder skal du løbende genopfinde dig selv. Ikke mindst når du skifter job eller stiger i graderne. Erhvervspsykolog Susanne Clausager Dalgaard har formuleret fem centrale spørgsmål, der kan fremme processen.

Der kommer en god teknologi i morgen

Der kommer en god teknologi i morgen

GRØN OMSTILLING Regeringen opfordrer danskerne til at turde tro på de grønne iværksættere og den geniale forskning, som vi ikke kender endnu. Det er svært at kritisere en statsminister for at male fremtiden lysegrøn, men skal regeringens ambitioner om en grøn iværksætter-guldalder gå i opfyldelse, har den et bjerg af benspænd at bestige. 

Tendens over 40 år:  Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

Tendens over 40 år: Forskellen på mænds og kvinders betalingsvilje for velfærd vokser

POLITIK OG VELFÆRD Efter mere end et årti med kontante velfærdsreformer vil både mænd og især kvinder betale for mere velfærd. Velviljen er dog langt større hos kvinder, særligt når det gælder daginstitutionerne, hvor forskellen mellem de to køn aldrig har været større. Til gengæld vil mænd bruge flere offentlige kroner på forskning.

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

Rekordmange mænd er bekymret for indvandring

POLITIK OG VELFÆRD Aldrig før har der været så stor forskel på mænds og kvinders bekymring over for indvandrings om nu. Det skyldes især, at mændene har flyttet sig. Det betyder dog ikke, at kvinder er mere 'soft on crime' end mænd. Tværtimod. Her har kvinder nu overhalet mænd i hårdhed.

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.