Klimaorganisationer: Danmark er CO2-skattely for luftfarten

Hverken finanslov eller klimalov pålægger internationale fly samme passagerafgifter som vores nabolande. Dansk luftfarts afgiftslempelser og fritagelser har i en årrække givet vækst i de danske lufthavne, men det koster på klimaet, advarer klimaorganisationer, som kalder den danske politik deprimerende.

MM Special: Hævet over klimakrav

Danske politikere har i årevis forkælet vores egen luftfartsindustri for at styrke Københavns position som et trafikalt knudepunkt mellem Norden og resten af Europa. Men ifølge klimaorganisationerne hænger den økonomiske favorisering af den danske flysektor ikke sammen med en ny regerings erklærede mål om at gøre Danmark til en grøn frontløber.

På trods af internationale aftaler har de enkelte lande nemlig muligheden for at pålægge flyrejserne afgifter på passagernes billetter. Men det har Danmark undladt at gøre. Se figur 1.

”Danmark fungerer som en form for skattely for flyselskaber, der i modsætning til i vores nabolande slipper for at betale fly- eller passagerafgifter. Det er deprimerende at se, at en sektor, der skaber så store klimaforandringer, bare får lov til at vokse,” siger Jacob Sørensen, der arbejder på klima- og energiområdet i miljøbevægelsen NOAH.

Også Klimarådet, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtig Trafik mener, det er på tide, at politikerne tager ansvar for flytransportens klimabelastning og skruer ned for den økonomiske favorisering af flysektoren. 

Drivhusgasudledningen fra internationale flyrejser i Danmark udgjorde knap tre millioner ton CO2 i 2017. Det viser tal fra European Environment Agency. Til sammenligning var drivhusgasudledningerne fra biler omkring 6,5 millioner ton CO2 samme år.

 Og modsat husholdningernes og de fleste andre danske udledere af drivhusgasser er CO2-udledningen fra flytransporten stigende. Alligevel står luftfartens belastning af klimaet ikke højest på regeringens prioriteringsliste. 

Flyrejsernes CO2-udledning tæller nemlig ikke med i Danmarks officielle opgørelser over de samlede drivhusgasudledninger. Flytrafikkens tre millioner ton CO2 er derfor heller ikke del af de nationale reduktionsmålsætninger.  

”Som udgangspunkt ligger kun den indenrigs flytransport – svarende til tre procent af den samlede udledning fra flytransporten – under de nationale reduktionsmål. Så det er kun en lille del af den samlede udledning fra fly, der tæller med i målet om de 70 procent,” forklarer Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd, der netop har skiftet navn til Rådet for Grøn Omstilling.

Nye afgifter eller andre klimaindgreb, der påvirker den internationale luftfart, vil med andre ord ikke bringe regeringen ét skridt videre sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. 

Dog er der i den nye klimalov indbygget en monitorering af den danske klimaindsats effekter på international luftfart:

”Aftaleparterne er enige om, at der i forbindelse med den årlige klimastatus og -fremskrivning laves en særskilt årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart …,” hedder det i den aftale, der blev vedtaget først i december.

Politisk interesse i nordisk ’hub’ 

De fleste af Danmarks nabolande har kompenseret for flyenes manglende betaling for CO2-udledningen ved at pålægge passagererne afgifter. Ifølge Europa-Kommissionen, der tillod passagerafgifterne i 2003, fungerer afgifterne netop som en form for erstatning for de energibeskatninger på brændstof, som man internationalt har fritaget flysektoren for. Både Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har disse passagerafgifter.  

Men danske lufthavne ligger som et smørhul midt iblandt dem med et rundt nul på passagerafgifterne. Det er det, der får nogle af de grønne organisationer til at omtale Danmark som en slags CO2-skattely for fly.  

Sådan har det dog ikke altid været. Den særlige danske afgiftsfritagelse går tilbage til 2005. Dengang valgte Folketinget at fjerne den danske passagerafgift, der ellers siden 1991 havde givet staten en pæn årlig indtægt og gjort det dyrere for danskerne at vælge fly fremfor andre transportformer. I 2007, da afgiften blev afskaffet, måtte Skatteministeriet ifølge deres egen analyse vinke farvel til årlige indtægter på 500 millioner kroner til staten på den konto.

Afgiftsfritagelsen gør det billigere at flyve til og fra landet og giver altså Danmark en konkurrencefordel, når flyselskaberne skal planlægge deres ruter.  

Mens kravene til biler, boliger og andre forureningskilder er blevet strammet, i takt med at den globale opvarmning er kommet på den politiske agenda, så har luftfarten fået lov til at udvide og udlede mere og mere.  

Den tidligere regering fremlagde så sent som i 2017 en luftfartsstrategi, som skulle gøre Københavns Lufthavn endnu mere attraktiv for flyselskaberne at benytte. Strategien indebar blandt andet lempelse af afgifter, udbygning af lufthavnen og et mål om billigere flybilletter til danskerne.  

Trods flytrafikkens betydelige andel af de samlede CO2-udledninger, så nævner strategien ikke klimaet med et ord.  

”Klimaudfordringer hører under klima- og forsyningsministeren,” lød forklaringen fra den tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Ingeniøren, da strategien blev fremlagt.  

Men heller ikke klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der netop havde indført ’grøn realisme’ i sit ministerium, havde gjort sig nogen tanker om luftfartsstrategiens indvirkning på klimaet. 

Økonomisk særbehandling fjerner grønt incitament 

I starten af 2019 blev strategien realiseret med en fem procents takstnedsættelse for flyselskabernes brug af lufthavnen oven i en ti procents nedsættelse på Københavns Lufthavnes eget initiativ i 2018.  

I 2018 var antallet af passagerer på omkring 30 millioner. Luftfartsstrategien sætter et mål om at øge aktiviteten i hovedstadens lufthavn til 40 millioner passagerer. Det forventer Københavns Lufthavn at kunne opfylde med en udvidelsesplan, der koster i alt 20 milliarder kroner. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse fra marts.

De nye takststrukturer og aftaler i den forrige regerings luftsfartsstrategi har været med til at bane vejen for udvidelsen, skriver Københavns Lufthavne i en pressemeddelelse i januar.

Flere fly og passagerer i København Lufthavn kan sandsynligvis give nye arbejdspladser og et højere bidrag til det danske BNP, men for klimaet er det en rigtig dårlig nyhed, pointerer Rådet for Grøn Omstilling.

”Hvis vi nu var i fuld gang med at reducere CO2-udledningerne fra fly i Danmark, ville jeg ikke have et stort problem med udvidelsen i Københavns Lufthavn og væksten i flysektoren. Men i øjeblikket hænger det ikke sammen. Det er bare med til at fylde glasset op, som på et tidspunkt vil løbe over,” siger Jeppe Juul. 

Han mener, at den økonomiske særbehandling af flysektoren har betydet, at samfundet i dag på nogle måder er uforberedt på den udfordring, klimabelastningen fra flytransporten udgør. Der har simpelthen manglet incitament til at finde grønne løsninger. 

”Vi ved godt, hvad der skal ske. Men vi er uforberedte på den måde, at vi er meget langt fra at være der i praksis. Vi er helt sikkert sat tilbage på grund af den undtagelse i lovgivningen, som flytransporten har haft,” vurderer Jeppe Juul. 

Klimarådet er enigt. Normalt beskæftiger regeringens officielle klimarådgivere, Klimarådet, sig ikke med internationale udledninger.  

Men på baggrund af Klimarådets klimalovsanalyse, hvor de fastsætter det danske ansvar for Danmarks internationale flytransport, udgav rådet for første gang i november et notat med en række anbefalinger på området. 

Her giver klimaeksperterne blandt andet regeringen det råd, at ”Danmark (…) bør arbejde for afgifter eller anden regulering, der mere direkte adresserer såvel den økonomiske favorisering som drivhusgasudledningerne fra fly og dermed mere effektivt tilskynder til grøn omstilling,” som det hedder i notatet, der også anbefaler, at første skridt er en passagerafgift. 

Branchen står gerne på mål for klimabelastningen 

I oktober foreslog brancheorganisationen Dansk Luftfart selv en form for klimaafgift på flyrejser. Branchen har ellers i årtier været imod afgiftsformer på flyrejser, så det er ikke noget lille skridt. Det såkaldte klimabidrag vil branchen dog ikke aflevere til statskassen. De skal gå til en uafhængig klimafond, der støtter forskning i grønne flyrejser. 

”I Dansk Luftfart har vi foreslået en klimafond, der med et årligt beløb på op mod 500 millioner kroner skal bidrage til produktion, distribution og indkøb af bæredygtige drivmidler til flyene. Fonden vil kunne sikre en hurtig omstilling i luftfarten. En dansk afgift vil ikke sikre penge, hverken til skovrejsning eller nye brændstoffer,” siger branchedirektør Michael Svane og fortsætter:

”Vi står gerne på mål for den klimabelastning, som flytransporten skaber.”

Men branchedirektøren mener samtidig, at man ikke kan se bort fra de økonomiske gevinster, som flysektoren også skaber for det danske samfund. 

”Det, der optager os, er klimaeffektive løsninger. Det forudsætter, at man også indregner de positive egenskaber ved international tilgængelighed, som luftfarten skaber. Deri ligger alt fra kulturmøder og velstand gennem forretningsmøder, fragt og arbejdspladser, som flytransporten skaber,” fortsætter Michael Svane. 

Københavns Lufthavn er som europæisk storlufthavn og nordisk knudepunkt en milliardforretning for Danmark. Se figur 2. Ifølge tal fra luftfartsstrategien bidrager luftfartssektoren årligt med 30 milliarder kroner til Danmarks BNP gennem direkte værdiskabelse i luftfarten og indirekte værdiskabelse gennem handel med luftfartens virksomheder. 

Stadig en politisk varm kartoffel

De politiske holdninger til afgifter på luftfart er under opbrud, og også under dette års finanslovsforhandlinger var afgifterne på bordet – uden at partierne dog kunne blive enige om en løsning. Alle regeringens støttepartier er ellers klar til at pålægge afgifter på flyrejser, omend de ikke er helt enige om, hvordan afgifterne præcist skal skrues sammen.

Men Socialdemokratiet er ikke klar til at træffe nogen beslutning om danske afgifter.

”Der er flere forskellige håndtag, man kan dreje på for at sikre en mere bæredygtig luftfart. Vi skal sikre, at incitamenter og initiativer er velovervejede og grundigt undersøgt, inden vi lægger os fast. Vi skal finde de rette værktøjer, som giver reelle CO2-besparelser. Det er derfor vigtigt, at vi både i EU og globalt fortsat arbejder for fælles løsninger,” siger transportminister Benny Engelbrecht i et kortfattet skriftligt svar til Mandag Morgen.

Passagerafgifter møder heller ikke positiv interesse fra den anden side af Folketinget. Her kommer den nordiske hub i spil igen. Ifølge Ole Birk Olesen, tidligere transportminister og nuværende klima-, transport- og skatteordfører for Liberal Alliance, giver fritagelsen af passagerafgifter netop den konkurrencefordel, som Københavns Lufthavn har brug for. 

”Nabolandene har nogle flyafgifter, som vi ikke har her. Arbejdskraften er til gengæld dyr i København. Vi må sørge for at opveje det, så der er nogle attraktive punkter i at flyve til Københavns Lufthavn,” siger han og peger i stedet på internationale løsninger. Ligesom Venstre mener Liberal Alliance ikke, at det gavner den grønne udvikling, hvis flytrafikken flytter til et andet land som følge af en højere pris for flyselskaberne. 

Radikale Venstre mener dog, at deres forslag om afgifter har taget hensyn til lufthavnens status som nordisk knudepunkt, fordi flyvningerne kun skal betale afgiften for de første 1.500 kilometer. 

Men heller ikke Venstre er med på den model. 

”Løsningen er ikke, at vi flyver mindre i Danmark og rykker CO2-udledningen over til andre lande. Vi vil fortsat styrke Københavns Lufthavn som et nordisk knudepunkt og samtidigt sikre, at vi også flyver grønnere. Det gør vi ikke med en klimaafgift, som kun er af symbolsk karakter,” siger klimaordfører Thomas Danielsen, der dog godt kan forestille sig en fælles europæisk klimaafgift. 

Dermed ser den danske enegang med nulafgift på passagerer foreløbigt ud til at overleve. 

Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen vil en passagerafgift på størrelse med Tysklands på 55 kroner for de korte ruter og op til 300 kroner for de lange flyrejser give Danmark en skatteindtægt på omkring 171 millioner euro om året svarende til 1,3 milliarder kroner.

I årets finanslov nøjedes regeringen dog med at genindføre registreringsafgiften på fly. Det skønnes at indbringe statskassen omkring fem millioner kroner årligt.

Alle midler skal i brug 

Ifølge klimaorganisationerne er passagerafgiften da også kun et af flere nødvendige skridt til at nedbringe flyenes klimabelastning.

”CO2-afgifter er ikke en løsning i sig selv. Men det gør det alt andet lige mere attraktivt at udskifte fossile brændsler,” fortæller Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling. 

Som supplement foreslår Klimarådet iblandingskrav af vedvarende energi i flybrændstoffet som for eksempel biobrændstoffer. Et krav, der også bakkes op af Rådet for Grøn Omstilling. Men Jeppe Juul fremhæver, at biobrændstoffer dog ikke kan tage os hele vejen. Der er nemlig ikke uendelige mængder biobrændstoffer til rådighed, pointerer de. 

”Derfor er det vigtigt, at vi får sat gang i produktionen af de el-baserede flybrændstoffer, electrofuels. For hvis vi skal flyve i fremtiden, så er det dét, der skal til,” understreger han. 

Ifølge Dansk Luftfart og en nylig rapport fra SDU kan de klimavenlige flybrændstoffer faktisk være tættere på, end vi tror. I oktober offentliggjorde et dansk forskerhold ny forskning, der viser, at flybrændstof baseret på biogas kan blive sat i produktion inden for få år. 

Det er dog ikke noget, der gør NOAH optimistisk i forhold til at løse luftfartens klimaproblemerne alene ved hjælp af ny teknologi eller iblandingskrav, som miljøorganisationen også er imod. 

”Tung landtransport og skibsfart skriger også efter alternative brændstoffer, og det er urealistisk, at vi kommer til at kunne dække blot en beskeden del af behovet med el-baseret brændstof inden 2050,” siger klima- og energimedarbejder i NOAH Jacob Sørensen. Han ser ingen vej udenom: Vi bliver nødt til at flyve mindre. 

Klimarådet er enigt i, at der især på den korte bane vil være behov for at begrænse eller forkorte flyrejserne. Men en fremtid helt uden fly ser hverken Klimarådet, Det Økologiske Råd eller Rådet for Bæredygtig Trafik for sig.

Forrige artikel Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Næste artikel Bliv fyret og bliv en bedre leder Bliv fyret og bliv en bedre leder

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Regeringen: EU skal kunne straffe lande, der ikke overholder ny klimalov

Hvis EU’s nye klimalov bliver juridisk bindende, vil det være en oplagt fordel for Danmark, der risikerer at miste arbejdspladser til lande med mere lempelige klimakrav. Men det er svært at se, hvordan overtrædelser skal sanktioneres. Politikere er blevet lige lovlig glade for at hive domstolene på banen, når øst og vest ikke kan blive enige om Unionens ambitioner, mener EU-eksperter.

Forankring bedre end forhastet klimahandling

Forankring bedre end forhastet klimahandling

KOMMENTAR: Selvfølgelig haster det med at komme i gang med klimaforhandlingerne, men det er vigtigere, at de centrale aktører kommer med, og at vi får politisk ærlighed på bordet om prisen for klimaambitionerne.

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

Skal kunstig intelligens fiske med net eller harpun?

TECHTENDENSER: Skal vi fiske med net eller med harpun, når vi bruger kunstig intelligens til at jagte de værdifulde indsigter, som gemmer sig i oceanerne af data? Teknologien gør det muligt at kaste stadig bredere net ud, men hensynet til privatliv og menneskerettigheder passer bedre med at gå efter et enkelt, veldefineret mål.  

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Set, læst og hørt: Lykke Friis

Lykke Friis holder sig opdateret med interviewpodcast med europæiske topforskere og har læst en sylespids satirisk fremstilling af Brexit.

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Nu bliver den offentlige sektor kunstigt intelligent

Den offentlige administration er ved at ændre form. I de kommende år vil kunstig intelligens og maskinlæring brede sig i sagsbehandlingen. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurdering af hundredtusinder af regnskaber og udbetalinger af offentlige ydelser. Vi mærker det bare ikke rigtig endnu.

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

Vind- og solenergi overhaler kul i Europa

I 2019 har vind- og solenergi for første gang tilsammen produceret mere elektricitet end kul i EU. EU's energiproduktion fra kul er halveret i forholdt til niveauet i 2007. Det skyldes især udfasningen af kul i Vesteuropa.

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Det største offentlige paradigmeskifte i årtier giver ansatte større frihed

Ledere og medarbejdere i landets kommuner får større frihed til at skabe nye, bæredygtige velfærdsløsninger i samarbejde med borgere, organisationer og virksomheder. Den nye strategi er baseret på et klart værdisæt og udstrakt tillid. ”Det fører til bedre løsninger,” siger professor. Mange kommuner er inspireret af canadiske Jocelyne Bourgon og hendes tanker om Ny Syntese.

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

4.000 ansatte i Hvidovre Kommune får nye roller

Alle ansatte i Hvidovre Kommune – fra direktører og centerchefer til pædagoger og lærere – får nye roller som led i nyt grundlag for ledelse. De skal samarbejde mere på tværs, dele viden og sætte borgeren i centrum. Det giver resultater: Et tværfagligt team af specialister har på kort tid mere end halveret antallet af unge, der ikke mødte i skole.

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

22.000 ansatte i Aarhus Kommune skal udvikle velfærd med borgerne

Byrådet i Aarhus forbereder et nyt grundlag for styring og ledelse. Kommunen og dens 22.000 medarbejdere skal vende blikket udad og skabe værdi sammen med borgere, civilsamfund og ledere. Resultatet bliver uforudsigeligt, og medarbejderne får brug for tillid og opbakning fra ledelsen.

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Rundbordssnak giver lavere udgifter til specialundervisning i Hørsholm

Mens flere og flere elever går i skolernes specialtilbud på landsplan, går Hørsholm mod strømmen. I et nyt lederforum træffer forvaltningschefer og skoleledere i fællesskab beslutninger om ekstra tilbud til børn. Det giver både bedre kvalitet og lavere udgifter, mener kommunen.

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform

KOMMENTAR: Mange af landets kommuner er ved at finde vejen til stærkere lokalt engagement og mindre bureaukrati. Men hvis deres forehavende skal lykkes, har de brug for, at Christiansborgs politikere sætter en markant ny retning.

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

Tech-lyspunkter for Kina midt i coronaepidemien

De seneste par uger har al snak om Kina fokuseret på udbruddet af coronavirus covid-19. Situationen minder på mange måder om udbruddet af sarsvirus tilbage i 2003. Derfor er det relevant at drage et par techrelaterede paralleller, idet sars faktisk spillede en stor rolle i udviklingen af Kinas techlandskab, som vi kender det i dag.

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

AI i det offentlige sætter borgernes tillid på spil

KOMMENTAR: Det er oplagt at også den offentlige sektor begynder at bruge avanceret dataanalyse til at levere mere effektiv og præcis service. Men det kræver, at vi som borgere forstår, hvad der foregår, og at vi kan nære tillid til, at teknologien bliver brugt til vores bedste.

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

Derfor trak vi den socialdemokratiske netavis i Pressenævnet

KOMMENTAR: Netavisen Pio overholdt ikke god presseskik, da den gik til angreb på Mandag Morgens journalistik. Sagen viser ifølge Mandag Morgens chefredaktør, at den socialdemokratiske avis er partiets – og regeringens – forlængede arm. 

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

Bred opbakning til EU-Kommissionens digitale strategi

EU skal beholde sin førerposition, lød det fra kommissionsformand von der Leyen. Derfor lancerer Kommissionen nu en række strategier, der skal sætte turbo på den digitale vækst, uden at sætte borgernes rettigheder over styr.

Når medarbejderen bliver din mor

Når medarbejderen bliver din mor

KOMMENTAR: Lederfaget er fyldt med anvisninger til, hvordan ledere håndterer en udfordrende medarbejder. Men medarbejdere udvikler også strategier for, hvordan de håndterer en udfordrende chef. Nogle strategier er defensive og manipulerende. Andre er omsorgsfulde og udviklingsorienterede.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er blevet mindet om næstekærligheden i uafrystelig dokumentarfilm og har lyttet til historier fra livet på dødsgangen.

Faldende renter er en historisk megatrend

Faldende renter er en historisk megatrend

NY VIDEN: Bank of England har gennemgået den globale renteudvikling gennem de sidste 700 år, og trenden er for nedadgående. Forskerne bag peger på, at renten sagtens kan fortsætte ind i det negative territorie.

Europas magthavere er historisk unge

Europas magthavere er historisk unge

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

Alderen er dalet på Slotsholmen

Alderen er dalet på Slotsholmen

Da Mette Frederiksen som 41-årig blev den yngste danske statsminister nogensinde, fulgte hun en alderskurve, der i forvejen var på vej nedad. Også ministre og folketingsmedlemmer bliver gennemsnitligt yngre. De dage, hvor politikere og partiledere døde med arbejdstøjet på, er forbi.

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

Det er nu, milliarderne skal skaffes til Europas grønne omstilling

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

USA er forvandlet til Det Gamle Vesten

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

Grøn vinter: MM's bedste om grønt landbrug

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØNT LANDBRUG:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn energi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ENERGI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

Grøn vinter: MM's bedste om grøn økonomi

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN ØKONOMI:

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

Grøn vinter: MM's bedste om grøn politik

I hele uge 7 kan du læse nogle af de mest indsigtsfulde analyser om den grønne omstilling fra Mandag Morgens arkiv. Du kan frit dele artiklerne med dit netværk. God læselyst!

I dag har vi samlet evergreens om GRØN POLITIK:

Skal robotterne betale skat?

Skal robotterne betale skat?

Virksomheder skal punge ud, når de erstatter medarbejdere med maskiner, mener nogle forskere og politikere. Andre frygter, at det vil hæmme innovationen uden at have den ønskede effekt.

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

Fremtidsscenarier handler egentlig om nutiden

TECHTENDENSER: Udviklingen accelererer. Nye teknologier breder sig hurtigere, forholdene skifter, og det virker aldeles uforudsigeligt, hvad der sker om blot få år. Både professionelt og privat er vi nødt til at reagere hurtigere og hurtigere. Alligevel er der også hårdt brug for at lære at tænke mere langsigtet. Det kan scenarier og fortællinger om fremtiden hjælpe os med.

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

Fire udfordringer for Mette Frederiksens strategiske ledelsesprojekt

KOMMENTAR: Danmark har fået en statsminister, som har gjort det klart, at Danmark skal drejes i en ny retning. Forankret i Statsministeriet er regeringen lige nu i en proces med at fastlægge strategien. Det er en opgave, der indebærer en række velkendte udfordringer.