Klimaorganisationer: Danmark er CO2-skattely for luftfarten

Hverken finanslov eller klimalov pålægger internationale fly samme passagerafgifter som vores nabolande. Dansk luftfarts afgiftslempelser og fritagelser har i en årrække givet vækst i de danske lufthavne, men det koster på klimaet, advarer klimaorganisationer, som kalder den danske politik deprimerende.

MM Special: Hævet over klimakrav

Danske politikere har i årevis forkælet vores egen luftfartsindustri for at styrke Københavns position som et trafikalt knudepunkt mellem Norden og resten af Europa. Men ifølge klimaorganisationerne hænger den økonomiske favorisering af den danske flysektor ikke sammen med en ny regerings erklærede mål om at gøre Danmark til en grøn frontløber.

På trods af internationale aftaler har de enkelte lande nemlig muligheden for at pålægge flyrejserne afgifter på passagernes billetter. Men det har Danmark undladt at gøre. Se figur 1.

”Danmark fungerer som en form for skattely for flyselskaber, der i modsætning til i vores nabolande slipper for at betale fly- eller passagerafgifter. Det er deprimerende at se, at en sektor, der skaber så store klimaforandringer, bare får lov til at vokse,” siger Jacob Sørensen, der arbejder på klima- og energiområdet i miljøbevægelsen NOAH.

Også Klimarådet, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtig Trafik mener, det er på tide, at politikerne tager ansvar for flytransportens klimabelastning og skruer ned for den økonomiske favorisering af flysektoren. 

Drivhusgasudledningen fra internationale flyrejser i Danmark udgjorde knap tre millioner ton CO2 i 2017. Det viser tal fra European Environment Agency. Til sammenligning var drivhusgasudledningerne fra biler omkring 6,5 millioner ton CO2 samme år.

 Og modsat husholdningernes og de fleste andre danske udledere af drivhusgasser er CO2-udledningen fra flytransporten stigende. Alligevel står luftfartens belastning af klimaet ikke højest på regeringens prioriteringsliste. 

Flyrejsernes CO2-udledning tæller nemlig ikke med i Danmarks officielle opgørelser over de samlede drivhusgasudledninger. Flytrafikkens tre millioner ton CO2 er derfor heller ikke del af de nationale reduktionsmålsætninger.  

”Som udgangspunkt ligger kun den indenrigs flytransport – svarende til tre procent af den samlede udledning fra flytransporten – under de nationale reduktionsmål. Så det er kun en lille del af den samlede udledning fra fly, der tæller med i målet om de 70 procent,” forklarer Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd, der netop har skiftet navn til Rådet for Grøn Omstilling.

Nye afgifter eller andre klimaindgreb, der påvirker den internationale luftfart, vil med andre ord ikke bringe regeringen ét skridt videre sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. 

Dog er der i den nye klimalov indbygget en monitorering af den danske klimaindsats effekter på international luftfart:

”Aftaleparterne er enige om, at der i forbindelse med den årlige klimastatus og -fremskrivning laves en særskilt årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart …,” hedder det i den aftale, der blev vedtaget først i december.

Politisk interesse i nordisk ’hub’ 

De fleste af Danmarks nabolande har kompenseret for flyenes manglende betaling for CO2-udledningen ved at pålægge passagererne afgifter. Ifølge Europa-Kommissionen, der tillod passagerafgifterne i 2003, fungerer afgifterne netop som en form for erstatning for de energibeskatninger på brændstof, som man internationalt har fritaget flysektoren for. Både Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har disse passagerafgifter.  

Men danske lufthavne ligger som et smørhul midt iblandt dem med et rundt nul på passagerafgifterne. Det er det, der får nogle af de grønne organisationer til at omtale Danmark som en slags CO2-skattely for fly.  

Sådan har det dog ikke altid været. Den særlige danske afgiftsfritagelse går tilbage til 2005. Dengang valgte Folketinget at fjerne den danske passagerafgift, der ellers siden 1991 havde givet staten en pæn årlig indtægt og gjort det dyrere for danskerne at vælge fly fremfor andre transportformer. I 2007, da afgiften blev afskaffet, måtte Skatteministeriet ifølge deres egen analyse vinke farvel til årlige indtægter på 500 millioner kroner til staten på den konto.

Afgiftsfritagelsen gør det billigere at flyve til og fra landet og giver altså Danmark en konkurrencefordel, når flyselskaberne skal planlægge deres ruter.  

Mens kravene til biler, boliger og andre forureningskilder er blevet strammet, i takt med at den globale opvarmning er kommet på den politiske agenda, så har luftfarten fået lov til at udvide og udlede mere og mere.  

Den tidligere regering fremlagde så sent som i 2017 en luftfartsstrategi, som skulle gøre Københavns Lufthavn endnu mere attraktiv for flyselskaberne at benytte. Strategien indebar blandt andet lempelse af afgifter, udbygning af lufthavnen og et mål om billigere flybilletter til danskerne.  

Trods flytrafikkens betydelige andel af de samlede CO2-udledninger, så nævner strategien ikke klimaet med et ord.  

”Klimaudfordringer hører under klima- og forsyningsministeren,” lød forklaringen fra den tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Ingeniøren, da strategien blev fremlagt.  

Men heller ikke klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der netop havde indført ’grøn realisme’ i sit ministerium, havde gjort sig nogen tanker om luftfartsstrategiens indvirkning på klimaet. 

Økonomisk særbehandling fjerner grønt incitament 

I starten af 2019 blev strategien realiseret med en fem procents takstnedsættelse for flyselskabernes brug af lufthavnen oven i en ti procents nedsættelse på Københavns Lufthavnes eget initiativ i 2018.  

I 2018 var antallet af passagerer på omkring 30 millioner. Luftfartsstrategien sætter et mål om at øge aktiviteten i hovedstadens lufthavn til 40 millioner passagerer. Det forventer Københavns Lufthavn at kunne opfylde med en udvidelsesplan, der koster i alt 20 milliarder kroner. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse fra marts.

De nye takststrukturer og aftaler i den forrige regerings luftsfartsstrategi har været med til at bane vejen for udvidelsen, skriver Københavns Lufthavne i en pressemeddelelse i januar.

Flere fly og passagerer i København Lufthavn kan sandsynligvis give nye arbejdspladser og et højere bidrag til det danske BNP, men for klimaet er det en rigtig dårlig nyhed, pointerer Rådet for Grøn Omstilling.

”Hvis vi nu var i fuld gang med at reducere CO2-udledningerne fra fly i Danmark, ville jeg ikke have et stort problem med udvidelsen i Københavns Lufthavn og væksten i flysektoren. Men i øjeblikket hænger det ikke sammen. Det er bare med til at fylde glasset op, som på et tidspunkt vil løbe over,” siger Jeppe Juul. 

Han mener, at den økonomiske særbehandling af flysektoren har betydet, at samfundet i dag på nogle måder er uforberedt på den udfordring, klimabelastningen fra flytransporten udgør. Der har simpelthen manglet incitament til at finde grønne løsninger. 

”Vi ved godt, hvad der skal ske. Men vi er uforberedte på den måde, at vi er meget langt fra at være der i praksis. Vi er helt sikkert sat tilbage på grund af den undtagelse i lovgivningen, som flytransporten har haft,” vurderer Jeppe Juul. 

Klimarådet er enigt. Normalt beskæftiger regeringens officielle klimarådgivere, Klimarådet, sig ikke med internationale udledninger.  

Men på baggrund af Klimarådets klimalovsanalyse, hvor de fastsætter det danske ansvar for Danmarks internationale flytransport, udgav rådet for første gang i november et notat med en række anbefalinger på området. 

Her giver klimaeksperterne blandt andet regeringen det råd, at ”Danmark (…) bør arbejde for afgifter eller anden regulering, der mere direkte adresserer såvel den økonomiske favorisering som drivhusgasudledningerne fra fly og dermed mere effektivt tilskynder til grøn omstilling,” som det hedder i notatet, der også anbefaler, at første skridt er en passagerafgift. 

Branchen står gerne på mål for klimabelastningen 

I oktober foreslog brancheorganisationen Dansk Luftfart selv en form for klimaafgift på flyrejser. Branchen har ellers i årtier været imod afgiftsformer på flyrejser, så det er ikke noget lille skridt. Det såkaldte klimabidrag vil branchen dog ikke aflevere til statskassen. De skal gå til en uafhængig klimafond, der støtter forskning i grønne flyrejser. 

”I Dansk Luftfart har vi foreslået en klimafond, der med et årligt beløb på op mod 500 millioner kroner skal bidrage til produktion, distribution og indkøb af bæredygtige drivmidler til flyene. Fonden vil kunne sikre en hurtig omstilling i luftfarten. En dansk afgift vil ikke sikre penge, hverken til skovrejsning eller nye brændstoffer,” siger branchedirektør Michael Svane og fortsætter:

”Vi står gerne på mål for den klimabelastning, som flytransporten skaber.”

Men branchedirektøren mener samtidig, at man ikke kan se bort fra de økonomiske gevinster, som flysektoren også skaber for det danske samfund. 

”Det, der optager os, er klimaeffektive løsninger. Det forudsætter, at man også indregner de positive egenskaber ved international tilgængelighed, som luftfarten skaber. Deri ligger alt fra kulturmøder og velstand gennem forretningsmøder, fragt og arbejdspladser, som flytransporten skaber,” fortsætter Michael Svane. 

Københavns Lufthavn er som europæisk storlufthavn og nordisk knudepunkt en milliardforretning for Danmark. Se figur 2. Ifølge tal fra luftfartsstrategien bidrager luftfartssektoren årligt med 30 milliarder kroner til Danmarks BNP gennem direkte værdiskabelse i luftfarten og indirekte værdiskabelse gennem handel med luftfartens virksomheder. 

Stadig en politisk varm kartoffel

De politiske holdninger til afgifter på luftfart er under opbrud, og også under dette års finanslovsforhandlinger var afgifterne på bordet – uden at partierne dog kunne blive enige om en løsning. Alle regeringens støttepartier er ellers klar til at pålægge afgifter på flyrejser, omend de ikke er helt enige om, hvordan afgifterne præcist skal skrues sammen.

Men Socialdemokratiet er ikke klar til at træffe nogen beslutning om danske afgifter.

”Der er flere forskellige håndtag, man kan dreje på for at sikre en mere bæredygtig luftfart. Vi skal sikre, at incitamenter og initiativer er velovervejede og grundigt undersøgt, inden vi lægger os fast. Vi skal finde de rette værktøjer, som giver reelle CO2-besparelser. Det er derfor vigtigt, at vi både i EU og globalt fortsat arbejder for fælles løsninger,” siger transportminister Benny Engelbrecht i et kortfattet skriftligt svar til Mandag Morgen.

Passagerafgifter møder heller ikke positiv interesse fra den anden side af Folketinget. Her kommer den nordiske hub i spil igen. Ifølge Ole Birk Olesen, tidligere transportminister og nuværende klima-, transport- og skatteordfører for Liberal Alliance, giver fritagelsen af passagerafgifter netop den konkurrencefordel, som Københavns Lufthavn har brug for. 

”Nabolandene har nogle flyafgifter, som vi ikke har her. Arbejdskraften er til gengæld dyr i København. Vi må sørge for at opveje det, så der er nogle attraktive punkter i at flyve til Københavns Lufthavn,” siger han og peger i stedet på internationale løsninger. Ligesom Venstre mener Liberal Alliance ikke, at det gavner den grønne udvikling, hvis flytrafikken flytter til et andet land som følge af en højere pris for flyselskaberne. 

Radikale Venstre mener dog, at deres forslag om afgifter har taget hensyn til lufthavnens status som nordisk knudepunkt, fordi flyvningerne kun skal betale afgiften for de første 1.500 kilometer. 

Men heller ikke Venstre er med på den model. 

”Løsningen er ikke, at vi flyver mindre i Danmark og rykker CO2-udledningen over til andre lande. Vi vil fortsat styrke Københavns Lufthavn som et nordisk knudepunkt og samtidigt sikre, at vi også flyver grønnere. Det gør vi ikke med en klimaafgift, som kun er af symbolsk karakter,” siger klimaordfører Thomas Danielsen, der dog godt kan forestille sig en fælles europæisk klimaafgift. 

Dermed ser den danske enegang med nulafgift på passagerer foreløbigt ud til at overleve. 

Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen vil en passagerafgift på størrelse med Tysklands på 55 kroner for de korte ruter og op til 300 kroner for de lange flyrejser give Danmark en skatteindtægt på omkring 171 millioner euro om året svarende til 1,3 milliarder kroner.

I årets finanslov nøjedes regeringen dog med at genindføre registreringsafgiften på fly. Det skønnes at indbringe statskassen omkring fem millioner kroner årligt.

Alle midler skal i brug 

Ifølge klimaorganisationerne er passagerafgiften da også kun et af flere nødvendige skridt til at nedbringe flyenes klimabelastning.

”CO2-afgifter er ikke en løsning i sig selv. Men det gør det alt andet lige mere attraktivt at udskifte fossile brændsler,” fortæller Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling. 

Som supplement foreslår Klimarådet iblandingskrav af vedvarende energi i flybrændstoffet som for eksempel biobrændstoffer. Et krav, der også bakkes op af Rådet for Grøn Omstilling. Men Jeppe Juul fremhæver, at biobrændstoffer dog ikke kan tage os hele vejen. Der er nemlig ikke uendelige mængder biobrændstoffer til rådighed, pointerer de. 

”Derfor er det vigtigt, at vi får sat gang i produktionen af de el-baserede flybrændstoffer, electrofuels. For hvis vi skal flyve i fremtiden, så er det dét, der skal til,” understreger han. 

Ifølge Dansk Luftfart og en nylig rapport fra SDU kan de klimavenlige flybrændstoffer faktisk være tættere på, end vi tror. I oktober offentliggjorde et dansk forskerhold ny forskning, der viser, at flybrændstof baseret på biogas kan blive sat i produktion inden for få år. 

Det er dog ikke noget, der gør NOAH optimistisk i forhold til at løse luftfartens klimaproblemerne alene ved hjælp af ny teknologi eller iblandingskrav, som miljøorganisationen også er imod. 

”Tung landtransport og skibsfart skriger også efter alternative brændstoffer, og det er urealistisk, at vi kommer til at kunne dække blot en beskeden del af behovet med el-baseret brændstof inden 2050,” siger klima- og energimedarbejder i NOAH Jacob Sørensen. Han ser ingen vej udenom: Vi bliver nødt til at flyve mindre. 

Klimarådet er enigt i, at der især på den korte bane vil være behov for at begrænse eller forkorte flyrejserne. Men en fremtid helt uden fly ser hverken Klimarådet, Det Økologiske Råd eller Rådet for Bæredygtig Trafik for sig.

Forrige artikel Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Næste artikel Bliv fyret og bliv en bedre leder Bliv fyret og bliv en bedre leder

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør