Klimaorganisationer: Danmark er CO2-skattely for luftfarten

Hverken finanslov eller klimalov pålægger internationale fly samme passagerafgifter som vores nabolande. Dansk luftfarts afgiftslempelser og fritagelser har i en årrække givet vækst i de danske lufthavne, men det koster på klimaet, advarer klimaorganisationer, som kalder den danske politik deprimerende.

MM Special: Hævet over klimakrav

Danske politikere har i årevis forkælet vores egen luftfartsindustri for at styrke Københavns position som et trafikalt knudepunkt mellem Norden og resten af Europa. Men ifølge klimaorganisationerne hænger den økonomiske favorisering af den danske flysektor ikke sammen med en ny regerings erklærede mål om at gøre Danmark til en grøn frontløber.

På trods af internationale aftaler har de enkelte lande nemlig muligheden for at pålægge flyrejserne afgifter på passagernes billetter. Men det har Danmark undladt at gøre. Se figur 1.

”Danmark fungerer som en form for skattely for flyselskaber, der i modsætning til i vores nabolande slipper for at betale fly- eller passagerafgifter. Det er deprimerende at se, at en sektor, der skaber så store klimaforandringer, bare får lov til at vokse,” siger Jacob Sørensen, der arbejder på klima- og energiområdet i miljøbevægelsen NOAH.

Også Klimarådet, Rådet for Grøn Omstilling og Rådet for Bæredygtig Trafik mener, det er på tide, at politikerne tager ansvar for flytransportens klimabelastning og skruer ned for den økonomiske favorisering af flysektoren. 

Drivhusgasudledningen fra internationale flyrejser i Danmark udgjorde knap tre millioner ton CO2 i 2017. Det viser tal fra European Environment Agency. Til sammenligning var drivhusgasudledningerne fra biler omkring 6,5 millioner ton CO2 samme år.

 Og modsat husholdningernes og de fleste andre danske udledere af drivhusgasser er CO2-udledningen fra flytransporten stigende. Alligevel står luftfartens belastning af klimaet ikke højest på regeringens prioriteringsliste. 

Flyrejsernes CO2-udledning tæller nemlig ikke med i Danmarks officielle opgørelser over de samlede drivhusgasudledninger. Flytrafikkens tre millioner ton CO2 er derfor heller ikke del af de nationale reduktionsmålsætninger.  

”Som udgangspunkt ligger kun den indenrigs flytransport – svarende til tre procent af den samlede udledning fra flytransporten – under de nationale reduktionsmål. Så det er kun en lille del af den samlede udledning fra fly, der tæller med i målet om de 70 procent,” forklarer Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd, der netop har skiftet navn til Rådet for Grøn Omstilling.

Nye afgifter eller andre klimaindgreb, der påvirker den internationale luftfart, vil med andre ord ikke bringe regeringen ét skridt videre sit mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. 

Dog er der i den nye klimalov indbygget en monitorering af den danske klimaindsats effekter på international luftfart:

”Aftaleparterne er enige om, at der i forbindelse med den årlige klimastatus og -fremskrivning laves en særskilt årlig global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats, herunder reduktioner i international skibs- og luftfart …,” hedder det i den aftale, der blev vedtaget først i december.

Politisk interesse i nordisk ’hub’ 

De fleste af Danmarks nabolande har kompenseret for flyenes manglende betaling for CO2-udledningen ved at pålægge passagererne afgifter. Ifølge Europa-Kommissionen, der tillod passagerafgifterne i 2003, fungerer afgifterne netop som en form for erstatning for de energibeskatninger på brændstof, som man internationalt har fritaget flysektoren for. Både Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien har disse passagerafgifter.  

Men danske lufthavne ligger som et smørhul midt iblandt dem med et rundt nul på passagerafgifterne. Det er det, der får nogle af de grønne organisationer til at omtale Danmark som en slags CO2-skattely for fly.  

Sådan har det dog ikke altid været. Den særlige danske afgiftsfritagelse går tilbage til 2005. Dengang valgte Folketinget at fjerne den danske passagerafgift, der ellers siden 1991 havde givet staten en pæn årlig indtægt og gjort det dyrere for danskerne at vælge fly fremfor andre transportformer. I 2007, da afgiften blev afskaffet, måtte Skatteministeriet ifølge deres egen analyse vinke farvel til årlige indtægter på 500 millioner kroner til staten på den konto.

Afgiftsfritagelsen gør det billigere at flyve til og fra landet og giver altså Danmark en konkurrencefordel, når flyselskaberne skal planlægge deres ruter.  

Mens kravene til biler, boliger og andre forureningskilder er blevet strammet, i takt med at den globale opvarmning er kommet på den politiske agenda, så har luftfarten fået lov til at udvide og udlede mere og mere.  

Den tidligere regering fremlagde så sent som i 2017 en luftfartsstrategi, som skulle gøre Københavns Lufthavn endnu mere attraktiv for flyselskaberne at benytte. Strategien indebar blandt andet lempelse af afgifter, udbygning af lufthavnen og et mål om billigere flybilletter til danskerne.  

Trods flytrafikkens betydelige andel af de samlede CO2-udledninger, så nævner strategien ikke klimaet med et ord.  

”Klimaudfordringer hører under klima- og forsyningsministeren,” lød forklaringen fra den tidligere transportminister Ole Birk Olesen (LA) til Ingeniøren, da strategien blev fremlagt.  

Men heller ikke klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), der netop havde indført ’grøn realisme’ i sit ministerium, havde gjort sig nogen tanker om luftfartsstrategiens indvirkning på klimaet. 

Økonomisk særbehandling fjerner grønt incitament 

I starten af 2019 blev strategien realiseret med en fem procents takstnedsættelse for flyselskabernes brug af lufthavnen oven i en ti procents nedsættelse på Københavns Lufthavnes eget initiativ i 2018.  

I 2018 var antallet af passagerer på omkring 30 millioner. Luftfartsstrategien sætter et mål om at øge aktiviteten i hovedstadens lufthavn til 40 millioner passagerer. Det forventer Københavns Lufthavn at kunne opfylde med en udvidelsesplan, der koster i alt 20 milliarder kroner. Det oplyser lufthavnen i en pressemeddelelse fra marts.

De nye takststrukturer og aftaler i den forrige regerings luftsfartsstrategi har været med til at bane vejen for udvidelsen, skriver Københavns Lufthavne i en pressemeddelelse i januar.

Flere fly og passagerer i København Lufthavn kan sandsynligvis give nye arbejdspladser og et højere bidrag til det danske BNP, men for klimaet er det en rigtig dårlig nyhed, pointerer Rådet for Grøn Omstilling.

”Hvis vi nu var i fuld gang med at reducere CO2-udledningerne fra fly i Danmark, ville jeg ikke have et stort problem med udvidelsen i Københavns Lufthavn og væksten i flysektoren. Men i øjeblikket hænger det ikke sammen. Det er bare med til at fylde glasset op, som på et tidspunkt vil løbe over,” siger Jeppe Juul. 

Han mener, at den økonomiske særbehandling af flysektoren har betydet, at samfundet i dag på nogle måder er uforberedt på den udfordring, klimabelastningen fra flytransporten udgør. Der har simpelthen manglet incitament til at finde grønne løsninger. 

”Vi ved godt, hvad der skal ske. Men vi er uforberedte på den måde, at vi er meget langt fra at være der i praksis. Vi er helt sikkert sat tilbage på grund af den undtagelse i lovgivningen, som flytransporten har haft,” vurderer Jeppe Juul. 

Klimarådet er enigt. Normalt beskæftiger regeringens officielle klimarådgivere, Klimarådet, sig ikke med internationale udledninger.  

Men på baggrund af Klimarådets klimalovsanalyse, hvor de fastsætter det danske ansvar for Danmarks internationale flytransport, udgav rådet for første gang i november et notat med en række anbefalinger på området. 

Her giver klimaeksperterne blandt andet regeringen det råd, at ”Danmark (…) bør arbejde for afgifter eller anden regulering, der mere direkte adresserer såvel den økonomiske favorisering som drivhusgasudledningerne fra fly og dermed mere effektivt tilskynder til grøn omstilling,” som det hedder i notatet, der også anbefaler, at første skridt er en passagerafgift. 

Branchen står gerne på mål for klimabelastningen 

I oktober foreslog brancheorganisationen Dansk Luftfart selv en form for klimaafgift på flyrejser. Branchen har ellers i årtier været imod afgiftsformer på flyrejser, så det er ikke noget lille skridt. Det såkaldte klimabidrag vil branchen dog ikke aflevere til statskassen. De skal gå til en uafhængig klimafond, der støtter forskning i grønne flyrejser. 

”I Dansk Luftfart har vi foreslået en klimafond, der med et årligt beløb på op mod 500 millioner kroner skal bidrage til produktion, distribution og indkøb af bæredygtige drivmidler til flyene. Fonden vil kunne sikre en hurtig omstilling i luftfarten. En dansk afgift vil ikke sikre penge, hverken til skovrejsning eller nye brændstoffer,” siger branchedirektør Michael Svane og fortsætter:

”Vi står gerne på mål for den klimabelastning, som flytransporten skaber.”

Men branchedirektøren mener samtidig, at man ikke kan se bort fra de økonomiske gevinster, som flysektoren også skaber for det danske samfund. 

”Det, der optager os, er klimaeffektive løsninger. Det forudsætter, at man også indregner de positive egenskaber ved international tilgængelighed, som luftfarten skaber. Deri ligger alt fra kulturmøder og velstand gennem forretningsmøder, fragt og arbejdspladser, som flytransporten skaber,” fortsætter Michael Svane. 

Københavns Lufthavn er som europæisk storlufthavn og nordisk knudepunkt en milliardforretning for Danmark. Se figur 2. Ifølge tal fra luftfartsstrategien bidrager luftfartssektoren årligt med 30 milliarder kroner til Danmarks BNP gennem direkte værdiskabelse i luftfarten og indirekte værdiskabelse gennem handel med luftfartens virksomheder. 

Stadig en politisk varm kartoffel

De politiske holdninger til afgifter på luftfart er under opbrud, og også under dette års finanslovsforhandlinger var afgifterne på bordet – uden at partierne dog kunne blive enige om en løsning. Alle regeringens støttepartier er ellers klar til at pålægge afgifter på flyrejser, omend de ikke er helt enige om, hvordan afgifterne præcist skal skrues sammen.

Men Socialdemokratiet er ikke klar til at træffe nogen beslutning om danske afgifter.

”Der er flere forskellige håndtag, man kan dreje på for at sikre en mere bæredygtig luftfart. Vi skal sikre, at incitamenter og initiativer er velovervejede og grundigt undersøgt, inden vi lægger os fast. Vi skal finde de rette værktøjer, som giver reelle CO2-besparelser. Det er derfor vigtigt, at vi både i EU og globalt fortsat arbejder for fælles løsninger,” siger transportminister Benny Engelbrecht i et kortfattet skriftligt svar til Mandag Morgen.

Passagerafgifter møder heller ikke positiv interesse fra den anden side af Folketinget. Her kommer den nordiske hub i spil igen. Ifølge Ole Birk Olesen, tidligere transportminister og nuværende klima-, transport- og skatteordfører for Liberal Alliance, giver fritagelsen af passagerafgifter netop den konkurrencefordel, som Københavns Lufthavn har brug for. 

”Nabolandene har nogle flyafgifter, som vi ikke har her. Arbejdskraften er til gengæld dyr i København. Vi må sørge for at opveje det, så der er nogle attraktive punkter i at flyve til Københavns Lufthavn,” siger han og peger i stedet på internationale løsninger. Ligesom Venstre mener Liberal Alliance ikke, at det gavner den grønne udvikling, hvis flytrafikken flytter til et andet land som følge af en højere pris for flyselskaberne. 

Radikale Venstre mener dog, at deres forslag om afgifter har taget hensyn til lufthavnens status som nordisk knudepunkt, fordi flyvningerne kun skal betale afgiften for de første 1.500 kilometer. 

Men heller ikke Venstre er med på den model. 

”Løsningen er ikke, at vi flyver mindre i Danmark og rykker CO2-udledningen over til andre lande. Vi vil fortsat styrke Københavns Lufthavn som et nordisk knudepunkt og samtidigt sikre, at vi også flyver grønnere. Det gør vi ikke med en klimaafgift, som kun er af symbolsk karakter,” siger klimaordfører Thomas Danielsen, der dog godt kan forestille sig en fælles europæisk klimaafgift. 

Dermed ser den danske enegang med nulafgift på passagerer foreløbigt ud til at overleve. 

Ifølge en rapport fra EU-Kommissionen vil en passagerafgift på størrelse med Tysklands på 55 kroner for de korte ruter og op til 300 kroner for de lange flyrejser give Danmark en skatteindtægt på omkring 171 millioner euro om året svarende til 1,3 milliarder kroner.

I årets finanslov nøjedes regeringen dog med at genindføre registreringsafgiften på fly. Det skønnes at indbringe statskassen omkring fem millioner kroner årligt.

Alle midler skal i brug 

Ifølge klimaorganisationerne er passagerafgiften da også kun et af flere nødvendige skridt til at nedbringe flyenes klimabelastning.

”CO2-afgifter er ikke en løsning i sig selv. Men det gør det alt andet lige mere attraktivt at udskifte fossile brændsler,” fortæller Jeppe Juul fra Rådet for Grøn Omstilling. 

Som supplement foreslår Klimarådet iblandingskrav af vedvarende energi i flybrændstoffet som for eksempel biobrændstoffer. Et krav, der også bakkes op af Rådet for Grøn Omstilling. Men Jeppe Juul fremhæver, at biobrændstoffer dog ikke kan tage os hele vejen. Der er nemlig ikke uendelige mængder biobrændstoffer til rådighed, pointerer de. 

”Derfor er det vigtigt, at vi får sat gang i produktionen af de el-baserede flybrændstoffer, electrofuels. For hvis vi skal flyve i fremtiden, så er det dét, der skal til,” understreger han. 

Ifølge Dansk Luftfart og en nylig rapport fra SDU kan de klimavenlige flybrændstoffer faktisk være tættere på, end vi tror. I oktober offentliggjorde et dansk forskerhold ny forskning, der viser, at flybrændstof baseret på biogas kan blive sat i produktion inden for få år. 

Det er dog ikke noget, der gør NOAH optimistisk i forhold til at løse luftfartens klimaproblemerne alene ved hjælp af ny teknologi eller iblandingskrav, som miljøorganisationen også er imod. 

”Tung landtransport og skibsfart skriger også efter alternative brændstoffer, og det er urealistisk, at vi kommer til at kunne dække blot en beskeden del af behovet med el-baseret brændstof inden 2050,” siger klima- og energimedarbejder i NOAH Jacob Sørensen. Han ser ingen vej udenom: Vi bliver nødt til at flyve mindre. 

Klimarådet er enigt i, at der især på den korte bane vil være behov for at begrænse eller forkorte flyrejserne. Men en fremtid helt uden fly ser hverken Klimarådet, Det Økologiske Råd eller Rådet for Bæredygtig Trafik for sig.

Forrige artikel Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Aftale fra Anden Verdenskrig spænder ben for klimaafgifter på flybrændstof Næste artikel Bliv fyret og bliv en bedre leder Bliv fyret og bliv en bedre leder

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.