Et trefoldigt for fanden runger på gymnasierne, og det med god grund, for efteråret har ikke budt på andet end dårlige nyheder. Først bebudede regeringen, at gymnasierne skal spare 2 pct. om året de næste fire år. For fanden. Så sænkede Folketinget tilskuddet til undervisningen, fordi de almene gymnasier ikke skal have mere end handelsgymnasierne. For fanden. Og samme dag blev forligskredsen bag sidste års erhvervsskolereform enig om at finansiere aftalen ved at tage penge fra gymnasierne. For fanden, for fanden, for fanden. Se figur 1.

Uddannelsesforsker og professor på Aalborg Universitet Palle Rasmussen kalder det en uskik at bruge gymnasiernes økonomi imod dem:

”Det er et generelt problem, at politikerne på den ene side ønsker, at uddannelsesinstitutioner skal forvalte deres egen økonomi, men på den anden side straks bliver mistænksomme, hvis institutionerne begynder at opbygge økonomisk soliditet i form af egenkapital,” siger Palle Rasmussen.

Danske Gymnasier skammer sig da heller ikke over overskuddene, forsikrer Anne-Birgitte Rasmussen. Hun er derimod stolt af, at institutionerne har en sund økonomi, og selv hvis man endelig vil bruge overskuddene imod dem, påpeger hun, at de hurtigt forsvinder, hvis besparelserne bliver til virkelighed. Sidste år havde 117 ud af 121 gymnasier overskud. Hvis besparelserne bliver gennemført, bliver det tal reduceret til ét i 2019. Se figur 3.

Store overskud uden penge

Dette ene gymnasium er Falkonergårdens Gymnasium på Frederiksberg. Det er da også sparefortalernes yndlingseksempel. En gennemgang af regnskaberne viser overskud på overskud på overskud. Fra 4 millioner kr. i 2011 til 11,5 millioner kr. sidste år. Det er et solidt overskud på 15 pct. af omsætningen, og egenkapitalen er nået op i 51 millioner kr.

Gymnasiet har for nylig opført en ny idrætshal og planlægger at bygge nye undervisningslokaler for 45 millioner kr. Men hvis man af den grund tror, gymnasiet svømmer i penge, tager man gruelig fejl, forklarer Kirsten Cornelius, som er rektor på stedet. For pengene hober sig ikke op på lukkede bankbøger, og der bygges ikke idrætshaller eller klasselokaler for sjov.

Falkonergården har Danmarks største andel af Team Danmark-elever, men hidtil måtte gymnasiet leje sig ind hos Frederiksberg Idrætsforening. Det var ikke alene dyrt, men også upraktisk, da næsten hver fjerde lektion blev aflyst.

[graph title="Besparelser ødelægger sund økonomi" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/b8746-van_fig03_besparelser-odelegger-sund-okonomi.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ebb88-van_fig03_besparelser-odelegger-sund-okonomi.png" text="Siden gymnasierne fik selvstyre i 2007, er de fleste lykkedes med at opbygge en sund økonomi med årlige overskud. Men med de annoncerede besparelser bliver de gode driftsresultater spist, frygter gymnasierne. I 2019 vil kun ét gymnasium kunne præsentere et overskud, hvis de bliver drevet som i år."]Kilde: Danske Gymnasier pba. Undervisningsministeriets regnskabsportal. [/graph]

Klasselokalerne kan rektoren heller ikke undvære. Der går ca. 1.000 elever på Falkonergården, men der er kun plads til 700, så også her lejer gymnasiet sig ind på andre adresser. Det koster i omegnen af 1,2 millioner kr. hvert år.

”På sigt er det dyrere at leje end at eje, så investeringerne er nødvendige for gymnasiet,” fortæller Kirsten Cornelius.

Selv om gymnasiet har revisorstolte regnskaber, kommer det til at mærke besparelserne. Kirsten Cornelius skal ikke fyre medarbejdere nu og her, men hun vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt på længere sigt. I første omgang forsøger rektoren at finde pengene andre steder:

”Vi kan oprette færre valghold, så klasserne hele tiden er fyldt til bristepunktet, eller skære ned på studieture og lektiecafeer. Men ønsker vi virkelig gymnasier, der kun lige nøjagtig kan klare skærene,” spørger Kirsten Cornelius.

Men hvis I kan levere overskudsgrader på op til 15 pct., fordi I skal bygge nyt, uden at det går ud over kvaliteten, kan I vel også spare 2 pct. om året de næste fire år, uden at det rammer kvaliteten?

”Nej, for vi har brugt pengene til at hæve kvaliteten af undervisningsfaciliteterne. Det har været nødvendige investeringer, fordi de gamle lokaler fra 1955 er så nedslidte. Vi får også brug for at kunne investere fremover. Den mulighed har vi ikke, hvis vi kun lige nøjagtig har penge til drift,” forklarer hun.

Underskud uden udsigter

I den anden ende af overskudsskalaen befinder Vestjysk Gymnasium Tarm sig. Som et af de få kom det ud med et underskud sidste år. En halv million blev det til, fordi gymnasiet har haft brug for at renovere klasselokaler, som hverken rektoren, underviserne eller eleverne kunne leve med.

”Dårligt indeklima, mørke lokaler og et gulv, du ikke havde lyst til at sætte fødderne på,” fortæller Mikkjal Helmsdal.

Gymnasiets årlige budget er på 50 millioner kr. om året, og hvis regeringen får sit finanslovsforslag igennem, skal gymnasiet finde 6 millioner kr. inden 2019. Det svarer til 12 fuldtidsstillinger, og selv om rektoren har tænkt sig at forsøge at skærme sine lærere, kommer han ikke uden om at skulle afskedige 8-9 af dem. Og da lærerne ifølge rektoren ikke ligger på den lade side i forvejen, bliver skolen nødt til at organisere undervisningen anderledes for at få pengene til at passe.

Det kunne være forelæsninger i stedet for klasseundervisning, hvor det giver mening, større koordinering af pensum og opgaver mellem parallelklasser, så lærerne kan spare tid på forberedelserne, eller andre måder at rette opgaver på, så lærerne kan komme hurtigere igennem det arbejde.

”Vi tænker allerede i de baner, og det er begrænset, hvor mange penge vi kan finde ad den vej,” siger Mikkjal Helmsdal.

Ingen penge at tjene

Mikkjal Helmsdal bakser også med en anden plan for, hvordan han kan redde økonomien. Vestjysk Gymnasium Tarm har tidligere haft en kostskoleafdeling, og den overvejer gymnasiets ledelse at åbne igen for få ekstra indtægter.

[quote align="left" author="Palle Rasmussen, uddannelsesforsker ved Aalborg Universitet"]Det er svært at se, hvordan de almene gymnasier skulle kunne tjene penge i nævneværdigt omfang.[/quote]

I dag er det de færreste gymnasier forundt at have andre indtægter end tilskuddene fra staten, fortæller uddannelsesforsker og professor ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen, og han har også svært ved at se, hvordan de skulle komme til det:

”Til forskel fra erhvervsskoler, som kan tjene penge ved at sælge forskellige slags efteruddannelse, er det svært at se, hvordan de almene gymnasier skulle kunne tjene penge i nævneværdigt omfang. De kan søge puljer – f.eks. til talentudvikling eller internationalisering – fra ministerier og regioner, men det batter ikke meget,” siger han.

På Falkonergårdens Gymnasium har de forsøgt at finde sponsorer, bl.a. til idrætshallen, men det er ikke lykkedes, fortæller rektor Kirsten Cornelius.

”Det kom bag på mig, hvor svært det var at finde nogen, der var interesseret i at støtte os. Jeg troede, at det kunne lade sig gøre, når vi nu har mange Team Danmark-elever, men det kunne det ikke. Og vi har været hele vejen rundt.”

En overgang overvejede rektoren, om gymnasiet skulle ansætte en fundraiser, men hun tror ikke, en ansat vil kunne gøre den store forskel, så hun har ingen planer om at gå den vej længere. Det ville da også være et skråplan, mener Palle Rasmussen:

”Hvis gymnasierne skulle til at bruge kræfter på at etablere sig som private markedsaktører, kunne det meget nemt gå ud over deres kerneydelse.”

Selvstyre uden styremuligheder

Formanden for Danske Gymnasier, Anne-Birgitte Rasmussen, er heller ikke meget for at skulle jagte sponsorater og erhvervssamarbejder. ”Vi har slet ikke mulighed for at lave alle mulige ting ved siden af, og det ville heller ikke være ønskværdigt,” siger hun.

I stedet ønsker hun sig mere frihed til gymnasierne, og det kunne de godt bruge, mener professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh.

[quote align="right" author="Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet"]Gymnasierne har selvstyre, men de får ikke rigtig lov til styre sig selv.[/quote]

”Gymnasierne har selvstyre, men de får ikke rigtig lov til styre sig selv,” siger han.

De er underlagt et klasseloft på 28 elever pr. klasse, eleverne skal tilbydes et minimumsantal timer, og der er krav om, at fag som dansk, historie, fysik, kemi, engelsk m.fl. skal udbydes på alle niveauer.

”Der er mange lovkrav, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det siger sig selv, at det begrænser gymnasiernes muligheder for at tilrettelægge arbejdet,” siger Per Nikolaj Bukh.

Da regeringen annoncerede sine besparelser, kvitterede Anne-Birgitte Rasmussen derfor med otte forslag til, hvordan den kan give gymnasierne den frihed, der skal til for at spare de 8 procent. Danske Gymnasier foreslår bl.a. at ændre den måde, man gør det nuværende klasseloft op på. I stedet for, at der højst må sidde 28 i hver klasse, skal kravet være, at der gennemsnitligt ikke må være mere end 28 i klasserne på gymnasiet. Gymnasierne vil også have mulighed for at undervise på tværs af niveauer, og så vil de af med reglerne, der forpligter dem til at oprette valgfag, hvis 10 elever ønsker det.

”Undervisningsministeren siger, at hun har tillid til, at vi kan spare pengene, uden at det går ud over kvaliteten. Hvis hun mener det, så må hun i det mindste give os de frihedsgrader, som er nødvendige for at gøre et hæderligt forsøg,” siger Anne-Birgitte Rasmussen.