Klynk og katastrofer på gymnasierne

Sparekrav og udsigter til færre elever bliver en katastrofe for gymnasierne, advarer de. Fra 2019 svarer besparelserne til 2.000 lærerstillinger eller den samlede omsætning for de 28 mindste gymnasier. Så i torsdags var gymnasieelever på gaden sammen med ligesindede fra erhvervsskoler, tekniske skoler og universiteter for at demonstrere mod uddannelsesforringelserne. Men med overskud år efter år har gymnasierne selv leveret skytset til spareivrige politikere.

Et trefoldigt for fanden runger på gymnasierne, og det med god grund, for efteråret har ikke budt på andet end dårlige nyheder. Først bebudede regeringen, at gymnasierne skal spare 2 pct. om året de næste fire år. For fanden. Så sænkede Folketinget tilskuddet til undervisningen, fordi de almene gymnasier ikke skal have mere end handelsgymnasierne. For fanden. Og samme dag blev forligskredsen bag sidste års erhvervsskolereform enig om at finansiere aftalen ved at tage penge fra gymnasierne. For fanden, for fanden, for fanden. Se figur 1.

Ikke engang det velmenende råd om at kigge fremad kan rektorer og lærere bruge til det store. For de har ikke andet at se frem til end færre elever de kommende år, viser et notat, Danske Gymnasier har sendt ud til sine medlemmer.

Foreningens økonomer har regnet på prisen for sparekravene og de mistrøstige udsigter, og de er kommet frem til, at den årlige besparelse fra 2019 og frem bliver ca. 1,2 milliarder kr. Det svarer til 2.000 lærerstillinger – eller den samlede omsætning for de 28 mindste gymnasier.

Login