Hvorfor købe og eje, når man kan låne og leje

Når udenlandske turister de kommende måneder strømmer til København for at holde ferie, vil flere starte deres besøg med at ringe på en privat opgangsdør i stedet for at tjekke ind i receptionen på et af byens mange hoteller.

Mere end 3.000 københavnere har nemlig sat deres lejlighed eller et værelse til leje via den onlinebaserede udlejningsservice Airbnb, der siden sin start for fem år siden har udbredt sit netværk af private udlejere til over 37.000 byer i mere end 192 lande.

Ideen om at leje et værelse ud er langtfra ny. Men den teknologiske udvikling har gjort det muligt for virksomheder som Airbnb at minimere omkostninger, fordi brugerne selv står for en del af indsatsen, og fordi konceptet hurtigt kan skaleres op.

Det har vist sig at være en rigtig god forretning, og den såkaldte sharing economy – på dansk deleøkonomi – er på få år gået hen og blevet big business. Ifølge den amerikanske forfatter Rachel Botsman, der har skrevet flere bøger om emnet, er den del af deleøkonomien, hvor private køber og sælger produkter og ydelser af hinanden via platforme som f.eks. det virtuelle auktionshus eBay, god for godt 26 milliarder dollar.

Dertil kommer udlejningsservices som Airbnb, hvis markedsværdi vurderes til at have rundet 1 milliard dollar, og forretningsmodeller, der bygger på fælleseje som f.eks. det internationale kontorfællesskab The Hub, hvor medlemmer kan leje en kontorplads med adgang til at netværke med ligesindede på time- eller dagsbasis.

Deløkonomien har også godt tag i de danske forbrugere. Ud over de mange tusinder, der udlejer via Airbnb, har musikstreamingtjenesten Spotify over en halv million aktive brugere i Danmark, mens Netflix, der udbyder samme service blot med film og tv-serier, kan tælle 350.000 brugere kort efter sin lancering på det danske marked. Antallet af brugere af delebilsordninger er også i voldsom vækst. En ordning som LetsGo.dk, der oprindeligt startede som en lille privat forening på Nørrebro i København, er på få år vokset til 1.100 brugere fordelt på fire forskellige kommuner.

”Deleøkonomien er en rigtig trend og ikke en døgnflue,” udtalte den succesfulde amerikanske entreprenør Joe Kraus for nylig til businessmagasinet Forbes. Han er investeringspartner i Google Ventures, der selv har satset penge i de to delebilsservices RelayRides og Sidecar.

Han peger på, at deleøkonomiens succes ikke kun skal findes i den aktuelle økonomiske krise og de besparelser, som brugerne kan høste ved at leje en bil frem for at eje den. Især de yngre forbrugere er også tiltrukket af den fleksibilitet, som tjenester som Spotify, Netflix og delebilsordninger tilbyder ved at erstatte produkter, som man tidligere var tvunget til at købe og eje, til services, som man har adgang til hvor som helst og når som helst.

Dertil kommer de miljømæssige og sociale gevinster. Ved f.eks. at dele en bil med flere frem for at købe sin egen skåner man miljøet – bl.a. fordi det reducerer antallet af biler.

Vil man absolut eje sin bil, er en anden deleøkonomisk mulighed at benytte sig af den amerikanske tjeneste Parking Panda, hvor man kan udleje sin private parkeringsplads, når den ikke er i brug. Tjenesten, der reducerer behovet for parkeringshuse m.v., er på mindre end et år udbredt til syv amerikanske storbyer.

Flere brugere tiltrækkes af den autenticitet og de sociale relationer, der følger med, når man køber eller lejer en ydelser af en privatperson. På Airbnb tilbyder flere udlejere f.eks. deres venner og familie som turistguider, mens netværkslystne sydkoreanere frem for at gå på restaurant kan tage til middag hjemme hos mennesker, som de aldrig har mødt før. Det er tjenesten Zipbob (billedet), der står for at matche grupper af folk til private middagsaftaler ud fra den filosofi, at det er et godt udgangspunkt for at stifte nye bekendtskaber.

Ifølge netmediet Shareable er deleøkonomien indtil videre domineret af forretningsmodeller, der har fokus på at leje eller dele ydelser som boliger, kontorfaciliteter, måltider, husholdningsmaskiner, værktøj og biler. Potentialet vurderes dog at være enormt og langtfra udnyttet, når det gælder andre former for transport som cykler og både samt udstyr, man sjældent bruger, som f.eks. ski, eller fysisk overskudsplads som en ledig indkørsel eller et tomt loftsrum.

En af deleøkonomiens nyeste forretningssucceser er amerikanske TaskRabbit, hvor privatpersoner med overskud af tid – som arbejdsløse, studerende, hjemmegående eller pensionister – tilbyder at gå til hånde med huslige pligter for et mindre beløb. For 42 dollar vil Tim fra Boston f.eks. gerne hjælpe med at samle dine IKEA-møbler, mens andre populære ydelser tæller rengøring, hundeluftning og børnepasning.

Siden sin start i 2008 er det lykkedes TaskRabbit at tiltrække investeringer for 37,5 millioner dollar, og teknologimagasinet The Verge spår en stor fremtid for løsninger, der ligesom TaskRabbit aktiverer uudnyttet arbejdskraft.

En anden service i medvind er Zaarly, der fungerer som en markedsplads for produkter som madvarer, tøj og smykker, der er produceret af private. De hjemmelavede karameller, som Myriah fra San Francisco kan lægge i posten mod et mindre beløb, udgør ifølge investorerne et så stærkt alternativ til supermarkedernes metervarer, at Zaarly på kort tid fik rejst 15,1 millioner dollar i opstartsfinansiering.

Deleøkonomiens voksende succes udfordrer det etablerede erhvervsliv og de virksomheder, der baserer deres forretning på en traditionel værdikædetænkning. Det drejer sig ikke mindst om de virksomheder, hvis forretning er presset af stigende råvarepriser og krav om at være miljømæssigt bæredygtige. I sin bestseller ”The Mesh” forudser Lisa Gansky, at verdens største detailkæde, Walmart, med tiden vil være tvunget til at ændre forretningsmodel ved at udleje f.eks. brødristere, hårtørrere og vaskemaskiner i stedet for at sælge dem.

Den amerikanske videokæde Blockbuster er blevet et ikonisk skrækeksempel på, hvor galt det dog også kan gå. Blockbuster var selv frontløber i deleøkonomien, da selskabet i 1980’erne startede med at udleje film og senere spil frem for at sælge dem. Men streamingtjenester som Netflix har på få år kvalt giganten, der i 2010 blev begæret konkurs efter at have ignoreret behovet for at udrulle en digital forretningsmodel. Blockbuster bliver næppe det eneste selskab, der må bukke under for den hastigt voksende deleøkonomi.

Forrige artikel Fra tanke til faktura uden at tjene en krone Næste artikel Fra mæcen til katalytisk partner

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Med i maskinrummet: Sådan styrer politikerne dagsordenen

Danske vælgere foretrækker muligvis stadig tv-mediet i en valgkamp, men det er det, der foregår på politikernes egne kanaler, der afgør debatten, lyder det fra politisk strateg. Når partierne sætter tryk på, kan de dreje dagsordenen i deres retning, og det kan give taletid i medierne.

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediecheferne: Vi vil sikre transparens

Mediernes opgave ved det kommende valg er vigtigere end nogensinde før. Det mærker man ude på redaktionerne, hvor mandskabet oprustes, og øjnene rettes mod sociale medier og risikoen for misinformation.

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Set, læst og hørt: Margrethe Vestager

Margrethe Vestager serverer tre kulturanbefalinger til Mandag Morgens læsere. Hun kommer blandt andet omkring en oldgræsk tragedie, som hun har genlæst for første gang siden gymnasiet, og en illusionskunstner på Netflix.

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Nyt job: Christian Harsløf er ny KL-direktør

Christian Harsløf havner i et af de største og mest betændte politiske brændpunkter, når han tiltræder som direktør for digitalisering og teknologi samt sundheds- og ældreområdet i KL.

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

Udkantslæge: Her behandler vi ikke patienterne ens

KOMMENTAR: En læge i Grenaa og en læge i Århus midtby får den samme betaling for at tage sig godt af deres patienter. Men hvis de skal have lige god behandling, kræver det en meget forskellig indsats. Et lægefællesskab i Grenaa har taget konsekvensen og lavet deres egen udligningsordning mellem de stærkeste og de svageste patienter.