”Sådan er det jo.”

Margrethe Vestager får i sit nye job som EU’s konkurrencekommissær behov for at genbruge nøglecitatet fra sine tre år som magtfuld vicestatsminister i skiftende Thorning-regeringer.

Mens Vestager ventes at slippe relativt let igennem Europa-Parlamentets høringer af de nye EU-kommissærer, som begynder i dag, vil hun nemlig til gengæld blive sat under massivt pres fra nationale toppolitikere, erhvervslivets topchefer og deres hærskarer af tunge lobbyister, når hun 1. november ventes at tiltræde i jobbet som EU’s magtfulde konkurrencekommissær.

Ifølge Mario Mariniello, der er specialist i EU’s konkurrencepolitik ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, er konkurrencekommissæren under konstant pres fra nationale politikere og magtfulde erhvervsledere, som forsøger at dæmpe nidkærheden i EU-Kommissionens håndhævelse af den frie konkurrence.

Under indtryk af den økonomiske krise ønsker mange aktører ifølge Mariniello at begrænse konkurrencen eller at styrke nationale erhvervsflagskibe ud fra betragtninger om, at det er bedre for den private sektor, som har svært ved at skabe tilstrækkeligt med nye arbejdsplader. Kommissionens track record siden 2010 dokumenterer, hvor omfattende problemerne er: Således har Kommissionen afsløret 25 karteller og straffet 167 af de involverede virksomheder med bøder på i alt lige knap 60 milliarder kr. Sagerne omfatter brancher som tv- og computerproduktion, bilindustrien og finanssektoren. I øjeblikket undersøger Kommissionen sager i både telekommunikations- og energisektorerne.

Men ifølge Mariniello, der i 2007-2012 arbejdede i EU-Kommissionens generaldirektorat for konkurrence, DG Competition, viser al empiri, at fri konkurrence uden statsstøtte, er det, der i det lange løb bedst tjener væksten og forbrugernes interesser. Det bør efter hans opfattelse være Vestagers ledestjerne i det nye job.

”Det helt centrale for hende er at stå fast på, at beslutninger skal bygge på substans. Det spiller ingen rolle, om hun er dansk eller tysk. Det vigtige er, at hun vil træffe beslutninger på baggrund af fakta, og at hun ikke lader sig influere af følelser og ideologi,” siger Mariniello.

Han påpeger, at store industrier som telesektoren eller energisektoren er præget af store virksomheder, der kæmper hårdt for at bevare deres forretninger på europæiske markeder, der endnu langt fra er åbne og kontinentale. Disse virksomheder, der ofte har stærke politiske forbindelser i nationale hovedstæder, er ikke nødvendigvis ubetingede tilhængere af den frie konkurrence, som EU’s konkurrencemyndigheder har vidtstrakte beføjelser til at håndhæve. Og det øger presset på konkurrencekommissæren.

På baggrund af Mario Mariniellos anbefalinger til den nye konkurrencekommissær og EU-Kommissionens årsrapport over konkurrenceområdet i 2013 kan man udpege fem centrale indsatsområder for Margrethe Vestager i hendes nye job: vækst, finanssektoren, energi og grøn omstilling, global regulering og de store enkeltsager mod Google og Gazprom. Se tekstboks.

Kalkunjagt i parlamentet

De tv-transmitterede kommissærhøringer i Europa-Parlamentet løber over de kommende 10 dage. Høringerne af nye ministre kender man som bekendt ikke i dansk politik. Men ligesom Kongressen i USA griller nye ministre, får EU’s folkevalgte med disse høringer en lejlighed til at markere sig med skarpe spørgsmål om både politik og personlige økonomiske interesser til de kommende kommissærer, der jo er de nye ministre i samme omfang, som den samlede Kommission i en række henseender er EU’s nye regering.

Høringerne ventes i år ligesom i 2009 og i 2004 at udvikle sig til noget, der minder om en kalkunjagt, hvor parlamentarikerne udser sig de individer i flokken af kommissærkandidater, som anses for at være de svageste, ligesom de også fokuserer på politikområder med ideologisk kant. Derfor ventes særligt den spanske kandidat til posten som energi- og klimakommissær, Miguel Arias Cañete, og den britiske kandidat til posten som kommissær for finanssektoren, Jonathan Hill, at blive genstand for de skarpeste afhøringer, når de begge skal i ilden på onsdag.

Særstatus i kommissionen

Mens Vestager ligesom sine kommissærkolleger skal høres i det udvalg i parlamentet, som hun over de næste fem år kommer til at arbejde sammen med, får hun som konkurrencekommissær en helt særlig status i EU-Kommissionen. Det er nemlig aldrig sket, at en konkurrencekommissærs indstilling til afgørelse i kollegiet af kommissærer er blevet nedstemt, mens dette sker fra tid til anden på stort set alle andre politikområder.

Dette hænger ifølge Mario Mariniello sammen med, at konkurrencekommissæren både tilser og straffer eventuelle overtrædelser af EU’s konkurrenceregler, der hører til blandt EU’s absolutte kronjuveler. Mens EU i eksempelvis militær sammenhæng er en papirtiger, der ikke indgyder megen respekt, har man i EU-traktatens konkurrenceretlige bestemmelser tunge kompetencer, der afføder respekt i verdens førende regeringer og største virksomheder. Omvendt ville EU-Kommissionen åbne for en ødelæggende politisering, hvis et flertal af kommissærerne forkastede en indstilling, som man må forvente, at konkurrencekommissæren og hendes embedsmænd har udarbejdet på baggrund af hårde facts og kold jura.

”Almunia har været en stærk kommissær,” siger Mariniello med henvisning til Vestagers spanske forgænger, Joaquín Almunia. ”Det kan Vestager også blive, hvis hun forstår at afvise politisk pres. I sager som dem mod Google og Gazprom er der mange følelser og megen ideologi involveret. Og det er vigtige sager. Men omvendt er det jo ikke sådan, at Google eller Gazprom på forhånd er skyldige i overtrædelser af konkurrencereglerne, blot fordi de er store. De har samme krav på en fair og faktuelt baseret behandling som alle andre,” siger han.