Lad mig starte med et løfte: Jeg er ikke ved at introducere ’kongeledelse’ som et nyt ledelsesbegreb. I malstrømmen af kommunikation om tronskiftet havde det ellers været en lavthængende frugt.

Til gengæld vil jeg have dig med på en tankeøvelse: Har du egentlig tænkt over, at når vi siger ”konge”, så kan det betyde noget meget forskelligt? Det kan omhandle en særlig rolle som landets regent. Det er den, Kong Frederik X nu besidder.

Men ordet konge kan også anvendes i en anerkendende sammenhæng: ”Det er bare konge!” I forståelsen af, at det er superfedt.

Ordet kan også bruges i en mere ironiserende eller kritisk sammenhæng: ”Tror du, at du er konge her?”. I forståelsen, at en konge gør, hvad det passer ham uden hensyn til andre.

Ordet konge har mange betydninger, alt efter konteksten. På den måde minder det om begrebet ledelse. Det kan også betyde alverden, alt efter i hvilken sammenhæng det benyttes, som ledelsesforskning også viser. 

Konger som kontorchefer

Imidlertid skal kongeledelse som sagt ikke forstås som et nyt bud på et ledelsesbegreb. Kongeledelse er det som ét menneske, der har rollen som kongen, udøver. Kong Frederik X udøver altså den helt særlige disciplin; kongeledelse.

Men i forbindelse med tronskiftet er vi blevet mindet meget tydeligt om, at når man indtager en rolle som konge af Danmark, så er den fuld af alle mulige dilemmaer og paradokser. Og det giver god anledning til at reflektere over, at alle, der har en lederrolle, konger eller kontorchefer, deler det aspekt med kongen, at de er en rollemodel. Hvad enten man vil det eller ej. 

I forbindelse med tronskiftet er vi blevet mindet meget tydeligt om, at når man indtager en rolle som konge af Danmark, så er den fuld af alle mulige dilemmaer og paradokser.

En rolle kan forstås som et fænomen, der omhandler nogle kollektive forestillinger om, hvordan ”man er og gør”, når man har en særlig rolle.

I forhold til lederens virke sætter lederrollen rammen for hans eller hendes handlemuligheder. En rolle kan forstås og udøves på mange forskellige måder, og den indgår i et dialektisk samspil med omverdenen. Man er præget af den verden, man agerer i, og man præger den på en og samme tid. Og enhver rolle vil altid både muliggøre og begrænse ens handlerum.

Rollemodellens paradoks

Ser vi nærmere på begrebet rollemodel, så er det faktisk et relativt nyt begreb i Danmark, og det kom først i Retskrivningsordbogen i 2001. Begrebet kendes fra sociologen Robert K. Merton, der i 1957 præsenterer konceptet om rollemodellen, og peger for eksempel på hvordan forskellige personer har forskellige forventninger til andre, når de har en særlig rolle – fra konger til kontorchefer.

En rollemodel bliver grundlæggende opfattet som en person, som beundres af andre, der derfor søger at efterligne dennes adfærd. Man forsøger at spejle sig i rollemodellen, det vil sige i den måde kongen/lederen udøver sin rolle på.

Hvad angår kongen er der en almen forståelse af, at han som kronprins har været en rollemodel i forhold til sit engagement i og initiativ med Royal Run og det sundhedsaspekt, der følger med. 

På den måde tager man på den ene side sine egne værdier og sin egen moral med ind i rollen som leder, samtidig med at man skal leve op til de rammer og forventninger, som rollen giver. Og det er et paradoks. 

Mange af de ledere, jeg møder på master- og diplomuddannelser i ledelse, har en bevidsthed om, at de som rollemodeller præger organisationens kultur. Der er for eksempel ledere, som er optagede af det, man kan kalde ’ordentlighedskultur’. De er meget bevidste om at hilse på medarbejderne, spørge ind til dem og bede om deres feedback.

På den måde tager de på den ene side deres egne værdier og deres egen moral med ind i rollen som leder, samtidig med at de skal leve op til de rammer og forventninger, som rollen giver. Og det er et paradoks. 

Er du værd at følge?

For, som vi erfarer hos kongen, så er det ikke let med de mange dilemmaer og paradokser, der er i rollen. Og her kommer vi til pointen:

Det er de moralske toninger i de valg, kongen gør sig inden for kongerollen, der får betydning for om han opfattes som en god rollemodel.

Der er mange divergerende opfattelser af, hvad kongerollen bør ’blåstemple’ i ordets royale betydning. Og det vil afgøre, om han opfattes som værd at efterligne, følge, spejle, kopiere - eller hvad man nu vil sige. De mangfoldige forventninger, der er, handler om alt lige fra valg af protektorater, og hvem skal have hvilke medaljer og ordener, til hvem der skal være kongelig hofleverandør? Hvad med Carlsberg, der blandt andet sælger alkohol? Kongen er sat i en række dilemmaer og paradokser - for hvilken slags rollemodel vil han gerne være? Og for hvem?

Du kender det også fra dig selv som leder. Er du for eksempel en værdig og tiltrækkende rollemodel, hvis du som leder aldrig selv har en fridag? Eller hvis du negligerer medarbejdernes ønsker om i højere grad selv at planlægge deres arbejdsdag? Hvilke toninger vælger du, og hvem er du så rollemodel for?

Husk, at selv om du måske ikke engang giver det en tanke, så er du hele tiden en rollemodel for nogle. Såvel når du er passiv som aktiv, til stede eller ikke til stede.

Mennesket ind i rollen

Både i bogen 'Kongeord' og i andre sammenhænge peges der på, hvem kongen ligner. For eksempel Frederik den IX. Men det er ikke den rolle, Kong Frederik X selv ønsker at kopiere, skriver han i sin bog. Han vil gerne være sig selv og på trods af paradoksale forventninger selv forsøge at skabe sin rolle.

Men det er interessant, når en hvilken som helst leder, konge som kontorchef siger, ”jeg vil være mig selv” i rollen. Det er jo ikke det private og det beskidte vasketøj, man vil vise frem. Det er heller ikke det professionelle alene. Det er det dele af det personlige, knyttet til den persona, man gerne vil ’iføre sig’ i lederrollen. 

Bevidstheden om, at alle ledere er rollemodeller på godt og ondt, er vigtig. Der er ingen klare svar på, hvordan præcis du skal gøre. Men det er værd at tænke over. 

Ingen er jo kun ’sig selv’ i lederrollen. Og som psykologiprofessoren Svend Brinkmann også påpeger, så skal ingen tage det ’hele’ menneske med på arbejde. Men alle har en persona, en særlig måde man træder frem på.

Så når kongen vil være 'sig selv', så siger det måske noget om, at kongen ikke vil være konge først, og dernæst menneske. Han vil snarere, som også filosoffen og professoren, Ole Fogh Kirkeby, siger det, være menneske først, og så konge/leder. Det er jo netop vigtigt, at den der varetager magten, såsom kongerollen, eller en hvilken som helst lederrolle, også kan ”være den som omtænker den”, som Kirkeby formulerer det. Gør den til sin egen.

Alle ledere, herunder også kongen, må som rollemodeller for andre mennesker, gøre op med sig selv: Hvordan vil jeg være mig selv med mine værdier, etiske og moralske? Samtidig med at jeg lever op til andres forventninger til mig i lederrollen. Og hvilken rollemodel vil jeg skabe ud af det?

Bevidstheden om, at alle ledere er rollemodeller på godt og ondt, er vigtig. Der er ingen klare svar på, hvordan præcis du skal gøre. Men det er værd at tænke over.