Kontanthjælpsreform giver mere til de udsatte

Anklagerne om, at regeringens kontanthjælpsreform tager fra de fattige og giver til de rige i form af skattelettelser til erhvervslivet, bygger langt hen ad vejen på en myte.

Reformens provenu på 1 milliard kr. skyldes ikke lavere ydelser til folk på kontanthjælp. Stort set hele reformens milliardprovenu – 950 millioner kr. – skyldes, at langt færre folk vil være på kontanthjælp fremover. Det betyder lavere udgifter til staten og kommunerne og flere skatteindtægter.

Faktisk vil tusindvis af de svageste folk på kontanthjælp få langt mere hjælp og støtte end i dag. De vil få lige så mange penge udbetalt til sig selv som nu. Og samtidig vil regeringen bruge op imod 700 millioner kr. ekstra til at hjælpe dem i gang med en uddannelse eller et job.

Også unge job- og uddannelsesparate vil reelt få flere penge ud af reformen. De vil få færre penge til sig selv hver måned. Til gengæld vil regeringen investere flere penge i uddannelse til denne gruppe, så de reelt vil få 130 millioner kr. mere, end de afleverer i lavere ydelser.

Det viser Mandag Morgens gennemgang af de økonomiske regnestykker bag reformen, der lægger op til en massiv omfordeling af pengene fra indsatsen til de jobparate til fordel for indsatsen for de mest udsatte kontanthjælpsmodtagere.

Alligevel kalder medierne reformen en ”massakre” fuld af ”blodige nedskæringer”, ”en omvendt Robin Hood” og ”et knytnæveslag til de fattigste”. Som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen udtrykker det:

”De penge, som samfundet sparer ved at nogle unge kommer på en lavere sats, går direkte til at finansiere, at flere unge kommer i uddannelse. Vi kommer til at skulle bruge omkring en halv milliard mere på uddannelse efter reformen end før. Men dette regnestykke har ikke været belyst så kraftigt i den offentlige debat, for nu at sige det mildt,” siger Mette Frederiksen.

Ledende arbejdsmarkedsøkonom Andreas Højbjerre fra tænketanken Kraka er enig i, at den nye reform indeholder en stor socialpolitisk omfordeling, og sammenligner den med en fuldt finansieret skattereform:

”Reformpakken er budgetmæssigt finansieret krone for krone. Man skærer i nogle ydelser, og så bruger man pengene internt i kontanthjælpssystemet. Det kan minde om de tilfælde, hvor skiftende regeringer har lavet en fuldt finansieret skattereform og disponeret over de langsigtede effekter. Det samme gør man nu med kontanthjælpen. Man laver nogle omprioriteringer inden for systemet, som man mener vil have visse langsigtede beskæftigelsesmæssige effekter, og dem disponerer man så over,” siger Andreas Højbjerre.

Hver femte mister penge

Det er korrekt, at mange tusinde danskere på kontanthjælp fremover vil få færre penge til deres privatforbrug.

Ud af de cirka 135.000 nuværende modtagere af kontanthjælp vil 25.000-28.000 – svarende til cirka hver femte – få færre penge til rådighed fremover. Resten – altså langt hovedparten – vil modtage lige så mange penge som i dag.

Reduktionen i kontanthjælpen skyldes to ting. Dels vil regeringen afskaffe den for unge under 30 år uden uddannelse, og i stedet indføre en ny ydelse – uddannelsesydelse – som bliver på niveau med SU. Og dels vil regeringen indføre en forsørgerpligt for samlevende, på samme måde som det i dag gælder for ægtefæller. Forsørgerpligten betyder, at man kun er berettiget til kontanthjælp, hvis ens samlever eller ægtefælle ikke kan forsørge én. Det er denne gruppe af samlevende, som bliver ramt økonomisk hårdest af den nye reform.

Det skønnes, at godt 8.000 danskere vil blive ramt af de nye regler om forsørgelsespligt. Heraf vil cirka halvdelen – knap 4.300 – helt miste deres kontanthjælp, svarende til en gennemsnitlig reduktion på godt 10.500 kr. om måneden.

I gruppen under 30 år forventer Beskæftigelsesministeriet, at over dobbelt så mange – knap 20.000 – vil få færre penge til sig selv. Heraf vil cirka halvdelen være under 25 år. De vil typisk få 600-800 kr. mindre til rådighed om måneden – afhængig af, om de bor hjemme eller er udeboende. Se figur 1.

De mister penge" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/a61ea-tka_fig02_hjaelp_til_udsatte.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/13b76-tka_fig02_hjaelp_til_udsatte.png | Forstør   Luk

Regeringen vil til næste år bruge 700 millioner kr. ekstra på uddannelse og jobrettede indsatser til nogle af de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. [/graph]

Da der er et overlap mellem de to grupper, er det ifølge Beskæftigelsesministeriet vanskeligt at give et helt præcist tal for, hvor mange der får skåret i deres ydelse. Ifølge ministeriet ligger tallet på 25.000-28.000.

Mens regeringen vil skære i ydelserne til unge under 30 år for tilsammen 365 millioner kr. om året, vil den bruge flere penge til uddannelse i forsøget på at sluse folk ind på arbejdsmarkedet. Regeringens ambition er, at der skal bruges knap 500 millioner kr. mere på uddannelse og SU til unge, når reformen er fuldt indfaset.

Sagt med andre ord vil regeringen med den ene hånd tage penge i form af reducerede ydelser, men med den anden hånd investere et endnu større beløb i uddannelse til unge.

Ud af de nuværende ca. 50.000 unge kontanthjælpsmodtagere har 90 pct. af dem ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Og 75 pct. af dem har kun folkeskolens afgangsprøve. De er derfor i stor risiko for at blive parkeret på samfundets sidelinje i mange år.

”Jeg synes, det er klogere at bruge penge på en bedre social indsats og på uddannelse, frem for som i dag på ydelser og en mindre god indsats,” siger Mette Frederiksen.

Mere hjælp til de svageste

En af de største udfordringer i det nuværende kontanthjælpssystem er den store – og voksende – gruppe af mennesker, som ikke får hjælp til at komme videre og ud af kontanthjælpssystemet.

Nogle har problemer med misbrug eller har psykiske problemer, mens andre kæmper med massive sociale problemer. De er stemplet af kommunen som ”midlertidigt passive”, og de kommunale jobcentre har i dag ingen forpligtelse til at give dem tilbud om f.eks. aktivering eller uddannelse.

For få år siden udgjorde denne gruppe 17 pct. af samtlige kontanthjælpsmodtagere. I dag udgør gruppen cirka 22 pct. Over 21.000 personer har været på kontanthjælp uafbrudt i over fem år, og godt 8.000 har hængt fast i systemet i over 10 år.

Med den nye reform vil tusindvis af de svageste kontanthjælpsmodtagere fremover kunne se frem til at få langt mere hjælp til at blive sluset ud på arbejdsmarkedet. De skal bl.a. have hjælp fra en mentor, og der bliver sat forsøg i gang med dag-til-dag-formidling, hvor virksomheder kan søge om midlertidig arbejdskraft til f.eks. at rydde op på lageret.

Reformen har dermed på selve indsatssiden en klar profil i retning af, at pengene prioriteres til de svagere grupper ud fra devisen om, at de kontanthjælpsmodtagere, der er i stand til at tage en uddannelse eller et job, skal i gang hurtigst muligt, mens de, som har meget svært ved det, skal hjælpes bedre end i dag.

Et endnu ikke offentliggjort notat fra Beskæftigelsesministeriet, som Mandag Morgen er i besiddelse af, dokumenterer denne profil til fordel for de svageste. Det viser, at regeringen allerede til næste år vil bruge 700 millioner kr. mere på job- og uddannelsesinitiativer rettet til nogle af de svageste unge og voksne kontanthjælpsmodtagere. Til gengæld vil den spare 80 millioner kr. på indsatsen til de mere stærke – job- og uddannelsesparate – kontanthjælpsmodtagere. Se figur 2.

[graph title="Hjælp til udsatte" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Beskæftigelsesministeriet. 

På lidt længere sigt – i 2017 – vil regeringen samlet bruge 335 millioner kr. mere på de svageste kontanthjælpsgrupper, mens den samtidig vil spare godt 150 millioner på indsatsen til de ”stærkeste”.

Andreas Højbjerre fra Kraka advarer dog mod at tro, at det bliver en let opgave at få de tungeste kontanthjælpsmodtagere sluset tilbage til arbejdsmarkedet:

”Det er en god socialpolitisk målsætning, at alle skal deltage på arbejdsmarkedet. Der er også sat rimelig mange penge af i reformen til at forsøge at få dem i job, som er længst væk fra arbejdsmarkedet. Men det bliver en kæmpe udfordring, og det koster rigtig mange penge, hvis reformen virkelig skal gøre en forskel. Bare siden 2004 er systemet med de såkaldte matchkategorier, som nu skal afskaffes, blevet ændret tre gange uden at have haft den store effekt. Det vidner om, hvor svært det bliver,” siger Andreas Højbjerre.

Danskerne støtter reform

Regeringen forventer, at den nye reform vil give et samlet provenu på cirka en milliard kr., når den er fuldt indfaset i 2017. Men som gennemgange af reformen viser, kommer pengene ikke fra lavere ydelser, da de besparelser bliver brugt til mere uddannelse til unge og en bedre indsats.

Milliardprovenuet kommer udelukkende i kraft af, at regeringen forventer et fald i antallet af kontanthjælpsmodtagere, fordi man forudsætter, at reformen medfører, at 3.600 flere vil komme i beskæftigelse, og at 4.600 flere vil få en uddannelse. Se figur 3.

[graph title="Den berømte milliard" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/fd306-tka_fig03_den_beromte_milliard.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/7f19a-tka_fig03_den_beromte_milliard.png" text="Reformens provenu på 1 milliard kr. kommer næsten udelukkende pga. forventningerne om færre antal kontanthjælpsmodtagere."]Kilde: Beskæftigelsesministeriet. [/graph]

Giver reformen ikke den beskæftigelseseffekt, og vil der om fire år være lige så mange på kontanthjælp som i dag, vil der med andre ord stort set ikke være sparet én krone i de offentlige pengekasser.

Når regeringen hidtil har haft mere end svært ved at trænge igennem medietornadoen med dette budskab, hænger det sammen med, at reformudspillet blev offentliggjort samtidig med nyheden om, at regeringen vil sænke selskabsskatten for virksomhederne.

Alligevel støtter et stort flertal af danskerne reformen. Det fremgår af to nye meningsmålinger foretaget af henholdsvis A&B Analyse for netavisen Altinget og YouGov for LO’s nyhedsbrev A4. Hele 60 pct. af danskerne støtter ifølge Altingets måling den nye reform.

Den store joker bliver de kommende forhandlinger om kontanthjælpsreformen. Regeringen håber på at samle et bredt forlig med støtte fra bl.a. Venstre og De Konservative.

Hvis forhandlingerne resulterer i en udhuling af den job- og uddannelsesindsats, som regeringen lægger op til i sit udspil, og en større del af provenuet fra de lavere ydelser skal bruges til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne, vil regeringen komme under yderligere pres for at lave en omvendt Robin Hood.

”Jeg står fuldstændig på mål for den reform, som regeringen har lagt frem. Så må de andre partier bringe deres prioriteter ind til forhandlingsbordet. Men de forhandlinger tager jeg ved bordet og ikke i medierne,” siger Mette Frederiksen.

Tidligere har Venstre argumenteret for, at reformen skulle give 3 milliarder kr. i besparelser. Men partiet har siden droslet ned på sine krav. Samtidig vil et andet af forligspartierne, Dansk Folkeparti, formentlig støtte den ekstra indsats til de svageste grupper af kontanthjælpsmodtagere. Og derfor tyder meget på, at regeringen kan samle et bredt forlig om den nye reform, der formentlig vil komme til at ligge tæt op ad udspillet.

Forrige artikel Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst Forældet infrastruktur hæmmer digital vækst Næste artikel Digitaliseringen accelererer, regeringen snøvler
Når politik føles som noget opreklameret lort

Når politik føles som noget opreklameret lort

POLITIK OG VELFÆRD Danske politikere, medier og vælgere har et fælles ansvar for at lære af de øretæver, som coronakrisen og andre 2020-dramaer har givet vestlige demokratier. Alternativet er, at vi får vores egen Trump, skriver John Wagner.

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

De etiske dilemmaer myldrer frem på teknologiens forkant

DIGITAL OMSTILLING Teknologiens udvikling stiller os overfor den ene vanskelige etiske beslutning efter den anden. Alt for ofte klikker vi bare JA til betingelserne uden at overveje konsekvenserne. I en ny bog advarer en amerikansk professor i jura mod at overlade det til store selskaber og iværksættere at definere, hvad der er acceptable måder at bruge ny teknologi på.  

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

ICDK: Venture Client-modellen har succes hos Tysklands industrigiganter

KOMMENTAR Acceleratorprogrammer har længe været den foretrukne model blandt tyske virksomheder, der vil samarbejde med startups for at udvikle nye teknologier. Men nu er det en ny model, som de store virksomheder foretrækker. Venture Client Units er brændstoffet i tysk innovation i øjeblikket, skriver ICDK i München.

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.