2011 har været et usandsynligt godt år for Danmarks kreative erhverv. Det startede i januar, hvor filminstruktør Susanne Bier til hele Danmarks overraskelse vandt sin første Golden Globe for Hævnen. Susanne Bier var mildest talt lamslået: “Tak, fordi I turde tro på en film, hvor folk taler, som om de har kartofler i halsen,” fik hun fremstammet til forsamlingen, da hun modtog statuetten i festsalen på Beverly Hilton Hotel.

Derefter har den ene kreative dansker efter den anden positioneret sig i de internationale konkurrencer: Susanne Bier toppede sin Golden Globe med en Oscar, Nicolas Winding Refn blev hædret med en Gylden Palme for bedste instruktør i Cannes, holdet bag tv-serien Forbrydelsen vandt Bafta-prisen, og Rasmus Kofoed og Noma blev kåret som henholdsvis verdens bedste kok og restaurant.

[quote align="left" author="Søren Sveistrup, Manuskriptforfatter"]England og USA har siddet på flæsket i mange år, men nu er det skandinaviske forfattere, der er hot. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg havde 117 krimier til overs i skuffen, kunne jeg lige nu afsætte dem med det samme.[/quote]

Ud over at bidrage til den nationale stolthed og sætte internationalt fokus på Danmark, bidrager de kreative fag betydeligt til den samlede danske vækst. I 2008 stod de kreative erhverv for 11,8 pct. af værditilvæksten i Danmarks økonomi, svarende til 108 milliarder kr. Derudover står den kreative industri for 7,6 pct. af beskæftigelsen – en ganske høj andel sammenlignet med andre lande. Det viser beregninger fra Erhvervs- og Byggestyrelsen og Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi. Med den rette indsats kan de kreative erhverv hjælpe Danmark igennem den økonomiske vækstkrise.

“England og USA har siddet på flæsket i mange år, men nu er det skandinaviske forfattere, der er hot. Der er ingen tvivl om, at hvis jeg havde 117 krimier til overs i skuffen, kunne jeg lige nu afsætte dem med det samme,” siger manuskriptforfatter bag bl.a. Forbrydelsen, Søren Sveistrup.

Siden Thomas Vinterberg i 1998 introducerede den første dogmefilm, Festen, har udlandet vist stor interesse for danske film. Festen er for eksempel på The Times’ liste over filmhistoriens 100 bedste film.

“Vi er det eneste mindre land, der konsekvent har sat agendaen siden 1998, så det er mere end en kort bølge. Dogmebevægelsen er meget dansk, fordi den ikke har respekt for noget regelsæt,” siger Peter Aalbæk Jensen.

Siden 2006 er København desuden blevet samlingspunkt for alverdens modefolk. Hver februar og august afholdes Copenhagen Fashion Week, der er Nordeuropas største modeevent, hvor danske designere som Stine Goya, Malene Birger og Henrik Vibskov pryder de mange catwalks. Henrik Vibskov vandt i år den store svenske Torsten och Wanja Söderbergs designpris på en million kr., som er den største af sin art i verden.

Også det nordiske køkken har sat Danmark på verdenskortet. En treårig projektgruppe under Nordisk Ministerråd finansierede i 2007-2009 forskellige gastronomiske projekter med det mål at skabe et nordisk køkken, der “i kraft af sin velsmag og egenart kan måle sig med de største køkkener i verden,” som der står i projektets manifest. Den målsætning må siges at være lykkedes med bl.a. Nomas og Rasmus Kofoeds internationale succeser.

Det særligt danske

De prisvindende danske kokke og filmskabere har alle skabt deres succes ved at dyrke det “særligt danske”. I stedet for at prøve på at lave italiensk mad bedre end italienerne, har en håndfuld danske kokke gjort det til en eksotisk delikatesse at spise hyben, brændenælder og rødbeder. Rasmus Kofoed er vokset op i Vordingborg med sin mor, som han kalder en “god heks”, fordi hun var dygtig til at inddrage naturen i madlavningen. Hun var vegetar, og maden bestod typisk af pumpernikkel, urter, hybenroser osv. Dengang så han ikke lyset i sin mors alternative madlavning, men nu tjener den til stor inspiration for hans egen version af det nordiske køkken.

[quote align="right" author="Rasmus Kofoed, kok"]Jeg har lige været en tand mere dedikeret end mine modstandere. Hvis de har brugt 24 timer i døgnet på at træne til konkurrencen, har jeg brugt 28.[/quote]

Inden for filmverdenen har Danmarks i international målestok relativt beskedne budget paradoksalt nok været en vigtig katalysator for kreativitet, mener manuskriptforfatter Søren Sveistrup. I USA har filmindustrien så mange ressourcer, at den har råd til at betale store skuespillernavne og til at udføre teknisk komplicerede actionscener. Den hjemlige filmindustris begrænsede ressourcer tvinger danske manuskriptforfattere til at bygge deres film op om andre emner, såsom mennesker, følelser, dilemmaer osv., og det stiller anderledes store krav til kreativiteten:

“Man kan ikke lave en film om en bombe, der smadrer Storebæltsbroen, og hvor eksplosionen skal filmes fra 20 forskellige vinkler og ender med en ildkamp mellem helikoptere og jetjagere. Det er udelukket med det samme. Man bliver i stedet for nødt til at tænke: Hvad kan jeg få ud af ét lig?” siger Søren Sveistrup.

Han mener, at en af de danske filmskaberes store styrker er, at de har respekt for virkeligheden. Forbrydelsen er f.eks. skabt på baggrund af grundig research inden for politiet. Den brød med de amerikanske og engelske krimiserier, der opklarer ét mord per afsnit. Den danske tv-krimi følger i stedet en realistisk opklaringshorisont, og seerne skal derfor vente 20 afsnit på at finde ud af, hvem der dræbte Nanna Birk Larsen. Alligevel er krimiserien populær i både Nordeuropa og USA, hvor der er lavet en amerikansk version, The Killing.

[quote align="left" author="Henrik Vibskov, designer"]Det er sværere at præsentere noget kreativt spændende, hvis man starter i Herning eller Silkeborg, end hvis man starter i de større metropoler.[/quote]

På trods af kokkenes og filmskabernes held med at gøre det særligt danske til en international succes, advarer designer Henrik Vibskov imod, at de kreative talenter lukker sig inde i Danmark. Selv om han er overbevist om, at hans opvækst med 70’er-pædagogik har været med til at forme ham, lægger han ikke skjul på, at han er kreativt skolet i udlandet.  Han er sikker på, at hans internationale succes hænger sammen med de internationale miljøer, han har færdedes i, lige siden han blev optaget på den britiske designskole, Central Saint Martins.

“Det er sværere at præsentere noget kreativt spændende, hvis man starter i Herning eller Silkeborg, end hvis man starter i de større metropoler. Jeg har aldrig kunnet basere min virksomhed på Danmark. Det er der ikke nok kunder til. Det er mere for hyggens skyld, det, jeg laver herhjemme,” siger han.

Uddannelser i topklasse er en forudsætning

Selv om de kreative industrier er vidt forskellige og dækker over bl.a. computerspil, litteratur og musik, er Henrik Vibskov, Rasmus Kofoed og Susanne Bier enige om, at den kreative branche er elitær, og at det er nødvendigt for at holde det høje niveau. Det kræver derfor vilje, talent og selvtillid at slå igennem. Det er ikke nok at ville være god. Man skal have som målsætning at være verdens bedste:

“Jeg har lige været en tand mere dedikeret end mine modstandere. Hvis de har brugt 24 timer i døgnet på at træne til konkurrencen, har jeg brugt 28,” siger Rasmus Kofoed om sin sejr til verdensmesterskabet for kokke, Bocuse d’Or.

Den kreative elite peger dog på, at talenter ikke udvikler sig til at blive verdens bedste uden et uddannelsessystem i verdensklasse.  Det er her, de rå talenter trænes til at kunne matche de internationale konkurrenter. 

“Nøglen hedder virkelig uddannelse. Grundforudsætningerne skal selvfølgelig være til stede, men vi er langt hen ad vejen lykkedes med at kultivere talentet i Danmark. Det må vi ikke slippe,” siger Susanne Bier. 

Også Søren Sveistrup og Peter Aalbæk Jensen tillægger den danske filmskole en enorm ære for de danske filmskaberes succes i udlandet. Filmskolen er yderst elitær og sorterer konstant aspiranter fra. For at træne de studerende i at tænke anderledes forsøger skolen at bryde elevernes konventionelle forestillinger om film ned for så at bygge nye forestillinger op.

“Man lærer at undgå klichéerne efter, at man for 117. gang får at vide, at ens projekt er noget lort. Til sidst glemmer man alt, man tidligere har set og hørt. Man kommer stærkt ud, fordi man er klædt på til at tænke anderledes,” siger Søren Sveistrup.   

[quote align="right" author="Susanne Bier, filminstruktør"]ores uddannelsessystem er Danmarks store styrke, og den skal vi bestemt ikke gå på kompromis med, hvis vi vil udvikle flere kreative talenter i fremtiden.[/quote]

Susanne Bier frygter, at den økonomiske krise fører til sparerunder på de forskellige uddannelsesinstitutioner: “Vores uddannelsessystem er Danmarks store styrke, og den skal vi bestemt ikke gå på kompromis med, hvis vi vil udvikle flere kreative talenter i fremtiden,” siger hun.

Brug for højere ambitioner

Det er dog ikke alle Danmarks kreative skoler, der får samme ros. Flere danske designspirer vælger de danske uddannelsesinstitutioner fra, fordi de vurderer, at de ikke kan konkurrere med udlandets anerkendte designskoler. De prisvindende danske designere, Henrik Vibskov og Stine Goya, er f.eks. begge uddannet på Central Saint Martins i London. En skole, der har den samme elitære tilgang til talent, som Den Danske Filmskole har.

“Man bliver uddannet som en slags jægersoldat inden for denne her branche. Hele proceduren op til ens afgang er bygget op om udvælgelse, udvælgelse og atter udvælgelse. Det skaber et survivor-gen, som er nødvendigt for at slå igennem,” siger Henrik Vibskov.

Han mener, at Danmarks Designskoles få ressourcer gør det umuligt at matche de internationale skoler. Hvis man vil være bedst, må man også investere i det, og et stort problem er, at skolen ikke har råd til at hyre udenlandske gæsteforelæsere, mener Henrik Vibskov. Unge designtalenter har nemlig brug for al den viden og inspiration, de kan få – også uden for Danmarks grænser. Han underviser selv på designskoler som Istituto Europeo di Design i Spanien, Antwerp Royal Acadamy of Fine Arts i Belgien og Central Saint Martins i England, hvor skolerne betaler store honorarer.

“På designskolen får jeg to flasker rødvin. Jeg vil da gerne undervise der alligevel, men det er nok ikke sådan, man får internationale topnavne til Danmark,” siger han. Derudover foreslår han, at man gør mere for at hjælpe de kreative talenter frem ved at sikre dem billige atelierer: “Jeg tror, de unge kan klare sig med meget lidt plads, men hvis man vil satse på de kreative talenter, er det ikke nok at tilbyde dyre pladser i Kødbyen på Vesterbro,” siger han.

Rasmus Kofoed mener også, at man skal være den ultimative ildsjæl for at slå igennem i Danmark. Havde han vundet verdensmesterskaberne som amerikansk statsborger, er han sikker på, at det havde åbnet helt andre døre. Som dansker har det blot betydet, at han nu har sponsorer, der hjælper ham med at finansiere træningen til mesterskabet, hvilket han helt selv stod for tidligere. De store udgifter har da også betydet, at hans restaurant, Geranium, måtte lukke i en periode.