Jørgen Clausen er den kommunale topembedsmand, som ved hjælp af utraditionelle og uformelle magtalliancer udnytter de mange besparelser som et legitimt springbræt til at transformere Odense Kommune fra en svækket produktions- og industriby til en videnby med bæredygtig infrastruktur og unikke universiteter, hvor borgerne spiller en aktiv rolle i at skabe deres egen og hinandens velfærd.
”Det er selvfølgelig barskt med de ændringer, vi må foretage, men det er også en udfordring – og det er jo også et eller andet sted godt for vores evne til at kreere service til vores borgere, at vi får mulighed for at stoppe op og se ”er det nu den rigtige måde, vi gør det på?,” siger stadsdirektør, Jørgen Clausen.