Brexit, kupforsøg i Tyrkiet, Trump på vej mod Det Hvide Hus og en fortsat krig mod IS. Der er nok af udenrigspolitiske begivenheder at holde styr på for udenrigsminister Kristian Jensen (V) efter en særdeles begivenhedsrig sommer. Emnerne blev diskuteret ivrigt på det årlige ambassadørmøde i sidste uge, hvor udenrigsministeren kunne tale direkte med hele sin stab af ambassadører og diplomater om Danmarks udenrigspolitiske prioriteringer det næste års tid. Én opgave overskygger dog alle de andre: At placere Danmark rigtigt i de kommende forhandlinger om at håndtere Brexit.

Udenrigsministeren gentager på den ene side regeringens hidtidige standpunkt om, at Danmark vil hjælpe briterne med at få en god aftale. Men han siger også, at der er mange konflikter med briterne, og at Danmark først og fremmest vil arbejde for egne interesser. Samtidig siger Kristian Jensen, at Danmark må udnytte forhandlingerne til at reformere EU til et mindre, men stærkere samarbejde. Og så stiller han spørgsmålstegn ved sammenhængen i EU-politikken hos regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, efter at forsvarsordfører Marie Krarup i et interview med Mandag Morgen i sidste uge sagde, at EU er en større trussel end Putin.

Hvad er Danmarks vigtigste udenrigspolitiske opgave det næste års tid?

”Vores allerstørste udenrigspolitiske opgave bliver at håndtere forhandlingerne omkring Brexit og sørge for, at Danmark bliver placeret rigtigt i skilsmissen mellem briterne og EU. Hvad der sker med EU efter Brexit, bliver virkelig afgørende, fordi det kommer til at spille ind på mange af vores andre udenrigspolitiske opgaver, hvad end vi taler Rusland, migration eller handel,” siger Kristian Jensen.

”Danmark vil gerne arbejde for, at briterne får en god aftale. Men de skal ikke have lov til at cherry picke, fordi vi så kan komme til at stå i en situation, hvor de kun har valgt alle fordelene ved EU-samarbejdet, men overladt alle forpligtelserne til os andre. Det er ikke en holdbar situation for EU.”

Hvor er det ”rigtige” sted at placere Danmark?

”Det er der, hvor vi på den ene side gerne hjælper Storbritannien til en god aftale. Men på den anden side skal vi først og fremmest have blik for, at aftalen skal være så god som mulig for os selv. Og der er altså på mange områder konflikter mellem, hvad Danmark gerne vil, og hvad briterne helst vil. Et eksempel er fiskerettigheder i Nordsøen. Der har danske fiskere i årevis haft mulighed for at fiske i britiske farvande, og det skal de også have lov til fremover, selv om briterne har en interesse i det modsatte. Et andet eksempel er, at vi har rigtig mange danskere, der bor og arbejder i London. Det skal de fortsat have mulighed for uden at blive ramt af alle mulige nye restriktioner, når Storbritannien ikke længere er med i EU.”

Hvordan ser det nye EU ud, når forhandlingerne er færdige, hvis det stod til dig?

”Der er det vigtigt at slå fast, at vi skal tage ved lære af de tre nej’er ved folkeafstemninger om EU, som vi har haft før sommerferien – altså i hhv. Danmark, Holland og Storbritannien. Ved ingen af de tre folkeafstemninger har befolkningerne sagt nej, fordi der er for lidt EU. De har alle tre gange sagt nej, fordi de mener, der er for meget EU. Det skal vi respektere.”

”Og derfor siger jeg, at vi skal have et EU, som er big on big things, small on small things. Og de store ting handler om migration, samhandel, bekæmpelse af terrorisme og en langt større sammenhæng i den fælles energiunion, så EU-borgere kan have nytte af billigere elpriser. Det er de vigtige kerneopgaver for EU. Til gengæld skal EU ikke skabe en social union eller forsøge at skabe forskellige former for integration af landenes kulturer eller lignende. Der er grænser for, hvad EU skal gøre. Men der, hvor EU skal gøre noget, skal der gøres langt mere.”

Hvordan er det mere konkret, at du gerne vil have, at EU kommer til at se ud, efter briterne har forladt unionen? Skal der f.eks. ske nogen institutionelle ændringer?

”Jeg vil virkelig blive ked af det, hvis situationen, som EU står i lige nu, der er en dyb krise, bliver gjort til en diskussion om institutioner og traktater. Jeg kan bare sige, at jeg vil have et EU, som er mere effektivt på de store ting, men samtidig ikke blander sig i de små ting, der løses bedst i medlemslandene. EU skal kunne agere hurtigt og effektivt, når det handler om at skabe vækst og arbejdspladser. EU skal kunne agere hurtigere på en eventuel ny migrationskrise, og EU-landene skal arbejde meget mere sammen om energi.”

Ønsker du dig så en fælles flygtningepolitik i EU?

”Det kommer an på, hvordan vi snakker om det. Én ting er, hvis EU skal bestemme, hvor mange flygtninge Danmark skal tage. Det går ikke. Noget andet er, hvis EU hjælper effektivt med bevogtning af fælles grænser, registrering af flygtninge og ikke mindst åbner op for handel med f.eks. Nordafrika for at imødegå nogle af årsagerne til migrationen. Det er klart for mig, at en af de store årsager til, at vi har så store migrationer fra Nordafrika, er, at vi slet ikke har åbnet vores markeder godt nok op for deres eksportvarer. Og det synes jeg, vi skal gøre, så der også kan komme vækst og arbejdspladser i Nordafrika. Jeg vil meget hellere tage imod deres varer end deres borgere.”

Hvem er det vi skal alliere os med i arbejdet for at reformere EU til det her?

”Vi har nogle naturlige alliancepartnere i Holland, Sverige, Finland og Tyskland. Men også langt ind i de øst- og sydeuropæiske lande er der en forståelse af, at man ikke skal spænde elastikken for hårdt op integrationsmæssigt mellem EU-landene. I Italien har regeringen problemer med Femstjernebevægelsen. Og i Spanien har de deres problemer. Derfor er det i stigende grad også klart for de lande, at EU ikke skal ind på en mere integrationistisk retning. EU skal koncentrere sig om at levere konkrete resultater for borgerne.”

”Og det siger jeg, fordi EU jo har været en fantastisk succes. Det har skabt fred, vækst og velstand, løftet arbejdskraft på tværs af lande, hævet miljøstandarder på en lang række områder. Men det har ikke altid været lige tydeligt, hvad EU egentlig har leveret, så folk i Belgien eller i Jylland kan mærke en forskel. Det skal være tydeligere.”

Støtter du dermed Morten Løkkegaards initiativ om at skabe en ny fortælling om Europa?

”Morten er i gang med et fremragende initiativ, der handler om at vise, hvad EU rent faktisk betyder for borgerne i vores hverdag. Det er både sådan noget som regulering af priser på mobiltelefoni i udlandet, en lang række andre forbrugerpriser, og at de biler, vi køber, er klassificeret efter miljøklassificeringer. Det er noget, som EU gør rigtig godt. Og det skal vi være bedre til at fremhæve.”

Men er det ikke mere kommunikation end politik?

”Det er begge ting. Det er kommunikation i den forstand, at vi ikke skal give EU skylden for alt det, vi ikke kan lide, eller omvendt på Christiansborg og i de andre nationale parlamenter tage æren for det gode, EU gør. Men der er altså også nogle kræfter i visse EU-lande, der gerne vil have, at EU skal blive et mere integrationistisk projekt – altså at Bruxelles skal blande sig i meget mere. Og det mener jeg ikke. Vi skal have et mindre, men stærkere, EU.”

”Og når vi nu i Danmark, og i Norden i øvrigt, deler den tankegang om, hvad EU skal levere, skal vi jo også sørge for, at de tanker bliver ført frem bedst muligt. Og det er derfor, at vi også skal have hjælp fra bl.a. virksomheder, ngo’er og almindelige borgere som ambassadører for den form for EU-samarbejde, vi ønsker.”

I sidste uge sagde DF’s forsvarsordfører, at EU er en større trussel end Putin. Med det in mente, mener du så, at DF skal have indflydelse på Danmarks EU-politik?

”Jeg tror ikke, at der er nogen i Danmark, der er i tvivl om, at jeg ikke er enig med DF på EU-området. Og jeg er da slet ikke enig med Marie Krarup, når hun siger, at et land, som har invaderet sit naboland – som Rusland har gjort med Ukraine – ikke skulle være nogen trussel. Og jeg mener overhovedet ikke, at EU skulle være nogen trussel mod Danmark. Tværtimod er EU et af vores bedste værn mod sådan en trussel, som Rusland kan vise sig at være.”

Men skal DF så have indflydelse på Danmarks EU-politik?

”Vi har en meget klar politik i regeringen: Vi mener, at vi skal være en aktiv del af EU. Vi mener, at vi har haft gavn af samarbejdet, og vi mener, at vi fortsat skal være med i EU. Derfor er vi selvfølgelig heller ikke enige i den linje, som Marie Krarup står for. Og jeg er for øvrigt slet ikke sikker på, hvad DF’s linje for EU-politikken egentlig er. For hvordan kan Marie Krarups udsagn om, at EU er en større trussel end Putin, på nogen måde hænge sammen med partiets officielle politik om, at Danmark fortsat skal være med i EU?” siger Kristian Jensen.

Et andet punkt, hvor DF har ytret sig på det seneste, er formand Kristian Thulesen Dahls ønske om, at Danmarks skal være klar til at forlade flygtningekonventionen. Hvad mener du som udenrigsminister om det?

”Der synes jeg, at statsministeren var meget klar på sommergruppemødet. Danmark ønsker ikke at forlade nogen traktater. Det kommer ikke til at ske. Men det betyder ikke, at vi vil fraskrive os retten til at udfordre rammerne for konventionerne. Slet ikke.”

Du har haft alle de danske ambassadører og chefer i udenrigsministeriet hjemme. Hvad var dit vigtigste politiske budskab til dem?

”Det strategisk afgørende for den danske udenrigspolitik er, at vi finder en god balance i arbejdet for vores tre prioriteter, som forudsætter hinanden. Det er for det første, at Danmark skal arbejde for vores værdier – demokrati, ligestilling mellem kønnene, frihedsrettigheder. Det er alt sammen noget, Danmark skal være kendt for at arbejde for i verden. Og det arbejde kan så også hjælpe os på den næste parameter: Sikkerhed. Vores rolle i verden er også, at skabe en mere sikker verden, sådan at danske interesser, virksomheder og statsborgere har en så tryg verden som overhovedet muligt at arbejde inden for. Og det er så med til det tredje, at skabe vækst og velstand i verden. Og de ting forudsætter jo hinanden. Uden sikkerhed, ingen vækst. Men også omvendt, for en verden i økonomisk fremgang bliver også mere sikker. De tre prioriteter skal vi binde sammen. Det er den strategiske vision,” siger Kristian Jensen.